L 135 (som fremsat): Forslag til lov om fleksydelse.

til

Kapitel 1

� 1. Form�let med loven er at give personer, som er visiteret til et fleksjob, mulighed for fra det 60. �r at modtage fleksydelse med henblik p� at tr�kke sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Kapitel 2

� 2. Retten til fleksydelse er betinget af, at modtageren:

Stk. 2. Perioder med medlemsskab af en anerkendt arbejdsl�shedskasse f�r 1. april 1999 medregnes ved opg�relsen af optjeningstiden efter stk. 1, nr. 4.

Stk. 3. Personer, der tidligere har indbetalt efterl�nsbidrag og som i de 12 m�neder der ligger umiddelbart forud for den f�rste visitation til fleksydelsesordningen, ikke har optjent anciennitet i efterl�nsordningen, f�r medregnet den manglende optjeningstid ved opg�relsen efter stk. 1, nr. 4.

Stk. 4. Socialministeren fasts�tter regler om dispensation fra betingelserne i stk. 1, nr. 4.

� 3. Socialministeren kan fasts�tte regler om udbetaling af fleksydelse til personer med bop�l eller ophold i lande, som ikke er n�vnt i � 2, stk. 1, nr. 6.

� 4. Kommunen har pligt til at meddele Socialministeriet, at den har visiteret en borger til fleksjob. Meddelelsen skal ske inden 2 uger efter visitationen.

Stk. 2. Tilmelding til fleksydelsesordningen sker ved kommunens meddelelse til Socialministeriet. Socialministeriet orienterer borgeren om tilmelding og om muligheden for udmeldelse.

Stk. 3. Tilmeldingen har virkning fra den f�rste i m�neden, efter at visitation til fleksjob er sket.

Stk. 4. En person, der er visiteret til fleksjob, kan tilmelde sig ved skriftlig henvendelse til Socialministeriet. Tilmeldingen har virkning fra den f�rste i m�neden, efter at Socialministeriet har modtaget henvendelsen.

� 5. Borgeren skal skriftligt meddele Socialministeriet, hvis denne vil melde sig ud af ordningen eller ikke �nsker tilmelding. Udmeldelsen har virkning fra den 1. i m�neden, efter at Socialministeriet har modtaget den skriftlige meddelelse.

� 6. Socialministeren fasts�tter regler om tilmelding og udmeldelse

� 7. Socialministeriet opkr�ver fleksydelsesbidrag af alle, der er tilmeldt ordningen, og er fyldt 30 �r.

Stk. 2. Det er en betingelse, at personen er visiteret til fleksjob.

� 8. Fleksydelsesbidraget udg�r p� �rsbasis et bel�b, der svarer til 7 gange det bel�b, der efter lov om dagpenge ved sygdom eller f�dsel h�jest kan ydes pr. dag.

� 9. Undlader en tilmeldt at indbetale fleksydelsesbidrag til det tidspunkt, socialministeren har fastsat, skal Socialministeriet skriftligt erindre den p�g�ldende om restancen og samtidigt oplyse, at undladelse af at betale det skyldige bidrag vil medf�re, at den tilmeldte vil blive anset for udmeldt af fleksydelsesordningen, hvis bidraget ikke er betalt inden 3 uger. Socialministeriet skal skriftligt underrette den tilmeldte, n�r p�g�ldende udmeldes.

Stk. 2. Hvis det skyldige fleksydelsesbidrag samt senere forfaldent bidrag betales senest 4 uger efter, at den tilmeldte er blevet skriftligt underrettet om, at denne er udmeldt, oph�ves udmeldelsen.

Stk. 3. Forfaldent fleksydelsesbidrag kan tilbageholdes i Socialministeriets udbetaling af fleksydelse.

� 10. Socialministeren fasts�tter regler om bidragsbetalingen, herunder regler om restancegebyr.

ATP-bidrag

� 11. Personer, der modtager fleksydelse, kan frivilligt indbetale ATP-bidrag, jf. � 2 b i lov om Arbejdsmarkedets Till�gspension.

� 12. ATP-bidraget udg�r det bidrag, som er fastsat efter � 15, stk. 1 og � 2 b i lov om Arbejdsmarkedets Till�gspension, jf. dog � 13, stk. 1, 2. pkt. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Till�gspension beregner st�rrelsen af bidraget for hver time, der udbetales fleksydelse for.

� 13. Modtageren af fleksydelse betaler halvdelen af bidraget, mens den anden halvdel betales af Socialministeriet. Hver bidragsandel for en m�ned nedrundes til n�rmeste hele kronebel�b.

Stk. 2. Socialministeriet fratr�kker m�nedligt modtagerens bidrag i fleksydelsen med henblik p� indbetaling til Arbejdsmarkedets Till�gspension.

� 14. Efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Till�gspension fasts�tter socialministeren regler om betaling af ATP-bidrag, herunder betingelser for oph�r af bidragsbetaling.

Kapitel 3

� 15. Overgang til fleksydelse kan ske for personer, der er visiteret til et fleksjob.

Stk. 2. Fleksydelse ydes efter skriftlig ans�gning, som skal indgives til Socialministeriet. Fleksydelse udbetales m�nedsvis bagud fra den 1. i m�neden efter, at der er ans�gt om fleksydelse, og at lovens betingelser er opfyldt.

Stk. 3. Socialministeren fasts�tter regler om overgang til fleksydelse herunder om, at en person kan overg� til fleksydelse, selv om der ikke er sket en indberetning af v�rdien af pensionsformuen, jf. � 18.

Stk. 4. En person, der modtager ydelser efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, kan ikke samtidig modtage fleksydelse. Personen kan dog modtage invaliditetsydelse samtidig med fleksydelse.

� 16. Socialministeriet skal som hovedregel tr�ffe afg�relse om tilkendelse af fleksydelse senest 5 uger efter tidspunktet for modtagelsen af ans�gningen. Kan afg�relsen i s�rlige tilf�lde ikke tr�ffes, inden der er forl�bet 5 uger, skal ans�geren have en n�rmere redeg�relse for, hvad der er �rsag til den forl�ngede sagsbehandlingstid og meddelelse om, hvorn�r sagen forventes afgjort.

Kapitel 4

� 17. Fleksydelsen udg�r �rligt et bel�b, der svarer til 91 pct. af dagpengenes h�jeste bel�b beregnet p� �rsbasis, jf. lov om dagpenge ved sygdom eller f�dsel.

Stk. 2. Fleksydelsen efter stk. 1 kan h�jest udg�re et bel�b, der svarer til, hvad p�g�ldende i gennemsnit har modtaget i fleksjob, ledighedsydelse eller den s�rlige ydelse efter � 74 f i lov om aktiv socialpolitik i de forudg�ende 12 m�neder.

Stk. 3. Fleksydelse udbetales efter at der er foretaget fradrag for pensionsordninger, jf. � 18, og fradrag p� grund af erhvervsarbejde, jf. � 20.

Stk. 4. Der foretages en �rlig omregning p� grundlag af arbejdstiden i fleksydelsesperioden i det foreg�ende kalender�r, jf. � 24, stk. 1. Der skal endvidere foretages omregning p� baggrund af de oplysninger Socialministeriet modtager efter � 34.

� 18. For personer, der er omfattet af � 2, stk. 1, foretages der neds�ttelse af fleksydelsen p� grund af pensionsordninger omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven, dog ikke pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens � 2, nr. 3, og � 2, nr. 4, litra b-e, samt for opsparing fra L�nmodtagernes Dyrtidsfond. Reglerne g�lder endvidere for tilsvarende udenlandske pensionsordninger.

Stk. 2. Pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. samt offentlige myndigheder, der forvalter pensionsordninger, som er omfattet af stk. 1, 1. pkt., har pligt til at foretage indberetning af v�rdien af de omfattede pensionsrettigheder ved personens fyldte 60. �r. For pensionsordninger med l�bende livsvarige udbetalinger indberettes en beregnet �rlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra det 60. �r. For alle �vrige pensionsordninger indberettes depotet. N�rmere bestemmelser om indberetningen, herunder om tidspunktet for indberetningen, fasts�ttes af skatteministeren efter aftale med socialministeren. Sker indberetning ikke rettidigt, skal den indberetningspligtige betale en afgift til staten p� 500 kr. Reglerne i kildeskatteloven om redeg�relse for indeholdelsen efter kildeskattelovens � 57, jf. kildeskattelovens � 74, stk. 1, nr. 2 og 3, og �� 85-86 finder tilsvarende anvendelse p� indberetninger efter 1. pkt. Indberetning sker elektronisk til Told- og Skattestyrelsen, der videregiver oplysningerne i elektronisk form til Socialministeriet.

Stk. 3. Ved behandling af ans�gningen om fleksydelse opg�r Socialministeriet den samlede v�rdi af ans�gerens pensionsordninger p� tidspunktet ved det fyldte 60. �r. Opg�relsen foretages p� grundlag af oplysninger, jf. stk. 2, om de i stk. 1, 1. pkt., n�vnte ordninger, samt p� grundlag af erkl�ring afgivet af ans�geren om v�rdien af pensionsopsparingen umiddelbart f�r det 60. �r af de i stk. 1, 2. pkt., n�vnte pensioner, pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens � 2, nr. 2, samt pensioner omfattet af firmapensionskasselovens � 1, stk. 2, nr. 2-4 og � 2, stk. 3-5. For pensionsordninger med l�bende livsvarige udbetalinger oplyser ans�geren en beregnet �rlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra det 60. �r. For alle �vrige pensionsordninger oplyses depotet. Ans�geren har endvidere pligt til overfor Socialministeriet at erkl�re, om oplysningerne, der er indberettet efter stk. 2, er fyldestg�rende.

Stk. 4. For personer, der overg�r til fleksydelse, neds�ttes fleksydelsen med 60 pct. af f�lgende bel�b: For pensionsordninger med l�bende livsvarige udbetalinger foretages neds�ttelsen med udgangspunkt i et bel�b, der svarer til 80 pct. af den indberettede beregnede livsvarige �rlige ydelse, jf. stk. 3, 3. pkt. og stk. 2, 2. pkt. For alle �vrige ordninger beregner Socialministeriet en �rlig ydelse som 5 pct. af det indberettede depot, jf. stk. 2, 3. pkt. Fleksydelsen neds�ttes i hele fleksydelsesperioden med 60 pct. af det beregnede bel�b, der overstiger et fradragsbel�b p� 10.600 kr. �rligt. Neds�ttelsen efter denne bestemmelse foretages, uanset om pensionen udbetales i fleksydelsesperioden, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. For alle, der overg�r til fleksydelse, medf�rer l�bende udbetaling af pension (inklusiv till�g), som er led i et ans�ttelsesforhold, neds�ttelse af fleksydelsen fra det tidspunkt, den kommer til udbetaling i fleksydelsesperioden. Neds�ttelsen sker med 50 pct. af det udbetalte pensionsbel�b.

Stk. 6. Det fradragsbel�b, der er n�vnt i stk. 4, reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker f�rste gang den 1. januar 2002, og bel�bet afrundes til n�rmeste hele kronebel�b, der kan deles med 100.

Stk.7. �konomiministeren kan fasts�tte regler om beregningsforuds�tninger med hensyn til neds�ttelse af fleksydelse p� grund af pensionsopsparing.

� 19. Socialministeren fasts�tter regler om neds�ttelse af fleksydelse p� grund af pensionsopsparing.

� 20. En fleksydelsesmodtager kan mod fradrag i fleksydelsen have erhvervsarbejde uden begr�nsning. Arbejdet m� dog ikke udf�res i et fleksjob eller i en selvst�ndig virksomhed, der ejes eller drives af modtagerens �gtef�lle, eller i en virksomhed, som er bortforpagtet af modtageren eller af modtagerens �gtef�lle.

Stk. 2. Fradraget efter stk. 1 foretages forholdsm�ssigt i fleksydelsen afh�ngig af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Neds�ttelsen foretages efter, at der er foretaget fradrag for pension, jf. � 18.

� 21. Socialministeren fasts�tter regler om fradrag i fleksydelse p� grund af ust�ttet arbejde, selvst�ndig virksomhed m.v.

Kapitel 5

� 22. Fleksydelse udbetales tidligst med virkning fra m�neden efter, at der er ans�gt om fleksydelse. Fleksydelsen udbetales m�nedsvis bagud med virkning fra m�neden efter, at lovens betingelser er opfyldt.

Stk. 2. Fleksydelse udbetales sidste gang for den m�ned, hvori modtageren fylder 65 �r.

Stk. 3. Fleksydelse kan ikke udbetales til en person, som ved domstols- eller administrativ afg�relse er ber�vet sin frihed.

� 23. Krav p� fleksydelse kan ikke g�res til genstand for udl�g eller andre former for retsforf�lgning, medmindre der er forl�bet tre m�neder fra den dag, bel�bet kunne kr�ves udbetalt. Aftaler om s�danne krav er ugyldige.

� 24. Fleksydelse fasts�ttes hver 1. april p� grundlag af arbejdstiden i fleksydelsesperioden i det foreg�ende kalender�r.

Stk. 2. Fleksydelsen omregnes, hvis den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i det l�bende aktuelle kalender�r �ndres med mere end 2 timer. Omregningen sker med virkning fra den 1. i m�neden efter arbejdstids�ndringen.

� 25. Fleksydelsen afrundes til n�rmeste kronebel�b, der kan deles med 12.

Stk. 2. Fleksydelsen udbetales ikke, hvis den beregnede ydelse udg�r mindre end 100 kr. pr. m�ned.

� 26. Socialministeren fasts�tter regler om udbetaling.

� 27. Hvis modtageren har tilsidesat sin oplysningspligt efter � 34, stk. 1, eller i �vrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget fleksydelse, skal modtageren eller dennes d�dsbo tilbagebetale det bel�b, der er udbetalt med urette.

� 28. Socialministeren fasts�tter en frist for tilbagebetaling efter � 27. Er tilbagebetaling ikke sket inden denne frist, kan Socialministeriet tr�ffe afg�relse om, at p�g�ldende mister sin fremtidige ret til fleksydelse.

Stk. 2. Krav p� tilbagebetaling af fleksydelse kan med till�g af omkostninger inddrives af Finansstyrelsen.

Stk. 3. Finansstyrelsen kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre myndigheder om den p�g�ldende, som er n�dvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige bel�b.

Stk. 4. Krav p� tilbagebetaling af for meget udbetalt fleksydelse kan tilbageholdes i delpension, sygedagpenge, pension efter lov om social pension og i fleksydelsen.

� 29. Socialministeren kan bestemme, at en arbejdsl�shedskasse skal betale det bel�b tilbage til Socialministeriet, som Socialministeriet har udbetalt for meget til en fleksydelsesmodtager, hvis den fejlagtige udbetaling skyldes urigtige eller mangelfulde oplysninger fra kassen om medlemsanciennitet eller efterl�nsbidrag. Det foruds�ttes, at arbejdsl�shedskassens oplysninger ikke er �benbart urigtige, og at hverken Socialministeriet eller modtageren af den fejlagtige udbetaling vidste eller burde vide, at oplysningerne var fejlagtige.

� 30. Socialministeren fasts�tter regler om tilbagebetaling af fleksydelse.

Tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag

� 31. En person, som har indbetalt fleksydelsesbidrag, har ret til det indbetalte bidrag, hvis denne inden det fyldte 66. �r anmoder herom, eller hvis denne inden det fyldte 65. �r f�r tilkendt f�rtidspension efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning. Tilsvarende har boet efter personen ret til at f� bidraget tilbagebetalt, hvis denne d�r inden det fyldte 65. �r.

Stk. 2. Ret til tilbagebetaling af bidrag efter stk. 1, foruds�tter at der ikke er p�begyndt udbetaling af fleksydelse.

Stk. 3. En person der anmoder om at f� det indbetalte bidrag tilbagebetalt, jf. stk. 1, skal skriftligt frav�lge muligheden for at modtage fleksydelse. Hvis personen ikke er fyldt 60 �r, er det yderligere en betingelse, at bidraget overf�res til en pensionsordning som led i et ans�ttelsesforhold omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, bortset fra � 2, nr. 3, eller, hvis p�g�ldende ikke er omfattet af en s�dan ordning, eller der ikke kan indbetales til en s�dan ordning, til en best�ende eller nyoprettet privattegnet pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Bidraget kan endvidere overf�res til en tilsvarende udenlandsk pensionsordning. Hvis personen er fyldt 60 �r, udbetales bel�bet kontant til personen.

� 32. Tilbagebetalingsbel�bet udg�r det antal indbetalte dagpengesatser efter lov om dagpenge ved sygdom eller f�dsel, som fleksydelsesmodtageren har indbetalt som fleksydelsesbidrag, jf. �� 7 og 8. Ved tilbagebetalingen g�lder � 49 B, stk. 2-9, i pensionsbeskatningsloven.

Stk. 2. Tilbagebetalingsbel�bet opg�res p� grundlag af dagpengenes st�rrelse p� tilbagebetalingstidspunktet eller p� det tidspunkt, hvor bel�bet overf�res til en pensionsordning.

Stk. 3. Aftaler om overdragelse af retten til indbetalte fleksydelsesbidrag er ugyldige, ligesom indbetalte bidrag ikke kan g�res til genstand for retsforf�lgning.

� 33. Socialministeren fasts�tter regler om tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag herunder regler om, at der i s�rlige tilf�lde kan ses bort fra kravet i � 31, stk. 3 om, at tilbagebetalte bidrag overf�res til en pensionsordning.

Kapitel 6

� 34. Personer, der er tilmeldt fleksydelsesordningen, har pligt til at oplyse Socialministeriet om alle forhold, der har betydning for retten til fleksydelse eller kan medf�re neds�ttelse eller bortfald af fleksydelsen.

Stk. 2. Socialministeriet kan forlange, at myndigheder, arbejdsgivere, arbejdsl�shedskasser og Arbejdsmarkedets Till�gspension giver oplysninger, der er eller m� anses for at v�re n�dvendige for at behandle en sag om fleksydelse.

Stk. 3. Socialministeriet skal oplyse ans�geren eller modtageren af fleksydelse om pligten til at medvirke og om adgangen til at indhente oplysninger efter stk. 1 og 2, og samtidig orientere om konsekvenserne, hvis p�g�ldende ikke opfylder sin oplysningspligt.

� 35. Socialministeriet skal kontrollere, at fleksydelsesmodtagerens oplysninger om arbejde ved siden af fleksydelsen svarer til det, der ligger til grund for beregningen af fleksydelsen. Socialministeriet skal indhente oplysninger herom mindst én gang om �ret.

Stk. 2. Socialministeren fasts�tter regler om denne kontrol.

Kapitel 7

� 36. Socialministeriet varetager administrationen af denne lov.

Kapitel 8

� 37. Socialministeriets afg�relser om fleksydelse efter denne lov kan p�klages til Den Sociale Ankestyrelse af den person, afg�relsen vedr�rer.

Stk. 2. Afg�relser efter � 29 kan p�klages til Ankestyrelsen af den arbejdsl�shedskasse, som afg�relsen vedr�rer.

Stk. 3. I �vrigt finder kapitel 9 og 10 i lov om retssikkerhed og administration p� det sociale omr�de anvendelse.

Kapitel 9

� 38. Socialministeriet afholder udgifter til fleksydelse og ATP-bidrag efter denne lov.

Kapitel 10

� 39. Loven tr�der i kraft den 1. juli 2001.

Stk. 2. Lov om seniorydelse, jf. lovbekendtg�relse nr. 258 af 2. maj 1998, som �ndret ved � 2 i lov nr. 1000 af 23. december 1998, � 2 i lov nr. 276 af 12. maj 1999 og � 4 i lov nr. 288 af 12. maj 1999, oph�ves med virkning fra den i stk. 1 n�vnte dato.

� 40. Personer f�dt f�r 1. marts 1952 kan opfylde kravet til optjeningstiden, jf. � 2, stk. 1, nr. 4, ved uafbrudt medlemskab af en anerkendt arbejdsl�shedskasse fra den 31. marts 1992 eller betaling af fleksydelsesbidrag til mindst det fyldte 60. �r. Den uafbrudte optjeningstid efter 1. pkt. skal mindst udg�re 10 �r inden for de sidste 15 �r. Personen skal have betalt efterl�nsbidrag fra den 1. april 1999 og fleksydelsesbidrag fra visitationen til fleksjob.

Stk. 2. Personer f�dt i perioden 1. marts 1952 - 31. marts 1959 kan opfylde kravet til optjeningstiden, jf. � 2, stk. 1, nr. 4, ved uafbrudt medlemskab af en anerkendt arbejdsl�shedskasse og indbetaling af efterl�nsbidrag, eller indbetaling af fleksydelsesbidrag, fra 1. april 1999 til mindst det fyldte 60. �r. Den uafbrudte optjeningstid efter 1. pkt. skal mindst udg�re 20 �r inden for de sidste 25 �r. Personen skal have betalt efterl�nsbidrag fra den 1. april 1999 og fleksydelsesbidrag fra visitationen til fleksjob

Stk. 3. Personer f�dt i perioden 1. april 1959 - 30. juni 1964 kan opfylde kravet til optjeningstiden, jf. � 2, stk. 1, nr. 4, ved uafbrudt medlemskab af en anerkendt arbejdsl�shedskasse og indbetaling af efterl�nsbidrag, eller indbetaling af fleksydelsesbidrag, fra 1. juli 1999 til mindst det fyldte 60. �r. Den uafbrudte optjeningstid efter 1. pkt. skal mindst udg�re 20 �r inden for de sidste 25 �r. Personen skal have betalt efterl�nsbidrag fra den 1. juli 1999 og fleksydelsesbidrag fra visitationen til fleksjob.

Stk. 4. For personer, der er medlem af en anerkendt arbejdsl�shedskasse, og som er omfattet af arbejdsl�shedsforsikringslovens � 77, stk. 5, nr. 4, ligestilles medlemskab af arbejdsl�shedskassen fra 1. april 1999 til denne lovs ikrafttr�den med betaling af efterl�nsbidrag efter stk. 1-3.

Stk. 5. Socialministeriet kan undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra afbrydelser i indbetaling af efterl�nsbidrag og fleksydelsesbidrag ved afg�relsen af, om kravene i stk. 1-3 er opfyldt. Tilladelsen kan g�res betinget af, at personen efterbetaler bidragene for den p�g�ldende periode.

� 41. Personer, som er visiteret til fleksjob ved fleksydelsesordningens ikrafttr�den den 1. juli 2001, og som senest tilmelder sig fleksydelsesordningen den 1. oktober 2001, f�r ved opg�relsen af optjeningstiden medregnet de perioder, som p�g�ldende har v�ret visiteret til fleksjob i.

� 42. Personer, der ved lovens ikrafttr�den, modtager seniorydelse efter lov om seniorydelse overg�r til at modtage fleksydelse. Socialministeren fasts�tter regler om overgang fra seniorydelse til fleksydelse.

� 43. Personer, der er f�dt 1. juli 1939 eller tidligere, kan uanset � 22 f� udbetalt fleksydelse sidste gang for den m�ned, hvori modtageren fylder 67 �r.

� 44. Personer, der er f�dt 1. juli 1939 eller tidligere, og som har indbetalt fleksydelsesbidrag, har uanset � 31 ret til at f� bidraget tilbagebetalt, hvis p�g�ldende inden det fyldte 67. �r f�r tilkendt f�rtidspension efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning. Tilsvarende har boet efter personen ret til at f� bidraget tilbagebetalt, hvis denne d�r inden det fyldte 67. �r. Den p�g�ldende har ret til det indbetalte bidrag, hvis denne inden det fyldte 68. �r anmoder herom. Hvis personen ikke er fyldt 67 �r, er det en betingelse, at denne skriftligt frav�lger muligheden for at modtage fleksydelse.

Bem�rkninger til lovforslaget

Regeringen og satspuljepartierne har dr�ftet og forhandlet en aftale om en f�rtidspensionsreform og det rummelige arbejdsmarked p� plads. Aftalen blev indg�et den 8. december 2000. Med aftalen �nsker forligspartierne at sikre, at personer, der har en arbejdsevne som muligg�r en tilknytning til arbejdsmarkedet, ogs� reelt f�r mulighed for at bruge ressourcerne gennem et arbejde. M�let er fortsat, at flest muligt finder besk�ftigelse p� det ordin�re arbejdsmarked og i ust�ttede stillinger. Det kan ogs� ske gennem anvendelse af overenskomsternes sociale kapitler og i forbindelse med arbejdsfastholdelse. Besk�ftigelse skal ikke st�ttes, hvis p�g�ldende kan finde ust�ttet besk�ftigelse. Det betyder samtidigt, at der skal g�res en indsats for, at ogs� personer med en varig neds�ttelse af arbejdsevnen kommer tilbage p� det ordin�re arbejdsmarked. Samtidig skal det sikres, at personer ansat i st�ttet besk�ftigelse - fx fleksjob - har vilk�r og rettigheder, der s� vidt muligt svarer til andre personer p� arbejdsmarkedet. Forligspartierne �nsker med en f�rtidspensionsreform at styrke den aktivrettede indsats, at sikre personer, der ikke er i stand til at blive selvfors�rgende, en fors�rgelsesydelse, der kompenserer for den manglende arbejdsevne og at styrke retssikkerheden i sagsbehandlingen.

Aftalen om f�rtidspensionsreformen og det rummelige arbejdsmarked udm�ntes s�ledes ved frems�ttelsen af forslag til lov om �ndring af lov om social pension og andre love (f�rtidspensionsreform).

Fleksydelsesordningen indf�res med henblik p� at give personer, som ikke st�r til fuld r�dighed for arbejdsmarkedet, mulighed for frivilligt at tr�kke sig tilbage ved det 60. �r.

Aftalepartierne forventer, at de foresl�ede optjeningsregler vil g�re fleksjobs v�sentligt mere attraktive end i dag. V�sentligt flere vil kunne optjene ret til fleksydelse end i dag til seniorydelse.

Det foresl�s, at erstatte seniorydelsen med en ny tilbagetr�kningsordning i Socialministeriets regi: Fleksydelse.

Hovedpunkterne i forslaget til den ny ordning er:

Hovedbetingelserne for at overg� til fleksydelse er, at ans�geren :

1. er fyldt 60 �r
2. er visiteret til et fleksjob
3. betaler fleksydelsesbidrag
4. har indbetalt fleksydelsesbidrag i mindst 25 �r inden for de sidste 30 �r (eller opfylder de s�rlige overgangsbestemmelser, jf. nedenfor)
5. har f�et indberettet v�rdien af pensionsformuen
6. har bop�l her i riget eller i et andet EU/E�S-land.

Ved opg�relsen af den opn�ede optjeningstid i ordningen medregnes perioder med medlemsskab af en anerkendt arbejdsl�shedskasse f�r 1. april 1999 og indbetaling af efterl�nsbidrag efter 1. april 1999 indtil visitation til fleksjob. Endvidere medregnes der ved opg�relse af optjeningstiden for personer, der tidligere har indbetalt efterl�nsbidrag, op til 12 m�neder for perioden, der ligger 12 m�neder umiddelbart forud for den f�rste tilmelding til fleksydelsesordningen. Der sker automatisk tilmelding til ordningen ved visitation til et fleksjob. Det skal understreges, at dette sker som en service for den enkelte borger, der til enhver tid har mulighed for at frav�lge ordningen. Socialministeriet orienterer borgeren om tilmelding og om mulighed for udmeldelse.

b. Fleksydelsens st�rrelse

Det foresl�s i lighed med de regler, der g�lder i efterl�nsordningen, at bidrag til fleksydelsesordningen er fradragsberettigede ved opg�relse af den skattepligtige indkomst, og at overf�rsel af de tilbagebetalte bidrag til en pensionsordning skattem�ssigt skal behandles p� samme m�de som overf�rsel af en kapitalpensionsordning til en anden pensionsordning. Det indeb�rer, at overf�rslen ikke medf�rer yderligere fradrag, og at der ikke skal betales 30 pct. i afgift.

Fleksydelsesordningen administreres af Socialministeriet.

Derved sker der en centralisering af kompetencen, som i betragtning af antallet af personer p� ordningen vil lette administrationen i form af ensartet vejledning, ensartet sagsbehandling og ensartet fastl�ggelse og ajourf�ring af praksis.

Der er som overgangsordning foresl�et f�lgende optjeningsregler:

1. Overgangsregel 1. Personer f�dt f�r 1. juli 1964 (dvs. som er fyldt 35 �r f�r 1. juli 1999) kan opfylde kravet til optjeningstiden ved uafbrudt betaling til efterl�nsordningen eller fleksydelsesordningen fra 1. juli 1999 til mindst det fyldte 60. �r. Der skal v�re betalt fleksydelsesbidrag fra visitation til fleksjob.
2. Overgangsregel 2. Personer, som ved fleksydelsesordningens start 1. juli 2001 er visiteret til fleksjob f�r medregnet visitationsperioden ved opg�relsen af optjeningstiden.

Overgangsregel nr. 1 er en tillempelse af de overgangsregler, der g�lder i efterl�nsordningen, som er indf�rt i forbindelse med tidligere �ndringer af kravet til l�ngden af optjeningstiden. Overgangsreglen sikrer, at personer, som ville kunne opn� efterl�n efter efterl�nsordningens overgangsregler, har mulighed for at optjene fleksydelse ved visitation til fleksjob efter fleksydelseslovens ikrafttr�den.

Med overgangsregel nr. 2 tilstr�bes at give personer, som ved ordningens start allerede er visiteret til fleksjob samme muligheder som nye fleksjobbere m.v. for at n� at optjene et tilstr�kkeligt antal optjenings�r.

Der p�regnes udgifter i Socialministeriet til udvikling af et administrativt system, etablering af 7-8 arbejdspladser, regeludstedelse samt udarbejdelse, trykning og udsendelse af informationsmateriale mv. p� i alt 2,7 mill. kr. Udgifterne fordeler sig med 2,3 mill. kr. i 2001 og 0,4 mill. kr. i 2002. De l�bende driftsudgifter andrager 2,7 mill. kr. i 2001 (forudsat ikrafttr�den pr. 1. juli 2001), 3,9 mill. kr. i 2002, 4,1 mill. kr. i 2003 og 4,4 mill. kr. i 2004 og de f�lgende �r.

Til behandling af klager over Socialministeriets afg�relser samt engangsudgifter til edb mv. ansl�s udgifterne for Den Sociale Ankestyrelse ved ikrafttr�den 1. juli 2001 til godt 0,2 mio. kr. i 2001 og derefter 0,2 mio. kr. (l�n) �rligt.

Gennemf�relse af Skatteministeriets bidrag til lov�ndringerne som f�lge af indf�relsen af fleksydelse sk�nnes at medf�re éngangsudgifter p� 1,5 mill.kr. til edb-tilretninger for Told og Skat. Derudover sk�nnes forslaget ikke at medf�re n�vnev�rdige administrative konsekvenser for Told og Skat.

De samlede administrationsudgifter ansl�s s�ledes ved ikrafttr�den 1. juli 2001 i alt til:

Det antages at ordningen tr�der i kraft 1. juli 2001.

Det er lagt til grund i finansloven for 2001, at antallet af fleksjob stiger fra 11.300 i 2001 til 18.000 i 2004. I sk�nnet over den fremtidige udvikling i antallet af fleksjob er ikke inkluderet effekten af en f�rtidspensionsreform. Antalsforuds�tningerne er justeret i overensstemmelse med lovforslaget om bortfald af

1/3 l�ntilskud til personer i fleksjob. Virkningerne p� fleksydelsen som f�lge af f�rtidspensionsreformen indregnes i lovforslaget om en f�rtidspensionsreform.

Det sk�nnes at ca. 200 personer vil modtage fleksydelse ultimo 2001. I �rene fremefter forventes antallet at stige efterh�nden som antallet af personer i fleksjob stiger. Der sk�nnes s�ledes ca. 160 hel�rspersoner i 2002, 210 i 2003 og 280 i 2004. Antallet af personer der overg�r til fleksydelse afh�nger hovedsageligt af antallet af personer i fleksjob.

Det offentliges udgifter til fleksydelse sk�nnes til 6,5 mill. kr. i 2001, 20,8 mill. kr. i 2002, 28,6 mill. kr. i 2003 og 37,1 mill. kr. i 2004. Hertil kommer en modg�ende besparelse og en ekstraindt�gt.

Den modg�ende besparelse udg�res af sparet kontanthj�lp, l�ntilskud og ledighedsydelse. Besparelsen forventes at udg�re 4,4 mill. kr. i 2001, 14,0 mill. kr. i 2002, 19,2 mill. kr. i 2003, og 25,0 mill. kr. i 2004. Ekstraindt�gten fra fleksydelsesbidraget forventes at udg�re 12,8 mill. kr. i 2001, 30,9 mill. kr. i 2002, 36,2 mill. kr. i 2003 og 41,0 mill. kr. i 2004.

I alt forventes ordningen at f�re til en merindt�gt for Socialministeriet p� ca. 11 mill. kr. i 2001, 24 mill. kr. i 2002, 27 mill. kr. i 2003, og 29 mill. kr. i 2004.

De �konomiske konsekvenser er vist i tabellen.

Hvorvidt statens udgift til fleksydelse er st�rre eller mindre end statens indt�gter fra det s�rlige fleksydelsesbidrag, afh�nger af forholdet mellem antallet af personer p� fleksydelse og antallet af bidragsydere. Hvis antallet af personer p� fleksydelse er st�rre end cirka 3% af antallet af de fleksjobbere, der betaler bidrag, vil udgifterne til fleksydelse overstige indt�gterne fra det s�rlige fleksydelsesbidrag. Antallet af efterl�nsmodtagere i forhold til antal a-kassemedlemmer var i 1999 ca. 10 pct.

Hvis det foruds�ttes, at 70% af personerne i fleksjob eller fleksydelse betaler fleksydelsesbidrag (der er her set bort fra personer under 35 �r), at disse personer er ligeligt fordelt p� alder, og at samtlige bidragsbetalere g�r p� fleksydelse i 60 �rs alderen, vil antallet af personer p� fleksydelse udg�re 5/30 (17 pct.) af bidragsbetalerne.

Under ovenst�ende foruds�tninger vil det g�lde, at hvis 5/30 af bidragsbetalerne er p� fleksydelse, vil udgifterne til fleksydelse svare til ca. 5 gange indt�gterne fra fleksydelsesbidraget. Hvis der regnes med omkring 25.000 fleksjob p� langt sigt, vil dette betyde at forskellen mellem udgifterne til fleksydelse og indt�gterne fra fleksydelsesbidraget, vil udg�re 200 - 250 mill. kr. �rligt p� langt sigt.

De �konomiske og administrative merudgifter for det offentlige finansieres af satspuljen.

Forslaget sk�nnes ikke at give anledning til v�sentlige �konomiske, administrative eller milj�m�ssige konsekvenser for erhvervslivet.

Efter reglerne i R�dets forordning nr. 1612/68 om "arbejdskraftens frie bev�gelighed inden for F�llesskabet" nyder arbejdstagere, som udnytter retten til fri bev�gelighed, samme sociale fordele som indenlandske arbejdstagere. Dette omfatter tilbud om fleksjob efter lov om aktiv socialpolitik og f�lgelig ogs� fleksydelse.

Gr�nsearbejdere har s�ledes ret til besk�ftigelsesrelaterede sociale fordele i besk�ftigelseslandet efter bestemmelserne i R�dets forordning 1612/68. Tilbud om fleksjob efter lov om aktiv socialpolitik er en social fordel, som skal tilbydes gr�nsearbejdere med besk�ftigelse i Danmark og bop�l i et andet EU/E�S-land, s�fremt besk�ftigelsen i Danmark ikke kan opretholdes p� grund af nedsat arbejdsevne.

Optjening af ret til fleksydelse er ligeledes en social fordel for personer i fleksjob, s�ledes at gr�nsearbejdere besk�ftiget i et fleksjob i Danmark kan betale fleksydelsesbidrag og optjene ret til fleksydelse.

Fleksydelsen udbetales til personer med bop�l her i riget eller i et andet EU/E�S-land

Lovforslaget er sendt til h�ring samtidig med frems�ttelsen.

Lovforslaget omfattes af lovoverv�gning. Det er som led heri bl.a. hensigten efter en tre�rig periode at udarbejde en rapport, der vil blive sendt til h�ring hos de myndigheder og organisationer, der er h�rt i forbindelse med lovforslagets udarbejdelse.

Form�let med lovforslaget er at forbedre tilbagetr�kningsmulighederne for personer, som er visiteret til et fleksjob. Det drejer sig om personer, som ikke modtager social pension og som p� grund af varige begr�nsninger i arbejdsevnen ikke kan opn� eller fastholde besk�ftigelse p� arbejdsmarkedet p� normale vilk�r. Ledighedsydelse udbetales under visse betingelser ved uforskyldt ledighed til personer, som har v�ret ansat i et fleksjob.

Det foresl�s, at optjening af anciennitet i efterl�nsordningen samt perioder med medlemskab af en arbejdsl�shedskasse f�r 1. april 1999 medregnes ved opg�relsen af optjeningstiden i fleksydelsen.

Der medregnes op til 12 m�neders optjeningstid umiddelbart f�r den f�rste tilmelding til fleksydelsesordningen. Baggrunden herfor er, at visitation til fleksjob typisk sker efter en forudg�ende periode med sygedagpenge eller kontanthj�lp, hvor personen kan have mistet tilknytningen til arbejdsl�shedsforsikringen og efterl�nsordningen (og dermed ikke optjener anciennitet i efterl�nsordningen, som medregnes ved opg�relsen af optjeningstiden i fleksydelsesordningen).

Bemyndigelsen t�nkes anvendt til, at socialministeren kan fasts�tte regler om, at personer, som ikke har haft mulighed for at optjene rettigheder i efterl�nsordningen eller seniorydelsesordningen, efter en konkret vurdering kan f� dispensation for den manglende optjeningstid. Forligspartierne inddrages ved udm�ntningen af dispensationsbestemmelsen.

I � 3 foresl�s, at socialministeren f�r bemyndigelse til at fasts�tte regler om udbetaling af fleksydelse til personer med bop�l i andre lande end de, der er n�vnt i � 2, stk. 1, nr. 5. Der er forhandlet en aftale om fri bev�gelighed for personer mellem EU og Schweiz, som i overvejende grad sidestiller Schweiz med de �vrige EFTA-lande omfattet af E�S-aftalen. Aftalen forventes at tr�de i kraft i 2001. P� denne baggrund b�r fleksydelse ogs� kunne udbetales i Schweiz, n�r ordningen er tr�dt i kraft. Bemyndigelsen vil blive brugt til at give mulighed herfor, samt for udbetaling af fleksydelse i andre lande, som der m�tte blive indg�et lignende aftaler med i fremtiden.

Desuden kan socialministeren fasts�tte regler om, at seniorydelse ikke kan udbetales til personer, der opholder sig i lande udenfor E�S-omr�det i l�ngere tid samt at fleksydelse ikke kan betales til en person, der arbejder i lande udenfor E�S-omr�det, medmindre arbejdes udf�res som udsendt for en dansk arbejdsgiver.

Ved at blive visiteret til et fleksjob tilmeldes p�g�ldende automatisk fleksydelsesordningen og skal som f�lge heraf indbetale fleksydelsesbidrag med virkning fra den f�rste i m�neden efter visitationen. Tilmeldte, som ikke er fyldt 30 �r, skal dog ikke betale bidrag, jf. � 7. Dette sker som en service for den enkelte borger, der til enhver tid har mulighed for at frav�lge ordningen.

Denne automatiske tilmeldingsprocedure er valgt, fordi f�lgerne af ikke at tilmelde sig ordningen kan have v�sentlige langsigtede konsekvenser for den enkelte. Derfor �nskes et aktivt fravalg, jf. � 5.

Samtidig kan det have stor betydning for muligheden for at optjene ret til fleksydelsen, at indbetaling af bidrag sker fra s� tidligt et tidspunkt som muligt, jf. � 2, stk. 1, nr. 3.

Det kan v�re aktuelt for en ansat i fleksjob selv at tilmelde sig, hvis han eksempelvis tidligere har valgt ikke at v�re tilmeldt, men fortryder sit fravalg.

Af andre mulige situationer, hvor en person ansat i fleksjob kan have brug for selv at foretage tilmeldingen, kan eksempelvis n�vnes den situation, hvor p�g�ldende p� grund af bidragsrestancer er blevet udmeldt af fleksydelsesordningen, jf. � 9, stk. 1 og fortsat er i samme fleksjob. I en s�dan situation vil p�g�ldende have mistet den anciennitet i ordningen, som han eller hun kunne have opn�et ved betaling af bidragsrestancerne.

Det skal bem�rkes, at hvis en person er blevet meldt ud af ordningen efter � 5, stk. 2, fordi p�g�ldende har mistet retten til fleksjob, vil det v�re kommunens opgave at foretage en ny tilmelding, hvis p�g�ldende eventuelt p� ny bliver berettiget til fleksjob, jf. � 4, stk. 1.

Til � 5

Bemyndigelsen omfatter ogs� adgangen til at fasts�tte regler om tilbagebetaling af indbetalt fleksydelsesbidrag til personer, der automatisk er blevet tilmeldt efter � 4, stk. 1, men frav�lger ordningen, jf. � 5, stk. 1.

Tilmeldte, der ikke er fyldt 30 �r, skal ikke indbetale bidrag, idet bidragene ikke vil kunne indg� i optjeningstiden, jf. � 2, stk. 1, nr. 1 (fyldt 60 �r) sammenholdt med nr. 4 (25 �r inden for de sidste 30 �r). Denne persongruppe vil v�re tilmeldt ordningen, men vil f�rst modtage opkr�vning af fleksydelsesbidraget fra Socialministeriet, n�r aldersbetingelsen er opfyldt.

Til � 8

Dagpengenes h�jeste bel�b er i lov om dagpenge ved sygdom eller f�dsel opf�rt p� ugebasis. Fleksydelsesbidraget udg�r 7/5-dele af dette. Bidraget til fleksydelsesordningen er ens for alle tilmeldte.

Til � 9

Denne lovs � 11 indeholder sammen med en foresl�et �ndring af � 2 b, nr. 2 i ATP-loven grundlaget for en ordning, hvor modtagere af fleksydelse har mulighed for p� frivillig basis at indbetale ATP-bidrag. En s�dan ordning g�lder ogs� for efterl�nsmodtagere og modtagere af seniorydelse.

Socialministeriet udarbejder en blanket til brug for ans�gning. Blanketten udformes s�ledes, at en r�kke oplysninger, som er relevante for sagsbehandlingen, fremg�r af den.

Tidspunktet for Socialministeriets modtagelse af ans�gningen har betydning for, fra hvilket tidspunkt fleksydelsen kan udbetales, jf. � 22. Socialministeriet bekr�fter derfor modtagelsen af en ans�gning med oplysning om datoen for modtagelsen.

Efter modtagelsen af ans�gningsskemaet vil der som regel v�re behov for at indhente yderligere oplysninger af betydning for vurderingen af retten til fleksydelse. Indhentelse af disse oplysninger vil eventuelt kunne ske elektronisk.

Bemyndigelsen i stk. 3 t�nkes udnyttet til at fasts�tte regler om blandt andet fasts�ttelse af ans�gningstidspunktet og om henvendelse til tilmeldte i rimelig tid, inden den p�g�ldende fylder 60 �r samt, at socialministeren i s�rlige tilf�lde kan give tilladelse til overgang til fleksydelse, selv om der ikke er foretaget en pensionsindberetning. Det kan fx v�re tilf�ldet, hvor personen ikke har haft bop�l i Danmark ved det fyldte 60. �r.

Til � 16

For pensionsordninger med l�bende livsvarige udbetalinger skal medlemmet oplyse en beregnet �rlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra det 60. �r. For alle �vrige pensionsordninger indberettes depotet.

For �vrige pensionsordninger vil der skulle ske indberetninger fra f�lgende pensionsinstitutter m.v.:

1. Livs- og pensionsforsikringsselskaber, der driver virksomhed i Danmark
2. Tv�rg�ende pensionskasser under dansk tilsyn
3. Statstjenestem�nd (�konomistyrelsen)
4. Kommunale tjenestemandspensioner i Danmark
5. L�nmodtagernes Dyrtidsfond
6. Pengeinstitutter og godkendte institutter vedr�rende rateopsparing og opsparing i pensions�jemed i Danmark
7. Firmapensionskasser under dansk tilsyn

Endelig skal ans�geren bekr�fte rigtigheden af indberetningen om pensionsformuen.

For personer, som overg�r til fleksydelse, neds�ttes fleksydelsen i hele fleksydelsesperioden, uanset om pensionen kommer til udbetaling i fleksydelsesperioden eller ej, med 60 pct. af f�lgende bel�b: For pensionsordninger med l�bende livsvarige udbetalinger, der ikke kommer til udbetaling i fleksydelsesperioden, foretages neds�ttelsen med udgangspunkt i et bel�b, der svarer til 80 pct. af den indberettede beregnede livsvarige ydelse. For alle �vrige ordninger (kapitalpensioner m.v.) beregner Socialministeriet en �rlig ydelse svarende til 5 pct. af det indberettede depot. Som depot forst�s i denne forbindelse pensionshens�ttelser, hvis der er tale om en pensionskasse, livsforsikringshens�ttelser, hvis der er tale om et livsforsikringsselskab og indest�endet, hvis der er tale om et pengeinstitut. Den pension, der skal l�gges til grund for neds�ttelsen, er v�rdien af pensionen ved det fyldte 60. �r. Neds�ttelsen af fleksydelsen sker for begge typer af pensionsopsparing med 60 pct.

Der fasts�ttes et fradragsbel�b p� 10.600 kr. �rligt i den samlede beregnede �rlige pensionsydelse. Det betyder, at der f�rst foretages neds�ttelse af fleksydelsen, s�fremt det samlede beregnede bel�b overstiger fradragsbel�bet - og i s� fald med 60 pct. af det �rlige pensionsbel�b, der overstiger fradragsbel�bet. Mindre pensionsopsparinger vil s�ledes ikke medf�re neds�ttelse af fleksydelsen, da fleksydelsen kun neds�ttes i forhold til den del af den (beregnede) �rlige ydelse, der overstiger et �rligt fradragsbel�b p� 10.600 kr.

Til stk. 5

Det foresl�s, at de fradragsbel�b, der n�vnes i stk. 4 reguleres med satsreguleringsprocenten, og at der herefter sker afrunding til det n�rmeste hele kronebel�b. Fradragsbel�bene reguleres f�rste gang den 1. januar 2002.

Det foresl�s, at �konomiministeren bemyndiges til at fasts�tte regler om beregningsforuds�tninger om fradrag for pension i fleksydelsen. Det er hensigten, at reglerne herom i videst muligt omfang skal v�re identiske med reglerne for efterl�nsmodtagere.

Det foresl�s, at socialministeren bemyndiges til at fasts�tte regler om neds�ttelse af fleksydelse p� grund af pensionsopsparing. Det er hensigten, at reglerne herom i videst muligt omfang skal v�re identiske med reglerne for efterl�nsmodtagere, se bekendtg�relse om fleksibel efterl�n nr. 561 af 22. juni 2000.

I bestemmelsen fasts�ttes retten til at have erhvervsarbejde � b�de som l�nmodtager og selvst�ndig - i fleksydelsesperioden. Reglen omfatter s�vel l�nnet som ul�nnet arbejde, dvs. alt arbejde, der enten medf�rer indt�gt eller efter sin art almindeligvis medf�rer indt�gt. Besk�ftigelse i fleskjob kan ikke kombineres med modtagelse af fleksydelse. Der er dog ikke noget til hinder for at have almindeligt ust�ttet arbejde. En fleksydelsesmodtager har ret til at arbejde i ubegr�nset omfang, men med fradrag i fleksydelsen. Indt�gt ved erhvervsarbejde omfatter ogs� indt�gt, der midlertidigt tr�der i stedet for eller erstatter arbejdsindt�gt f.eks. sygedagpenge eller andre indt�gter, der kan sidestilles med pensionsordninger.

Det vil ikke v�re muligt at have l�narbejde i en virksomhed, der ejes eller drives af �gtef�llen eller samlever. Det er heller ikke muligt at have l�narbejde i virksomheder, der er bortforpagtet af fleksydelsesmodtageren selv eller dennes �gtef�lle eller samlever.

Der vil blive fastsat regler om, i hvilke tilf�lde Socialministeriet kan tillade, at en fleksydelsesmodtager kan videref�re eller p�begynde selvst�ndig virksomhed som bibesk�ftigelse i fleksydelsesperioden.

Fradrag for arbejde skal ske time for time. Fradraget i fleksydelsen beregnes forholdsm�ssigt afh�ngig af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Fradraget foretages efter, at der er foretaget fradrag for pension, jf. � 17, stk. 3 og 4.

Fleksydelsen udbetales tidligst med virkning fra den 1. i m�neden efter, at der er s�gt om fleksydelse og lovens betingelser er opfyldt.

Fleksydelse kan s�ledes f�rst udbetales for m�neden efter den m�ned, hvori lovens betingelser er opfyldt.

Reglerne om retten til folkepension er �ndret, s�ledes at folkepensionsalderen er nedsat fra 67 til 65 �r for personer, der er f�dt efter den 1. juli 1939.

Fleksydelsen suspenderes under frihedsber�velse ved dom eller administrativ afg�relse. Dermed sidestilles personer p� fleksydelse med andre personer, der mister en arbejdsindt�gt eller andre ydelser.

� 23 svarer i det v�sentlige til principperne i � 47, stk. 1 i lov om social pension hvoraf fremg�r, at krav p� pension ikke kan g�res til genstand for udl�g eller andre former for retsforf�lgning, medmindre der er forl�bet tre m�neder fra den dag, bel�bet kunne kr�ves udbetalt. Aftaler om s�danne krav er ugyldige.

Det foresl�s, at fleksydelsen fasts�ttes hvert �r den 1. april p� grundlag af den forventede arbejdstid i det l�bende kalender�r, s�ledes som den foreligger oplyst.

� 24, stk. 2 skal sikre, at der i l�bet af kalender�ret sker omregning af fleksydelsen, hvis der sker �ndringer i modtagerens gennemsnitlige arbejdstid. Den aftalte eller forventede arbejdstid l�gges da til grund for den fremtidige beregning. Fleksydelsen vil i �vrigt blive omregnet, hvis der sker andre �ndringer, der har betydning for fleksydelsens st�rrelse, jf. � 17, stk. 4 og � 34.

Bemyndigelsen i � 26 skal anvendes til at fasts�tte regler om blandt andet dispositionsdato, udbetalingsm�de, standsning af udbetalingen og eventuelt tilbagef�rsel i forbindelse med midlertidige eller permanente afbrydelser af udbetaling.

� 27 svarer til � 42 i lov om social pension hvoraf fremg�r, at hvis en pensionist har tilsidesat sin oplysningspligt eller i �vrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget pension, skal pensionisten eller dennes d�dsbo tilbagebetale det bel�b, der er modtaget med urette.

Blanketmaterialet indrettes s�ledes, at ans�geren eller modtageren g�res bekendt med reglerne om fleksydelse.

Krav om tilbagebetaling af fleksydelse foruds�tter, at Socialministeriet har gjort modtageren af fleksydelse opm�rksom p� oplysningspligten og dens konsekvenser, jf. � 34, stk. 3.

Ud over hjemlen til tilbagebetaling i � 27 kan tilbagebetaling ogs� kr�ves ud fra almindelige retsprincipper og foruds�tningssynspunkter.

N�r fristen for tilbagebetaling fasts�ttes, skal der tages hensyn til, at fleksydelse er en aktuel fors�rgelsesydelse, som er bestemt til at d�kke almindelige leveomkostninger. Tilbagebetalingsperioden og raternes st�rrelse skal tilpasses derefter.

� 29 omhandler den situation, hvor fejlagtig udbetaling af fleksydelse skyldes, at beregningerne var foretaget p� baggrund af forkerte oplysninger fra en arbejdsl�shedskasse. Hvis fleksydelsesmodtageren eller Socialministeriet er i ond tro mht. oplysningernes rigtighed, er der ikke grundlag for at overveje, om arbejdsl�shedskassen kan holdes ansvarlig.

Socialministerens bemyndigelse til at fasts�tte regler om tilbagebetaling t�nkes blandt andet anvendt til at fasts�tte regler om fremgangsm�den, herunder blandt andet Socialministeriets pligt til at inddrive tilbagebetalingskravet snarest muligt, hvorn�r der kan ydes henstand, hvorn�r der skal s�ges opn�et et frivilligt forlig, Finansstyrelsens rolle ved overtagelse af inddrivelsen m.v.

I stk. 1 foresl�s, at fleksydelsesbidraget tilbagebetales til en person eller til personens bo, hvis p�g�ldende tilkendes f�rtidspension eller d�r inden det fyldte 65. �r. Det foresl�s endvidere i stk. 2, at den enkelte person har ret til at f� fleksydelsesbidraget tilbagebetalt, hvis p�g�ldende ikke l�ngere �nsker at bevare muligheden for at g� p� fleksydelse. Det foresl�s endvidere, at ogs� personer i alderen 66 �r skal kunne kr�ve bidraget tilbagebetalt. Derved s�ges tilgodeset personer, der m�ske kun har betalt bidrag i en kortere �rr�kke, og som ved overgang til folkepension og til de nye �konomiske omst�ndigheder, som dette indeb�rer, bliver opm�rksom p� denne opsparing. Det er en foruds�tning for, at der kan blive tale om tilbagebetaling, at der ikke er p�begyndt udbetaling af fleksydelse.

Da fleksydelse er opsparing til en tilbagetr�kningsordning, er det foresl�et, at det tilbagebetalte bidrag bindes i en pensionsordning, n�r det drejer sig om personer, der ikke er fyldt 60 �r. Det indbetalte bidrag skal overf�res til en arbejdsmarkedspensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, bortset fra ATP. Hvis personen ikke er omfattet af en s�dan ordning, eller hvis der ikke kan foretages indskud af engangsbel�b p� ordningen, kan bidraget overf�res til en anden pensionsordning, som personen allerede selv har oprettet eller opretter. Der kan v�re tale om en pensionsordning med l�bende udbetaling, herunder en livrente omfattet af pensionsbeskatningslovens � 2. Der kan ogs� v�re tale om en rateforsikring eller rateopsparing i pensions�jemed omfattet af pensionsbeskatningslovens � 8 eller � 11 A (ratepension) eller en kapitalforsikring eller opsparing i pensions�jemed omfattet af pensionsbeskatningslovens � 10 eller � 12 (kapitalpension).

Hvis personen er fyldt 60 �r ved anmodningen om tilbagebetaling, udbetales bel�bet kontant. I disse tilf�lde sker der beskatning som personlig indkomst.

N�r personen skriftligt har fravalgt muligheden for at modtage fleksydelse, vil bidragsperioden ikke kunne medregnes til opfyldelse af anciennitetskravet for ret til fleksydelse. Det betyder, at man kun kan opn� ret til fleksydelse, hvis man kan opfylde anciennitetskravet p� ny.

Det foresl�s, at tilbagebetalingsbel�bet opg�res p� grundlag af dagpengenes st�rrelse p� det tidspunkt, hvor bel�bet overf�res til en pensionsordning. Herved sker der automatisk en regulering af de indbetalte bidrag. Tilbagebetalingsbel�bet udg�r antallet af indbetalte dagpengesatser, dvs. den i lov om dagpenge ved sygdom eller f�dsel anf�rte ugesats divideret med 5.

N�r bidraget er overf�rt til en pensionsordning, sker udbetalinger efter de for pensionsordningen almindeligt g�ldende regler, herunder reglerne om oph�velse af ordningen m.v.

Ved udbetaling fra en pensionsordning inden indtr�den af en pensionsbegivenhed, normalt ved det fyldte 60. �r, skal der betales en afgift p� 60 pct. efter pensionsbeskatningsloven. Ved udbetaling fra en kapitalpension ved indtr�den af en pensionsbegivenhed skal der betales en afgift p� 40 pct. Ved udbetaling fra en pensionsordning med l�bende udbetalinger og ved udbetaling fra en ratepension sker der beskatning som personlig indkomst.

Der kan ogs� indbetales p� tilsvarende udenlandske pensionsordninger. Her vil der inden overf�rslen blive fratrukket en afgift p� 60 pct. efter pensionsbeskatningsloven svarende til den afgift, der betales, n�r en fradragsberettiget pensionsordning overf�res til en ikke-fradragsberettiget pensionsordning.

I � 33 foresl�s en bemyndigelse til socialministeren til at fasts�tte regler om tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag. Det foresl�s endvidere, at socialministeren f�r bemyndigelse til i s�rlige tilf�lde at se bort fra kravet om indbetaling af tilbagebetalingsbel�bet til en pensionsordning. Bemyndigelsen vil blive brugt til eventuelt at fasts�tte en bagatelgr�nse, s�ledes at bel�b herunder altid udbetales kontant til den person, der har indbetalt bidragene. Bemyndigelsen vil ogs� blive brugt til eventuelt at fasts�tte s�rlige regler, n�r kravet om indbetaling af tilbagebetalingsbel�bet til en arbejdsmarkedspensionsordning virker urimeligt, fx hvis indbetalingen ikke vil medf�re en �get pension.

Ans�gningsblanketten udformes s�ledes, at den dels oplyser ans�geren om dennes pligt til at give oplysninger efter � 34, stk. 1, dels om adgangen til at indhente oplysninger efter stk. 2. Ans�ger vil s�ledes ved sin underskrift p� ans�gningsblanketten meddele samtykke til at indhente de n�dvendige oplysninger. Hvis samtykke ikke opn�s, og afg�relse ikke kan tr�ffes p� de foreliggende oplysninger, m� der derfor meddeles afslag p� ans�gningen om fleksydelse.

De oplysninger, som det vil v�re relevant at indhente, kan eksempelvis v�re oplysninger om p�g�ldendes medlemsperioder af arbejdsl�shedskasser, indbetalinger til efterl�nsordningen, fleksjobperioder, indbetalinger til ATP og indt�gter ved arbejde.

Kontrollen kan ske ved, at Socialministeriet én gang �rligt indhenter oplysninger fra fleksydelsesmodtageren, som denne afgiver p� tro og love, eller (eventuelt stikpr�vevis) indhenter oplysninger fra fleksydelsesmodtagerens arbejdsgivere. Kontrollen kan ogs� ske ved, at Socialministeriet indhenter indt�gtsoplysninger fra skattemyndighederne, som sammenholdes med det oplyste om arbejdstiden.

Socialministeriet tr�ffer afg�relser efter loven og varetager i �vrigt sagsbehandlingen.

Pligt og ansvar for konkret r�dgivning og vejledning om fleksydelse ligger i Socialministeriet. Da det er den enkeltes kommune, der giver tilbud om fleksjob, vil det i praksis ofte v�re kommunen, der udleverer forskellige blanketter og generelt informationsmateriale. Kommunen m� dog henvise til Socialministeriet for n�rmere konkret vejledning, jf. principperne i � 5, 2. pkt. i lov om retssikkerhed og administration p� det sociale omr�de.

Kapitel 9 i lov om retssikkerhed og administration p� det sociale omr�de indeholder blandt andet bestemmelser om Ankestyrelsens sammens�tning og afg�relsesm�der. Kapitel 10 indeholder blandt andet bestemmelser om, at klagefristen er 4 uger, men at der kan gives dispensation fra overskridelse af klagefristen, hvis der er s�rlig grund dertil, at en klage som hovedregel ikke har ops�ttende virkning, og at f�rste instans har pligt til at genvurdere sagen.

Bortset fra den delvise finansiering, der best�r i de tilmeldtes indbetaling af fleksydelsesbidrag og tidligere indbetalinger til arbejdsl�shedskasser, finansieres fleksydelsen af staten via satsreguleringspuljen.

Det foresl�s, at loven tr�der i kraft 1. juli 2001

Det forsl�s at lov om senioydelse oph�ves samtidig med ikrafttr�delsen af lov om fleksydelse. De personer, der modtager seniorydelse p� dette tidspunkt, overg�r til at modtage fleksydelse. Pr. september 2000 modtog 18 personer seniorydelse.

Overgangsregel i stk. 1 sikrer, at personer, som ville kunne opn� efterl�n efter efterl�nsordningens overgangsregler, har mulighed for at optjene fleksydelse ved overgang til fleksjob/ledighedsydelse efter fleksydelseslovens ikrafttr�delse.

I stk. 5, er foresl�et en bemyndigelse for socialministeren til undtagelsesvis at tillade, at der ses bort fra afbrydelser i indbetaling af efterl�nsbidrag og fleksydelsesbidrag. Det foruds�ttes, at der foreligger s�rligt undskyldelige omst�ndigheder i sagen og afbrydelsen har v�ret af kortere varighed. Der kan ogs� l�gges v�gt p�, at der er tale om en beskeden restance. Tilladelsen kan g�res betinget af, at personen efterbetaler bidragene for den p�g�ldende periode.

Personer, der er visiteret til fleksjob ved ordningens ikrafttr�den den 1. juli 2001, f�r mulighed for at tilmelde sig ordningen med virkning fra dette tidspunkt. Dette foruds�tter, at kommunen indberetter navne m.v. til Socialministeriet p� de personer, der er i fleksjob. Socialministeriet skal inden den 1. oktober 2001 give disse personer tilbud om tilmelding mod betaling af bidrag.

Det er forudsat, at lov om seniorydelse oph�ves samtidig med at lov om fleksydelse tr�der i kraft. De nuv�rende modtagere af seniorydelse foresl�s derfor at overg� til at modtage fleksydelse. Der vil blive fastsat regler herom

Folkepensionsalderen blev den 1. juli 1999 nedsat fra 67 til 65 �r. Personer, der er f�dt f�r 1. juli 1939, kan dog f�rst overg� til folkepension som 67 �rig. Som f�lge heraf foresl�s, at disse personer skal kunne modtage fleksydelse frem til tidspunktet for overgang til folkepension som 67 �rig. Endvidere foresl�s aldersgr�nserne p� 65 henholdsvis 66 �r i � 31 vedr. tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag tilsvarende forh�jet med 2 �r svarende til, at disse personer f�rst overg�r til folkepension som 67 �rig, dvs. 2 �r senere end andre.