2000-01 - L 166 (som fremsat): Forslag til lov om udstedere af elektroniske penge.

Stk. 2. Ved udstedere af elektroniske penge forstås foretagender, der udsteder betalingsmidler i form af elektroniske penge, bortset fra pengeinstitutter.

Stk. 3. Ved elektroniske penge forstås en pengeværdi, som repræsenteret ved et krav på udstederen, der er lagret på et elektronisk medium. Elektroniske penge må ikke udstedes til overkurs og skal være anerkendt som betalingsmiddel af andre foretagender end udstederen.

Stk. 5. Loven finder ikke anvendelse på udstedere af elektroniske penge, hvis der maksimalt kan lagres 75 EUR på det elektroniske medium, og en af følgende betingelser er opfyldt:

Stk. 6. Udstedere af elektroniske penge, der ikke er omfattet af loven, jf. § 1, stk. 5, skal årligt redegøre for deres aktiviteter, herunder om størrelsen af de samlede finansielle forpligtelser i forbindelse med uindfriede elektroniske pengebeløb. Redegørelsen skal være modtaget i Finanstilsynet senest den 1. april.

§ 2. Udstedere af elektroniske penge er sammen med pengeinstitutter eneberettigede til at udøve virksomhed i form af udstedelse af elektroniske penge.

§ 3. Udstedere af elektroniske penge må ikke udstede elektroniske penge med en højere værdi end 300 EUR.

§ 4. Udstedere af elektroniske penge må, bortset fra udstedelse af elektroniske penge, alene drive virksomhed, der omfatter:

§ 5. Udstedere af elektroniske penge må ikke besidde kapitalandele i andre selskaber, medmindre disse selskaber udfører driftsmæssige eller andre accessoriske funktioner i forbindelse med elektroniske penge, der udstedes eller distribueres af den pågældende udsteder.

§ 6. Ihændehaveren af elektroniske penge kan i gyldighedsperioden og i op til et år efter gyldighedsperiodens udløb anmode udstederen eller det udstedende pengeinstitut, om at få restbeløbet indløst til pålydende i mønter og sedler eller ved overførsel til en konto i et pengeinstitut uden andre omkostninger end dem, der er strengt nødvendige for at gennemføre transaktionen.

Stk. 2. Betingelserne for genindløselighed i henhold til stk. 1 skal klart fremgå af aftalen mellem udstederen og ihændehaveren. Udstederen kan bestemme, at beløb under 25 kr. ikke kan genindløses.

§ 7. Aktiekapitalen for udstedere af elektroniske penge skal mindst udgøre et beløb svarende til modværdien af 1 mio. EUR. Den tegnede aktiekapital skal være indbetalt, inden selskabet registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§ 8. §§ 6, 6 a og 6 b i bank- og sparekasseloven om tilladelse og udøvelse af virksomhed gennem en filial eller som grænseoverskridende tjenesteydelser, bortset fra § 6, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse for udstedere af elektroniske penge med de afvigelser, der er nævnt i denne lovs § 9.

§ 9. En udenlandsk udsteder af elektroniske penge, der ønsker at udøve virksomhed gennem en filial eller ved grænseoverskridende tjenesteydelser her i landet i overensstemmelse med § 8, jf. § 6 a i bank- og sparekasseloven, kan alene udstede elektroniske penge.

Stk. 2. En udsteder af elektroniske penge, der ønsker at udøve virksomhed gennem en filial eller ved grænseoverskridende tjenesteydelser i et andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med i overensstemmelse med § 8, jf. § 6 b i bank- og sparekasseloven, kan alene udstede elektroniske penge.

§ 10. Lovens bestemmelser gælder for filialer af udstedere af elektroniske penge, der har hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, med de afvigelser, filialforholdet nødvendiggør, eller som er fastsat i eller i medfør af international aftale.

Stk. 2. Aktieselskabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske aktieselskaber finder anvendelse på de i stk. 1 nævnte filialer.

§ 11. § 2, stk. 3, § 11 og § 12 i lov om finansiel virksomhed om erhvervelse og besiddelse af kvalificerede andele i finansielle virksomheder finder tilsvarende anvendelse for udstedere af elektroniske penge.

§ 12. §§ 14 og 15 i lov om finansiel virksomhed om skriftlige retningslinier for en finansiel virksomheds væsentligste aktivitetsområder m.m. finder tilsvarende anvendelse for udstedere af elektroniske penge.

§ 13. Den ansvarlige kapital for en udsteder af elektroniske penge skal til enhver tid udgøre mindst 2 pct. af selskabets samlede finansielle forpligtelser i forbindelse med uindfriede elektroniske pengebeløb.

Stk. 2. Hvis et medlem af en udsteders bestyrelse, direktion eller revision må formode, at selskabet ikke opfylder solvenskravet, jf. stk. 1, skal de pågældende straks meddele dette til Finanstilsynet. Finanstilsynet kan fastsætte en frist, inden for hvilken solvenskravet skal være opfyldt.

§ 14. Den ansvarlige kapital for en udsteder af elektroniske penge beregnes som summen af indbetalt aktiekapital, overkurs ved emission og reserver.

Stk. 2. Kapitalen reduceres med selskabets beholdning af egne aktier, immaterielle aktiver, skatteaktiver og årets løbende underskud.

§ 15. Udstedere af elektroniske penge skal ved udløbet af hvert halvår indberette solvensopgørelse til Finanstilsynet. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler herfor.

§ 16. En udsteder af elektroniske penge skal som minimum anbringe midler svarende til selskabets finansielle forpligtelser i forbindelse med uindfriede elektroniske pengebeløb i følgende aktiver:

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for anbringelse af midler i andre aktiver end de i stk. 1 nævnte.

Stk. 3. Ved zone A forstås medlemsstaterne i Den Europæiske Union, andre lande, der er fulde medlemmer af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), samt andre lande, der har indgået særlige låneoverenskomster med Den Internationale Valutafond (IMF) og er tilknyttet Den almindelige Låneoverenskomst (GAB). Et land, der som følge af manglende betalingsevne omlægger sin udenlandske statsgæld, udelukkes imidlertid fra zone A i en periode på fem år.

Stk. 4. Hvis værdien af de samlede midler anbragt i de i stk. 1 og 2 nævnte aktiver, bliver lavere end de finansielle forpligtelser i forbindelse med uindfriede elektroniske pengebeløb, skal Finanstilsynet påse, at udstederen træffer de nødvendige foranstaltninger for omgående at rette op på dette forhold. Finanstilsynet kan i disse tilfælde midlertidigt tillade, at selskabets finansielle forpligtelser i forbindelse med uindfriede elektroniske pengebeløb opfyldes ved hjælp af andre aktiver end de i stk. 1 og 2 omhandlede op til et beløb på maksimalt 5 pct. af disse forpligtelser eller selskabets ansvarlige kapital, dog således at det er det laveste af disse to beløb, der gælder.

§ 17. En udsteder af elektroniske penges beholdning af midler anbragt i aktiver omfattet af § 16, stk. 1, nr. 6-7, må ikke overstige selskabets ansvarlige kapital med mere end tyve gange.

Stk. 2. En udsteders beholdning af midler anbragt i aktiver omfattet af § 16, stk. 1, nr. 6, må maksimalt udgøre 250 pct. af selskabets ansvarlige kapital pr. emittent.

Stk. 3. En udsteders beholdning af midler anbragt i aktiver omfattet af § 16, stk. 1, nr. 7, må maksimalt udgøre 125 pct. af udstederens ansvarlige kapital pr. institut. Der kan dog højst placeres indtil 25 pct. af pengeinstituttets ansvarlige kapital.

§ 18. Hvis en udsteder af elektroniske penges renterisiko er større end 10 pct. af den ansvarlige kapital, eller valutaindikator 1 er større end 10 pct. af den ansvarlige kapital, fastsætter Finanstilsynet nærmere regler om vægtning af markedsrisici. Renterisiko og valutaindikator 1 beregnes som for pengeinstitutter, jf. Finanstilsynets bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse m.v. for pengeinstitutter, sparevirksomheder og visse kreditinstitutter.

Stk. 2. Udstedere af elektroniske penge kan alene anvende afledte finansielle instrumenter med henblik på at reducere markedsrisici.

§ 19. Udstedere af elektroniske penge skal ved udløbet af hvert halvår indberette opgørelse for midlernes anbringelse til Finanstilsynet. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler herfor.

§ 20. Lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskaber m.v. finder anvendelse for udstedere af elektroniske penge med de afvigelser, der er nævnt i § 18, § 55, § 62, stk. 1-7, og § 63 i lov om finansiel virksomhed om regnskabsåret, revisorer og oplysningspligt.

§ 21. Udstedere af elektroniske penge skal ved udløbet af hvert halvår foretage regnskabsindberetninger til Finanstilsynet. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler herfor.

§ 22. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for revisionens gennemførelse i udstedere af elektroniske penge. Herunder kan Finanstilsynet fastsætte nærmere regler om intern revision og systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler.

§ 23. Finanstilsynet kan inddrage en udsteder af elektroniske penges tilladelse:

Stk. 2. Opfylder udstederen ikke solvenskravet i § 13 og har udstederen ikke tilvejebragt den foreskrevne kapital inden for den i medfør af § 13, stk. 2, fastsatte frist, skal Finanstilsynet inddrage tilladelsen. Finanstilsynet kan bestemme, at bestyrelsen inden for en nærmere angiven frist uanset vedtægternes bestemmelse herom skal indkalde generalforsamlingen og redegøre for udstederens økonomiske forhold.

§ 24. Opfylder en udsteder af elektroniske penges ansvarlige kapital ikke kapitalkravet på tilladelsestidspunktet i henhold til § 7, kan Finanstilsynet enten fastsætte en frist til at bringe den ansvarlige kapital op på dette minimum eller straks inddrage tilladelsen.

§ 25. Inddrages tilladelsen til en udsteder af elektroniske penge, skal virksomheden afvikles. Anden virksomhed må ikke optages, før afviklingen er afsluttet.

Stk. 2. Sker afviklingen på anden måde end ved likvidation, konkurs eller i henhold til § 27, skal afviklingens form, indhold og gennemførelse godkendes af Finanstilsynet.

§ 26. §§ 44 b, 46, 47 a, 47 c og 47 d i bank- og sparekasseloven om inddragelse af tilladelse og opløsning finder tilsvarende anvendelse for udstedere af elektroniske penge.

§ 27. Et pengeinstitut eller en udsteder af elektroniske penge må ikke uden Finanstilsynets tilladelse overtage en udsteder af elektroniske penge. Tilsvarende gælder, hvor et pengeinstitut eller en udsteder af elektroniske penge sammensmeltes med en udsteder af elektroniske penge.

§ 28. § 48 b i bank- og sparekasseloven om tidsfrister finder tilsvarende anvendelse for udstedere af elektroniske penge.

§ 29. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og af de bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påser overholdelsen af § 8, jf. bank- og sparekasselovens § 6, stk. 2-4, vedrørende registrering af udstedere af elektroniske penge og anmeldelse af disses vedtægtsændringer.

§ 30. § 64, stk. 4, § 65, stk. 1-3, § 66, § 68 og § 71, i lov om finansiel virksomhed om tilsyn finder tilsvarende anvendelse for udstedere af elektroniske penge.

§ 31. Udstedere af elektroniske penge under tilsyn efter denne lov bidrager til at dække udgifterne ved Finanstilsynets virksomhed med hver 10.000 kr.

Stk. 2. Fuld bidragspligt påhviler enhver udsteder af elektroniske penge, der har været under tilsyn en del af det pågældende finansår. Bidrag kan inddrives ved udpantning.

§ 32. Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågæl-dende.

§ 33. Bestyrelsesmedlemmer, revisorer og granskningsmænd samt deres suppleanter, direktører og øvrige ansatte må ikke uberettiget videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv er blevet bekendt med.

Stk. 2. Den som modtager oplysninger efter stk. 1, er omfattet af den i stk. 1, nævnte tavshedspligt.

§ 34. Overtrædelse af bestemmelserne i § 1, stk. 6, § 2, § 3, § 4, § 5, § 13, stk. 2, § 16, stk. 1, § 17, § 18, stk. 2, § 25, § 27, lov om finansiel virksomhed § 11 og § 12, jf. denne lovs § 11, lov om finansiel virksomhed § 14 og § 15, jf. denne lovs § 12, lov om finansiel virksomhed § 18, jf. denne lovs § 20, lov om finansiel virksomhed § 65, stk. 3, 2. pkt., og § 68, jf. denne lovs § 30, lov om finansiel virksomhed § 66, stk. 1 og 2, jf. denne lovs § 30, og bank- og sparekasseloven § 6, stk. 1, jf. denne lovs § 8, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Overtrædelse af lov om finansiel virksomhed § 62, stk. 1, 2, 5 og 6, jf. denne lovs § 20 samt lov om finansiel virksomhed § 63, jf. denne lovs § 20, straffes med bøde.

Stk. 2. Overtrædelse af § 33 straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffeloven.

Stk. 3. Personer, der er knyttet til en udsteder af elektroniske penge, og som giver urigtige eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende selskabet til offentlige myndigheder eller til offentligheden eller til ihændehavere af elektroniske penge eller påfører eller fremkalder en nærliggende fare for, at der påføres udstederen et tab ved dens virksomhed, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Stk. 4. Undlader et medlem af en udsteder af elektroniske penges bestyrelse eller direktion at træffe nødvendige foranstaltninger i tilfælde af tab eller nærliggende fare for tab af væsentlig størrelse, straffes vedkommende med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Stk. 5. I forskrifter udfærdiget i medfør af loven kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 6. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 7. Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udfærdiget i medfør af loven er 5 år.

§ 35. Undlader en udsteder af elektroniske penges bestyrelse, direktion, revisor og likvidator, i rette tid at efterkomme de pligter, der efter loven eller bestemmelser fastsat i henhold til loven påhviler dem over for Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan Finanstilsynet henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.

Stk. 2. Undlader en af de i § 30, jf. § 66, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, nævnte virksomheder at opfylde de pligter, som efter loven påhviler virksomheden, kan Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge virksomheden som sådan eller de for virksomheden ansvarlige personer daglige eller ugentlige tvangsbøder.

Stk. 2. Udstedere af elektroniske penge, der ved lovens ikrafttræden har tilladelse til at drive virksomhed som udstedere af forudbetalte betalingskort, og som opfylder denne lovs bestemmelser, kan drive virksomhed som udstedere af elektroniske penge.

I lov nr. 375 af 22. maj 1996 om sparevirksomheder og udstedere af forudbetalte betalingskort, som ændret ved § 8 i lov nr. 1327 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer:

»§ 3. Sparevirksomheder, der ikke er pengeinstitutter, skal have tilladelse af Finanstilsynet til at drive virksomhed.«.

»§ 14. Overtrædelse af bestemmelserne i § 2, stk. 3 og § 4, stk. 2, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffeloven.«.

I lov nr. 414 af 31. maj 2000 om visse betalingsmidler foretages følgende ændring:

§ 39. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

I § 1, stk. 2, defineres udstedere af elektroniske penge. Bestemmelsen gennemfører direktivets artikel 1, stk. 3, litra a. Pengeinstitutter er ikke omfattet af definitionen, da pengeinstitutterne allerede er underlagt bank- og sparekasseloven. Enkelte af lovens bestemmelser finder dog tillige anvendelse for pengeinstitutter.

I § 1, stk. 3, defineres elektroniske penge. Bestemmelsen gennemfører direktivets artikel 1, stk. 3, litra b. Ved elektroniske penge forstås i overensstemmelse med direktivets artikel 1, stk. 3, litra b, en pengeværdi, som repræsenteret ved et krav på udstederen, der er lagret på et elektronisk medium, udstedt efter modtagelse af midler, der ikke kan beløbe sig til mindre end den udstedte pengeværdi, og som er anerkendt som betalingsmiddel af andre foretagender.

Elektroniske penge skal betragtes som en elektronisk erstatning for mønter og sedler, som lagres på et elektronisk medium, f.eks. et chipkort eller en computers hukommelse, og som normalt er beregnet til elektronisk betaling af mindre beløb.

Det foreslås i § 1, stk. 4, at udstedere af elektroniske penge skal være aktieselskaber. Bestemmelsen er en videreførelse af § 1, stk. 2, i lov om sparevirksomheder og udstedere af forudbetalte betalingskort.

I overensstemmelse med direktivets artikel 8, stk. 1, foreslås det i § 1, stk. 5, at Finanstilsynet kan give tilladelse til, at loven ikke finder anvendelse på visse udstedere af elektroniske penge. Som et eksempel på en tæt finansiel eller forretningsmæssig forbindelse til udstederen, kan nævnes en fælles markedsførings- eller distributionsordning. Den foreslåede bestemmelse svarer stort set til bagatelgrænsen i lov om sparevirksomheder og udstedere af forudbetalte betalingskort.

Udstedere af elektroniske penge, som loven ikke finder anvendelse for, jf. § 1, stk. 5, skal i overensstemmelse med direktivets artikel 8, stk. 3, årligt redegøre for deres aktiviteter, jf. lovforslagets § 1, stk. 6.

Det foreslås i § 2, at udstedere af elektroniske penge sammen med pengeinstitutter er eneberettigede til at udøve virksomhed i form af udstedelse af elektroniske penge. Bestemmelsen gennemfører direktivets artikel 1, stk. 4.

Det foreslås i § 3, at udstedere af elektroniske penge ikke må udstede elektroniske penge med en højere værdi end 300 EUR. Bestemmelsen er ikke direktivstyret. Bestemmelsen indeholder en ændring i forhold til de gældende regler i lov om sparevirksomheder og udstedere af forudbetalte betalingskort, der havde en grænse på kr. 1.000. Grænsen på 300 EUR vil blive hævet i takt med udviklingen. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med at elektroniske penge ifølge direktivet skal betragtes som en erstatning for mønter og sedler, som lagres på et elektronisk medium, f.eks. et chipkort eller en computers hukommelse, og som normalt er beregnet til elektronisk betaling af mindre beløb.

Hvis grænsen bliver overskredet vil beløbet blive betragtet som et indlån efter bank- og sparekasseloven § 1, stk. 5. Eftersom pengeinstitutter sammen med staten og udenlandske kreditinstitutter, der opfylder betingelserne i bank- og sparekasselovens §§ 6 a eller 6 c, er eneberettigede til ved henvendelse til offentligheden at tilbyde sig som modtagere af indlån, vil en overskridelse af grænsen på 300 EUR således kunne medføre, at en udsteder af elektroniske penge overtræder bank- og sparekasselovens § 1, stk. 5.

I § 4, som gennemfører direktivets artikel 1, stk. 5, litra a og b, afgrænses udstedere af elektroniske penges virksomhedsområde. Som eksempler på levering af nært forbundne tjenester af finansiel eller anden art, kan nævnes administration af elektroniske penge gennem udførelse af driftsmæssige og andre accessoriske funktioner i forbindelse med udstedelse af elektroniske penge, samt udstedelse og administration af andre betalingsmidler. Udstedere af elektroniske penge kan ikke yde kredit.

Det foreslås i § 5, at udstedere af elektroniske penge ikke må besidde kapitalandele i andre selskaber, medmindre disse selskaber udfører driftsmæssige eller andre accessoriske funktioner i forbindelse med elektroniske penge. Bestemmelsen gennemfører direktivets artikel 1, stk. 5, sidste pkt. Bestemmelsen skal sikre, at udstedere af elektroniske penge ikke indirekte komme til at drive eller have en risiko i forbindelse med virksomhed, der ikke er omfattet af § 4.

I § 6 som gennemfører direktivets artikel 3, foreslås det, at ihændehaveren af elektroniske penge i gyldighedsperioden og i op til et år efter gyldighedsperiodens udløb kan anmode udstederen om at få restbeløbet indløst. Bestemmelsen går videre end den hidtil gældende bestemmelse om genindløselighed i § 9, stk. 2 i lov om visse betalingsmidler, der alene giver brugeren mulighed for at kræve refusion efter gyldighedsperiodens udløb og i op til et år efter gyldighedsperiodens udløb. Betingelserne for genindløselighed skal klart fremgå af aftalen mellem udstederen og ihændehaveren. Udstederen kan bestemme, at elektroniske penge med en værdi på under 25 kr. ikke kan genindløses. Bestemmelsen gælder for udstedere af elektroniske penge, der er omfattet af loven, jf. forslagets § 1, stk. 2, og pengeinstitutter, der udsteder elektroniske penge.

§ 7 om minimumskapitalen gennemfører direktivets artikel 4, stk. 1, 1. pkt. og er i overensstemmelse med bank- og sparekasselovens § 3, 2.-4. pkt. Bestemmelsen skal sikre, tilstedeværelsen af en minimumskapital til dækning af de tilgodehavender som indehavere af elektroniske penge samt de forretningsdrivende måtte have.

Det foreslås i § 8, at bestemmelserne i bank- og sparekasseloven om tilladelse og udøvelse af virksomhed gennem en filial eller som grænseoverskridende tjenesteydelser finder anvendelse for udstedere af elektroniske penge med de afvigelser, der er nævnt i lovforslagets § 9. Herved får udstedere af elektroniske penge mulighed for at operere i lande inden for EU og EØS, når de har fået tilladelse i et land.

§ 8 og § 9 skal sikre, at Finanstilsynet har kendskab til udstedernes aktiviteter i udlandet, ved at Finanstilsynet får informationer om udstedernes virksomhed i de enkelte lande. Bank- og sparekasselovens § 6, stk. 5, er ikke medtaget i § 8, da bank- og sparekasselovens § 6, stk. 5, vedrører anmeldelse og registrering af sparekasser og andelskasser, og således ikke er relevant for udstedere af elektroniske penge. Bank- og sparekasselovens § 6 indeholder en beskrivelse af betingelser for meddelelse af tilladelse. Herudover stilles der efter Finanstilsynets praksis for behandling af tilladelsessager yderligere krav, der skal sikre, at Finanstilsynet får de informationer, der i den konkrete sag skønnes nødvendigt, for at tilsynet kan vurdere sagen. Eksempelvis kan nævnes budgetter for de første 3 år, samt tidsplan for etablering.

Henvisningen til bank- og sparekasselovens § 6 a bevirker, at udstedere inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, kan virke her i landet gennem filialer, repræsentationskontorer eller grænseoverskridende tjenesteydelser.

I bank- og sparekasselovens § 6 a fastsættes de procedurer, efter hvilke en udenlandsk udsteder, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union, kan påbegynde virksomhed her i landet gennem en filial eller i form af grænseoverskridende tjenesteydelser. Reglerne i bank- og sparekasselovens § 6 a for kreditinstitutter er fastsat på grundlag af artikel 18-21 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF af 20. marts 2000 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (kreditinstitutdirektivet).

Det er en betingelse, at den udenlandske udsteder i hjemlandet har tilladelse til at udøve de ønskede aktiviteter.

En filial kan påbegynde sin virksomhed 2 måneder efter, at Finanstilsynet har modtaget meddelelse, bilagt de i bank- og sparekasselovens § 6 a, stk. 2, nævnte oplysninger, fra hjemlandets tilsynsmyndigheder om, at en udsteder ønsker at oprette en filial her i landet for at udøve virksomhed. Finanstilsynet har således en frist på 2 måneder til at tilrettelægge sin del af tilsynet med filialen samt fastlægge eventuelle vilkår for udøvelse af virksomhed begrundet i samfundsmæssige interesser.

For at Finanstilsynet kan have et overblik over antallet af repræsentationskontorer, foreslås det, at der foretages en registrering af de repræsentationskontorer, der findes her i landet. Da repræsentationskontorerne alene må drive virksomhed i form af henvisning til moderudstederen, indebærer registreringen ikke, at der skal foretages tilsyn med repræsentationskontorerne. Anmeldte repræsentationskontorer vil blive offentliggjort af Finanstilsynet.

Gennem henvisningen til bank- og sparekasseloven § 6 b fastsættes proceduren for danske pengeinstitutters etablering af filialer eller udbydelse af grænseoverskridende tjenesteydelser i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med. Proceduren svarer til den i bank- og sparekasselovens § 6 a anførte.

Bank- og sparekasselovens § 6 b, jf. den foreslåede § 8, giver Finanstilsynet indsigt i udstederens aktiviteter i udlandet og gør det muligt at tilrettelægge tilsynet med aktiviteterne, inden de påbegyndes, herunder aftale det nødvendige samarbejde med udstederen og det pågældende lands tilsynsmyndigheder.

Ifølge bank- og sparekasselovens § 6 b, stk. 3, jf. den foreslåede § 8, kan Finanstilsynet undlade at fremsende oplysninger til tilsynsmyndighederne i værtslandet, hvis udstederens administrative struktur og finansielle situation ikke er forsvarlig i forhold til den påtænkte etablering. Blandt kravene til den administrative struktur i denne sammenhæng kan specielt nævnes, at udstederens organisation skal være så veludviklet, at den muliggør en forsvarlig styring af aktiviteterne i udlandet.

Ud over informationskravene, jf. bank- og sparekasselovens § 6 b vil bestemmelsen i lov om finansiel virksomhed § 64, stk. 4, jf. den foreslåede § 30 om, at udstederen på forlangende skal give Finanstilsynet enhver oplysning om instituttets forhold, gøre det muligt for Finanstilsynet at få yderligere oplysninger, såfremt dette måtte anses for hensigtsmæssigt.

§ 10 om filialer her i landet af udstedere af elektroniske penge, der har hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med svarer til § 6 c, stk. 1, i bank- og sparekasseloven. Reglen sikrer, at udstedere af elektroniske penge fra andre lande skal operere under de samme vilkår som danske udstedere.

Det foreslås i § 11, at § 2, stk. 3, § 11 og § 12 i lov om finansiel virksomhed om erhvervelse og besiddelse af kvalificerede andele i pengeinstitutter finder tilsvarende anvendelse for udstedere af elektroniske penge. Bestemmelsen gennemfører direktivets artikel 2, stk. 2. Bestemmelsen foreslås indført for udstedere af elektroniske penge som en del af de tilsynsbestemmelser der skal sikre Finanstilsynets mulighed for at føre et effektivt tilsyn, og derigennem en forsvarlig drift af virksomheden.

Gennem lov om finansiel virksomheds § 11 hvortil den foreslåede § 11 henviser, reguleres adgangen til at eje eller kontrollere betydelige kapitalposter i en udsteder. Fysiske eller juridiske personer kan således forhindres i at eje en udsteder, såfremt der er risiko for, at de vil modvirke en forsvarlig drift af selskabet.

Ifølge lov om finansiel virksomhed § 11, jf. den foreslåede § 11 skal Finanstilsynet på forhånd underrettes om og godkende, når nogen direkte eller indirekte erhverver en kvalificeret andel i udstederen. Finanstilsynet skal på forhånd ligeledes underrettes om og godkende enhver efterfølgende forøgelse af kvalificerede andele, der bringer den samlede ejerandel op på eller over en grænse på 20 pct., 33 pct., 50 pct., eller at udstederen bliver et datterselskab.

En kvalificeret andel defineres i lov om finansiel virksomhed § 2, stk. 3, i overensstemmelse med kreditinstitutdirektivets artikel 1, nr. 10.

Såfremt det er et kreditinstitut i et land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der ønsker at erhverve en kvalificeret andel, skal Finanstilsynet altid, inden en afgørelse træffes, konsultere tilsynsmyndighederne i den pågældende udsteders hjemland. Det samme gælder for et moderselskab til en udsteder i et andet medlemsland og for en fysisk eller juridisk person, der kontrollerer en udsteder i et andet medlemsland. Finanstilsynet har en frist på 3 måneder til at træffe beslutning om, hvorvidt en erhvervelse af en andel kan godkendes. Fristen regnes fra Finanstilsynets modtagelse af underretning om den påtænkte erhvervelse af andelen.

Finanstilsynet kan i sin godkendelse fastsætte en gennemførelsesfrist. Overholdes fristen ikke, er godkendelsen bortfaldet.

Finanstilsynet har mulighed for at suspendere behandlingen af ansøgninger, hvis der er tale om et selskab med hjemsted i et 3. land.

Udstederen skal, når den får kendskab til overdragelser, som hæver eller sænker andelen i forhold til de niveauer, der er angivet i lov om finansiel virksomhed § 11, straks indberette forholdet til Finanstilsynet.

Lov om finansiel virksomhed § 12, hvortil den foreslåede § 11 henviser, giver Finanstilsynet mulighed for at ophæve stemmeretten for kvalificerede andele, hvis ejere modvirker en forsvarlig drift af udstederen, eller påbyde udstederen at følge bestemte retningslinier.

Finanstilsynet kan ophæve stemmeretten for kapitalandele, hvis ejere ikke har overholdt forpligtelsen efter lov om finansiel virksomhed § 11, jf. den foreslåede § 11, til forudgående at underrette Finanstilsynet om erhvervelse eller udvidelse af kapitalandelen.

Såfremt Finanstilsynet efterfølgende godkender den pågældende investering, tildeles kapitalandelen igen sin stemmeret. Beslutninger, der efter aktieselskabsloven gyldigt er truffet i perioden, hvor kapitalandelene er frataget stemmeret, har fuld gyldighed også efter stemmerettens reetablering.

Finanstilsynet kan ophæve stemmeretten for kapitalandele erhvervet trods Finanstilsynets afvisning af at godkende erhvervelsen.

Det foreslås i § 12, at §§ 14 og 15 i lov om finansiel virksomhed om skriftlige retningslinier for en finansiel virksomheds væsentligste aktivitetsområder m.m. finder tilsvarende anvendelse for udstedere af elektroniske penge. Bestemmelsen gennemfører direktivets artikel 7. Bestemmelsen medfører, at virksomheden skal have en beskrivelse af arbejdsfordeling mellem direktion og bestyrelse, samt krav om en god administrativ og regnskabsmæssig praksis, skriftlige forretningsgange på alle væsentlige aktivitetsområder og fyldestgørende interne kontrolprocedurer. Finanstilsynets mulighed for at udstede retningslinier for, hvilket indhold virksomhedens forretningsgange skal have, vil blive udnyttet såfremt det viser sig nødvendigt.

§ 13, stk. 1, om solvensprocenten gennemfører direktivets artikel 4, stk. 2 og 3.

Solvenskravet har som formål at sikre såvel ihændehavere som modtagere af elektroniske penge, at udstedere af elektroniske penge er solide og stabile og til enhver tid har tilstrækkelig soliditet til at opfylde indgåede forpligtelser, jf. også forslagets § 16.

§ 13, stk. 2, svarer til bank- og sparekasselovens § 21, stk. 3, og skal sikre, at Finanstilsynet straks får besked om overtrædelser af solvenskravet. Der kan ikke dispenseres fra solvenskravet, men Finanstilsynet kan efter bestemmelsen give en frist til opfyldelse af kravet. Efter den tilsvarende bestemmelse i bank- og sparekasseloven er der blevet givet frister fra 1 dag til 3 måneder. Loven sætter imidlertid ikke en grænse for hvor lang en frist, der kan gives. Der kan ikke ansøges om en frist før solvenskravet er overtrådt.

I § 14 defineres den ansvarlige kapital i overensstemmelse med bank- og sparekasselovens § 21 a, stk. 1-3, med den afvigelse, at udstedere af elektroniske penge ikke kan medregne supplerende kapital til den ansvarlige kapital, jf. bank- og sparekasselovens § 21 a, stk. 1.

§ 15 om indberetning af solvens gennemfører direktivets artikel 6. Bestemmelsen skal sikre, at Finanstilsynet løbende får indberetninger om udstederens solvens, således at Finanstilsynet kan kontrollere overholdelsen af den foreslåede § 13, stk. 1.

§§ 16-18 om midlernes anbringelse gennemfører direktivets artikel 5. Finanstilsynet kan i overensstemmelse med direktivets artikel 5, stk. 1, litra c, fastsætte bestemmelser om, at udstedere af elektroniske penge kan placere midler i værdipapirer, der udstedes af kvalificerede emittenter, jf. forslagets § 16, stk. 2. Værdipapirer udstedt af kvalificerede emittenter kan eksempelvis være særligt højtratede erhvervsobligationer m.v.

Reglerne om midlernes anbringelse skal sikre, at udstedere af elektroniske penges finansielle forpligtelser i forbindelse med uindfriede elektroniske pengebeløb til enhver tid er dækket af tilstrækkelig likvide aktiver med lav risiko. Den i § 16, stk. 2, anførte mulighed for Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler, vil blive brugt, såfremt Finanstilsynet vurderer, at der er et behov herfor. Fastsættelsen af disse regler vil ske i overensstemmelse med de almindelige EU-retlige forpligtelser.

§ 17 indeholder en begrænsning i muligheden for at udstedere kan placere midler i ikke-offentlige institutioner efter § 16, stk. 1. Målet hermed er at formindske udstedernes risiko.

§ 18 sætter en grænse for udstederens renterisiko. Målet hermed er at gøre udstederne mindre følsomme overfor renteændringer, for derigennem at sikre de penge der er indskudt i udstederen.

§ 19 om indberetning af midlernes anbringelse gennemfører direktivets artikel 6, og skal sikre, at Finanstilsynet kan kontrollere overholdelsen af reglerne i dette kapitel.

Det foreslås i § 20, at lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskaber m.v. finder anvendelse for udstedere af elektroniske penge med de afvigelser, der er nævnt i lov om finansiel virksomhed om regnskabsåret, revisorer og oplysningspligt. Herefter skal regnskabsåret være kalenderåret. Desuden skal udstederen have mindst en statsautoriseret revisor. Hvis udstederen har en egenkapital plus uindløste elektroniske penge for mere end 250 mio. kr., så skal udstederen have mindst to revisorer. Finanstilsynet har efter lov om finansiel virksomhed § 62, stk. 4-7, jf. den foreslåede § 20, mulighed for at

Herudover skal Finanstilsynet have en redegørelse fra revisionen i tilfælde af et revisorskifte.

Efter lov om finansiel virksomhed § 18 og § 63, jf. den foreslåede § 20, skal virksomheden eller revisorerne straks underrette Finanstilsynet om forhold, der er af afgørende betydning for udstederens fortsatte virksomhed.

§ 21 om regnskabsindberetninger gennemfører direktivets artikel 6, og foreskriver indlevering af halvårsregnskaber til Finanstilsynet, således at Finanstilsynet kan følge med i udstederens drift.

Det foreslås i § 22, at Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for revisionens gennemførelse i udstedere af elektroniske penge. Herunder kan Finanstilsynet fastsætte nærmere regler om intern revision og systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler.

§ 23 om inddragelse af tilladelse svarer til § 43 i bank- og sparekasseloven og gennemfører direktivets artikel 2, stk. 2. Bestemmelsen giver blandt andet Finanstilsynet en sanktion overfor udstedere, der ikke udviser vilje eller evne til overholdelse af loven.

§ 24 om manglende opfyldelse af minimumskapitalkravet gennemfører direktivets artikel 4, stk. 1, 2. pkt., og svarer til bank- og sparekasselovens § 44 a. Formålet med denne bestemmelse er at give Finanstilsynet mulighed for, at tillade udstedere, der må forventes at kunne genoprette de nødvendige kapitalforhold, at forsøge en redning af udstederen.

§ 25 om afvikling svarer til bank- og sparekasselovens § 47. Den nærmere fastlæggelse af afviklingens former må fastlægges gennem praksis.

Det foreslås i § 26, at §§ 44 b, 46, 47 a, 47 c og 47 d i bank- og sparekasseloven om inddragelse og opløsning finder tilsvarende anvendelse for udstedere af elektroniske penge. Bestemmelsen viderefører § 10 i lov om sparevirksomheder og udstedere af forudbetalte betalingskort. Henvisningen til bank- og sparekasselovens § 44 b gennemfører direktivets artikel 2, stk. 2.

Efter bank- og sparekasselovens § 44 b, jf. den foreslåede § 26, har Finanstilsynet mulighed for at udstede påbud, iværksætte sanktioner og forbyde en udenlandsk udbyder med hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, fortsat at udøve virksomhed her i landet.

Finanstilsynet skal først søge at bringe lovovertrædelserne til ophør gennem påbud og sanktioner efter denne lovs bestemmelser. Hvis det ikke hermed lykkes at bringe overtrædelserne til ophør, og foranstaltninger, iværksat af hjemlandets tilsynsmyndigheder, derudover ikke har haft den ønskede virkning, kan Finanstilsynet forbyde instituttet at udøve virksomhed her i landet. Bestemmelsen kan også ramme grovere overtrædelser af markedsføringsloven.

Efter bank- og sparekasselovens § 46, jf. den foreslåede § 26, kan Finanstilsynet anmelde betalingsstandning, hvis hensynet til de ikke-indløste elektroniske penge tilsiger dette.

Efter bank- og sparekasselovens § 47 a, jf. den foreslåede § 26, skal opløsning af udstederen besluttes af generalforsamlingen. Denne regel svarer til aktieselskabsloven § 116, stk. 1. Tilsynet har endvidere mulighed for at sætte en frist for likvidationen.

Bank- og sparekasselovens § 47 c, jf. den foreslåede § 26, indeholder regler, der skal sikre, at likvidationen af en udsteder gennemføres af personer, der er udvalgt af økonomiministeren.

Bank- og sparekasselovens § 47 d, jf. den foreslåede § 26, sikrer, at Finanstilsynet kan indgive konkursbegæring, hvis udstederen bliver insolvent. Finanstilsynet kan herefter i tilfælde af en uundgåelig konkurs begrænse tabene for de personer, der har ikke-indløste elektroniske penge. Bestemmelsen giver herudover Finanstilsynet ret til at deltage i den videre behandling af konkursen.

§ 27 om fusion m.v. svarer til bank- og sparekasselovens § 48, stk. 1, der stiller krav om Finanstilsynets tilladelse før to udstedere eller et pengeinstitut og en udsteder, fusioneres. Bank- og sparekasselovens § 48, stk. 1’s, regler om spare- og andelskasser finder ikke anvendelse for udstedere, og kan kun anvendes ved fusion af to pengeinstitutter.

Det foreslås i § 28, at § 48 b i bank- og sparekasseloven om tidsfrister finder tilsvarende anvendelse for udstedere af elektroniske penge. Reglen sikrer en ens beregning af tidsfrister gennem loven.

§ 29 fordeler tilsynsmyndigheden efter loven mellem Finanstilsynet og Erhvervs- og selskabsstyrelsen. Opdeling er foretaget, så de to myndigheder har samme ansvarsområder som efter bank- og sparekasseloven.

§ 30 indeholder en række henvisninger til regler om Finanstilsynets tilsyn i lov om finansiel virksomhed. Målet hermed er at sikre et tilsyn der er lige så effektivt som tilsynet med finansielle virksomheder.

§ 31 indeholder Finanstilsynets hjemmel til at opkræve bidrag fra de af loven omfattede udstedere af elektroniske penge.

Stk. 2 foreslår, at enhver udsteder af elektroniske penge, som har været under tilsyn en del af det pågældende finansår, skal betale fuldt bidrag.

§ 32 om klageadgang svarer til bank- og sparekasselovens § 52 b. I tilknytning til et tidligere gennemført analyse- og strukturprojektet blev det i forbindelse med udarbejdelsen af lov nr. 853 af 1987 foreslået, at det på områder, hvor Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til bank- og sparekasseloven træffer afgørelser, skal disse kunne indbringes for det samtidig foreslåede oprettede Erhvervsankenævn. Dette skete med henblik på at indskrænke enkeltsagsbehandlingen i departementet som følge af, at afgørelser, der træffes af bl.a. Finanstilsynet, efter de dagældende regler skulle påklages til industriministeren. Ved oprettelsen af Erhvervsankenævnet afskaffedes denne dobbeltsagsbehandling, og derved blev der frigjort ressourcer i departementet til nye generelle og tværgående opgaver. Denne tanke er videreført i den foreslåede § 32.

§ 33 om tavshedspligt svarer til lov om finansiel virksomheds § 4. »Fortrolige oplysninger« skal forstås meget vidt. Eksempelvis vil kundernes navne og adresser være omfattet. Bestemmelsen suppleres af tavshedspligtsbestemmelsen i eksempelvis aktieselskabsloven og lov om behandling af personoplysninger.

Pengeinstitutter, der udsteder elektroniske penge, er jf. § 1, stk. 1, ikke omfattet af tavshedspligten i denne lov, men derimod af tavshedspligten i lov om finansiel virksomhed. Tavshedspligten i lov om finansiel virksomhed finder også anvendelse på fortrolige oplysninger, som pengeinstitutterne modtager i forbindelse med deres virksomhed som udsteder af elektroniske penge.

Udstedere af elektroniske penge vil som følge af arten af deres aktiviteter ikke få adgang til fortrolige oplysninger om kundeforhold.

Bestemmelserne i §§ 34 og 35 om straffebestemmelser svarer til bank- og sparekasselovens §§ 53 og 54 og lov om finansiel virksomheds §§ 69 og 70 og viderefører §§ 13 og 14 i lov om sparevirksomheder og udstedere af forudbetalte betalingskort.

Den foreslåede § 34, stk. 3, skal i lighed med den tilsvarende bestemmelse i lov om finansiel virksomhed sikre udstedernes pålidelighed.

I forslagets § 34, stk. 4, foreslås indført hjemmel til at straffe udstederens ledelse, hvis der ved passivitet påføres udstederen tab eller nærliggende fare for tab af væsentlig størrelse. Baggrunden for forslaget er, at erfaringer fra pengeinstitutsektoren viser, at der i en række af de pengeinstitutter, der har haft problemer, har været udvist en passivitet fra ledelsens side, der har medført tab af væsentlig størrelse for pengeinstituttet.

Forældelsesfristen i den foreslåede § 34, stk. 7, skal sikre, at overtrædelser, der først opdages ved Finanstilsynets inspektioner, også kan straffes.

Den foreslåede § 35 skal sikre tilsynsmyndighederne en adgang til at sanktionere manglende overholdelse af de på personkredsen pålagte pligter.

Det foreslåede stk. 2 indholder en overgangsregel for de udstedere der allerede har tilladelse til at drive virksomhed som udstedere af forudbetalte betalingskort. Disse virksomheder skal ikke have tilladelse efter den foreslåede lov.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at udstedere af forudbetalte betalingskort foreslås reguleret i lov om udstedere af elektroniske penge.

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at den kan sættes i kraft ved kongelig anordning for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

¹⁾ Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/46/EF af 18. september 2000 om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed (EF-Tidende 2000, L 275 s. 39).

Bilag 1

Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2000/46/EF
af 18. september 2000
om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske
penge og tilsyn med en sådan virksomhed

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 47, stk. 2, første og tredje punktum,

under henvisning til forslag fra Kommissionen²⁾ ,

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg³⁾ ,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank⁴⁾ ,

efter proceduren i traktatens artikel 251⁵⁾ , og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Kreditinstitutter som omhandlet i artikel 1, nr. 1, første afsnit, litra b), i direktiv 2000/12/EF⁶⁾ , har et begrænset virkefelt.

(2) Det er nødvendigt at tage hensyn til disse institutters særpræg og træffe passende foranstaltninger til samordning og harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed.

(3) I dette direktiv betragtes elektroniske penge som en elektronisk erstatning for mønter og sedler, som lagres på et elektronisk medium, f.eks. et chipkort eller en computers hukommelse, og som normalt er beregnet til elektronisk betaling af mindre beløb.

(4) Den valgte fremgangsmåde er egnet til netop at opnå den harmonisering, der kræves for at sikre gensidig anerkendelse af tilladelser til og tilsyn med udstedere af elektroniske penge, hvilket gør det muligt at udstede en fælles tilladelse, som er anerkendt i hele Fællesskabet, og som er udformet til at sikre ihændehaverens tillid, og at lade princippet om »hjemlandstilsyn« finde anvendelse.

(5) Set i den bredere sammenhæng med den elektroniske handels hastige udvikling bør der indføres retsregler, som bidrager til at opnå det fulde potentielle udbytte af elektroniske penge, og som især forhindrer, at den teknologiske innovation vanskeliggøres. Dette direktiv indfører derfor et teknologineutralt retsgrundlag, som harmoniserer tilsynet med udstedere af elektroniske penge i det omfang, det er nødvendigt for at sikre en sund og forsigtig drift af disse institutter og især deres finansielle integritet.

(6) I henhold til punkt 5 i bilag I til direktiv 2000/12/EF har kreditinstitutter i forvejen tilladelse til at udstede og administrere betalingsmidler, herunder elektroniske penge, og til at udføre sådanne aktiviteter i hele Fællesskabet, forudsat at de er gensidigt anerkendte, og at de er undergivet den omfattende tilsynsordning, der gælder i henhold til Fællesskabets bankdirektiver.

(7) Det er berettiget og ønskværdigt, at der for udstedere af elektroniske penge indføres en særlig tilsynsordning, som, selv om den er afpasset efter den tilsynsordning, der gælder for andre kreditinstitutter, især direktiv 2000/12/EF, undtagen dettes afsnit V, kapitel 2 og 3, alligevel adskiller sig fra denne ordning, fordi udstedelse af elektroniske penge på grund af deres særlige egenskab som en elektronisk erstatning for sedler og mønter ikke i sig selv udgør indlånsvirksomhed i henhold til artikel 3 i direktiv 2000/12/EF, hvis de modtagne midler omgående veksles til elektroniske penge.

(8) Modtagelse af midler fra offentligheden til gengæld for elektroniske penge, der medfører indestående på en konto i det udstedende institut, udgør modtagelse af indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales i henhold til direktiv 2000/12/EF.

(9) Elektroniske penge skal kunne genindløses for at sikre ihændehaverens tillid. At de kan genindløses betyder ikke nødvendigvis, at de midler, der modtages til gengæld for elektroniske penge, betragtes som indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales i henhold til direktiv 2000/12/EF.

(10) Genindløsning bør altid ske til pariværdi.

(11) Af hensyn til de særlige risici, der er forbundet med udstedelse af elektroniske penge, skal denne tilsynsordning være mere målrettet og vil dermed være enklere end den tilsynsordning, der gælder for kreditinstitutter, især fordi kravene til startkapitalen er mindre, og fordi direktiv 93/6/EØF⁷⁾ og afsnit V, kapitel 2, del II og III, i direktiv 2000/12/EF ikke finder anvendelse.

(12) Det er dog nødvendigt at skabe lige konkurrencevilkår mellem udstederne af elektroniske penge og andre kreditinstitutter, der udsteder elektroniske penge, og dermed sikre en loyal konkurrence mellem et større antal institutter til gavn for ihændehaverne. Denne målsætning er opfyldt, fordi ovennævnte forenkling af tilsynsordningen for udstedere af elektroniske penge opvejes af strengere bestemmelser end dem, der gælder for andre kreditinstitutter, idet der bl.a. indføres begrænsninger i den virksomhed, som udstedere af elektroniske penge må udøve, og især i deres investeringer, således at det sikres, at deres finansielle forpligtelser i forbindelse med udestående elektroniske pengebeløb til enhver tid er garanteret af tilstrækkelig likvide aktiver med lav risiko.

(13) Indtil tilsynet med aktiviteter, der udlægges fra kreditinstitutter, er blevet harmoniseret, skal udstedere af elektroniske penge have sund og forsigtig forvaltning og kontrolprocedurer. For at virksomheder, der ikke er underlagt tilsyn, kan udføre driftsmæssige og andre accessoriske funktioner i forbindelse med udstedelse af elektroniske penge, er det vigtigt, at udstederne af elektroniske penge råder over interne strukturer, der står i forhold til de risici af finansiel eller anden art, de udsættes for.

(14) Udstedelse af elektroniske penge kan påvirke det finansielle systems stabilitet og betalingssystemernes smidige funktion. Der bør være et nært samarbejde i forbindelse med vurderingen af elektroniske pengesystemers integritet.

(15) De kompetente myndigheder bør have mulighed for at indføre undtagelser fra nogle eller alle direktivets krav, når det gælder udstedere af elektroniske penge, der kun opererer inden for den respektive medlemsstats område.

(16) Vedtagelse af dette direktiv er den mest hensigtsmæssige måde, hvorpå de ønskede målsætninger kan gennemføres. Direktivet er begrænset til det minimum, der er nødvendigt for at nå disse mål, og går ikke videre end det, der er behov for i denne forbindelse.

(17) Der bør fastsættes bestemmelser om revision af direktivet på baggrund af udviklingen af markedet og beskyttelsen af ihændehavere af elektroniske penge.

(18) Det Rådgivende Bankudvalg er blevet konsulteret om vedtagelsen af dette direktiv -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1
Anvendelsesområde, definitioner og aktivitetsbegrænsning

1. Dette direktiv finder anvendelse på udstedere af elektroniske penge.

2. Det finder ikke anvendelse på de institutter, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, i direktiv 2000/12/EF.

3. I dette direktiv forstås ved

a) »udsteder af elektroniske penge«: et foretagende og enhver anden juridisk person, der udsteder betalingsmidler i form af elektroniske penge, bortset fra et kreditinstitut som defineret i artikel 1, nr. 1, første afsnit, litra a), i direktiv 2000/12/EF

b) »elektroniske penge«: en pengeværdi som repræsenteret ved et krav på udstederen, der er:

i) lagret på et elektronisk medium

ii) udstedt efter modtagelse af midler, der ikke kan beløbe sig til mindre end den udstedte pengeværdi

iii) anerkendt som betalingsmiddel af andre foretagender end udstederen.

4. Medlemsstaterne forbyder personer eller foretagender, der ikke er kreditinstitutter som defineret i artikel 1, nr. 1, første afsnit, i direktiv 2000/12/EF, at udøve virksomhed i form af udstedelse af elektroniske penge.

5. Elektroniske pengeudstederes virksomhed må, bortset fra udstedelse af elektroniske penge, kun omfatte:

a) levering af nært forbundne tjenester af finansiel eller anden art, f.eks. administration af elektroniske penge gennem udførelse af driftsmæssige og andre accessoriske funktioner i forbindelse med udstedelse af elektroniske penge, samt udstedelse og administration af andre betalingsmidler med udelukkelse af enhver form for ydelse af kredit, og

b) lagring på det elektroniske medium på vegne af andre foretagender eller offentlige institutioner.

Udstedere af elektroniske penge må ikke besidde kapitalandele i andre virksomheder, medmindre disse virksomheder udfører driftsmæssige eller andre accessoriske funktioner i forbindelse med elektroniske penge, der udstedes eller distribueres af den pågældende udsteder.

Artikel 2
Anvendelse af bankdirektiverne

1. Medmindre andet er udtrykkeligt anført, gælder for udstedere af elektroniske penge kun henvisningerne til kreditinstitutter i direktiv 91/308/EØF⁸⁾ og direktiv 2000/12/EF, undtagen dettes afsnit V, kapitel 2.

2. Artikel 5, 11, 13, 19, artikel 20, stk. 7, artikel 51 og 59 i direktiv 2000/12/EF finder ikke anvendelse. Ordninger for gensidig anerkendelse som omhandlet i direktiv 2000/12/EF finder ikke anvendelse på elektroniske pengeudstederes virksomhed bortset fra udstedelse af elektroniske penge.

3. Modtagelse af midler som omhandlet i artikel 1, stk. 3, litra b), nr. ii), udgør ikke et indlån eller andre tilbagebetalingspligtige midler, jf. artikel 3 i direktiv 2000/12/EF, hvis de modtagne midler øjeblikkeligt veksles til elektroniske penge.

Artikel 3
Genindløselighed

1. Ihændehaveren af elektroniske penge kan i gyldighedsperioden anmode udstederen om at få dem indløst til pariværdi i mønter og sedler eller ved overførsel til en konto uden andre omkostninger end dem, der er strengt nødvendige for at gennemføre transaktionen.

2. Kontrakten mellem udsteder og ihændehaver skal klart præcisere betingelserne for genindløsning.

3. Kontrakten kan fastsætte en minimumstærskel for genindløsning. Tærsklen kan ikke være højere end 10 EUR.

Artikel 4
Krav til start- og egenkapital

1. Udstedere af elektroniske penge skal have en startkapital som fastlagt i artikel 34, stk. 2, nr. 1) og 2), i direktiv 2000/12/EF på mindst 1 mio. EUR. Uanset stk. 2 og 3 må deres egenkapital som defineret i direktiv 2000/12/EF ikke være under dette beløb.

2. Udstedere af elektroniske penge skal til enhver tid være i besiddelse af en egenkapital på mindst 2 % af det højeste af følgende beløb: den aktuelle værdi eller de foregående seks måneders gennemsnit af de samlede finansielle forpligtelser i forbindelse med uindfriede elektroniske pengebeløb.

3. Har en udsteder af elektroniske penge endnu ikke været i drift i seks måneder, inklusive den dag, hvor driften påbegyndes, skal den have en egenkapital på mindst 2 % af det højeste af følgende beløb: den aktuelle værdi eller det beløb, der er fastsat som mål for de finansielle forpligtelser i forbindelse med uindfriede elektroniske pengebeløb efter seks måneder. Det beløb, der er fastsat som mål for udstederens finansielle forpligtelser i forbindelse med uindfriede elektroniske pengebeløb efter seks måneder, skal fremgå af dennes driftsplan med forbehold af ændringer, som de kompetente myndigheder måtte have krævet.

Artikel 5
Investeringsbegrænsninger

1. Udstedere af elektroniske penge investerer et beløb, der mindst svarer til deres finansielle forpligtelser i forbindelse med uindfriede elektroniske pengebeløb, men kun i følgende aktiver:

a) tilstrækkeligt likvide aktiver, som i henhold til artikel 43, stk. 1, litra a), nr. 1, 2, 3 og 4, og artikel 44, stk. 1, i direktiv 2000/12/EF risikovægtes med nul

b) indskud på anfordring i kreditinstitutter i zone A, som defineret i direktiv 2000/12/EF, og

c) gældsinstrumenter

i) som er tilstrækkeligt likvide

ii) som ikke er omfattet af stk. 1, litra a)

iii) som af de kompetente myndigheder anerkendes som fordringer på kvalificerede emittenter som omhandlet i artikel 2, stk. 12, i direktiv 93/6/EØF, og

iv) som ikke udstedes af virksomheder, der har en kvalificeret deltagelse som defineret i artikel 1 i direktiv 2000/12/EF i den pågældende udsteder af elektroniske penge, eller som skal indgå i sådanne virksomheders konsoliderede regnskaber.

2. De investeringer, der er omhandlet i stk. 1, litra b) og c), må ikke overstige 20 gange den pågældende elektroniske pengeudsteders egenkapital og skal være undergivet begrænsninger, der er mindst lige så strenge som de begrænsninger, der gælder for kreditinstitutter i henhold til afsnit V, kapitel 2, del III, i direktiv 2000/12/EF.

3. For at gardere sig mod markedsrisici i forbindelse med udstedelse af elektroniske penge og de i stk. 1 omhandlede investeringer kan udstedere af elektroniske penge benytte tilstrækkeligt likvide rente- og valutakursrelaterede poster under stregen i form af derivater, der børshandles, dog ikke »over-the-counter«-instrumenter (OTC), hvor de dagligt er genstand for margenkrav, eller valutakurskontrakter med en oprindelig løbetid på 14 kalenderdage eller mindre. Anvendelse af derivater i henhold til første punktum er kun tilladt, hvis det er hensigten helt at fjerne markedsrisiciene, og hvis dette rent faktisk sker i videst muligt omfang.

4. Medlemsstaterne indfører passende begrænsninger i elektroniske pengeudstederes markedsrisici i forbindelse med de i stk. 1 omhandlede investeringer.

5. Ved anvendelsen af stk. 1 vurderes aktiverne til det laveste af følgende beløb: købsprisen eller markedsværdien.

6. Hvis værdien af de i stk. 1 omhandlede aktiver bliver lavere end de finansielle forpligtelser i forbindelse med uindfriede elektroniske pengebeløb, påser de kompetente myndigheder, at den pågældende udsteder af elektroniske penge træffer de nødvendige foranstaltninger for omgående at rette op på dette forhold. Med henblik herpå kan de kompetente myndigheder, men kun midlertidigt, tillade, at udstederens finansielle forpligtelser i forbindelse med udestående elektroniske pengebeløb opfyldes ved hjælp af andre aktiver end de i stk. 1 omhandlede op til et beløb på højst 5 % af disse forpligtelser eller ved hjælp af udstederens samlede egenkapital, dog således at det er det laveste af disse to beløb, der gælder.

Artikel 6
De kompetente myndigheders kontrol med specifikke krav

De kompetente myndigheder sikrer, at det mindst to gange årligt kontrolleres, om artikel 4 og 5 er overholdt; dette gøres enten af de elektroniske pengeudstedere selv, der fremsender de relevante beregninger og andre påkrævede data til de kompetente myndigheder, eller af de kompetente myndigheder ved hjælp af oplysninger fra de elektroniske pengeudstedere.

Artikel 7
Sund og forsigtig drift

Udstedere af elektroniske penge skal have en sund og forsigtig forvaltning, administrativ og regnskabsmæssig praksis samt fyldestgørende interne kontrolordninger. Disse skal stå i forhold til de risici af finansiel og anden art, som udstederen udsættes for, herunder tekniske og proceduremæssige risici samt de risici, der er forbundet med samarbejdet med enhver virksomhed, som udfører driftsmæssige eller andre accessoriske funktioner i tilknytning til udstederens aktiviteter.

Artikel 8
Undtagelser

1. Medlemsstaterne kan tillade, at deres kompetente myndigheder undlader at anvende nogle af eller alle bestemmelserne i dette direktiv samt direktiv 2000/12/EF på udstedere af elektroniske penge

a) såfremt alle aktiviteter af den i dette direktivs artikel 1, stk. 3, litra a), omhandlede art hos udstederen genererer samlede finansielle forpligtelser i forbindelse med udestående elektroniske pengebeløb, der normalt ikke overstiger 5 mio. EUR og aldrig overstiger 6 mio. EUR, eller

b) såfremt de elektroniske penge, der udstedes af udstederen, kun anerkendes som betalingsmiddel af udstederens eventuelle datterselskaber, der udfører driftsmæssige eller andre accessoriske funktioner i forbindelse med elektroniske penge, der udstedes eller distribueres af udstederen, udstederens eventuelle moderselskab samt dette moderselskabs eventuelle andre datterselskaber, eller

c) såfremt de elektroniske penge, der udstedes af udstederen, kun anerkendes som betalingsmiddel af et begrænset antal foretagender, der klart kan identificeres ved

i) deres beliggenhed på samme lokalitet eller andet begrænset lokalt område, eller

ii) deres tætte finansielle eller forretningsmæssige forbindelse til udstederen, f.eks. en fælles markedsførings- eller distributionsordning.

Det skal i de underliggende aftaler være fastsat, at der maksimalt kan lagres 150 EUR på det elektroniske medium, der stilles til indehaverens rådighed med henblik på effektuering af betalinger.

2. Udstedere af elektroniske penge, der har fået tildelt en undtagelse efter stk. 1, er ikke omfattet af ordningerne for gensidig anerkendelse som omhandlet i direktiv 2000/12/EF.

3. Medlemsstaterne kræver, at alle udstedere af elektroniske penge, der er undtaget fra dette direktiv og direktiv 2000/12/EF, regelmæssigt aflægger rapport om deres aktiviteter, herunder om deres samlede finansielle forpligtelser i forbindelse med elektroniske pengebeløb.

Artikel 9
Overgangsbestemmelser

Udstedere af elektroniske penge, der er omfattet af dette direktiv, og som har påbegyndt driften i henhold til den gældende lovgivning i de medlemsstater, hvor de har hovedsæde, før datoen for ikrafttrædelsen af de bestemmelser, der vedtages til gennemførelse af dette direktiv, eller den i artikel 10, stk. 1, nævnte dato, hvis denne er tidligere, formodes at være tilladte. Medlemsstaterne kræver, at disse udstedere af elektroniske penge fremsender alle relevante oplysninger til de kompetente myndigheder, således at disse senest seks måneder fra datoen for ikrafttrædelsen af de bestemmelser, der vedtages til gennemførelse af dette direktiv, kan vurdere, om udstederne opfylder kravene i dette direktiv, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at sikre, at kravene er opfyldt, eller om tilladelsen skal inddrages. Hvis kravene ikke er opfyldt senest seks måneder fra den i artikel 10, stk. 1, nævnte dato, er udstederen af elektroniske penge ikke omfattet af gensidig anerkendelse efter det tidspunkt.

Artikel 10
Gennemførelse

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 27. april 2002. De underretter straks Kommissionen herom.Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 11
Revision

Senest den 27. april 2005 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af dette direktiv, herunder navnlig om

- foranstaltningerne til beskyttelse af indehaverne af elektroniske penge, herunder det eventuelle behov for at indføre en garantiordning

- kapitalkrav

- undtagelser, og

- det eventuelle behov for et forbud mod betaling af renter i forbindelse med midler modtaget i stedet for elektroniske penge i givet fald ledsaget af et forslag om revision heraf.

Artikel 12
Ikrafttrædelse

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 13
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. september 2000.

På Europa-Parlamentets vegne	På rådets vegne
N. FONTAINE	H. VÉDRINE
Formand	Formand

²⁾ EFT C 317 af 15.10.1998, s. 7.

³⁾ EFT C 101 af 12.4.1999, s. 64.

⁴⁾ EFT C 189 af 6.7.1999, s. 7.

⁵⁾ Europa-Parlamentets udtalelse af 15.4.1999 (EFT C 219 af 30.7.1999, s. 415), bekræftet den 27.10.1999, Rådets fælles holdning af 29.11.1999 (EFT C 26 af 28.1.2000, s. 1) og Europa-Parlamentets afgørelse af 11.4.2000 (endnu ikke offentliggjort i EFT). Rådets afgørelse af 16.6.2000.

⁶⁾ Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF af 20. marts 2000 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (EFT L 126 af 26.5.2000, s. 1). Direktivet er ændret ved direktiv 2000/28/EF (se side 37 i denne EFT).

⁷⁾ Rådets direktiv 93/6/EØF af 15. marts 1993 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (EFT L 141 af 11.6.1993, s. 1). Direktivet er senest ændret ved direktiv 98/33/EF (EFT L 204 af 21.7.1998, s. 29).

⁸⁾ Rådets direktiv 91/308/EØF af 10. juni 1991 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge (EFT L 166 af 28.6.1991, s. 77).

Bilag 2

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering		Lovforslaget
		§ 37
		I lov nr. 375 af 22. maj 1996 om sparevirksomheder og udstedere af forudbetalte betalingskort, som ændret ved § 8 i lov nr. 1327 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer:

		1. Lovens titel affattes således:
		»Lov om sparevirksomheder«
Lov om sparevirksomheder og udstedere af forudbetalte betalingskort
		2. § 2 og kapitel 3 ophæves.
§ 2 Ved udstedere af forudbetalte betalingskort forstås i denne lov foretagender, hvis virksomhed består i at modtage midler, der skal tilbagebetales, fra offentligheden eller en videre kreds, og hvor tilbagebetalingen sker ved, at indehaveren af det forudbetalte betalingskort kan anvende dette som betaling hos en bredere kreds af leverandører af varer eller tjenesteydelser.
Stk. 2 Udstedere af forudbetalte betalingskort, der ikke er pengeinstitutter, skal være aktieselskaber.
Stk. 3. Der må ikke udstedes forudbetalte betalingskort med en højere værdi end 1.000 kr. Ved genopladning af et kort må den samlede værdi på et kort inklusive restbeløbet ikke overstige 1.200 kr.
Stk. 4. Loven finder ikke anvendelse på udstedere, der kun udsteder forudbetalte betalingskort med et pålydende på 500 kr. eller mindre, og såfremt det samlede pålydende beløb på de kort, som udstederen har i cirkulation, er mindre end 1 mio. kr. pr. seneste 31. december.

Kapitel 3
Udstedere af forudbetalte betalingskort
§ 8. Kortudstedere, der ikke er pengeinstitutter, skal have en aktiekapital på mindst 20 mio. kr.
Stk. 2 Kortudstedere med et samlet pålydende på mere end 200 mio. kr. på forudbetalte kort, der er i cirkulation pr. seneste 31. december, skal have en aktiekapital på mindst 40 mio. kr.

§ 9. For kortudstedere, der ikke er pengeinstitutter, skal Finanstilsynet give tilladelse, jf. § 3, stk. 1, og skal herunder fastsætte nærmere regler om
1) stiftelse
2) tilladelse til at udøve virksomhed som kortudsteder, herunder hvilken afledt virksomhed kortudsteder kan udøve,
3) minimumsolvens,
4) midlernes anbringelse,
5) indsendelse af oplysninger til Finanstilsynet,
6) revisionserklæringer og
7) systemrevision

§ 10. Reglerne i lov om banker og sparekasser m.v. om inddragelse og nægtelse af tilladelse samt om opløsning finder med de fornødne tillempelser anvendelse på kortudstedere omfattet af denne lov.

		3. § 3, stk. 1, affattes således:
§ 3. Sparevirksomheder og udstedere af forudbetalte betalingskort, der ikke er pengeinstitutter, skal have tilladelse af Finanstilsynet til at drive virksomhed.		»§ 3. Sparevirksomheder, der ikke er pengeinstitutter, skal have tilladelse af Finanstilsynet til at drive virksomhed.«.

		4. § 14, stk. 1, affattes således:
§ 14. Overtrædelse af bestemmelserne i § 2, stk. 3, § 3, stk. 1, og § 4, stk. 2, straffes med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffeloven.		»§ 14. Overtrædelse af bestemmelserne i § 2, stk. 3 og § 4, stk. 2, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffeloven.«.

		§ 38
		I lov nr. 414 af 31. maj 2000 om visse betalingsmidler foretages følgende ændring:

§ 1		1. § 1, stk. 3, nr. 1, affattes således:
1) forudbetalte betalingskort, jf. § 2 i lov om sparevirksomheder og udstedere af forudbetalte betalingskort, eller		»1) elektroniske penge, jf. § 1, stk. 3, i lov om udstedere af elektroniske penge, eller«.

	Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angives omfang)	Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner	Ingen	Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet	Ingen	Ingen
Miljømæssige konsekvenser	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne	Ingen	Ingen
Forholdet til EU-retten	Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/46/EF af 18. september 2000 om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed.