L 136 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og andre love. (Ændring af reglerne om fleksjob, ledighedsydelse og sagsbehandling m.v.).

til

(Ændring af reglerne om fleksjob, ledighedsydelse, sagsbehandling m.v.)

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 266 af 12. april 2000, foretages følgende ændringer:

1. I § 8 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Socialministeren fastsætter regler om krav til undersøgelse af arbejdsevne samt om sagsbehandling og fremgangsmåde i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om revalidering og fleksjob.«

2. Efter § 8 b indsættes:

§ 8 c. Kommunen tilrettelægger formidlingen af virksomhedsrettede sociale tilbud m.v. Formidlingen kan ske ved at etablere en formidlingsenhed, der varetager formidlingsopgaver, eller ved at indgå aftale om, at hele eller dele af formidlingsindsatsen varetages af en formidlingsenhed eller af andre virksomheder med erfaring og indsigt i formidling af job. Ved formidling af tilbud til udsatte grupper er det en forudsætning, at opgaven varetages af personer, der har den fornødne erfaring og indsigt i forhold til målgruppen.

Stk. 2. Kommunen kan indgå aftaler med private virksomheder, foreninger, organisationer eller andre om at varetage tilbud efter denne lov i form af aktivering og revalidering.

Stk. 3. Aftaler efter stk. 1 og 2 skal indeholde en opgavebeskrivelse samt kvalitetskrav.«

3. § 10, stk. 3, nr. 2, affattes således:

4. § 47 a, stk. 2, ophæves.

5. § 70 affattes således:

»§ 70. Kommunen sørger for, at personer under 65 år med varige begrænsninger i arbejdsevnen har mulighed for:

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for personer under 67 år med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der er født den 1. juli 1939 eller tidligere.

Stk. 3. Socialministeren kan under hensyn til Danmarks internationale forpligtelser fastsætte regler om, at der inden for visse erhvervsområder ikke er adgang til at beskæftige personer efter stk. 1 og 2.«

6. § 71 affattes således:

»§ 71. Kommunen giver tilbud om fleksjob til personer, som ikke modtager førtidspension efter lov om social pension, og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

Stk. 2. Fleksjob kan først tilbydes, når alle relevante aktiverings- og revalideringsmæssige samt andre foranstaltninger, herunder eventuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen, har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse. Undtaget herfra er tilfælde, hvor det er åbenbart formålsløst at gennemføre de nævnte foranstaltninger forud for visitationen.«

7. I § 72, stk. 2 og stk. 3, udgår: »1/3,«

8. I § 73, stk. 1, udgår: »eller amtskommunen«

9. I § 73, stk. 2, udgår: »og amtskommunen«

10. § 74 affattes således:

»§ 74. Ledighedsydelse udbetales af kommunen til personer, der er berettiget til fleksjob. Ledighedsydelse kan udbetales

11. § 74 a affattes således:

»§ 74 a. Personer, der er visiteret til et fleksjob efter § 71, har ret til ledighedsydelse, mens de venter på et fleksjob. Det er en betingelse for retten til ledighedsydelse efter visitationen, at personen på tidspunktet for visitationen til fleksjob:

Stk. 2. Personer, der efter stk. 1 er berettiget til ledighedsydelse, har ret til ledighedsydelse ved ledighed efter et fleksjob.

Stk. 3. Personer, der ikke er omfattet af stk. 1, får ret til ledighedsydelse ved ledighed efter et fleksjob, når de har været ansat i fleksjob efter § 71 i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

Stk. 4. Personer, der er berettiget til ledighedsydelse, har også ret til ledighedsydelse ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.

Stk. 5. Modtageren bevarer ledighedsydelsen i perioder med sygdom eller barsel. Reglerne om opfølgning i forbindelse med modtagelse af dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel finder tilsvarende anvendelse.«

12. § 74 b affattes således:

»§ 74 b. Det er en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse,

Stk. 2. Stk. 1, nr. 2, 3 og 4, gælder dog ikke, hvis den pågældende har en gyldig grund til ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 3.

Stk. 3. Opstår der tvivl om modtagerens rådighed, skal kommunen afprøve modtagerens rådighed. Dette kan ske ved arbejdsprøvning, arbejdspraktik m.v. Hvis kommunen vurderer, at den pågældende ikke er til rådighed for fleksjob, mister den pågældende retten til ledighedsydelse.

Stk. 4. Afslår modtageren et rimeligt tilbud om fleksjob, kan der ikke udbetales ledighedsydelse til modtageren i 5 uger. Hvis modtageren 2. gang inden for en periode på 12 måneder afslår et rimeligt tilbud om fleksjob, mister modtageren retten til ledighedsydelse. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. En person, der efter stk. 1, nr. 4 og stk. 3 og 4, har mistet retten til ledighedsydelse, kan igen få ledighedsydelse, når den pågældende på ny opfylder kravet i § 74 a, stk. 3.

Stk. 6. Personer, der er fyldt 60 år, kan højst modtage ledighedsydelse i sammenlagt 6 måneder.«

13. Efter § 74 b indsættes:

»§ 74 c. Kommunen skal vurdere, om betingelserne for at få et fleksjob fortsat er opfyldt, når en person har fået ledighedsydelse i 18 måneder inden for 24 måneder. Perioder med ledighedsydelse under barsel medregnes ikke.

Stk. 2. Ved vurderingen skal kommunen anvende arbejdsprøvning, arbejdspraktik eller lignende.

§ 74 d. Ledighedsydelse ydes for indtil 5 dage om ugen.

Stk. 2. Ydelsen udgør et beløb svarende til 91 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ydelsen kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til, hvad den pågældende i gennemsnit har modtaget i arbejdsindtægt eller anden indtægt, der træder i stedet for arbejdsindtægt, i de forudgående tre måneder. Perioder med revalidering medregnes ikke.

Stk. 3. Når en person, der modtager ledighedsydelse, samtidig har arbejde af kortere varighed, sker der fradrag i ledighedsydelsen. Fradraget i ledighedsydelsen sker i forhold til den arbejdstid, som den pågældende har i arbejdet. For personer, der ikke har en dokumenterbar arbejdstid, beregnes timetallet ud fra indtægten divideret med den omregningsfaktor, som er fastsat efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 4. Ledighedsydelsen nedsættes med det beløb, som den pågældende eventuelt modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med ophør af ansættelsen.

Stk. 5. Socialministeren fastsætter regler for beregning af ledighedsydelse, herunder regler om fradrag i ledighedsydelse. Socialministeren kan herved fravige betingelserne i stk. 2, 2. pkt., om den periode, der ligger til grund for beregning af ledighedsydelse.

Stk. 6. Socialministeren bekendtgør størrelsen af de beløb, der kan udbetales efter stk. 2.

§ 74 e. Personer, der er ansat i fleksjob, har ret til ledighedsydelse under ferie.

Stk. 2. Personer, der modtager ledighedsydelse, har ret til at få udbetalt ledighedsydelse under ferie.

Stk. 3. Retten til ledighedsydelse under ferie gælder for følgende dage og perioder:

Stk. 4. Ferie med ledighedsydelse efter stk. 3 skal afholdes i ferieåret, der går fra 1. maj til 30. april. Ferie med ledighedsydelse, der ikke er afholdt inden ferieårets udløb, bortfalder.

Stk. 5. Der sker fradrag i antallet af feriedage med ledighedsydelse i et ferieår efter stk. 3, i det omfang den pågældende til brug for samme ferieår har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn, og den optjente ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn sammenlagt med retten til feriedage med ledighedsydelse overstiger 25 feriedage.

Stk. 6. Ledighedsydelsen udbetales efter reglerne i § 74 d, stk. 2. Til en person, der holder ferie i perioder med ledighedsydelse, udbetales en ledighedsydelse, der svarer til det pågældende hidtil har modtaget. Der skal ikke ske nedsættelse med beløb efter § 74 d, stk. 4.

Stk. 7. Socialministeren fastsætter regler om varsling af afholdelse af ferie med ledighedsydelse.

§ 74 f. Personer, der ved visitationen ikke har ret til ledighedsydelse, og som har en indtægt, der er mindre end det beløb, der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 2, er berettiget til en særlig ydelse, mens de venter på et fleksjob. Personer under 25 år er dog kun berettiget til særlig ydelse, hvis indtægten er mindre end de beløb, der kan udbetales efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4.

Stk. 2. Ydelsen efter stk. 1, udgør forskellen mellem den pågældendes indtægt og det beløb, der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 2. For personer under 25 år udgør ydelsen efter stk. 1 forskellen mellem den pågældendes indtægt og det beløb, der ydes efter § 25, stk. 1, nr. 3 og 4.

Stk. 3. § 74 b finder tilsvarende anvendelse for personer, der modtager særlig ydelse.

Stk. 4. Socialministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang reglerne i kapitel 4 finder anvendelse på personer, der modtager særlig ydelse.

§ 74 g. Kommunen giver tilbud om støtte i form af tilskud til personer, der driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, og som på grund af varige begrænsninger i arbejdsevnen har vanskeligt ved at opretholde beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed. § 71 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Tilskuddet ydes afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne med ½ eller 2/3 af mindste overenskomstmæssige løn på det pågældende ansættelsesområde for nyansatte uden faglige kvalifikationer. På ikke overenskomstdækkede områder, anvendes den overenskomstmæssige løn på sammenlignelige ansættelsesområder.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter regler om betingelser for og beregning af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende.«

14. I § 77 udgår: »eller amtskommunen«

15. I § 79, stk. 1 og 3, ændres »og § 52, stk. 1,« til: », § 52, stk. 1, og § 74 d, stk. 2,«

16. I § 80, stk. 1, ændres »og 59.« til: », 59 og 74 d, stk. 3.«

17. I § 80 a, stk. 1, ændres »og § 52, stk. 1,« til: », 52, stk. 1, og § 74 d, stk. 2,«

18. I § 100, stk. 3, ændres »§ 103, stk. 2 og 3.« til: »§ 103, stk. 3 og 4.«

19. I § 103 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Staten refunderer dog 65 pct. af en kommunes udgifter efter §§ 52 og 62 til revalideringsydelse og løntilskud i forbindelse med virksomhedsrevalidering, jf. § 47, stk. 2, nr. 1 og 3.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

20. § 104 affattes således:

»§ 104. Staten refunderer 65 pct. af en kommunes udgifter til tilskud til fleksjob efter § 72 og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 74 g.

Stk. 2. Staten refunderer 35 pct. af en kommunes udgifter til ledighedsydelse efter § 74 d, stk. 2, og 50 pct. af en kommunes udgifter til ledighedsydelse efter § 74 e.

Stk. 3. Staten refunderer 35 pct. af en kommunes udgifter til den særlige ydelse efter § 74 f.

Stk. 4. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til tilskud til skånejob efter § 76.«

21. § 117 ophæves.

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 267 af 12. april 2000, foretages følgende ændring:

1. Efter § 7 indsættes:

»Erhvervsrettede foranstaltninger

§ 7 a. Senest 2 uger før en erhvervsrettet foranstaltning hører op, skal kommunen tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Ved vurderingen skal borgeren, egen læge, den faglige organisation, virksomheder m.fl. inddrages.

Stk. 2. Hvis kommunen træffer afgørelse om yderligere foranstaltninger, skal disse sættes i værk i umiddelbar tilknytning til ophøret af den nuværende foranstaltning.«

§ 3

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 914 af 4. oktober 2000, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 a, stk. 4, ændres »§§ 25, 36 og 52« til: »§§ 25, 36, 52 og 74 d«.

2. I § 2 a indsættes som stk. 8:

»Stk. 8. Personer, der modtager pension i henhold til § 16 i lov om social pension, og har et pensionstilsagn fra ATP og/eller andre pensionsordninger, der tilsammen ikke er større end et grænsebeløb efter lov om social pension § 49, stk. 1, nr. 14, omfattes af ordningen.«

3. § 2 b, stk. 1, affattes således:

»§ 2b. Følgende personer kan efter eget ønske betale bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for perioder, hvor de modtager de nævnte ydelser:

4. I § 17 f, stk. 3, ændres »§ 2 a« til: »§ 2 a, stk. 1-7,«

§ 4

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 917 af 4. oktober 2000, som ændret bl.a. ved det af Folketinget ved 3. behandling den 12. december 2000 vedtagne Forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, lov om integration af udlændinge i Danmark, lov om en arbejdsmarkedsfond, lov om påligning af indkomstskat til staten, lov om beskatning af pensionsordninger, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om aktiv socialpolitik og lov om social service m.v. (Konsekvensrettelser som følge af gennemførelsen af voksen- og efteruddannelsesreformen m.m.), foretages følgende ændring:

1. I § 8, stk. 1, litra f, ændres »modtagere af kontanthjælp eller revalideringsydelse efter §§ 25 og 52 i lov om aktiv socialpolitik, modtagere af introduktionsydelse efter § 27 i lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), modtagere af seniorydelse efter lov om seniorydelse« til: »modtagere af kontanthjælp, revalideringsydelse eller ledighedsydelse efter §§ 25, 52 og 74 d i lov om aktiv socialpolitik, modtagere af introduktionsydelse efter § 27 i lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), modtagere af fleksydelse efter lov om fleksydelse«

§ 5

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 16. august 2000, foretages følgende ændring:

1. I § 9, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 49, stk. 1, og § 49 A, stk. 1, i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.« til: »§ 49, stk. 1, § 49 A, stk. 1, og § 49 B, stk. 1, i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.«

§ 6

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 5. juli 2000, som ændret ved § 36 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, foretages følgende ændring:

1. Efter § 49 A indsættes:

»§ 49 B. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan en person, der er tilmeldt fleksydelsesordningen, jf. lov om fleksydelse § 4, fradrage udgifter til bidrag til fleksydelsesordningen, jf. lov om fleksydelse § 7.

Stk. 2. Af tilbagebetalinger af fleksydelsesbidrag efter § 31, stk. 1, i lov om fleksydelse svares en afgift på 30 pct. af tilbagebetalingsbeløbet.

Stk. 3. Tilbagebetaling af bidrag til fleksydelsesordningen efter § 31, stk. 2, 5. pkt., i lov om fleksydelse medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 4. Overførsel af en fleksydelsesordning efter § 31, stk. 2, 3. pkt., i lov om fleksydelse til en bestående eller nyoprettet pensionsordning omfattet af kapitel 1 behandles ikke som indbetaling til pensionsordningen.

Stk. 5. Ved overførsel af en fleksydelsesordning efter § 31, stk. 2, 4. pkt., i lov om fleksydelse til en bestående eller nyoprettet udenlandsk pensionsordning svares en afgift på 60 pct. af tilbagebetalingsbeløbet.

Stk. 6. Forinden afgiftsberegningen efter stk. 2 eller 5 afrundes det afgiftspligtige beløb nedad til det nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Er beløbet mindre end 100 kr., svares der ingen afgift.

Stk. 7. Der svares afgift efter stk. 2 eller 5, selv om personen ikke har været skattepligtig her til landet i den periode, hvor indbetaling af bidragene til fleksydelsesordningen har fundet sted.

Stk. 8. Når afgiftspligt indtræder som følge af en tilbagebetaling, påhviler afgiftspligten den eller dem, der efter lov om fleksydelse er berettiget til tilbagebetalingen. Afgiften tilbageholdes ved tilbagebetalingen, og den afgiftspligtige underrettes om tilbageholdelsen. § 38, stk. 5 og 6, og § 39 finder tilsvarende anvendelse. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for afgiftens indbetaling.

Stk. 9. Afgiften efter stk. 2 og 5 tilfalder staten.«

§ 7

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 858 af 13. september 2000, som ændret ved § 40 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 8 indsættes:

»§ 8 A. Socialministeriet skal til brug for skatteligningen hvert år til de statslige told- og skattemyndigheder oplyse om de i det foregående kalenderår modtagne fleksydelsesbidrag efter lov om fleksydelse.

Stk. 2. Den, hvorom indberetning skal foretages, skal oplyse Socialministeriet om sin identitet, herunder CPR-nummer.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler om indberetningen, herunder lempe indberetningspligten.

Stk. 4. Socialministeriet skal senest den 1. februar i det kalenderår, hvor indberetningsfristen udløber, underrette den, hvorom indberetning er foretaget, om de oplysninger, der er indberettet til de statslige told- og skattemyndigheder om denne.«

2. I § 9 A indsættes efter »§ 7 G,«: »§ 8 A,«.

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2001, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 70, stk. 1, nr. 3, som affattet ved § 1, nr. 5, § 1, nr. 7, og § 74 g som affattet ved § 1, nr. 13.

Stk. 3. § 1, nr. 19, træder i kraft den 1. januar 2002 og finder anvendelse på beslutninger om iværksættelse af virksomhedsrevalidering, der træffes efter lovens ikrafttræden.

Stk. 4. § 1, nr. 20, træder i kraft den 1. januar 2002. § 104, stk. 3, som affattet ved § 1, nr. 20, træder dog i kraft den 1. juli 2001.

Stk. 5. For fleksjob, der er etableret før lovens ikrafttræden, finder § 1, nr. 20, dog anvendelse fra 1. januar 2006.

Stk. 6. § 74 c som affattet ved § 1, nr. 13, finder anvendelse for perioder med ledighedsydelse, som ligger efter lovens ikrafttræden.

Stk. 7. Fleksjob, der er etableret forud for lovens ikrafttræden med et tilskud på 1/3 af lønnen, bevarer dette tilskud indtil fleksjobbet ophører eller der foretages en fornyet vurdering af arbejdsevnen.

Stk. 8. § 3, nr. 2, samt nr. 3, for så vidt angår ændringen i § 2 b, stk. 1, nr. 3, træder i kraft den 1. januar 2003.

Stk. 9. Personer, der er tilkendt førtidspension, invaliditetsydelse og bistands- og plejetillæg, eller for hvem der er påbegyndt sag herom inden den 1. januar 2003, kan vælge på frivillig basis at være omfattet af ændringerne i lovforslagets § 3, nr. 2, samt nr. 3, for så vidt angår ændringen i § 2 b, stk. 1, nr. 3. Personer, der har indbetalt ATP-bidrag efter den hidtil gældende § 2 b, stk. 1, nr. 3, 1. led, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, overgår automatisk til på frivillig basis at være omfattet af de ovennævnte ændringer pr. 1. januar 2003.

Bemærkninger til lovforslaget

Regeringen og forligspartierne (Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne, Kristeligt Folkeparti og Socialistisk Folkeparti) har drøftet og forhandlet en aftale om en førtidspensionsreform. Aftalen blev indgået den 8. december 2000.

Med aftalen ønsker forligspartierne at sikre, at personer, der har en arbejdsevne, som muliggør en tilknytning til arbejdsmarkedet også reelt får mulighed for at bruge ressourcerne gennem et arbejde.

Målet er fortsat, at flest muligt finder beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked og i ustøttede stillinger. Det kan også ske gennem anvendelse af overenskomsternes sociale kapitler og i forbindelse med arbejdsfastholdelse. Beskæftigelse skal ikke støttes hvis pågældende kan finde ustøttet beskæftigelse.

Det betyder samtidigt, at der skal gøres en indsats for, at også personer med en varig nedsættelse af arbejdsevnen får ustøttet beskæftigelse, fx gennem revalideringsforløb m.v.

Samtidig skal det sikres, at personer ansat i støttet beskæftigelse - fx fleksjob - har vilkår og rettigheder, der så vidt muligt svarer til andre personer på arbejdsmarkedet.

Forligspartierne ønsker med en førtidspensionsreform at styrke den aktivrettede indsats, at sikre personer, der ikke er i stand til at blive selvforsørgende, en forsørgelsesydelse, der kompenserer for den manglende arbejdsevne og at styrke retssikkerheden i sagsbehandlingen.

Aftalen om det rummelige arbejdsmarked og en førtidspensionsreform udmøntes således ved fremsættelsen af dette lovforslag om ændring af reglerne om fleksjob, ledighedsydelse og sagsbehandling m.v., og samtidig fremsættelse af forslag til lov om fleksydelse samt forslag til lov om ændring af lov om social pension og andre love (Førtidspensionsreform).

Regeringen og forligspartierne er ved aftalens indgåelse enige om, at gennemførelsen af aftalen om det rummelige arbejdsmarked og en førtidspensionsreform skal følges tæt. Der er ligeledes enighed om, at såfremt forudsætningerne for aftalen viser sig ikke at holde, har aftalepartierne en forpligtigelse til at finde en løsning. Endelig er der enighed om, at der skal udarbejdes en redegørelse til Folketinget i folketingsåret 2006/7 om udviklingen på det rummelige arbejdsmarked og på førtidspensionsområdet.

Snitfladen mellem fleksjob- og førtidspensionssystemet giver et socialt system uden overlapning i forhold til arbejdsevnen, og hvor en aktivrettet indsats har fortrinsret frem for passiv forsørgelse. Denne aktivrettede indsats foreslås styrket ved blandt andet at præcisere, at mulighederne for beskæftigelse på ordinære vilkår skal være afprøvet, før der kan gives tilbud om fleksjob.

Det er endvidere hensigten med forslaget, at personer, der visiteres til fleksjob får vilkår og rettigheder, der så vidt muligt svarer til de vilkår og rettigheder, som andre personer på arbejdsmarkedet har.

Den aktivrettede indsats foreslås endvidere understøttet ved at kommunerne får pligt til at etablere formidlingsenheder, indgå aftaler om formidlingsenheder og/eller indgå aftaler med fx vikarbureauer, konsulentfirmaer m.v.

Lovforslaget indeholder følgende elementer:

1. Formidlingsindsats og andre aktører
1. Præcisering af visitationskriterierne til fleksjob.
1. Krav til undersøgelse af arbejdsevne samt sagsbehandling og fremgangsmåde i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om revalidering og fleksjob.
1. Bedre sammenhæng i sagsbehandlingen ved erhvervsrettede foranstaltninger.
1. Bortfald af muligheden for at yde tilskud med 1/3.
1. Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende til at fastholde beskæftigelsen i egen virksomhed.
1. Satsen for ledighedsydelse hæves.
1. Ret til ferie med ledighedsydelse.
1. Ret til ledighedsydelse under sygdom og barsel.
1. Ret til særlig ydelse for personer med et forsørgelsesgrundlag, der er mindre end ikke-forsørgersatsen for kontanthjælpsmodtagere.
1. Lempelse af optjeningskravet til ledighedsydelse.
1. Lempelse af sanktionsregler og præcisering af rådighedsregler.
1. Revisitation af personer, som har fået ledighedsydelse i 18 måneder inden for de seneste 24 måneder.
1. Begrænsning af perioden med ledighedsydelse til personer, der er fyldt 60 år.
1. Begrænsning af niveauet for ledighedsydelse til personer, der tidligere var i deltidsbeskæftigelse eller deltidsforsikrede.
1. Fradrag i ledighedsydelsen for arbejde samtidig med modtagelse af ledighedsydelse.
1. Ledighedsydelsen gøres ATP-berettigende
1. Ændring af refusionssatserne i forbindelse med fleksjob og ledighedsydelse.
1. Ændring af refusionssatsen for forsørgelsesydelser ved virksomhedsrevalidering.
1. Amternes mulighed for at visitere til fleksjob og skånejob bortfalder.

Hvis flere kontanthjælpsmodtagere skal ind på arbejdsmarkedet, og flere skal have et fleksjob, skal formidlingsindsatsen styrkes. Det kan bl.a. ske ved, at kommunerne etablerer formidlingsenheder eller indgår aftaler med formidlingsenheder eller andre aktører, fx vikarbureauer, konsulentfirmaer, AF og/eller andre, som udfører en professionel jobformidling, fx Handicapidrættens Videnscenter.

Formidling af virksomhedsrettede sociale tilbud m.v. omfatter tilbud om jobtræning, individuel jobtræning, virksomhedsrevalidering, fleks- og skånejob samt kommunal formidling af ordinære job.

Som led i styrkelsen af formidlingsindsatsen planlægges et større antal lokale formidlingsenheder etableret i løbet af en 2-årig periode. Formidlingsenhederne varetager formidlingsindsatsen for en eller flere kommuner, primært formidling af fleks- og skånejob.

Indsatsen skal dog tilrettelægges konkret ud fra lokale forhold i tæt samarbejde med kommunerne og med mulighed for at medtage andre dele af den virksomhedsrettede indsats. For at sikre en enkel, effektiv, og sammenhængende indsats for både borgere og virksomheder, bør det således altid overvejes, om en formidlingsenhed skal omfatte hele den kommunale virksomhedsservice og samtlige formidlingsopgaver - dvs. formidling af ordinære job, virksomhedsrettede tilbud i form af aktivering og revalidering samt fleks- og skånejob - eller formidlingsenheden alene skal omfatte en del af disse opgaver. Andre funktioner kan konkret besluttes varetaget i tilknytning til formidlingsindsatsen, fx konsulentfunktionen i arbejdsfastholdelsessager.

Formidlingsenhederne skal ikke varetage myndighedsopgaver. Afgørelser om tildeling af kontanthjælp, om aktivering, revalidering og fleksjob skal således ikke træffes i formidlingsenheden. Enhedens ressourcer skal anvendes på formidlingsindsatsen.

De enkelte formidlingsenheder kan forankres forskelligt, fx

Det forudsættes, at formidlingsindsatsen skal videreudvikles og udbygges med udgangspunkt i den eksisterede indsats.

En styregruppe i Socialministeriets regi, hvor relevante parter er repræsenteret, er ansvarlig for etableringsproces m.v.

Meget skønsmæssigt er det anslået, at den samlede offentlige udgift til etablering og drift af fx 50 enheder vil udgøre 120 mill. kr. Kommunerne forventes at dække halvdelen af udgiften.

Der sigtes på at etablere et mindre antal formidlingsenheder i det første år og et større antal i det andet år.

De samlede udgifter i 2001 vurderes at kunne afholdes af Socialministeriets midler til det rummelige arbejdsmarked. Det er enighed om, at midler til enhederne fra 2002 søges tilvejebragt af midler fra satspuljen såvel allerede afsatte som kommende midler.

Midlerne til indsatsen foreslås afsat på en selvstændig finanslovskonto. Der afsættes så vidt muligt midler til en 4-årig periode.

Videre skal tilbudsdelen – tilbud om aktivering og revalidering - styrkes som led i at fremme den arbejdsmarkedsrettede indsats for kontanthjælpsmodtagere mfl. Det kan bl.a. ske ved, at kommunen kan indgå aftaler med andre aktører, fx private virksomheder, foreninger, organisationer eller andre om at varetage tilbudsdelen. Eksempelvis kan private firmaer udføre den aktivering eller revalidering, som ellers udføres i et kommunalt projekt. Der henvises til bestemmelsen i aktivloven § 47 a, stk. 2, som hermed foreslås ophævet.

Det foreslås, at der indføres en bestemmelse om kommunernes muligheder for at styrke formidlingsindsatsen fx ved at etablere en formidlingsenhed, der varetager formidlingsopgaver, eller ved at indgå aftaler med en formidlingsenhed eller med andre virksomheder med erfaring og indsigt i formidling af job. Ved formidling af tilbud til udsatte grupper forudsættes den fornødne erfaring og indsigt i forhold til målgruppen. Det er således afgørende, at andre aktører har generelt har ekspertise i forhold til dels formidlingsopgaven, dels særlige forhold vedrørende målgrupperne, herunder målgrupper med andre problemer end ledighed.

Videre foreslås der indsat en generel bestemmelse om, at kommunen kan indgå aftaler med private virksomheder, foreninger, organisationer eller andre om at varetage tilbud efter aktivloven i form at aktivering og revalidering.

Det foreslås herudover, at aftaler med andre aktører skal indeholde en beskrivelse af den opgave, som skal udføres. Videre skal aftalen udformes, så kvaliteten i indsatsen sikres. Der skal således være sammenhæng mellem kvalitet og fx resultataflønning.

Forslag om inddragelse af andre aktører ændrer ikke i øvrigt på kommunernes mulighed for at inddrage andre aktører i opgavevaretagelsen eller på de lovgivningsmæssige rammer herfor. Der henvises til § 43 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område samt til punkterne 164-170 i vejledningen om lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

For at blive visiteret til fleksjob kræves det efter de gældende regler, at pågældende har en varigt nedsat arbejdsevne, og at kommunen vurderer, at pågældende ikke kan revalideres til ansættelse på ordinære vilkår, herunder ansættelse efter overenskomsternes sociale kapitler. Det betyder, at visitation til fleksjob først kan ske, hvis arbejdsevnen skønnes nedsat i forhold til alle erhverv.

Da fleksjobordningen blev indført i 1998, havde de sociale kapitler på de overenskomstdækkede områder ikke så stort et omfang som de har i dag. Derfor kan der være etableret en praksis, hvor kommunen ikke i tilstrækkeligt omfang undersøger muligheden for anvendelse af de sociale kapitler inden der visiteres til fleksjob. Visitation til fleksjob uden forudgående arbejdsprøvning m.v. kan indebære en risiko for, at personer, der kunne have fundet ustøttet beskæftigelse fx inden for andet erhverv, omfattes af fleksjobordningen.

Med forslaget præciseres det, at arbejdsevnen skal være konstateret varigt nedsat, før der kan visiteres til fleksjob. Mulighederne for revalidering, arbejdsprøvning, eventuelt forsøg på omplacering m.v. til ustøttet beskæftigelse skal være afprøvede. Det skal herunder være godtgjort, at mulighederne for ansættelse efter de sociale kapitler har været undersøgt. Undtaget herfra er tilfælde, hvor det er åbenbart formålsløst at gennemføre arbejdsprøvning m.v. forud for visitationen til fleksjob.

Der fokuseres således på personens muligheder for aktuelt eller i fremtiden at blive i stand til at udføre beskæftigelse på normale vilkår. Det afgørende er, hvad personen kan eller kan bringes til at klare i forhold til enhver form for arbejde på arbejdsmarkedet. Der skal derfor ses bredt på nuværende og fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og ikke alene på eventuelle tidligere erhverv eller på personens ønsker til et bestemt erhverv.

I forbindelse med det konkrete tilbud om fleksjob, kan kommunen give hjælp til indretning af arbejdspladsen og hjælp til værktøj og arbejdsredskaber efter § 78 i lov om aktiv socialpolitik og give støtte til hjælpemidler, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, eller når hjælpemidlet er nødvendigt for at den pågældende kan udøve et erhverv, jf. § 97 og 98 i lov om social service. Endvidere kan Arbejdsformidlingen yde tilskud til anskaffelse af hjælpemidler, fx arbejdsredskaber, værktøj og mindre omfattende arbejdspladsindretning, som er nødvendige for at den pågældende kan fastholde eller opnå beskæftigelse, jf. § 49 i bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Forslaget skal ses i sammenhæng med aftalen om førtidspensionsreform, hvor det er et led i aftalen, at der indføres en ensartet metode for sagsbehandling i sager om førtidspension i forbindelse med indførelse af arbejdsevnekriteriet i stedet for erhvervsevnetabskriteriet.

Den samme metode skal således benyttes ved vurderingen af en persons arbejdsevne i forhold til revalidering og fleksjob, som der bruges ved vurderingen af arbejdsevnen ved begyndelse og sagsbehandling af sager om førtidspension. Formålet er at sikre, at alle relevante oplysninger indhentes, og at borgeren medinddrages, således at hele processen med afdækning af mulighederne for at udnytte arbejdsevnen sker i tæt samarbejde med borgeren.

Ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt vil der være forskel på, hvordan de enkelte sager gennemføres, men forskellene skal afspejle forskelle i borgernes situation og behov frem for forskelle, der kan tilskrives den enkelte sagsbehandler.

Bemyndigelsen udmøntes i en bekendtgørelse om vurdering af arbejdsevne, der vil indeholde nærmere krav til sagsbehandlingsmetode, dokumentation m.v. i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om revalidering og fleksjob.

For at sikre sammenhængen i indsatsen til personer, som har behov for hjælp, fx ved ophør af sygedagpenge, skal kommunen sikre sig, at den før ophøret af en foranstaltning har taget stilling til, hvad der videre skal ske.

Samarbejdet med borgeren, egen læge, den faglige organisation m.fl. sikrer, at man får fundet den mest hensigtsmæssige foranstaltning for borgeren.

Fleksjobordningen er målrettet mod personer, der har en konstateret varig nedsættelse af arbejdsevnen. Ved visitation til fleksjob undersøges og afprøves alle relevante muligheder for, at den pågældende kan blive ansat i ordinær beskæftigelse. Herunder undersøges og afprøves relevante muligheder for ansættelse efter overenskomsternes sociale kapitler eller eventuelt for omplacering på arbejdspladsen.

Ved visitationen til fleksjob foretages der ikke en vurdering af omfanget af den nedsatte arbejdsevne. Denne vurdering sker først i forbindelse med ansættelsen i det konkrete fleksjob.

Efter forslaget vil der ikke længere kunne ydes tilskud med 1/3 af lønnen. Med forslaget præciseres, at ordningen er rettet mod personer med væsentlige nedsættelse af arbejdsevnen, og at alle muligheder for at opnå eller fastholde ordinær beskæftigelse skal være undersøgt, herunder ansættelse efter overenskomsternes sociale kapitler.

Sammen med præciseringen af kravene til visitation til fleksjob, er hensigten med forslaget at styrke den aktive indsats på det rummelige arbejdsmarked. Samtidig tydeliggøres arbejdsmarkedets parters ansvar for personer med en mindre nedsættelse af arbejdsevnen, ligesom risikoen for, at personer, der kunne have fundet ustøttet beskæftigelse omfattes af fleksjobordningen, mindskes.

Forslaget skal notificeres over for Europa-Kommissionen, og tidspunktet for ikrafttræden af dette forslag fastsættes derfor af socialministeren i en bekendtgørelse.

Efter de gældende regler kan en selvstændigt erhvervsdrivende godt få et fleksjob. Fleksjobbet kan blot ikke oprettes i pågældendes egen virksomhed, da det er et krav, at fleksjobbet etableres som et lønmodtagerforhold. Der er dog ikke noget i vejen for, at den pågældende ved siden af fleksjobbet kan have selvstændig bibeskæftigelse, fx deltidslandmand.

For at fremme den selvstændigt erhvervsdrivendes muligheder for at blive fastholdt i den selvstændige virksomhed, når den pågældende har en varigt nedsat arbejdsevne, er der med forslaget givet mulighed for, at kommunen kan give et tilskud, som kompenserer økonomisk for den nedsatte arbejdsevne, således at den pågældende kan opretholde den selvstændige erhvervsvirksomhed.

Der kan først gives tilbud om tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed, når alle relevante aktiverings- og revalideringsmæssige samt andre foranstaltninger har været afprøvet for at bringe den pågældende i ordinær beskæftigelse. Herunder skal der eventuelt være gjort forsøg på at omplacere den pågældende til anden beskæftigelse i egen eller anden virksomhed. Disse foranstaltninger skal dog ikke gennemføres, hvis det er åbenbart formålsløst.

Der er med forslaget ikke givet mulighed for, at kommunen kan give tilskud til etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed. Efter revalideringsbestemmelserne i lov om aktiv socialpolitik kan der gives støtte til selvstændig virksomhed. Støtte kan gives dels i form af rentefrit lån til etablering og dels til forsørgelse. Revalideringsstøtte kan også gives selv om målet er et fleksjob.

Der kan ikke gives tilskud til selvstændige efter fleksjobreglerne samtidig med der gives tilskud til etablering af selvstændig virksomhed efter revalideringsregler.

Der stilles med forslaget ikke krav om, at den selvstændigt erhvervsdrivende anvender tilskuddet til at ansætte en person, som vil kunne udføre en del af de opgaver, som den selvstændigt erhvervsdrivende på grund af nedsættelsen af arbejdsevnen ikke kan udføre. Det forudsættes dog, at tilskuddet overvejende anvendes til at kompensere for den ekstra omkostning den selvstændigt erhvervsdrivende har ved at få andre til at udføre de opgaver, som pågældende ikke selv vil kunne udføre.

Regler for betingelser for tilskud og beregning af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende fastsættes i en bekendtgørelse.

Erfaringerne med ordningen vil indgå i den redegørelse, der skal udarbejdes til Folketinget i folketingsåret 2006/07 om udviklingen på det rummelige arbejdsmarked og på førtidspensionsområdet.

Som følge af, at dette forslag skal notificeres over for Europa-Kommissionen, vil forslaget have en anden ikrafttræden end de øvrige forslag. Efter forslaget fastsætter socialministeren derfor tidspunktet for ikrafttræden af muligheden for, at selvstændigt erhvervsdrivende kan få udbetalt et tilskud til, at den selvstændige kan fastholde sin beskæftigelse i den selvstændige erhvervsvirksomhed.

Efter de gældende regler udgør den maksimale sats for ledighedsydelsen 82 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb.

For at forbedre forsørgelsesgrundlaget for personer, der venter på at få et fleksjob, og som modtager ledighedsydelse, foreslås satsen for ledighedsydelse hævet til 91 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb. Derved sker der også en harmonisering i forhold til fleksydelsens ydelsesniveau.

Personer, der visiteres til fleksjob, vil typisk ikke have optjent en ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn efter ferieloven. De vil først få mulighed for at holde ferie, når de ansættes i første fleksjob, idet de efter de gældende regler vil have ret til ledighedsydelse under ferie i et nærmere bestemt antal dage. Optjeningen af ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn starter typisk også først ved ansættelsen i fleksjob.

Det er efter de gældende regler ikke muligt for modtagere af ledighedsydelse, som ikke har optjent ferie med feriegodtgørelse efter ferieloven, at holde ferie, da rådighedsforpligtelsen gælder så længe der modtages ledighedsydelse. Der optjenes endvidere ikke ferieret med en ydelse i perioder med ledighedsydelse.

For at sikre personer, der modtager ledighedsydelse, en ret til ferie, er der med forslaget givet ret til at bevare ledighedsydelsen i perioder med ferie, når de ikke har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn. Det er i den sammenhæng uden betydning, om den pågældende har opnået retten til ledighedsydelse ved visitationen eller gennem opfyldelse af beskæftigelseskravet for ledighedsydelse.

Retten til ledighedsydelse under ferie under ansættelse i fleksjob er udvidet til også at gælde ferie under efterfølgende fleksjob. Endvidere er retten til ferie med ledighedsydelse i de efterfølgende ferieår efter ansættelse øget til 25 feriedage.

På samme måde som efter gældende regler afhænger omfanget af retten til ferie i det første ferieår af, hvornår den pågældende har opnået retten til ledighedsydelse eller er blevet ansat i fleksjob.

Således har den pågældende ret til 15 feriedage med ledighedsydelse, hvis retten til ledighedsydelse er opnået eller hvis ansættelse er sket i perioden 1. maj til 31. juli. Pågældende har ret til 10 feriedage med ledighedsydelse, hvis den pågældende har opnået ret til ledighedsydelse eller er blevet ansat i perioden 1. august til 31. december. Endelig har den pågældende ret til 5 feriedage med ledighedsydelse, hvis den pågældende har opnået ret til ledighedsydelse eller er blevet ansat i perioden 1. januar til 30. april.

I hvert af de efterfølgende ferieår har den pågældende ret til 25 feriedage med ledighedsydelse. Hvis den pågældende har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn efter lov om ferie, sker der fradrag i retten til ferie med ledighedsydelse. Det er præciseret i forslaget, at fradrag for optjent ferie med feriegodtgørelse eller løn først sker, når den optjente ferie sammen med retten til feriedage med ledighedsydelse overstiger 25 feriedage.

Afholdelse af ferie med ledighedsydelse i perioder med ledighedsydelse sker efter principperne i ferieloven. Det vil sige, at ferien skal afholdes i ferieåret, der går fra 1. maj til 30. april. Ferie med ledighedsydelse, der ikke er afholdt inden ferieårets udløb, bortfalder. Ferie i perioder, hvor den pågældende modtager ledighedsydelse, kan holdes såvel inden første fleksjob som mellem fleksjob.

Det er efter gældende regler ikke muligt at opretholde ledighedsydelsen i perioder med sygdom eller barsel. I disse tilfælde kan den pågældende modtage kontanthjælp i det omfang betingelserne for at modtage denne ydelse er til stede.

Med forslaget indføres der en mulighed for at personer, der modtager ledighedsydelse, i perioder med sygdom eller barsel bevarer retten til at modtage ledighedsydelse.

Med henblik på at bevare modtagerens tilknytning til arbejdsmarkedet samt vurdere, om der er behov for behandling, optræning m.v., skal kommunen i forbindelse med sygdom foretage en opfølgning efter reglerne i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Det vil sige, at kommunen senest skal følge op 8 uger efter sygemeldingen og derefter mindst hver 8 uge.

Efter de gældende regler modtager personer, der er visiteret til fleksjob, ledighedsydelse i perioden fra visitationen indtil ansættelsen i fleksjob, hvis de er berettiget til at modtage dagpenge ved sygdom eller barsel, hvis de modtager dagpenge ved sygdom eller barsel eller deltager i revalidering efter en erhvervsplan. Personer, der modtager kontanthjælp ved visitationen, fortsætter med at modtage kontanthjælp indtil ansættelsen i fleksjob.

Som følge af, at muligheden for at modtage kontanthjælp er afhængig af ægtefællens indtægt og formue samt den pågældendes egen formue, er der et antal personer, der efter visitationen indtil ansættelsen i fleksjob ikke har et selvstændigt forsørgelsesgrundlag eller som har et reduceret forsørgelsesgrundlag.

For at sikre disse personer et selvstændigt forsørgelsesgrundlag, foreslås det, at de får ret til en særlig ydelse, der svarer til ikke-forsørgersatsen for kontanthjælpsmodtagere. Denne ydelse er ikke afhængig af ægtefællens indtægt eller formue eller den pågældendes egen formue. Den særlige ydelse udbetales i perioden fra visitationen indtil ansættelsen i fleksjob. Ved uforskyldt ledighed efter et fleksjob, er det en betingelse for at modtage ledighedsydelse, at optjeningskravet til ledighedsydelse er opfyldt. Hvis dette optjeningskrav ikke er opfyldt, modtager personen fortsat den særlige ydelse ved uforskyldt ledighed.

Personer, der visiteres til fleksjob, er efter gældende regler berettiget til ledighedsydelse fra visitationstidspunktet, hvis de på dette tidspunkt ville være berettigede til sygedagpenge, modtog sygedagpenge eller deltog i revalidering efter en erhvervsplan.

Når personer, der er visiteret til fleksjob kommer i beskæftigelse i fleksjob, er retten til at modtage ledighedsydelse ved ledighed mellem to fleksjob betinget af, at den pågældende opfylder et optjeningskrav. For at have ret til ledighedsydelse mellem to fleksjob, skal man have været ansat i fleksjob i 12 sammenhængende måneder umiddelbart inden man bliver ledig. Perioder i ustøttet beskæftigelse tæller ikke med.

For at undgå, at personer, der ansættes i fleksjob, uforskyldt mister retten til ledighedsydelse, hvis det viser sig at fleksjobbet ophører efter kort tid, fx på grund af materialemangel og lignende, lempes betingelserne for ret til ledighedsydelse.

Efter forslaget vil personer, der ved visitationen opnår ret til ledighedsydelse, beholde denne ret ved ledighed efter et fleksjob, uanset om den pågældende har fået udbetalt ledighedsydelse efter visitationen.

For de personer, der ved visitationen til fleksjob ikke har ret til ledighedsydelse eller, som har mistet retten til ledighedsydelse, er retten til ledighedsydelse betinget af optjening. Dette gælder også for de personer, der i perioden fra visitationen indtil ansættelsen i fleksjob, får en særlig ydelse, der svarer til kontanthjælpssatsen for ikke-forsørgere. For at få ret til ledighedsydelse, skal pågældende have været i beskæftigelse i fleksjob i 9 måneder inden for en periode på 18 måneder forud for ledigheden. Al beskæftigelse i fleksjob inden for referenceperioden indgår i optjeningen af ret til ledighedsydelse, herunder korterevarende ansættelse i fleksjob.

I begge tilfælde gælder, at retten til ledighedsydelse kun mistes i tilfælde af, at den pågældende ikke længere er berettiget til fleksjob, at vedkommende bliver selvforskyldt ledig fra et fleksjob, gentagne gange afslår rimelige tilbud om fleksjob eller generelt ikke er til rådighed for fleksjob. Retten til ledighedsydelse beholdes således også, hvis om den pågældende bliver ledig fra et kortvarigt fleksjob.

Med forslaget vil en stor del af de situationer, hvor personer, der bliver ledige efter ansættelse i fleksjob, uforskyldt mister retten til ledighedsydelse kunne undgås, og incitamentet til at tage et korterevarende fleksjob bliver større.

Hvis en person, der er visiteret til fleksjob, afslår et rimeligt tilbud om fleksjob, mister den pågældende efter de gældende regler retten til ledighedsydelse. På samme måde mistes retten til ledighedsydelse, hvis den pågældende er selvforskyldt ledig efter et fleksjob. Sammenlignet med sanktionsreglerne ved selvforskyldt ledighed for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, er sanktionen ved afslag på fleksjob hårdere.

Med forslaget sker der en lempelse af sanktionerne ved afslag på fleksjob, og der sker en tilnærmelse til sanktionsreglerne for selvforskyldt ledighed for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge. Således vil en person, der modtager ledighedsydelse og som afslår et rimeligt tilbud om fleksjob, miste retten til ledighedsydelse i 5 uger regnet fra tidspunktet for afslaget. Hvis modtageren inden for 1 år efter det første afslag igen afslår et rimeligt tilbud om fleksjob, mister pågældende retten til ledighedsydelse.

Retten til ledighedsydelse mistes ikke ved afslag på fleksjob, hvis den pågældende har en gyldig grund til afslaget. På samme måde mister en person, der opsiger et fleksjob ikke retten til ledighedsydelse, hvis den pågældende har en gyldig grund.

Med forslaget sker der endvidere en præcisering af kommunens forpligtelse til at afprøve rådigheden, når der opstår tvivl om, at modtageren står til rådighed for fleksjob.

Tvivl om, hvorvidt modtageren står til rådighed for fleksjob kan fx opstå i forbindelse med kommunens faste opfølgning på, om modtageren opfylder betingelserne for at få et fleksjob. Tvivl om rådigheden kan endvidere opstå i forbindelse med afslag på et rimeligt tilbud om fleksjob eller, hvis modtageren gentagne gange melder sig syg ved modtagelse af tilbud om fleksjob.

Manglende rådighed i sig selv betyder ikke, at modtageren mister retten til fleksjob. Derimod medfører manglende rådighed, at den pågældende mister retten til ledighedsydelse. Generhvervelse af retten til ledighedsydelse forudsætter, at den pågældende efter tabet af retten til ledighedsydelse opfylder optjeningskravet til ledighedsydelsen.

Efter de gældende regler kan en person, der ved visitationen fik ret til ledighedsydelse, eller en person, der efter ophør i et fleksjob har ret til ledighedsydelse, modtage ledighedsydelse indtil der gives et rimeligt tilbud om fleksjob.

Efter forslaget skal kommunen begynde en vurdering af, om en modtager af ledighedsydelse fortsat står til rådighed for fleksjob, herunder opfylder betingelserne for at få et fleksjob, senest når pågældende har fået ledighedsydelse i 18 måneder inden for en periode på 24 måneder. Dette gælder såvel før første fleksjob som mellem fleksjob. Perioder med ledighedsydelse under barsel indgår ikke i de nævnte perioder.

Kommunen skal således foretage en ny vurdering af pågældendes arbejdsevne samt tage stilling til, om pågældende skal have et andet tilbud end fleksjob. Vurderingen skal være afsluttet senest, når den pågældende har modtaget ledighedsydelse i alt 24 måneder. I forbindelse med vurderingen skal kommunen foretage en arbejdsprøvning af den pågældende.

I den periode, hvor kommunen foretager vurderingen af berettigelsen til fleksjob, bevarer den pågældende retten til ledighedsydelse. Vurderer kommunen, at den pågældende forsat er berettiget til at få et fleksjob, skal kommunen fortsætte udbetalingen af ledighedsydelse.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at kommunen skal foretage opfølgning 6 måneder efter, at ledighedsydelsen er udbetalt første gang, og herefter hver 12. måned. Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med præciseringen af kommunens forpligtelse til at afprøve rådigheden, når der opstår tvivl om, hvorvidt modtageren står til rådighed for fleksjob.

Det sikres således, at der løbende er en opfølgning på rådigheden for personer, der modtager ledighedsydelse, og at udbetaling af ledighedsydelse sker til personer, der opfylder betingelserne for at få et fleksjob.

For personer, der venter på at få et fleksjob, og som ikke opfylder betingelserne for at få ledighedsydelse, skal kommunen foretage opfølgning efter de almindelige bestemmelser, jf. § 10, stk. 1 og 2 i lov om aktiv socialpolitik.

Ledighedsydelse kan efter de gældende regler udbetales indtil der er givet til rimeligt tilbud om fleksjob. Dette gælder uanset modtagerens alder. Dog kan der ikke udbetales ledighedsydelse til personer, der er fyldt 65 år. For personer, der den 1. juli 1999 var fyldt 60 år, kan ledighedsydelse udbetales indtil den pågældende fylder 67 år.

Efter forslaget kan der højst udbetales ledighedsydelse i sammenlagt 6 måneder til en person efter det fyldte 60. år.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om forbedring af tilbagetrækningsmulighederne for personer, der har været ansat i fleksjob. Hensigten er at undgå, at ledighedsydelsen kan udgøre en bidrags- og pensionsmodregningsfri tilbagetrækningsmulighed.

Efter de gældende regler udgør ledighedsydelsen et beløb, der svarer til 82 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb. Ledighedsydelsen kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til, hvad den pågældende i de forudgående 3 måneder i gennemsnit har fået i løn eller dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Personer, der inden en eventuel revalidering forud for visitationen til fleksjob var deltidsbeskæftigede eller var deltidsforsikrede medlemmer af en arbejdsløshedskasse, og således havde indrettet sig på dette indtægtsniveau, kan ved at blive visiteret til fleksjob opnå en større indtægt, end de tidligere oppebar.

Forslaget indebærer, at perioder med revalideringsydelse ikke kan medvirke til at forhøje den ydelse, som den pågældende kan modtage under ledighed før første fleksjob og mellem fleksjob.

Personer, der står til rådighed for fleksjob, kan efter gældende regler have et deltidsarbejde m.v. af midlertidig karakter og fortsat stå til rådighed i forhold til fleksjob. Der er efter de gældende regler ikke adgang til at fradrage sådanne indtægter i ledighedsydelsen.

For ledige modtagere af arbejdsløshedsdagpenge gælder, at arbejdsindtægter fradrages i et vist omfang i den ydelse de modtager.

For at der skal ske en ligestilling, vil der efter forslaget ske fradrag i ledighedsydelsen for de arbejdsindtægter, som den pågældende har i ydelsesperioden. Fradraget sker time for time. For arbejde, hvor timetallet ikke eller kun vanskeligt kan dokumenteres eller kontrolleres, sker fradraget ved en omregning fra den indtægt den pågældende har haft.

Nærmere regler om fradrag i ledighedsydelse vil blive fastsat i en bekendtgørelse.

Efter lovens §§ 79 og 80 a indbetales der bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension og bidrag til den Særlige Pensionsopsparing for personer, der modtager kontanthjælp, ydelse i forbindelse med aktivering i individuel jobtræning samt revalideringsydelse.

Med forslaget udvides målgruppen til også at omfatte personer, der modtager ledighedsydelse mens de venter på et fleksjob.

På den måde sikres det, at personer, der i længere tid har modtaget ledighedsydelse, ikke skal blive væsentligt ringere stillet end andre, når de skal have udbetalt Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det sikres endvidere, at personer i og uden for arbejdsmarkedet, der kun i begrænset omfang har private pensionsordninger, stilles bedre som pensionister.

Efter de gældende regler refunderer staten 100 pct. af kommunernes udgifter til løntilskud til fleksjob, hvorimod der ikke er refusion af kommunernes udgifter til ledighedsydelse, som udbetales efter visitationen eller mellem fleksjob. Kommunerne modtager dog en refusion fra staten på 50 pct. af udgifterne til ledighedsydelse, som udbetales under ferie.

Efter forslaget vil refusionsprocenten i forbindelse med fleksjob blive nedsat til 65, således at kommunerne selv skal afholde 35 pct. af udgiften til løntilskud til fleksjob. Samtidig vil kommunerne få refunderet udgifterne til ledighedsydelse med 35 pct. Udgifterne til ledighedsydelse under ferie refunderes fortsat med 50 pct. Endvidere refunderes kommunernes udgifter til den særlige ydelse efter § 74 f med 35 pct.

Hensigten med forslaget er at give en bedre sammenhæng mellem – og mere målrettet anvendelse af – de tilbud og muligheder, der kan træde i stedet for fleksjob. Forslaget kan således ses i sammenhæng med præciseringen af kravene til visitation til fleksjob, da der gennem en kommunal medfinansiering vil være et tilstrækkeligt incitament til, at kommunerne foretager den nødvendige forebyggende indsats i form af aktivering og revalidering.

Endvidere vil en refusion for kommunernes udgifter til ledighedsydelse mindske incitamentet for kommunerne til at indlede sag om førtidspension, hvor der er en statslig refusion på 35 pct., frem for at undersøge mulighederne for, at den pågældende kan beholde eller opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet gennem fleksjob.

Efter forslaget vil den ændrede refusionssats for kommunernes udgifter til fleksjob gælde for fleksjob, der etableres efter lovens ikrafttræden. For de fleksjob, der er etableret ved lovens ikrafttræden, får den ændrede refusionssats først virkning fra 1. januar 2006.

Revalidering er for mange mennesker et godt redskab til at komme fra passiv forsørgelse og i enten ustøttet beskæftigelse eller fx fleksjob. Det kan ske via virksomhedsrevalidering, uddannelsesforløb eller i kombinationer.

Der er derfor behov for at opprioritere revalideringsindsatsen med henblik på en generel styrkelse af den arbejdsmarkedsrettede socialpolitik og dermed udviklingen af det rummelige arbejdsmarked. Der bør derfor i de kommende år igangsættes nye initiativer for at styrke indsatsen, herunder at øge de kommunale sagsbehandleres opmærksomhed på revalideringsredskabet. Det vil derfor indgå i det (efter)uddannelsesprogram for kommunale sagsbehandlere, som igangsættes som led i forberedelsen af førtidspensionsreformen.

Som led i styrkelsen af den virksomhedsrettede revalideringsindsats foreslås det at hæve refusionen for kommunernes udgifter til forsørgelsesydelser (revalideringsydelse og løntilskud) ved virksomhedsrevalidering fra 50 pct. til 65 pct.

Efter gældende regler har kommunerne det generelle ansvar for fleksjobordningen og skånejobordningen. Amterne har imidlertid også mulighed for at visitere til fleksjob og skånejob og i de tilfælde, hvor amtet selv er arbejdsgiver, kan visitationen ske uden aftale med kommunen.

Visitationskriterierne forudsætter et helhedssyn på de forskellige aktive tilbud og passive ydelser i det sociale system, således at borgeren visiteres til det tilbud, der bedst svarer til den pågældendes situation. Opgaven med at foretage dette helhedssyn er forankret i kommunerne.

Der vil således være risiko for, at amterne visiterer personer ind i fleksjobordningen, uden at der forud er sket den fornødne afklaring af mulighederne for at opnå ustøttet beskæftigelse, herunder fx gennem tilbud om revalidering e.l.

Amterne har endvidere ikke et økonomisk medansvar for de afgørelser, der træffes. Det bryder med det generelle princip om, at kompetence og finansieringsforpligtelse skal følges ad og betyder i denne sammenhæng, at amterne vil kunne træffe afgørelser, som påfører kommunerne og staten øgede udgifter til ledighedsydelse og løntilskud.

Med forslaget afskaffes herefter amternes mulighed for at visitere til fleksjob og skånejob.

Lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser skønnes at medføre en merudgift på 19,4 mill. kr. i 2001, 59,8 mill. kr. i 2002, 55,0 mill. kr. i 2003 og 49,4 mill. kr. i 2004. Det er forudsat at forslaget vil træde i kraft pr. 1. juli 2001 hvorfor effekten i 2001 er lagt ind med det halve. Hvorimod forslagene vedr. ændringer i refusionssatserne for fleksjob, ledighedsydelse og virksomhedsrevalidering forudsættes at træde i kraft pr. 1. januar 2002.

Den styrkede formidlingsindsats forudsættes finansieret i 2001 af allerede eksisterende midler. Socialministeriet vil i løbet af foråret 2001 fremsætte et aktstykke, som skaber de finansielle rammer for den øgede aktivitet for 2001, herunder oprettelse af en central enhed i departementet til koordinering og igangsætning. Der er enighed om, at den statslige andel af midler til enhederne fra 2002 søges tilvejebragt af midler fra satspuljen vedr. det rummelige arbejdsmarked såvel som afsatte kommende midler. For 2002 og frem vil den styrkede formidlingsindsats, herunder finansieringen af den centrale enhed i departementet blive indbudgetteret på finansloven.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

Fordelt på de enkelte elementer i forslaget, vurderes de økonomiske konsekvenser at være følgende:

Anm.: 1) Forslaget er for de offentlige udgifter under et udgiftsneutralt. Da fordelingen på stat og kommune forudsætter nærmere statistiske specialopgørelser, fastsættes beløbet i forbindelse med forhandlingerne med kommunerne om de økonomiske konsekvenser af forslaget.

Det forudsættes alene administrative merudgifter i forbindelse med den styrkede formidlingsindsats. I 2001 forudsættes den styrkede formidlingsindsats finansieret af allerede eksisterende midler.

Forslagets administrative konsekvenser skønnes herefter til en årlig merudgift for staten på 30 mill. kr. i 2002-2005. De øvrige midler forbundet hermed forudsættes finansieret af allerede eksisterende midler og omprioriteringer. Fra 2002 vil de statslige merudgifter blive søgt finansieret af kommende midler fra satspuljen.

Forslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Da forslagene til ændring af lovens § 70, stk. 1, nr. 3, og § 72, stk. 2 og 3, rejser spørgsmål i relation til EF-Traktatens statsstøtteregler, skal disse forslag godkendes af Europa-Kommissionen, før de kan træde i kraft. Når godkendelsen foreligger, vil tidspunktet for ikrafttrædelsen af disse bestemmelser blive fastsat i en bekendtgørelse

Lovforslaget er sendt til høring samtidig med fremsættelsen i Folketinget.