L 13 (som fremsat): Forslag til lov om forbud til beskyttelse af forbrugernes interesser.
Fremsat den 4. oktober 2000 af erhvervsministeren (Pia Gjellerup)
Forslag
til
lov om forbud til beskyttelse af forbrugernes interesser1)
Anvendelsesomr�de
� 1. Loven finder anvendelse p� de nationale regler, der gennemf�rer de direktiver, som er optaget p� bilaget til Europa-Parlamentets og R�dets direktiv 98/27/EF om s�gsm�l med p�stand om forbud p� omr�det beskyttelse af forbrugernes interesser.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan fasts�tte, at loven finder anvendelse p� direktiver, der efter ikrafttr�den af denne lov optages p� det i stk. 1 n�vnte bilag.
Stk. 3. Loven finder anvendelse i tilf�lde, hvor en erhvervsdrivende i en medlemsstat overtr�der de omhandlede direktiver, s�ledes som disse er gennemf�rt i medlemsstaternes nationale ret, og overtr�delsen har virkning i en anden medlemsstat.
Anerkendelse af s�gsm�lskompetence
� 2. Udenlandske myndigheder og organisationer, som er optaget p� den af Kommissionen offentliggjorte liste i De Europ�iske F�llesskabers Tidende i henhold til bestemmelserne i direktiv 98/27/EF, kan efter retsplejelovens bestemmelser anl�gge s�gsm�l med p�stand om forbud ved domstolene, jf. � 3.
Forbud
� 3. Handlinger i strid med direktiverne optaget p� det i � 1, stk. 1, n�vnte bilag, s�ledes som disse er gennemf�rt i medlemsstaternes nationale ret, kan forbydes ved dom, s�fremt de er i strid med forbrugernes kollektive interesser. I forbindelse hermed eller senere kan der ved dom tr�ffes bestemmelser om s�danne foranstaltninger, som m� anses for n�dvendige for at sikre forbudets overholdelse og genoprettelse af den forud for den ulovlige handling eksisterende tilstand.
Stk. 2. S�fremt det godtg�res eller sandsynligg�res, at den erhvervsdrivende vil forts�tte den handling, der s�ges forbudt, og at form�let vil forspildes, hvis den udenlandske myndighed eller organisation henvises til at g�re sin ret g�ldende ved almindelig rettergang, kan fogedretten nedl�gge forbud i henhold til reglerne i retsplejelovens kapitel 57.
Godkendelse af myndigheder og organisationer
� 4. Erhvervsministeren kan efter forhandling med de ber�rte ministre udpege de danske myndigheder og organisationer, der kan anl�gge s�gsm�l med p�stand om forbud i andre medlemsstater for overtr�delse af direktiverne optaget p� det i � 1, stk. 1, n�vnte bilag, s�ledes som disse er gennemf�rt i medlemsstaternes nationale ret.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan efter forhandling med de ber�rte ministre fasts�tte n�rmere betingelser for ud�velsen af den i stk. 1 n�vnte s�gsm�lskompetence.
Stk. 3. Erhvervsministeren meddeler Kommissionen navn p� og form�l for de i stk. 1 n�vnte myndigheder og organisationer med henblik p� optagelse p� den i � 2 n�vnte liste.
Repr�sentation
� 5. Erhvervsministeren kan efter forhandling med de ber�rte ministre bemyndige danske myndigheder til efter reglerne om mandatarer at f�re sager efter � 3 p� vegne af de i � 2 n�vnte udenlandske myndigheder og organisationer.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan efter forhandling med de ber�rte ministre fasts�tte n�rmere betingelser for ud�velsen af den i stk. 1 n�vnte mandatarvirksomhed.
Ikrafttr�delse
� 6. Loven tr�der i kraft den 1. januar 2001.
F�r�erne og Gr�nland
� 7. Loven g�lder ikke for F�r�erne og Gr�nland, men kan ved kongelig anordning s�ttes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de s�rlige f�r�ske og gr�nlandske forhold tilsiger.
Bem�rkninger til lovforslaget Almindelige bem�rkninger A. Lovforslagets indhold 1. Indledning Loven gennemf�rer Europa-Parlamentets og R�dets direktiv 98/27/EF af 19. maj 1998 om s�gsm�l med p�stand om forbud p� omr�det beskyttelse af forbrugernes interesser (EF-Tidende 1998 nr. L 166, s. 51-55) i det f�lgende ben�vnt forbudsdirektivet, der vedl�gges som bilag. Det overordnede form�l med forbudsdirektivet er at koordinere medlemsstaternes love og administrative bestemmelser for at sikre det indre markeds funktion gennem en mere effektiv beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser. Myndigheder og organisationer, der varetager forbrugernes kollektive interesser, f�r bedre mulighed for at standse ulovlig gr�nseoverskridende praksis i strid med 11 forbrugerbeskyttende direktiver og dermed sikre en mere effektiv h�ndh�velse af lovgivningen. Det skal s�ledes ikke v�re muligt for en erhvervsdrivende at unddrage sig h�ndh�velse af reglerne ved at flytte udgangspunktet for sine aktiviteter fra en medlemsstat til en anden medlemsstat. Udover hvad der f�lger af forbudsdirektivet, foresl�s det, som led i en effektivisering og koordinering af myndighedssamarbejdet, at bemyndige danske tilsynsmyndigheder til efter reglerne for mandatarer at f�re retssag her i landet p� vegne af andre medlemsstaters godkendte myndigheder og organisationer. 2. Direktivets h�ndh�velsessystem og indhold Forbudsdirektivet er vedtaget med hjemmel i EF-traktatens artikel 100 A. Direktivet skal v�re gennemf�rt senest den 1. januar 2001. I overensstemmelse med traktaten overlades det til medlemsstaterne at bestemme form og midler til gennemf�relse af forbudsdirektivet, for s� vidt disse ikke er fastlagt i direktivet. Af direktivets artikel 7 fremg�r det, at direktivet ikke er til hinder for, at medlemsstaterne indf�rer eller opretholder bestemmelser, der p� nationalt plan sikrer de godkendte myndigheder og organisationer samt alle andre ber�rte personer st�rre handlefrihed. Der er s�ledes tale om et minimumsdirektiv. Forbudsdirektivet l�gger til grund, at der i alle medlemsstater eksisterer passende retsmidler, der kan bringe en ulovlig praksis til oph�r. Form�let er derfor ikke at foretage en harmonisering af de forskellige medlemsstaters retsmidler eller retsplejesystemer. Anl�gger en myndighed en forbudssag i en anden medlemsstat, er det denne medlemsstats retsmidler og retspleje, der stilles til r�dighed for nedl�ggelse af forbud og h�ndh�velsen af disse. Forbudsdirektivet kr�ver som minimum, at hver medlemsstat udpeger en domstol eller administrativ myndighed, der har kompetence til hurtigst muligt at kr�ve, at overtr�delse af direktiverne i bilaget til forbudsdirektivet, som disse er gennemf�rt i medlemsstaternes nationale ret, bringes til oph�r. Medlemsstaterne skal samtidig anerkende, at de myndigheder og organisationer, der er udpeget af andre medlemsstater, er kompetente til at indlede s�gsm�l efter forbudsdirektivet ved en domstol eller en administrativ myndighed (godkendte organer). Medlemsstaterne skal give Kommissionen meddelelse om, hvilke myndigheder og organisationer der tildeles denne kompetence, og Kommissionen udarbejder en liste over disse myndigheder og organisationer, som offentligg�res i De Europ�iske F�llesskabers Tidende. Efter forbudsdirektivet kan medlemsstaterne v�lge, om uafh�ngige offentlige myndigheder og/eller private organisationer skal have s�gsm�lskompetence. Den liste, som Kommissionen udarbejder, tjener som legitimation for de godkendte organers rets- og handleevne, hvorved forst�s, at de godkendte organer kan v�re part i retsforhold. Domstolene eller de administrative myndigheder kan unders�ge, om de godkendte organer ud fra deres form�l er berettiget til at indbringe sagen i det konkrete tilf�lde. Forbudsdirektivet tager ikke stilling til, hvilken medlemsstats materielle lovgivning der skal anvendes ved bed�mmelsen af, om en handling kan forbydes. Efter forbudsdirektivet kan medlemsstaterne beslutte at indf�re en konsultationsordning, s�ledes at udenlandske godkendte organer f�rst kan anl�gge sag, hvis de forinden har rettet henvendelse til tilsynsmyndigheden i den erhvervsdrivendes hjemland og givet denne mulighed for at rejse sagen. Ligeledes kan medlemsstaterne bestemme, at der forud for anl�ggelse af sag skal rettes henvendelse til den erhvervsdrivende. Forbudsdirektivets system omfatter de under punkt 3 n�vnte forbrugerbeskyttende direktiver. Kommissionen freml�gger hvert tredje �r, f�rste gang senest fem �r efter forbudsdirektivets ikrafttr�den den 1. juli 1998, en beretning for Europa-Parlamentet og R�det om anvendelsen af direktivet, herunder om n�dvendigt forslag til �ndringer af direktivet. Erfaringerne med konsultationsordningen skal i forbindelse hermed vurderes, ligesom behovet for at lade forbudsdirektivet omfatte andre direktiver og beskyttelse af mindre n�ringsdrivende skal vurderes. Det forventes, at flere forbrugerbeskyttende direktiver vil blive omfattet af forbudsdirektivet herunder direktivet om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser, n�r dette er vedtaget. Direktivet om elektronisk handel og direktivet om tv-radiospredningsvirksomhed indeholder regler om, at hjemlandets myndigheder skal f�re tilsyn med, at virksomhederne overholder de nationale bestemmelser, der gennemf�rer direktiverne. Dette g�lder ogs� handlinger, der er rettet mod andre medlemsstater. Begge direktiver er tillige omfattet af forbudsdirektivets h�ndh�velsessystem. Der er s�ledes tale om forskellige h�ndh�velsessystemer, og godkendte organer kan derfor v�lge, om de �nsker at klage til den nationale tilsynsmyndighed eller selv anl�gge sag i medf�r af forbudsdirektivet. Norge, Island og Liechtenstein er i kraft af E�S-aftalen forpligtet til at gennemf�re forbudsdirektivet. 3. Direktivernes forbudsbestemmelser Forbudsdirektivets h�ndh�velsessystem omfatter i �jeblikket f�lgende 11 direktiver: R�dets direktiv 84/450/E�F af 10. september 1984 om indbyrdes tiln�rmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om vildledende reklame, R�dets direktiv 85/577/E�F af 20. december 1985 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler indg�et uden for fast forretningssted, R�dets direktiv 87/102/E�F af 22. december 1986 om indbyrdes tiln�rmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit, senest �ndret ved direktiv 98/7/EF, R�dets direktiv 89/552/E�F af 3. oktober 1989 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedr�rende ud�velse af tv-radiospredningsvirksomhed, senest �ndret ved direktiv 97/36/EF, R�dets direktiv 90/314/E�F af 13. juni 1990 om pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure, R�dets direktiv 92/28/E�F af 31. marts 1992 om reklame for humanmedicinske l�gemidler, R�dets direktiv 93/13/E�F af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilk�r i forbrugeraftaler, Europa-Parlamentets og R�dets direktiv 94/47/EF af 26. oktober 1994 om beskyttelse af k�ber i forbindelse med visse aspekter ved kontrakter om brugsret til fast ejendom p� timeshare-basis, Europa-Parlamentets og R�dets direktiv 97/7/EF af 20. maj 1997 om forbrugerbeskyttelse med hensyn til aftaler vedr�rende fjernsalg, Europa-Parlamentets og R�dets direktiv 99/44/EF af 25. maj 1999 om visse aspekter af forbrugerk�b og garantier i forbindelse hermed og Europa-Parlamentets og R�dets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked ("Direktivet om elektronisk handel"). Oprindeligt var der p� bilaget til direktivet alene optaget 9 direktiver. Ved artikel 10 i direktivet om visse aspekter af forbrugerk�b og garantier og ved artikel 18 i direktivet om elektronisk handel er disse direktiver efterf�lgende indsat i bilaget til forbudsdirektivet. Forbudsdirektivet tager ikke stilling til, hvilke artikler i de enkelte direktiver der kan danne grundlag for nedl�ggelse af forbud til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser. Direktiverne i bilaget indeholder b�de bestemmelser til beskyttelse af kollektive interesser og bestemmelser om individuelle rettigheder. Kommissionen har derfor p� opfordring af en r�kke medlemsstater, herunder Danmark, udarbejdet et teknisk dokument om sp�rgsm�let. Da direktiverne om urimelige kontraktvilk�r, vildledende reklame, reklame for humanmedicin og fjernsalg indeholder bestemmelser om nedl�ggelse af forbud, fandt Kommissionen det ikke p�kr�vet at medtage disse p� det tekniske dokument. Forbud nedl�gges for overtr�delser af den del af medlemsstaternes lovgivning, der anses for en gennemf�relse af de i bilaget opregnede direktiver, s�fremt handlingen strider mod forbrugernes kollektive interesser. 4. G�ldende ret om s�gsm�lskompetence og retsmidler Efter de danske retsplejeprincipper kan udenlandske myndigheder og organisationer som udgangspunkt anl�gge retssager i Danmark p� lige fod med danske myndigheder og organisationer. Hvis en organisation har en meget l�s struktur, kan det v�re tvivlsomt, om den har processuel partsevne. De krav, der stilles i s� henseende, er dog beskedne. N�r nogen i den civile retsplejes former �nsker at f�re sag med p�stand om overholdelse af lovgivning, der har offentligretlig karakter, rejser sp�rgsm�let sig, om der foreligger den forn�dne retlige interesse heri. Det almindelige udgangspunkt i dansk ret er formentlig, at en s�dan retlig interesse ikke foreligger, hvor sags�geren er en privat interesseorganisation, der ikke selv er direkte kr�nket og ikke � som mandatar � f�rer sagen p� vegne af individuelt kr�nkede medlemmer. Afg�relsen om retlig interesse tr�ffes af retten p� baggrund af et samlet sk�n over sagens omst�ndigheder. Hvis en interesseorganisation i lovgivningen er tillagt en s�rlig administrativ klageadgang, vil dette kunne tale for, at organisationen tillige har den forn�dne retlige interesse i s�gsm�l vedr�rende kollektive interesser p� det p�g�ldende omr�de. Udgangspunktet er, at n�r sagerne vedr�rer handlinger foretaget i Danmark, skal de bed�mmes efter dansk, offentligretlig lovgivning. Tvangsfuldbyrdelse p� tv�rs af landegr�nserne af domme, der vedr�rer offentligretlige sp�rgsm�l, vil normalt st�de p� vanskeligheder, fordi de enkelte lande ikke er forpligtet til at stille deres tvangsfuldbyrdelsessystemer til r�dighed herfor. Sager, hvorved man tilpligtes at undlade en handling, kan anl�gges efter de almindelige regler i retsplejeloven. Sager anl�gges som udgangspunkt ved byretten ved den sags�gtes hjemting. Fogedretterne kan nedl�gge et forel�bigt forbud efter retsplejelovens kapitel 57, s�fremt der er fare for, at form�let forspildes, hvis sagen skal afvente en almindelig dom. I forbindelse med forbud efter retsplejelovens regler kan der ved dom eller kendelse tr�ffes bestemmelse om s�danne foranstaltninger, som m� anses for n�dvendige for at sikre forbudets overholdelse og genoprettelse af den forud for den ulovlige handling eksisterende tilstand. Overtr�delser af domme og kendelser, der forbyder en handling, kan efter retsplejelovens �� 535 og 651 straffes med b�de eller h�fte. Disse bestemmelser finder tillige anvendelse i tilf�lde, hvor en dom eller kendelse forbyder en dansk virksomhed en handling i udlandet, jf. herved straffelovens � 6. Sagerne er efter retsplejeloven underlagt privat p�tale, hvilket medf�rer, at den, der har f�et nedlagt et forbud, selv m� indbringe overtr�delser af forbudet for retten, gennemf�re efterforskningen og fremskaffe den n�dvendige dokumentation. Markedsf�ringslovens � 13, stk. 1, indeholder en s�rskilt hjemmel til at kunne nedl�gge forbud for overtr�delser af markedsf�ringsloven, og i forbindelse hermed eller ved dom gives s�danne p�bud, som m� anses for n�dvendige for at sikre forbudets overholdelse herunder ved bestemmelse om, at aftaler, der indg�s i strid med forbudet, er ugyldige, og om genoprettelse af den forud for den ulovlige handling eksisterende retstilstand samt om tilintetg�relse eller tilbagekaldelse af produkter og udsendelse af oplysninger eller berigtigelse af angivelser. Tilsides�ttelse af et forbud nedlagt i medf�r af markedsf�ringsloven straffes med b�de eller h�fte og er som hovedregel underlagt offentlig p�tale. Det er uafklaret, i hvilket omfang offentligretlig h�ndh�velse af markedsf�ringsloven kan ske over for danske virksomheders ulovlige markedsf�ring i udlandet, n�r handlingerne alene har virkning der. 5. Lovforslagets indhold 5.1. Lovens anvendelsesomr�de Loven omfatter alene overtr�delser af de i bilaget til forbudsdirektivet anf�rte direktiver, s�ledes som disse er gennemf�rt i medlemsstaternes nationale ret. Endvidere er anvendelsesomr�det begr�nset til handlinger, der har virkning i en anden medlemsstat end den, hvorfra handlingen udg�r. Loven finder anvendelse p� de direktiver, som er eller bliver optaget p� bilaget til forbudsdirektivet ved lovens ikrafttr�den. For at sikre at loven finder anvendelse p� fremtidige direktiver om forbrugerbeskyttelse, indeholder lovforslagets � 1, stk. 2, en bemyndigelse til erhvervsministeren til ved bekendtg�relse at fasts�tte, at loven tillige finder anvendelse p� direktiver, der optages p� bilaget til forbudsdirektivet. Loven omfatter alene handlinger, der strider mod forbrugernes kollektive interesser. Forhold, der er omfattet af de kollektive interesser, er kendetegnet ved at ber�re en ubestemt kreds af forbrugere. Der er tale om forbrugernes abstrakte interesse i, at et marked er fri for overtr�delse af regler, der er indf�rt for at beskytte forbrugerne. Kollektive interesser er s�ledes ikke en akkumulering af interesser hos enkeltpersoner, der har lidt skade ved en overtr�delse. Det m� antages, at kollektive forbrugerinteresser som beskyttelsesobjekt i det v�sentlige vil svare til det beskyttelseshensyn, som Forbrugerombudsmanden l�gger til grund ved sin administration af markedsf�ringsloven. Der er ikke fastlagt en definition af erhvervsdrivende og forbrugere i forbudsdirektivet. Begreberne m� derfor fastl�gges under hensyn til de enkelte direktiver og den relevante lovgivning. Lovforslaget omfatter andre medlemsstaters godkendte organers mulighed for at anl�gge s�gsm�l ved danske domstole mod virksomheder, som har v�rneting i Danmark, for handlinger i strid med direktiverne, s�ledes som disse er gennemf�rt i medlemsstaternes nationale ret. Endvidere bemyndiger forslaget erhvervsministeren til at udpege de danske myndigheder og organisationer, som skal optages p� Kommissionens liste og dermed have mulighed for at anl�gge s�gsm�l i andre medlemsstater over for udenlandske virksomheders ulovlige praksis i Danmark. Herudover giver forslaget mulighed for at bemyndige danske myndigheder til at optr�de som mandatarer for andre medlemsstaters godkendte organer. Lovforslaget medf�rer i �vrigt ingen �ndringer af de danske myndigheders muligheder for at h�ndh�ve national lovgivning. 5.2. Gensidig anerkendelse og s�gsm�lskompetence Forslaget giver de godkendte organer, som andre medlemsstater har udpeget i henhold til direktivet, kompetence til at anl�gge sager ved danske domstole. At en myndighed eller organisation er optaget p� listen medf�rer, at domstolene skal anerkende, at myndigheden eller organisationen kan varetage kollektive forbrugerinteresser. Domstolene har ret til at unders�ge, om godkendte organer ud fra deres form�l og virke er berettiget til at indbringe den konkrete sag, ligesom domstolene kan tage stilling til, om sagen vedr�rer beskyttelse af kollektive forbrugerinteresser eller en akkumulering af flere enkeltpersoners individuelle interesser. Vedr�rer s�gsm�let ikke en handling i strid med direktiverne p� bilaget til forbudsdirektivet eller et forhold i strid med kollektive forbrugerinteresser, afvises sagen, medmindre det godkendte organ efter andre regler er s�gsm�lskompetent. Ved at till�gge godkendte organer s�gsm�lskompetence griber forbudsdirektivet ind i de danske domstoles pr�velse af sp�rgsm�let om processuel partsevne og retlig interesse, jf. ovenfor under punkt 4. 5.3. Nedl�ggelse af forbud Det foresl�s, at retssager (herunder justifikationssager) mod danske virksomheder anl�gges efter retsplejelovens almindelige regler. Dette medf�rer, at sagerne som udgangspunkt anl�gges ved byretten ved sags�gtes hjemting. Sagerne kan efter de almindelige regler i retsplejeloven henvises til behandling i landsretterne eller S�- og Handelsretten i K�benhavn. Er anvendelsen af markedsf�ringsloven af v�sentlig betydning for sagens udfald, f�lger det af denne lovs � 14, stk. 1, at sagen anl�gges ved S�- og Handelsretten i K�benhavn, medmindre parterne vedtager andet. Vedr�rende sp�rgsm�let om lovvalg henvises til bem�rkningerne punkt 5.5. Direktivet kr�ver, at der hurtigst muligt kan nedl�gges forbud mod overtr�delserne. Det foresl�s derfor, at fogedretterne kan nedl�gge forel�bige forbud, s�fremt der er fare for, at form�let med et forbud forspildes, hvis sagen skal afvente en almindelig dom. Efter retsplejelovens � 642 kan der nedl�gges fogedforbud, s�fremt det godtg�res eller sandsynligg�res, at de handlinger, der s�ges forbudt, strider mod rekvirentens ret, at rekvisitus vil foretage de handlinger, der s�ges forbudt, og at form�let vil forspildes, s�fremt rekvirenten henvises til at g�re sin ret g�ldende ved almindelig rettergang. Lovforslagets � 3, stk. 2, fasts�tter betingelserne for at kunne nedl�gge forel�bigt forbud, og reglerne i retsplejelovens � 642, hvorefter det bl.a. kr�ves, at handlingen skal stride mod rekvirentens ret, finder s�ledes ikke anvendelse p� sager anlagt i medf�r af lovforslaget. Efter reglerne i retsplejelovens � 648, stk. 2, skal der senest 2 uger efter fogedforbudet anl�gges en justifikationssag ved retten med p�stand om stadf�stelse af forbudet. Retsplejelovens regler om forbudets udstr�kning og nedl�ggelse, genoprettelse mv. finder ligeledes anvendelse. Justifikationssagen anl�gges som udgangspunkt ved byretten, men kan efter de almindelige regler i retsplejeloven henvises til behandling i landsretterne eller S�- og Handelsretten i K�benhavn. Fors�tlige overtr�delser af en dom, hvorved det er p�lagt en virksomhed at undlade en handling i medf�r af � 3, stk. 1, kan efter retsplejelovens � 535, stk. 1 og 2, straffes med b�de eller h�fte. Tilsides�ttelse af en pligt til at undlade en handling kan straffes hver gang, der foreligger en s�rskilt tilsides�ttelse af dommen. Overtr�delser h�ndh�ves ved privat p�tale. Det er s�ledes det godkendte organ, der har f�et forbudt en handling, der kan anl�gge sag med p�stand om straf, ligesom det p�hviler det godkendte organ at dokumentere, at forbudet er overtr�dt. Den, der fors�tligt overtr�der et fogedforbud efter lovens � 3, stk. 2, kan under en af rekvirenten anlagt sag id�mmes straf af b�de eller h�fte efter retsplejelovens � 651, stk. 1. Efter retsplejelovens � 651, stk. 2, kan den, der fors�tligt yder rekvisitus bistand til at overtr�de et fogedforbud, ligeledes straffes med b�de eller h�fte. Sp�rgsm�l om id�mmelse af straf kan efter retsplejelovens � 651, stk. 3, uds�ttes, indtil justifikationssagen er afgjort. 5.4. Konsultation Direktivet giver mulighed for at indf�re en konsultationsordning, s�ledes at det godkendte organ, som �nsker at f�re en forbudssag i Danmark, f�rst kan anl�gge sag, n�r det godkendte organ ved kontakt til sags�gte eller til b�de sags�gte og de nationale myndigheder har s�gt at bringe overtr�delsen til oph�r. Der sk�nnes ikke behov for at kr�ve, at de danske myndigheder skal underrettes, f�r retssag anl�gges af et godkendt organ. Forslagets udgangspunkt er, at de godkendte organer selv skal f�re sagerne. Det m� antages, at de godkendte organer som hovedregel vil tage kontakt til den relevante danske tilsynsmyndighed p� omr�det for derigennem at s�ge virksomhedens ulovlige praksis bragt til oph�r. Efter g�ldende ret kr�ves det ikke, at sags�ger har fors�gt at bringe en overtr�delse til oph�r ved at tage kontakt til sags�gte, f�r sagen anl�gges ved domstolene. S�fremt sags�ger ikke har fors�gt at form� sags�gte til at oph�re med en ulovlig handling, f�r sagen anl�gges, og s�fremt sags�gte under sagen meddeler, at man vil oph�re med den ulovlige handling, vil dette efter omst�ndighederne kunne medf�re, at sags�ger bliver p�lagt at betale s�vel egne som modpartens sagsomkostninger. Det m� antages, at udenlandske godkendte organer altid vil s�ge at stoppe en ulovlig handling ved at tage kontakt til den erhvervsdrivende, f�r s�gsm�l indledes, for derved s� hurtigt og billigt som muligt at f� stoppet den ulovlige handling. P� denne baggrund anses det ikke for n�dvendigt at indf�re en bestemmelse, der p�l�gger godkendte organer en forpligtelse til at konsultere den erhvervsdrivende, f�r sagen anl�gges. 5.5. Lovvalgsregler Forbudsdirektivet tager ikke stilling til, hvilket lands lovgivning der skal anvendes, da det ikke var muligt at opn� enighed herom under direktivforhandlingerne. Tv-radiodirektivet bygger p� et senderlandsprincip, hvorefter det er senderlandets lovgivning, der regulerer udsendelsesvirksomheden. De �vrige direktiver p� bilaget til forbudsdirektivet indeholder ikke et tilsvarende princip eller lovvalgsregler i �vrigt. Lovvalget er endvidere ikke reguleret af de internationale lovvalgskonventioner, som Danmark har tiltr�dt. Det har v�ret overvejet at medtage en lovvalgsregel i lovforslaget. Baggrunden herfor er, at danske domstole normalt ikke anvender udenlandske offentligretlige regler, og at fx markedsf�ringslovens offentligretlige regler s�dvanligvis kun anvendes p� handlinger, der har virkning i Danmark. Det er s�ledes ikke reguleret, hvilket lands lovgivning danske domstole skal anvende, n�r andre medlemsstaters forbrugere g�res til m�l for danske virksomheders ulovlige markedsf�ring. Direktiverne p� bilaget til forbudsdirektivet er meget forskellige, og forbudsdirektivet forventes at ville komme til at omfatte en r�kke nye direktiver, hvis indhold i dag ikke er kendt. Tv- radiodirektivet og direktivet om elektronisk handel indeholder et senderlandsprincip, hvilket medf�rer, at virksomheder, der sender fra Danmark, skal overholde dansk lovgivning, selvom markedsf�ringen er rettet mod andre medlemsstater. Danmark har under forhandlingerne om forbudsdirektivet arbejdet for en lovvalgsregel, der pegede p� virkningslandets lovgivning. Da direktiverne som n�vnt er meget forskellige, og da nogle direktiver allerede indeholder et senderlandsprincip, er det ikke fundet hensigtsm�ssigt at indf�re en lovvalgsregel. Lovforslaget indeholder derfor ikke en lovvalgsregel, men lader det v�re op til domstolene at tage stilling til sp�rgsm�let. 5.6. Anvendelse af videreg�ende regler En del af de p� bilaget optagne direktiver er minimumsdirektiver. Dette medf�rer, at de enkelte medlemsstater kan have fastsat mere vidtg�ende krav end dem, der f�lger af direktiverne. Der kan efter lovforslaget nedl�gges forbud mod handlinger i strid med dette h�jere beskyttelsesniveau. Der kan derfor opst� sp�rgsm�l om, hvorvidt de videreg�ende nationale regler falder inden for forbudsdirektivets anvendelsesomr�de. Dette vil v�re op til domstolene i de konkrete sager at afg�re. Efter fjernsalgsdirektivet, der er et minimumsdirektiv, har forbrugerne ved fjernsalg som udgangspunkt 7 dages fortrydelsesret fra en vare modtages. Hvis en medlemsstat ved gennemf�relsen af direktivet har fastsat fortrydelsesfristen til fx 10 dage, m� fortrydelsesfristen p� 10 dage antages at falde inden for direktivets anvendelsesomr�de. Da fjernsalgsdirektivet eksplicit undtager bl.a. finansielle tjenesteydelser, m� s�danne tjenesteydelser antages at falde uden for direktivets anvendelsesomr�de, uanset om fortrydelsesretten efter en medlemsstats lovgivning tillige omfatter finansielle ydelser. Kommissionen har i et notat bilagt en skrivelse af 8. september 2000 som fortolkningsbidrag anf�rt, at afg�rende for, om man befinder sig inden for forbudsdirektivets anvendelsesomr�de, er, om den p�g�ldende handling er i strid med national lovgivning, der yder et h�jere beskyttelsesniveau end minimumsbeskyttelsen i det p�g�ldende direktiv. Er handlingen i strid med en national lovgivning, der indf�rer en ny eller anderledes form for beskyttelse af forbrugerne, som ikke er indeholdt i direktivet, vil de nationale regler ikke kunne h�ndh�ves i medf�r af forbudsdirektivet. 5.7. Godkendelse af myndigheder og organisationer Medlemsstaterne kan v�lge at udpege en eller flere uafh�ngige offentlige myndigheder, der har til opgave at beskytte forbrugernes kollektive interesser, til at ud�ve s�gsm�lsretten efter direktivet. Medlemsstaterne kan ligeledes v�lge at udpege private organisationer, der har til opgave at beskytte forbrugernes kollektive interesser efter de kriterier, der er fastsat i den nationale lovgivning. Medlemsstaterne kan v�lge frit mellem de to l�sninger eller anvende dem begge. P� baggrund heraf foresl�s en bemyndigelse, hvorefter erhvervsministeren efter forhandling med de ber�rte ministre kan udpege danske myndigheder og organisationer, der kan anl�gge s�gsm�l i andre medlemsstater. Forslaget tager ikke stilling til, hvilke organer der skal godkendes. Godkendelse og optagelse p� Kommissionens offentliggjorte liste ber�rer ikke de p�g�ldende organers s�gsm�lskompetence ved de danske domstole. I dag f�rer L�gemiddelstyrelsen tilsyn med den direktivbestemte lovgivning om humanmedicin, Radio- og TV-Reklamen�vnet med tv-radiodirektivet, og Forbrugerombudsmanden f�rer som led i sit generelle markedsf�ringstilsyn et vist tilsyn med de �vrige direktiver, dog ikke pakkerejsedirektivet og time-sharedirektivet. Selvom L�gemiddelstyrelsens afg�relser kan p�klages til Sundhedsministeriet, m� det antages, at L�gemiddelstyrelsen er et uafh�ngigt offentligt organ i direktivets forstand, idet L�gemiddelstyrelsen er uafh�ngig af private interesser. Forbrugerombudsmandens og Radio- og TV-Reklamen�vnets afg�relser kan ikke p�klages administrativt. Endvidere vil alle lovlige organisationer, der har til form�l at beskytte forbrugernes kollektive interesser, kunne godkendes, jf. forbudsdirektivets artikel 3. Dette vil kunne medf�re, at s�danne organisationer f�r tillagt en s�gsm�lskompetence, som de ellers ikke har efter dansk ret, jf. punkt 4. Det vil v�re naturligt at udpege de myndigheder, der h�ndh�ver reglerne nationalt, til ogs� at h�ndh�ve reglerne over for andre medlemsstaters virksomheder, ligesom forbrugerorganisationer som fx Forbrugerr�det vil kunne udpeges. Som en fleksibel l�sning l�gger lovforslaget derfor op til, at s�vel myndigheder som organisationer skal kunne udpeges til at anl�gge s�gsm�l med p�stand om forbud i andre medlemsstater. Ordlyden af forbudsdirektivets artikel 4, stk. 2, kan opfattes s�ledes, at har en medlemsstat udpeget en privat organisation til at indlede s�gsm�l i andre medlemsstater, vil alle organisationer, der er lovligt oprettet i medlemsstaten, og som har til form�l at varetage kollektive forbrugerinteresser, efter anmodning kunne kr�ve at blive optaget p� listen over godkendte organer, uanset organisationens st�rrelse og/eller evne til at f�re sagerne p� betryggende vis. Da form�let med forbudsdirektivet er at sikre et h�jt beskyttelsesniveau, vil det imidlertid stride mod form�let, s�fremt en medlemsstat ikke kan undlade at udpege en organisation, i tilf�lde hvor det ikke findes, at organisationen under en retssag p� betryggende vis vil kunne varetage forbrugernes kollektive interesser. Sp�rgsm�let har efter vedtagelsen af direktivet v�ret forelagt Kommissionen, der har erkl�ret sig enig i denne fortolkning. Det kan derfor ikke antages, at erhvervsministeren er forpligtet til efter anmodning at udpege enhver privat organisation, som if�lge sine vedt�gter har til form�l at varetage forbrugernes interesser. Godkendelse af danske myndigheder til at anl�gge sager med p�stand om forbud efter direktiverne, som disse er gennemf�rt ved national ret, vil udvide myndighedernes kompetenceomr�de. Det er usikkert, i hvilket omfang andre medlemsstater i dag anerkender danske myndigheders s�gsm�lskompetence. Forbudsdirektivet sikrer denne anerkendelse for godkendte myndigheder samtidig med, at lovvalgsreglerne, som n�vnt under punkt 5.5, kan f�re til, at danske myndigheder till�gges kompetence til at anl�gge s�gsm�l med henblik p� overholdelse af regler, der er mere vidtg�ende end dem, der f�lger af dansk ret. 5.8. Repr�sentation Som det fremg�r af punkt 4, er myndighederne p� nuv�rende tidspunkt ofte reelt uden mulighed for at h�ndh�ve forbud mod udenlandske virksomheders ulovlige praksis i Danmark, n�r markedsf�ringen udg�r fra en anden medlemsstat. Det uholdbare i udviklingen vedr�rende tilsynet med international markedsf�ring f�rte til, at der i 1992 p� initiativ af de nordiske forbrugerombudsm�nd blev etableret Det Internationale Netv�rk af Markedsf�ringstilsyn (IMSN). Netv�rket best�r af lederne af tilsynene med markedsf�ring i de europ�iske lande samt en r�kke OECD-lande. Netv�rket m�des et par gange om �ret og dr�fter praktiske foranstaltninger til indgreb mod uetisk markedsf�ring over gr�nserne. Netv�rkssamarbejdet best�r i et praktisk samarbejde mellem tilsynsmyndighederne i de enkelte lande. Deltagerne i netv�rket p�tager sig bl.a.: a) at skride ind over for tilf�lde af uetisk markedsf�ring, s� snart disse konstateres. Dette samarbejde har uformel karakter. Deltagerne forpligter sig til efter bedste evne at bist� hinanden inden for rammerne af de enkelte landes lovgivning og de til r�dighed v�rende ressourcer, b) at udveksle informationer om markedsf�ringstiltag, hvor der er s�rlige problemer, og om tiltag � nuv�rende som fremtidige � der forventes at f� s�rlig betydning, c) at formidle en regelm�ssig kontakt mellem deltagerne, is�r i form af en �rlig konference samt udveksling af oplysninger om sager af aktuel interesse gennem bilateralt og multilateralt samarbejde. Der er tillige i 1999 dannet en undergruppe (IMSN-Europe), som er et europ�isk forum for de nationale myndigheder, der er ansvarlig for h�ndh�velse af den europ�iske forbrugerlovgivning, dog ikke sundheds- og produktsikkerhedssp�rgsm�l. Begrundelsen for dannelsen af IMSN-Europe er den omfattende m�ngde af EF-direktiver vedr�rende forbrugerbeskyttelse. Disse giver behov for at styrke og forbedre samarbejdet og en systematisk udveksling af oplysninger mellem de europ�iske tilsynsmyndigheder for at sikre en mere effektiv h�ndh�velse af den europ�iske forbrugerlovgivning. Kommissionen st�tter netv�rket ved at stille hjemmeside, informationssystem og database til r�dighed. Den danske Forbrugerombudsmand er medlem af IMSN-Europe. Som anf�rt i punkt 1 er form�let med forbudsdirektivet at sikre bedre mulighed for at hindre en ulovlig gr�nseoverskridende praksis. Forslaget kan derfor samtidig ses som led i en v�sentlig styrkelse og udbygning af det uformelle europ�iske netv�rkssamarbejde mellem tilsynsmyndighederne. Det er dog samtidig klart, at direktivets system giver en r�kke praktiske problemer, n�r en sag skal anl�gges ved en anden medlemsstats domstol, og sagen muligvis skal bed�mmes efter en lovgivning, som sags�ger ikke er bekendt med. For at effektivisere samarbejdet giver lovforslaget derfor erhvervsministeren mulighed for at bemyndige danske myndigheder til at f�re sagerne for andre medlemsstaters godkendte organer. Efter g�ldende dansk ret kan en offentlig myndighed i s�rlige tilf�lde optr�de som mandatar. Dette kr�ver dog, at sagen falder inden for myndighedens kompetence. Da forbud efter punkt 5.5. kan t�nkes at blive nedlagt i medf�r af andre medlemsstaters lovgivning, er det hensigtsm�ssigt at indf�re en regel, som sikrer, at de nationale myndigheder kan f�re sager for andre medlemsstaters godkendte organer. Bemyndigelsen medf�rer, at offentlige myndigheder vil kunne optr�de som mandatar efter de almindelige principper herom p� vegne af udenlandske godkendte organer inden for lovens anvendelsesomr�de. F�rer en dansk myndighed en sag p� vegne af en anden medlemsstats godkendte organer, vil myndigheden kunne h�fte for eventuelle sagsomkostninger, men normalt ikke for et eventuelt erstatningskrav. Ministeren kan fasts�tte n�rmere betingelser for ud�velsen af den n�vnte virksomhed. Det kan s�ledes g�res til en betingelse for ud�velsen af mandatarvirksomheden, at der best�r gensidighed. Det vil sige, at myndigheden ikke kan p�tage sig at f�re sagen for andre medlemsstaters godkendte organer, medmindre disse har en lignende kompetence if�lge deres lovgivning. Optr�der en dansk myndighed som mandatar for en anden medlemsstats godkendte organ, vil myndigheden alene have de samme retsmidler til r�dighed, som if�lge retsplejeloven kan anvendes af det godkendte organ. Forbrugerombudsmandens muligheder efter markedsf�ringsloven for at meddele administrative forbud kan s�ledes ikke anvendes, i tilf�lde hvor Forbrugerombudsmanden optr�der som mandatar. Private organisationer er ikke som offentlige myndigheder begr�nset til kun at anl�gge s�gsm�l, der vedr�rer forhold, som er i strid med dansk ret. Private organisationer m� derfor antages at kunne f�re retssager i Danmark som mandatarer efter de almindelige regler herom � b�de for privatpersoner og udenlandske organisationer, hvis de p�g�ldende udenlandske myndigheder og organisationer selv er s�gsm�lsberettigede. B. Lovforslagets administrative og �konomiske konsekvenser �konomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Gennemf�relsen af forbudsdirektivet indeb�rer, at Forbrugerombudsmanden fremover skal have mulighed for at retsforf�lge udenlandske virksomheder, der markedsf�rer sig over for forbrugere her i landet. Forbudsdirektivet vil medf�re nye aktiviteter for Forbrugerstyrelsen for s� vidt ang�r �get national og international koordination mellem tilsynsmyndighederne mv., �gede udgifter til retsforf�lgelse i andre medlemsstater, �get administration som f�lge af udenlandske godkendte organers henvendelser til Forbrugerombudsmanden, bl.a. som f�lge af den foresl�ede effektivisering af myndighedssamarbejdet i forbindelse med danske virksomheders ulovlige markedsf�ring i andre medlemsstater, samt et �get behov for anvendelse af direktivets h�ndh�velsessystem som f�lge af den stigende internationale handel. Der er til de n�vnte aktiviteter budgetteret med et permanent �rligt bevillingsbehov p� 2 AC-�rsv�rk à kr. 330.000 kr. samt ansl�ede kr. 250.000 i �vrig drift til d�kning af overhead, rejseaktivitet samt udgifter ved retssager i andre medlemsstater mv. p� FFL 2001 og i BO-�rene. Herudover sk�nner Sundhedsministeriet, at L�gemiddelstyrelsens udgifter til h�ndh�velse af reglerne for humanmedicinske l�gemidler vil udg�re 100.000 kr. Erhvervs�konomiske konsekvenser og administrative konsekvenser for virksomheder Lovforslaget sk�nnes ikke at indeb�re �konomiske eller administrative konsekvenser for virksomhederne. En effektiv h�ndh�velse vil v�re til gavn for de virksomheder, der overholder de omhandlede direktiver, idet konkurrenceforvridning undg�s. C. Lovforslagets milj�m�ssige konsekvenser Lovforslaget sk�nnes ikke at indeb�re milj�m�ssige konsekvenser. D. H�ring Lovforslaget har v�ret sendt i h�ring hos Advokatr�det, Akademikernes Centralorganisation, Amtsr�dsforeningen, Arbejderbev�gelsens Erhvervsr�d, Brancheorganisationen Forbrugerelektronik, Brancheforeningen for Kontor og Data, Bryggeriforeningen, Centralforeningen af Autoreparat�rer i Danmark, Danmarks Automobilforhandlerforening, Danmarks Fotohandlerforening, Danmarks Nationalbank, Danmarks Optikerforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Sportshandler-Forening, Dansk Annonc�rforening, Dansk Dagligvareleverand�rforening, Dansk Fagpresse, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Magasinpresse, Dansk Markedsf�ringsforbund, Dansk Postordreforening, Dansk Standard, Dansk Textil Union, Dansk Tipstjeneste, Danske Andelsselskaber, Danske Biludlejere, Danske Dagblades Forening, Danske Finansieringsselskabers Forening, Danske Reklamebureauers Brancheforening, DDK � Dansk Detailkreditr�d, De Danske Bilimport�rer, De Samvirkende K�bm�nd, Den Danske Dommerforening, Det Danske Handelskammer, Dommerfuldm�gtigforeningen, FEHA/Markedsf�ringsn�vnet, Finansr�det, Forbrugerklagen�vnets Forretningsudvalg, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerr�det, Foreningen af Dagligvare Grossister, Foreningen af Danske Internetleverand�rer, Foreningen af Rejsearrang�rer i Danmark, Foreningen for Dansk Internet Handel, Forsikring og Pension, F�llesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, HORESTA, H�ndv�rksr�det, IT-Brancheforeningen, Kommunernes Landsforening, Landbrugsr�det, Landsforeningen for Danske Distriktsblade og Lokalaviser, Liberale Erhvervsr�d, Motorcykel-forhandler Foreningen, M�belhandlernes Centralforening, Nationalbanken, Oliebranchens F�llesrepr�sentation, Pr�sidenten for S�- og Handelsretten, Pr�sidenten for �stre Landsret, Pr�sidenten for Vestre Landsret, Pr�sidenterne for retterne i K�benhavn, �rhus, Odense, �lborg og Roskilde, Radio- og TV-Reklamen�vnet, Radiobranchens Reklameudvalg, Radiofaghandelens Brancheorganisation, Realkreditr�det, Telekommunikationsindustrien i Danmark, TV 2 Reklame A/S, TVDanmark A/S, TV 3 og Vin og Spiritus Organisationen i Danmark. Endvidere er Finansministeriet, Forskningsministeriet, Justitsministeriet, Kulturministeriet, Milj�- og Energiministeriet, Ministeriet for F�devarer, Landbrug og Fiskeri, Sundhedsministeriet, Undervisningsministeriet og �konomiministeriet blevet h�rt. E. Skema over konsekvenser
Positive Konsekvenser/mindreudgifter |
Negative Konsekvenser/merudgifter |
|
�konomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner |
Ingen |
Udgifter til at nedl�gge forbud i andre medlemsstater samt udgifter ved nedl�ggelse af forbud her i landet. Udgifter til �get koordinering nationalt og internationalt, og �gede administrationsudgifter i forbindelse med udenlandske godkendte organers henvendelser til danske tilsynsmyndigheder |
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner |
Mere effektiv indgrebsmulighed over for virksomheder, der foretager ulovlige handlinger her i landet eller i en anden medlemsstat |
Ingen |
�konomiske konsekvenser for erhvervslivet |
Muligheden for at nedl�gge forbud er med til at hindre illoyal og konkurrenceforvridende adf�rd p� det danske og det europ�iske marked til gavn for danske virksomheders konkurrenceevne |
Ingen |
Administrative konsekvenser for erhvervslivet |
Ingen |
Ingen |
Milj�m�ssige konsekvenser |
Ingen |
Ingen |
Administrative konsekvenser for borgerne |
Mere effektiv beskyttelse af forbrugerne mod ulovlig gr�nseoverskridende markedsf�ring |
Ingen |
Forholdet til EU-retten |
Forslaget gennemf�rer Europa-Parlamentets og R�dets direktiv 98/27/EF af 19. maj 1998 om s�gsm�l med p�stand om forbud p� omr�det beskyttelse af forbrugernes interesser (EF-Tidende 1998 nr. L 166 s. 51-55) |
Bem�rkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til � 1
Lovforslagets anvendelsesomr�de fastl�gges i � 1. Loven finder alene anvendelse p� h�ndh�velse af den direktivbestemte lovgivning, der er gennemf�rt som f�lge af de i bilaget til direktiv 98/27/EF om s�gsm�l med p�stand om forbud p� omr�det beskyttelse af forbrugernes interesser medtagne direktiver. Forslaget finder alene anvendelse i tilf�lde, hvor en erhvervsdrivende i en medlemsstat beg�r ulovlige handlinger, der har virkning i en anden medlemsstat. Loven finder ikke anvendelse p� danske virksomheders ulovlige handlinger, n�r handlingerne alene har virkning i Danmark.
Endvidere bemyndiges erhvervsministeren til ved bekendtg�relse at lade loven omfatte nye direktiver, der optages p� bilaget til forbudsdirektivet. Der henvises til punkt 5.1. i de almindelige bem�rkninger.
Til � 2
Bestemmelsen giver andre medlemsstaters godkendte organer s�gsm�lskompetence ved de danske domstole. S�gsm�lskompetencen g�lder alene s�gsm�l med p�stand om forbud og h�ndh�velse af forbudene og alene sager, hvor danske virksomheder har foretaget ulovlige handlinger i strid med de direktiver, som er optaget p� bilaget til forbudsdirektivet, som disse er gennemf�rt ved medlemsstaternes nationale ret. Kommissionen udarbejder en liste over de godkendte organer tillige med en beskrivelse af disses form�l. Listen og �ndringer af listen offentligg�res i De Europ�iske F�llesskabers Tidende. Godkendte myndigheder og organisationer er alle organer, der har en legitim interesse i at sikre overholdelsen af de bagvedliggende direktiver, og som er retm�ssigt oprettet iht. medlemsstaternes lovgivning.
Domstolene skal acceptere denne liste som bevis for, at de godkendte organer kan varetage forbrugernes kollektive interesser. Domstolene har ret til at unders�ge, om de godkendte organer ud fra deres form�l og virke har en retlig interesse i at indbringe en sag i det konkrete tilf�lde. Det vil s�ledes efter en konkret vurdering v�re muligt for retten at afvise en sag. Retten kan s�ledes fx afvise en udenlandsk bilejerorganisation, der vil nedl�gge forbud mod vildledende reklame for computere, uanset at organisationen er optaget p� Kommissionens offentliggjorte liste, og organisationens form�l er at beskytte medlemmernes interesser.
Den handling, som det godkendte organ �nsker at f� forbudt, skal have virkning i den medlemsstat, som har udpeget organet.
Til � 3
Bestemmelsen giver mulighed for, at en dansk virksomhed ved dom kan tilpligtes at undlade en handling i en anden medlemsstat. Det er handlinger i strid med direktiverne, som disse er gennemf�rt ved medlemsstaternes nationale ret, og som er i strid med kollektive forbrugerinteresser, der kan forbydes. Udover at kunne forbyde handlinger, er det tillige muligt at underst�tte forbudene med foranstaltninger, som m� anses for n�dvendige for at sikre genoprettelse. Foranstaltningerne skal st� i rimeligt forhold til overtr�delsen og skal v�re klart beskrevne. Det vil fx v�re muligt at p�byde en berigtigelse af vildledende reklamer.
Bestemmelsen anviser ikke hvilken medlemsstats lovgivning, domstolen skal anvende. Det er s�ledes op til domstolene at afg�re, hvilket lands materielle lovgivning der skal anvendes. Der henvises til punkt 5.5. i de almindelige bem�rkninger.
En del af direktiverne er minimumsdirektiver, hvilket medf�rer, at de forskellige medlemsstater kan have fastsat mere vidtg�ende krav, end dem der f�lger af direktiverne. Det vil i givet fald v�re op til domstolene i de konkrete sager at afg�re, om de regler, som godkendte organer p�ber�ber sig til st�tte for forbudet, falder inden for direktivets anvendelsesomr�de. Der henvises til punkt 5.6. i de almindelige bem�rkninger.
Den, der fors�tligt overtr�der en dom efter � 3, stk. 1, kan efter retsplejelovens � 535 id�mmes straf af b�de eller h�fte. Det er det organ, som har f�et forbudt en handling, der kan anl�gge straffesag for overtr�delse af en dom. Der kan straffes hver gang, der foreligger en s�rskilt tilsides�ttelse af dommen.
Til stk. 2
Bestemmelsen hjemler, at der kan nedl�gges fogedforbud efter retsplejelovens almindelige regler. Direktivet kr�ver, at det er muligt at nedl�gge et forbud hurtigt, s� form�let med forbudet ikke forspildes. Det forventes, at langt hovedparten af forbudssagerne vil blive startet i fogedretten. Overtr�delser af fogedforbud kan efter retsplejelovens � 651 straffes med b�de eller h�fte. Det er rekvirenten, der kan anl�gge straffesag. Sp�rgsm�let om id�mmelse af straf kan uds�ttes, indtil justifikationssagen er afgjort.
Et fogedforbud foruds�tter, at sags�ger kan godtg�re eller sandsynligg�re, at den handling, der s�ges forbudt, er ulovlig, og at form�let med forbudet forspildes, s�fremt sagen skal afvente en almindelig rettergang. Bestemmelsen fasts�tter betingelserne for nedl�ggelse af forbud efter reglerne i retsplejelovens kapitel 57. Der henvises til punkt 5.3. i de almindelige bem�rkninger.
Nedl�gger fogedretten et forbud, skal sags�ger efter reglerne i retsplejeloven anl�gge sag til stadf�stelse af fogedforbudet inden 2 uger. Fogedrettens afg�relser kan p�k�res efter reglerne i retsplejeloven, ligesom en dom, der forbyder en handling, kan ankes efter reglerne i retsplejeloven.
Til � 4
Bestemmelsen giver erhvervsministeren bemyndigelse til efter forhandling med de ber�rte ministre at udpege de myndigheder og organisationer, der kan anl�gge forbudssager i andre medlemsstater for overtr�delser af den direktivbestemte lovgivning beg�et af erhvervsdrivende fra andre medlemsstater, n�r de ulovlige handlinger har virkning i Danmark.
Direktivet kr�ver, at de godkendte organer skal v�re lovlige og have rets- og handleevne efter national lovgivning. Det kr�ves ikke, at disse if�lge lovgivningen er p�lagt en s�rlig forpligtelse til at varetage kollektive forbrugerinteresser.
De i bilaget n�vnte direktiver h�ndh�ves nationalt af Forbrugerombudsmanden, L�gemiddelstyrelsen og Radio- og TV-Reklamen�vnet. Udgangspunktet for disse myndigheder er, at de alene kan behandle sager, herunder anl�gge retssager med hjemmel i den danske lovgivning. En udvidelse af disse myndigheders virksomhed til ogs� at omfatte udenlandsk ret kr�ver derfor en s�rskilt hjemmel.
Da bilaget forventes udvidet l�bende med nye direktiver, og da der kan opst� nye myndigheder og organisationer, der har en legitim interesse i at blive s�gsm�lskompetent, er det fleksibelt, at erhvervsministeren efter forhandling med de ber�rte ministre har mulighed for l�bende at udpege nye myndigheder mv. til at indlede s�gsm�l i andre medlemsstater.
Som udgangspunkt m� det forventes, at de offentlige myndigheder, der h�ndh�ver direktiverne nationalt, vil blive udpeget til at kunne h�ndh�ve disse over for udenlandske virksomheder i henhold til direktivet, og at der udpeges en central tilsynsmyndighed, der har den koordinerende funktion s�vel nationalt som internationalt.
Videre er det muligt at udpege forbrugerorganisationer til at indlede s�gsm�l i andre medlemsstater. S�danne organisationer kan efter deres form�l og virke have et �nske om at f� nedlagt forbud til beskyttelse af kollektive forbrugerinteresser.
At erhvervsministeren efter forhandling med de ber�rte ministre kan godkende myndigheder og organisationer medf�rer, at erhvervsministeren p� samme m�de kan tilbagekalde en godkendelse til at f�re sager i andre medlemsstater.
Til stk. 2
Bestemmelsen giver mulighed for, at der fasts�ttes n�rmere betingelser for ud�velsen af s�gsm�lskompetencen.
Over for myndigheder vil der kunne fasts�ttes n�rmere regler om hvilke direktiver og artikler, de forskellige myndigheder kan h�ndh�ve. Der kan endvidere fasts�ttes krav om koordinering mellem myndighederne, ligesom der kan fasts�ttes andre begr�nsninger i myndighedernes tilsynsbef�jelser. Der henvises til de specielle bem�rkninger under � 5.
Det m� antages, at erhvervsministeren ikke er forpligtet til at udpege enhver organisation, der �nsker at blive godkendt, jf. herved de almindelige bem�rkninger punkt 5.7. Det m� endvidere antages, at godkendelsen af private organisationer som f�lge heraf kan begr�nses til alene at g�lde visse direktiver eller bestemmelser.
Til stk. 3
Bestemmelsen fastsl�r, at det er erhvervsministeren, der meddeler Kommissionen hvilke myndigheder og organisationer, der er udpeget til at anl�gge forbudssager i andre medlemsstater, s�ledes at disse optages p� listen over godkendte myndigheder og organisationer.
Til � 5
Ved udarbejdelsen af direktivet forudsatte Kommissionen, at godkendte organer skulle kunne bemyndige godkendte organer fra andre medlemsstater til at indlede s�gsm�l p� disses vegne. Dette giver mulighed for en v�sentlig bedre retsh�ndh�velse, idet det altid vil v�re forbundet med problemer at f�re retssager i andre medlemsstater, som f�lge af forskelle i de processuelle systemer samt sprogvanskeligheder.
Direktivet kr�ver ikke, at der etableres en s�dan mulighed. Da hovedparten af medlemsstaterne vil henvise udenlandske godkendte organer til selv at f� nedlagt forbud ved de nationale domstole, vil det v�re forbundet med vanskeligheder at f� nedlagt forbud. Ud fra retsh�ndh�velses- og ressourcem�ssige hensyn vil det derfor v�re en klar fordel, s�fremt der mellem medlemsstaternes myndigheder mv. kan tr�ffes gensidige overenskomster om at f�re forbudssager p� hinandens vegne.
Da der sandsynligvis vil v�re stor forskel p�, hvilke og hvor mange myndigheder og organisationer de forskellige medlemsstater godkender til at indlede s�gsm�l i andre medlemsstater, b�r danske myndigheder ikke v�re forpligtet til at indg� s�danne aftaler. Det vil v�re naturligt, at s�danne aftaler indg�s med de godkendte udenlandske organer, myndighederne i forvejen har et samarbejde med fx i de forskellige netv�rksgrupper. P� den m�de sikres det, at sagerne overlades til organer, som myndighederne har tillid til kan varetage h�ndh�velsen p� betryggende vis.
Bestemmelsen giver derfor mulighed for, at erhvervsministeren efter forhandlinger med de ber�rte ministre kan beslutte, at danske myndigheder kan f�re sager for udenlandske godkendte organer efter de almindelige regler for mandatarer.
Dette medf�rer, at erhvervsministeren kan fasts�tte n�rmere betingelser for, at myndighederne kan p�tage sig s�danne forpligtelser. Mandatarvirksomheden kan betinges af gensidighed, s�ledes at det udenlandske godkendte organ, der indg�s overenskomst med, ogs� er forpligtet eller har mulighed for at f�re sager p� vegne af de danske myndigheder. Videre kan der fasts�ttes betingelser om hvilke udenlandske godkendte organer, der kan indg� s�danne aftaler med, samt hvem der skal b�re omkostningerne ved sagen, herunder eventuelle sagsomkostninger til sags�gte, omkostninger til retsafgifter, advokatbistand samt myndighedens eget arbejde.
Reglerne om mandatarer f�lger af retspraksis og vedr�rer som udgangspunkt foreninger, interesseorganisationer og lignendes mulighed for at f�re retssager p� deres medlemmers vegne inden for foreningens interesseomr�de. En organisation kan tillige optr�de som mandatar for en udenlandsk part, der er i en tilsvarende situation som foreningens medlemmer. En mandatar er ikke part i sagen, men m� betragtes som en procesfuldm�gtig. Mandataren optr�der i sagen som f�lge af, at en part har bemyndiget mandataren hertil. Dette medf�rer, at parten til enhver tid kan tr�kke bemyndigelsen tilbage. Mandataren kan under retssagen lade sig repr�sentere ved en advokat eller af en anden, der efter retsplejeloven kan repr�sentere mandataren under sagen. Om reglerne for mandatarer henvises endvidere til de almindelige bem�rkninger punkt 5.8.
Til � 6
Loven skal i henhold til direktivet tr�de i kraft senest den 1. januar 2001.
Til � 7
Bestemmelsen vedr�rer lovens territoriale gyldighed.
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemf�rer Europa-Parlamentets og R�dets direktiv 98/27/EF af 19. maj 1998 om s�gsm�l med p�stand om forbud p� omr�det beskyttelse af forbrugernes interesser (EF-Tidende 1998 nr. L 166, s. 51-55).
Bilag 1
EUROPA-PARLAMENTETS OG R�DETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om s�gsm�l med p�stand om forbud p� omr�det beskyttelse af forbrugernes interesser
EUROPA-PARLAMENTET OG R�DET FOR DEN EUROP�ISKE UNION HAR �
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europ�iske F�llesskab, s�rlig artikel 100 A,
under henvisning til forslag fra Kommissionen (i ),
under henvisning til udtalelse fra Det �konomiske og Sociale Udvalg (ii )
i henhold til fremgangsm�den i traktatens artikel 189 B (iii ), og
ud fra f�lgende betragtninger:
UDSTEDT F�LGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Anvendelsesomr�de
1. Form�let med dette direktiv er en indbyrdes tiln�rmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser vedr�rende s�gsm�l med p�stand om forbud som omhandlet i artikel 2 til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser som omhandlet i direktiverne i bilaget, s�ledes at det sikres, at det indre marked fungerer korrekt.
2. I dette direktiv forst�s ved overtr�delse enhver handling, som skader de i stk. 1 n�vnte kollektive interesser, og som er i modstrid med de i bilaget anf�rte direktiver som gennemf�rt i medlemsstaternes nationale ret.
Artikel 2
S�gsm�l med p�stand om forbud
1. Medlemsstaterne udpeger de domstole eller administrative myndigheder, der har kompetence til at tr�ffe afg�relse i sager, der er indbragt af de i medf�r af artikel 3 godkendte organer/organisationer, med henblik p�:
2. Dette direktiv ber�rer ikke den internationale privatret med hensyn til lovvalg, der normalt vil f�re til anvendelse enten af lovgivningen i den medlemsstat, hvor overtr�delsen er beg�et, eller lovgivningen i den medlemsstat, hvor overtr�delsen har virkning.
Artikel 3
Organer/organisationer, der kan indlede s�gsm�l
I dette direktiv forst�s ved "godkendt organ/organisation" ethvert organ eller enhver organisation, som er retm�ssigt oprettet i henhold til en medlemsstats lovgivning, og som har en legitim interesse i at sikre overholdelsen af de bestemmelser, der er omhandlet i artikel 1, herunder navnlig:
Artikel 4
Overtr�delser inden for F�llesskabet
1. Hver medlemsstat tr�ffer de n�dvendige foranstaltninger til at sikre, at godkendte organer/organisationer fra en anden medlemsstat kan indbringe en overtr�delse, der er beg�et i f�rstn�vnte medlemsstat, for den i artikel 2 omhandlede domstol eller administrative myndighed efter forel�ggelse af den i stk. 3 n�vnte liste, hvis de interesser, der beskyttes af det godkendte organ/den godkendte organisation, ber�res af overtr�delsen. Domstolene eller de administrative myndigheder skal acceptere denne liste som bevis for det godkendte organs/den godkendte organisations rets- og handleevne, men dette ber�rer ikke deres ret til at unders�ge, om det ud fra det godkendte organs/den godkendte organisations form�l er berettiget, at det/den indbringer en sag i et konkret tilf�lde.
2. I forbindelse med overtr�delser inden for F�llesskabet, og uden at dette ber�rer andre organers/organisationers rettigheder i henhold til national lovgivning, skal medlemsstaterne p� anmodning af deres godkendte organer/organisationer meddele Kommissionen, at disse organer/organisationer er bef�jet til at anl�gge s�gsm�l i medf�r af artikel 2. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om disse godkendte organers/organisationers navn og form�l.
3. Kommissionen udarbejder den i stk. 2 n�vnte liste over de godkendte organer/organisationer tillige med en beskrivelse af deres form�l. Denne liste offentligg�res i De Europ�iske F�llesskabers Tidende; �ndringer offentligg�res straks, en ajourf�rt liste offentligg�res hver sjette m�ned.
Artikel 5
Forudg�ende konsultation
1. Medlemsstaterne kan indf�re eller opretholde bestemmelser om, at den part, som agter at indlede s�gsm�l med p�stand om forbud, f�rst kan indlede s�gsm�let, efter at den ved konsultation af enten sags�gte eller af b�de sags�gte og et godkendt organ i henhold til artikel 3, litra a), i den medlemsstat, hvor s�gsm�let s�ges indledt, har fors�gt at bringe overtr�delsen til oph�r. Den enkelte medlemsstat afg�r, om den part, der indleder s�gsm�l med p�stand om forbud, skal konsultere det godkendte organ. Hvis overtr�delsen ikke er bragt til oph�r inden to uger efter modtagelsen af anmodningen om konsultationen, kan den ber�rte part uden yderligere forsinkelse indlede s�gsm�l med p�stand om forbud.
2. De betingelser for forudg�ende konsultation, som medlemsstaterne vedtager, meddeles Kommissionen og offentligg�res i De Europ�iske F�llesskabers Tidende.
Artikel 6
Beretninger
1. Hvert tredje �r, f�rste gang senest fem �r efter dette direktivs ikrafttr�den, forel�gger Kommissionen Europa-Parlamentet og R�det en beretning om anvendelsen af dette direktiv.
2. I sin f�rste beretning gennemg�r Kommissionen is�r:
― direktivets anvendelsesomrεde for sε vidt angεr beskyttelsen af de kollekti
ve interesser hos personer, der ud�ver kommerciel, industriel eller h�ndv�rksm�ssig virksomhed eller liberale erhverv
― direktivets anvendelsesomrεde som fastlagt af de direktiver, der er opfψrt i bilaget ― spψrgsmεlet om, hvorvidt den i artikel 5 omhandlede forudgεende konsultation har bidraget til en effektiv beskyttelse af forbrugerne.
Beretningen ledsages om n�dvendigt af forslag til �ndring af dette direktiv.
Artikel 7
Bestemmelser, der sikrer st�rre handlefrihed
Dette direktiv er ikke til hinder for, at medlemsstaterne indf�rer eller opretholder bestemmelser, der p� nationalt plan sikrer de godkendte organer/organisationer samt alle andre ber�rte personer st�rre handlefrihed.
Artikel 8
Gennemf�relse
1. Medlemsstaterne s�tter de n�dvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest 30 m�neder efter dets ikrafttr�den. De underretter straks Kommissionen herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentligg�relsen ledsages af en s�dan henvisning. De n�rmere regler for henvisningen fasts�ttes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder p� det omr�de, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 9
Ikrafttr�den
Dette direktiv tr�der i kraft p� tyvendedagen efter offentligg�relsen i De Europ�iske F�llesskabers Tidende.
Artikel 10
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udf�rdiget i Bruxelles, den 19. maj 1998.
P� Europa-Parlamentets vegne |
P� R�dets vegne |
J. M. GIL-ROBLES Formand |
G. BROWN Formand |
i ) EFT C 107 af 13. 4. 1996, s. 3, og EFT C 80 af 13. 3. 1997, s. 10.
ii ) EFT C 30 af 30. 1. 1997, s. 112.
iii ) Europa-Parlamentets udtalelse af 14. november 1996 (EFT C 362 af 2. 12. 1996, s. 236), R�dets f�lles holdning af 30. oktober 1997 (EFT C 389 af 22. 12. 1997, s. 51) og Europa-Parlamentets afg�relse af 12. marts 1998 (EFT C 104 af 6. 4.1998). R�dets afg�relse af 23. april 1998.
BILAG
LISTE OVER DIREKTIVER, DER ER OMFATTET AF ARTIKEL 1 (** )
* ) Direktiv nr. 1, 6, 7 og 9 indeholder s�rlige bestemmelser om s�gsm�l med p�stand om forbud.