L 223 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om dronning Margrethe den Andens civilliste, lov om årpenge for kronprins Frederik, lov om årpenge for prins Joachim og lov om årpenge til medlemmer af det kongelige hus samt om ophævelse af lov om årpenge for dronning Ingrid og lov om udredelse af pensioner ved tronskifte. (Ændring af ydelsernes grundbeløb og reguleringsordninger m.v.).

til

(Ændring af ydelsernes grundbeløb og reguleringsordninger m.v.)

I lov nr. 136 af 26. april 1972 om dronning Margrethe den Andens civilliste foretages følgende ændringer:

1. § 1 affattes således:

»§ 1. Statens ydelse til dronning Margrethe den Andens civilliste fastsættes med et årligt grundbeløb, der udgør 51.100.000 kr.

Stk. 2. Statens ydelse udgør grundbeløbet reguleret pr. 1. april og 1. oktober i takt med udviklingen i Danmarks Statistiks lønindeks for statsansatte. Reguleringen sker i forhold til lønindekset for 4. kvartal 2000. Reguleringen pr. 1. april sker på baggrund af udviklingen i lønindekset til og med 4. kvartal i året forud for reguleringen. Reguleringen pr. 1. oktober sker på baggrund af udviklingen i lønindekset til og med 2. kvartal i året for reguleringen.

Stk. 3. Ydelsen udbetales månedligt forud.

Stk. 4. Der ydes refusion af udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms efter de regler, der i øvrigt gælder for statens institutioner. Refusionen er årligt begrænset til en procentandel af statsydelsen svarende til den til enhver tid gældende momssats.«

2. Efter § 1 indsættes:

»§ 1 a. Hoftjenestemænd ved civillisten, pensionerede hoftjenestemænd og efterlevende ægtefæller og børn efter disse, har ret til pension fra staten efter de til enhver tid gældende regler for statens tjenestemænd i henhold til lov om tjenestemandspension.

Stk. 2. Staten afholder udgifter til pension i henhold til stk. 1.

Stk. 3. Civillisten indbetaler til statskassen et pensionsbidrag, der svarer til det pensionsbidrag, der betales af ministerier og styrelser.«

3. § 2, stk. 1, nr. 1, affattes således:

4. § 2, stk. 1, nr. 2, affattes således:

5. § 2, stk. 1, nr. 4, affattes således:

6. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 8:

7. § 2, stk. 1, sidste pkt., ophæves og i stedet indsættes:

»I overensstemmelse med de hidtil gældende bestemmelser bekostes den indvendige vedligeholdelse ved de nævnte palæer og slotte af civillisten og den udvendige vedligeholdelse af staten. Staten afholder endvidere som ejer af de nævnte slotte og palæer udgifter til vedligeholdelse af basisinstallationer og teknisk drift. By- og boligministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om afgrænsningen af henholdsvis indvendig og udvendig vedligeholdelse, vedligeholdelse af basisinstallationer og teknisk drift.«

8. I § 2, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:

»By- og boligministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser herom.«

9. § 3, stk. 1, affattes således:

»§ 3. For det såkaldte statsinventar, dvs. statens møbler og andet inventar i forskellige slotte og palæer, gælder, at det i overensstemmelse med den hidtidige ordning påhviler civillisten årligt at bidrage til den nødvendige vedligeholdelse og fornyelse af statsinventaret. By- og boligministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser herom.«

10. I § 4 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om civillistens betaling for udgifterne i forbindelse med jagterne samt for det vildt, Dronningen vil beholde. By- og boligministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om civillistens betaling for andre naturalydelser af statens ejendomme.«

I lov nr. 135 af 19. marts 1986 om årpenge for kronprins Frederik foretages følgende ændringer:

1. § 1 ophæves.

2. § 2 affattes således:

»§ 2. For kronprins Frederik fastsættes en årpenge med et årligt grundbeløb, der udgør 3.706.000 kr.

Stk. 2. Årpengebeløbet udgør grundbeløbet reguleret pr. 1. april og 1. oktober i takt med udviklingen i Danmarks Statistiks lønindeks for statsansatte. Reguleringen sker i forhold til lønindekset for 4. kvartal 2000. Reguleringen pr. 1. april sker på baggrund af udviklingen i lønindekset til og med 4. kvartal i året forud for reguleringen. Reguleringen pr. 1. oktober sker på baggrund af udviklingen i lønindekset til og med 2. kvartal i året for reguleringen.

Stk. 3. Årpengebeløbet udbetales månedligt forud.

Stk. 4. Der ydes refusion af udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms efter de regler, der i øvrigt gælder for statsinstitutioner. Refusionen er årligt begrænset til en procentandel af årpengebeløbet svarende til den til enhver tid gældende momssats.«

I lov nr. 1119 af 20. december 1995 om årpenge for Hans Kongelige Højhed Prins Joachim foretages følgende ændring:

1. § 1 affattes således:

»§ 1. For prins Joachim fastsættes en årpenge med et årligt grundbeløb, der udgør 2.258.000 kr.

Stk. 2. Årpengebeløbet udgør grundbeløbet reguleret pr. 1. april og 1. oktober i takt med udviklingen i Danmarks Statistiks lønindeks for statsansatte. Reguleringen sker i forhold til lønindekset for 4. kvartal 2000. Reguleringen pr. 1. april sker på baggrund af udviklingen i lønindekset til og med 4. kvartal i året forud for reguleringen. Reguleringen pr. 1. oktober sker på baggrund af udviklingen i lønindekset til og med 2. kvartal i året for reguleringen.

Stk. 3. Årpengebeløbet udbetales månedligt forud.

Stk. 4. Der ydes refusion af udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms efter de regler, der i øvrigt gælder for statsinstitutioner. Refusionen er årligt begrænset til en procentandel af årpengebeløbet svarende til den til enhver tid gældende momssats.«

§ 4

I lov nr. 298 af 17. november 1953 om årpenge til medlemmer af det kongelige hus, som ændret ved lov nr. 213 af 31. maj 1963, foretages følgende ændringer:

1. §§ 1- 3 ophæves og i stedet indsættes:

»§ 1. For grev Ingolf fastsættes en årpenge med et årligt grundbeløb af 1.075.000 kr.

Stk. 2. Årpengebeløbet udgør grundbeløbet reguleret pr. 1. april og 1. oktober i takt med udviklingen i Danmarks Statistiks lønindeks for statsansatte. Reguleringen sker i forhold til lønindekset for 4. kvartal 2000. Reguleringen pr. 1. april sker på baggrund af udviklingen i lønindekset til og med 4. kvartal i året forud for reguleringen. Reguleringen pr. 1. oktober sker på baggrund af udviklingen i lønindekset til og med 2. kvartal i året for reguleringen.

Stk. 3. Årpengebeløbet udbetales månedligt forud.

§ 2. Sålænge grev Ingolf oppebærer årpenge, kan han ikke nyde særligt vederlag for statstjeneste.«

Lov nr. 109 af 21. marts 1950 om udredelse af pensioner ved tronskifte ophæves.

Lov nr. 137 af 26. april 1972 om årpenge for dronning Ingrid ophæves.

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 1 og 2, og §§ 2-5 har virkning fra den 1. januar 2002.

Stk. 3. Pr. 1. januar 2002 reguleres de i § 1, nr. 1, § 2, nr. 2, § 3 og § 4 omhandlede grundbeløb svarende til udviklingen i Danmarks Statistiks lønindeks for statsansatte fra 4. kvartal 2000 til 3. kvartal 2001.

Stk.4. De i § 1, nr. 1, § 2, nr. 2, § 3 og § 4 omhandlede reguleringer af grundbeløb finder første gang sted pr. 1. april 2002.

Efter grundlovens § 10 bestemmes statens ydelse til kongen (regenten) for den pågældendes regeringstid ved lov.

I overensstemmelse hermed blev lov nr. 136 af 26. april 1972 om dronning Margrethe den Andens civilliste vedtaget som følge af tronskiftet den 14. januar 1972. Loven indeholder bl.a. bestemmelser om statens ydelse til Dronningen, herunder regulering af ydelsen, og om, hvilke slotte m.v. der overlades til Dronningens brug.

I loven er grundbeløbet for statsydelsen fastsat til 8.026.000 kr. om året, jf. § 1, stk. 1. Efter stk. 2 gælder, at der, når der sker generel ændring af tjenestemandslønninger, foretages tilsvarende regulering af grundbeløbet. Endvidere forhøjes eller nedsættes statsydelsen efter stk. 3 med 3 % for hver fulde 3 points udsving i reguleringspristallet ud over 100.

Rammerne for de beløb, der hvert år afsættes til statsydelsen og årpenge til medlemmer af kongehuset, fremgår af Finansloven (§§ 1 og 2).

Udover de i loven foreskrevne reguleringer er der siden civillistelovens vedtagelse tilbage i 1972 ved forskellige lejligheder gennemført andre reguleringer af det beløb, der fremgår af loven. Det er f.eks. sket i forbindelse med indførelse af brugerbetaling, der har omfattet Kongehuset, og i forbindelse med merudgifter for Kongehuset til betaling af pensioner og afgifter, herunder arbejdsmarkedspensionsbidrag, Arbejdsgivernes Elevrefusion og arbejdsskadeforsikringspræmie.

De omhandlede reguleringer har således særligt haft til formål at yde kompensation for merudgifter, der siden lovens vedtagelse er påført Kongehuset. Der har endvidere måttes tages højde for andre ændringer i lovens forudsætninger, herunder afskaffelsen af reguleringspristallet i 1990. Denne administrative praksis har gennem årene tilsigtet at opretholde, efter løn og prisreguleringer, hvad der kan betegnes som grundbeløbets realværdi.

Det må herefter konstateres, at den praksis med hensyn til reguleringen af statsydelsen, der har udviklet sig siden civillistelovens vedtagelse, væsentligt afviger fra, hvad der fremgår af loven. Hertil kommer, at dele af Amalienborg og Fredensborg Slot efter loven har været stillet til rådighed for dronning Ingrid og derfor nu – i overensstemmelse med lovens nærmere regler herom – er overgået til civillisten. Civillisten skal herefter afholde de fornødne udgifter til indvendig vedligeholdelse af de pågældende dele af slottene.

På den baggrund finder regeringen det rigtigst, at der foretages en ajourføring af lovens bestemmelse om statsydelsens grundbeløb og om beløbets fremtidige regulering. Samtidig foreslås en række andre moderniseringer af lovgivningen, jf. nærmere nedenfor.

* * *

1. Det foreslås således, at statsydelsens grundbeløb fastsættes til 51.100.000 kr. om året. Dette beløb svarer til det, som i dag ydes til Dronningen, idet der dog er taget højde for den ændring af reglerne om pension til hoftjenestemænd, som samtidig foreslås, jf. nedenfor, og for de ovenfor omtalte merudgifter til civillistens vedligeholdelse af dele af Amalienborg og Fredensborg Slot.

Samtidig foreslås en ny og forenklet reguleringsordning, således at statsydelsen fremover reguleres i takt med udviklingen i Danmarks Statistiks kvartalsvise lønindeks for statsansatte.

Tilsvarende foreslås ændringer af lov om årpenge for kronprins Frederik, lov om årpenge til prins Joachim og lov om årpenge for medlemmer af det kongelige hus i overensstemmelse med de for civillisteloven foreslåede ændringer i grundbeløb, regulering og momsrefusion. Hermed bliver reguleringsmekanismen den samme for såvel statsydelse som årpenge, hvilket også indebærer en administrativ forenkling. Lovene om årpenge for hhv. kronprins Frederik og medlemmer af det kongelige hus indeholder begge regulering i medfør af det afskaffede reguleringspristal, mens lov om årpenge til prins Joachim anvender nettoprisindekset. Lov om årpenge for dronning Ingrid foreslås ophævet.

2. Endvidere foreslås nogle andre ændringer og moderniseringer af det gældende regelsæt:

2.1 Det drejer sig for det første om ordningen vedrørende pension til fratrådte hoftjenestemænd. Efter den gældende lov om udredelse af pensioner ved tronskifte (hofpensionsloven) overtager statskassen således i forbindelse med tronskifte udbetalingen af pension til allerede fratrådte hoftjenestemænd m.v. og til indtil yderligere 30 personer, som ikke overgår til tjeneste under den nye civilliste. Øvrige pensionsudgifter afholdes af civillisten.

I de senere år har det kunnet konstateres, at civillistens pensionsbyrde har været stigende bl.a. som følge af personalets alderssammensætning og det forhold, at hoffets ansatte generelt lader sig pensionere tidligere end før i tiden. For at undgå en udhuling af statsydelsen bør der tages højde for de stigende pensionsudgifter enten i form af økonomisk kompensation til civillisten (ved forhøjelse af grundbeløbet) eller ved en egentlig ændring af pensionsordningen.

Det foreslås som det mest hensigtsmæssige, at staten med virkning fra 1. januar 2002 overtager forpligtelsen til at betale pension efter tjenestemandspensionsloven til allerede pensionerede hoftjenestemænd, til hoftjenestemænd, som fremover lader sig pensionere, og til at betale opsat pension til fratrådte hoftjenestemænd, når pensionsbegivenheden indtræder, samt pension til disse personers efterladte. Som følge heraf foreslås endvidere, at civillisten betaler pensionsbidrag til staten (finanslovens § 36) på samme måde som andre statsinstitutioner. Hofpensionsloven kan herefter ophæves. Det forudsættes imidlertid, at den i medfør af hofpensionsloven gældende ordning, hvorefter der i forbindelse med tronskifte kan ske pensionering af op til 30 hoftjenestemænd, opretholdes.

2.2 For det andet foreslås en udtrykkelig lovfæstelse af den gældende ordning, hvorefter Dronningen og medlemmer af det kongelige hus er omfattet af den statslige ordning med refusion af ikke-fradragsberettiget købsmoms. Den nuværende ordning blev i 1996 etableret ved aktstykke, jf. Akt 85 af 4. december 1996. Denne ordning afløste den hidtidige ordning fra slutningen af 1960’erne, hvorefter der blev ydet momsrefusion fra Told og Skat. Med aktstykket ændredes den statslige ordning med refusion af statsinstitutionernes udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms, således at den omfatter civillisten og medlemmer af det kongelige hus. De momsudgifter, som ifølge aktstykket refunderes, vedrører de på finansloven opførte statsydelser og årpenge. Ifølge aktstykket kommer hertil momsudgifter i forbindelse med f.eks. folkegaven til prins Joachim og prinsesse Alexandra, som refunderes på linie med statsinstitutionernes tilskudsfinansierede aktiviteter. Derimod vil aktiviteter, der sædvanligvis er momsregistrerede, som f.eks. driften af Schackenborg, ikke være omfattet af refusionsordningen. Det foreslås, at den gældende ordning lovfæstes ved indsættelse af bestemmelser herom i civillisteloven (og i lovene om årpenge for kronprins Frederik og prins Joachim, jf. nedenfor). Der vil med den nuværende momssats højst kunne refunderes moms svarende til 25% af statsydelsen (eller årpengene).

2.3 For det tredje foreslås en ajourføring af lovens opregning af de slotte og palæer, der er stillet til rådighed for Dronningen. De dele af Amalienborg og Fredensborg Slot, der efter loven har været stillet til rådighed for dronning Ingrid, er således nu overgået til civillisten, jf. ovenfor.

* * *

De ovenfor omtalte forslag, der gennemgås nærmere nedenfor, har til formål at gøre lovgivningen mere tidssvarende og at øge gennemskueligheden på de pågældende områder. Af samme grund foreslås indsat en række bemyndigelsesbestemmelser i civillisteloven, således at der kan fastsættes nærmere bestemmelser på områder, hvor administrationen af loven i vid udstrækning hviler på praksis og mere eller mindre forældede regelsæt. I forlængelse heraf vil følgende yderligere tiltag blive iværksat: Statsministeriet vil tage initiativ til, at der på områder, der ikke udtrykkeligt reguleres i civillisteloven eller anden lovgivning, men hvor medlemmer af kongehuset indtager en særstilling i forhold til offentlige myndigheder, i samarbejde med de relevante ressortministerier vil blive udarbejdet egentlige administrationsgrundlag. Eventuelle ændringer i sådanne administrationsgrundlag vil ske i overensstemmelse med sædvanlige bevillingsmæssige regler. Herved sikres overblik over gældende praksis på områder som f.eks. officielle rejser og forsvarets forskellige former for bistand til kongehuset.

De foreslåede grundbeløb er fastsat udfra de beløb, som i dag årligt ydes til civillisten og øvrige medlemmer af det kongelige hus efter de gældende reguleringsordninger. Ydelserne udgør pr. 1. april 2001 51.740.489,70 kr. til civillisten, 3.705.311,81 kr. til kronprins Frederik, 2.257.056,80 kr. til prins Joachim og 1.073.550,60 kr. til grev Ingolf.

Ved fastsættelsen af det nye grundbeløb til civillisten er der taget hensyn til, at staten fremover i medfør af forslaget overtager forpligtelsen til at betale pension efter tjenestemandspensionsloven. Der er samtidig taget hensyn til det pensionsbidrag, som civillisten ifølge forslaget skal indbetale til statskassen. Endvidere er der taget hensyn til de udgifter, civillisten er blevet påført til vedligeholdelse m.v. af de dele af Amalienborg og Fredensborg Slot, der efter dronning Ingrids død er stillet til rådighed for civillisten.

På baggrund af pris- og lønudviklingen i 1990’erne er det vurderingen, at den foreslåede overgang til regulering på grundlag af et lønindeks i stedet for på grundlag af pris- og lønudviklingen ikke umiddelbart vil have økonomiske konsekvenser – hverken for staten eller for modtagerne af statsydelse og årpenge – sammenlignet med den nuværende reguleringsmekanisme. Lovforslaget tilsigter således at være udgiftsneutralt.

Såfremt der på sigt måtte vise sig behov for justeringer af grundbeløbet udover, hvad der følger af den foreslåede ordning, vil spørgsmålet blive forelagt for Folketinget.

Det nye grundbeløb for statsydelsen til Dronningen, jf. forslagets § 1, nr. 1, er justeret i forhold til den gældende ydelse under hensyn til bortfaldet af pensionsforpligtelsen og pålæggelsen af pensionsbidragsbetaling. Ændringen har således ikke umiddelbart statsfinansielle konsekvenser.

Som følge af dronning Ingrids død foreslås lov om årpenge for dronning Ingrid ophævet.

Bevillingen på finanslovens § 2 til årpenge til medlemmer af det kongelige hus vil som følge heraf blive nedsat på kommende finanslove. Dette modsvares dog delvis af den omstændighed, at der ved fastsættelsen af det nye grundbeløb til civillisten er taget højde for civillistens øgede udgifter til vedligeholdelse i forbindelse med overtagelsen af dele af Amalienborg og Fredensborg Slot efter dronning Ingrids død.

Overtagelsen indebærer merudgifter til vedligeholdelse for civillisten i størrelsesordenen 1.210.000 kr. årligt. Civillistens merudgifter i perioden fra november 2000 til udgangen af 2001 udgør således 1.412.000 kr., som civillisten kompenseres for af mindreudgifterne på finanslovens § 2 som følge af bortfaldet af udbetalingen af årpenge til dronning Ingrid.

Af bevillingen for 2001 afholdes visse udgifter i forbindelse med dronning Ingrids begravelse. Udgifterne til den offentlige del af dronning Ingrids begravelse, der havde karakter af en statsbegravelse, udgør ifølge en opgørelse fra dronning Ingrids bo 470.207 kr. Efter samme retningslinier, som blev anvendt ved beregning af statens udgifter til kong Frederik den Niendes begravelse, dækkes udgifterne inden for den på finansloven for 2001 afsatte bevilling til årpenge til medlemmer af det kongelige hus.

For perioden fra 1. januar 2002 vil civillisten blive kompenseret for de øgede vedligeholdelsesudgifter vedrørende de overtagne dele af Amalienborg og Fredensborg Slot ved det foreslåede nye grundbeløb for statsydelsen.

Lovforslaget har ingen erhvervsmæssige eller miljømæssige konsekvenser og indeholder ingen EU-retlige aspekter. Der er ligeledes hverken administrative eller økonomiske konsekvenser for borgerne.

Til nr. 1

Med bestemmelsen i stk. 1 fastsættes et nyt grundbeløb for statsydelsen til dronning Margrethe den Anden, som skal danne grundlag for fremtidig regulering af statsydelsen.

Statsydelsen skal sætte Dronningen i stand til at varetage de forfatningsmæssige og repræsentative funktioner, der påhviler statsoverhovedet. Ydelsen skal, ud over Dronningens (og den kongelige families) underhold, dække rejser (med undtagelse af officielle rejser, der i henhold til praksis betales af staten), repræsentation, drift og indvendig vedligeholdelse af de palæer og slotte, der ved civillisten er stillet til rådighed for Dronningen, samt aflønning m.v. af det personale, der er nødvendigt til varetagelse af disse opgaver.

Statsydelsen til dronning Margrethe udgør efter de nuværende principper pr. 1. april 2001 51.740.489,70 kr., jf. de almindelige bemærkninger.

På baggrund af statens overtagelse af civillistens pensionsforpligtelser og de merudgifter, civillisten er blevet påført til vedligeholdelse m.v. af de dele af Amalienborg og Fredensborg slot, der efter dronning Ingrids død tillige er stillet til rådighed for dronning Margrethe, foreslås grundbeløbet pr. 1. januar 2002 fastsat til 51.100.000 kr. Ydelsen pr. 1 januar 2002 vil blive fastsat med udgangspunkt i dette beløb, jf. lovforslagets § 7, stk. 3, og bemærkningerne dertil.

Med bestemmelsen i stk. 2 foreslås indført en ny, mere enkel reguleringsordning.

Det foreslås, at grundbeløbet reguleres i takt med udviklingen i Danmarks Statistiks lønindeks for statsansatte, der udarbejdes kvartalsvis.

Statsydelsen pr. 1. april 2002 vil udgøre følgende:

Gældende formulering		Lovforslaget
		§ 1
		I lov nr. 136 af 26. april 1972 om dronning Margrethe den Andens civilliste foretages følgende ændringer:
		1. § 1 affattes således:
§ 1. Statens ydelse til dronning Margrethe den Andens civilliste fastsættes med et grundbeløb af 8.026.000 kr. årlig.		»§ 1. Statens ydelse til dronning Margrethe den Andens civilliste fastsættes med et årligt grundbeløb, der udgør 51.100.000 kr.
Stk. 2. Når der sker generel ændring af tjenestemandslønninger, foretages tilsvarende regulering af grundbeløbet.		Stk. 2. Statens ydelse udgør grundbeløbet reguleret pr. 1. april og 1. oktober i takt med udviklingen i Danmarks Statistiks lønindeks for statsansatte. Reguleringen sker i forhold til lønindekset for 4. kvartal 2000. Reguleringen pr. 1. april sker på baggrund af udviklingen i lønindekset til og med 4. kvartal i året forud for reguleringen. Reguleringen pr. 1. oktober sker på baggrund af udviklingen i lønindekset til og med 2. kvartal i året for reguleringen.
Stk. 3. Ydelsen efter stk. 1, jfr. stk. 2, forhøjes eller nedsættes med tre procent for hver fulde tre points’ udsving i reguleringspristallet ud over 100. Reguleringspristallet for januar og juli måneder benyttes ved reguleringen for tidsrummene henholdsvis 1. april – 30. september og 1. oktober – 31. marts. Eventuelle overskydende points henstår til næste regulering.		Stk. 3. Ydelsen udbetales månedlig forud.
Stk. 4. Ydelsen udbetales månedligt forud.		Stk. 4. Der ydes refusion af udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms efter de regler, der i øvrigt gælder for statens institutioner. Refusionen er årligt begrænset til en procentandel af statsydelsen svarende til den til enhver tid gældende momssats.«
		2. Efter § 1 indsættes:
		»§ 1 a. Hoftjenestemænd ved civillisten, pensionerede hoftjenestemænd og efterlevende ægtefæller og børn efter disse, har ret til pension fra staten efter de til enhver tid gældende regler for statens tjenestemænd i henhold til lov om tjenestemandspension.
		Stk. 2. Staten afholder udgifter til pension i henhold til stk. 1.
		Stk. 3. Civillisten indbetaler til statskassen et pensionsbidrag, der svarer til det pensionsbidrag, der betales af ministerier og styrelser.«
§ 2. Under civillisten hører følgende palæer og slotte m.m.:		3. § 2, stk. 1, nr. 1, affattes således:
1) De fire palæer på Amalienborg. Af disse palæer er dog Frederik den Ottendes palæ afgivet til dronning Ingrid og vil således først til sin tid overgå til civillisten.		»1) De fire palæer på Amalienborg.«
		4. § 2, stk. 1, nr. 2, affattes således:
2) Den del af Christiansborg Slot, som hørte under civillisten ved kong Frederik den Niendes død.		»2) Dele af Christiansborg Slot, primært de kongelige repræsentationslokaler og dele af ridebaneanlægget.«
…		5. § 2, stk. 1, nr. 4, affattes således:
4) Fredensborg Slot, hvoraf dog Gl. Kavalerbygning efter eventuel ombygning stilles til rådighed for dronning Ingrid. Denne bygning vil således først til sin tid igen overgå til civillisten.		»4) Fredensborg Slot.«
…		6. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 8:
		»8) Amaliegade 18 (Det Gule Palæ).«
		7. § 2, stk. 1, sidste pkt., ophæves og i stedet indsættes:
I overensstemmelse med de hidtil gældende bestemmelser bekostes den indvendige vedligeholdelse ved de nævnte palæer og slotte af civillisten og den udvendige vedligeholdelse af staten.		»I overensstemmelse med de hidtil gældende bestemmelser bekostes den indvendige vedligeholdelse ved de nævnte palæer og slotte af civillisten og den udvendige vedligeholdelse af staten. Staten afholder endvidere som ejer af de nævnte slotte og palæer udgifter til vedligeholdelse af basisinstallationer og teknisk drift. By- og boligministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om afgrænsningen af henholdsvis indvendig og udvendig vedligeholdelse, vedligeholdelse af basisinstallationer og teknisk drift.«
		8. I § 2, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:
Stk. 3. De for kong Frederik den Niende forbeholdte dele af haverne ved palæerne og slottene overleveres ligeledes til dronning Margrethes civilliste. Civillisten afholder udgifterne til drift og vedligeholdelse af de nævnte dele af haverne.		»By- og boligministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser herom.«
		9. § 3, stk. 1, affattes således:
§ 3. For det såkaldte statsinventar, dvs. statens møbler og inventarier i forskellige slotte og palæer, gælder den ordning, der er foreskrevet ved kgl. resolution af 7. januar 1862. Det påhviler civillisten årligt at betale det beløb, som er nødvendigt til statsinventarets vedligeholdelse og fornyelse efter den nævnte ordning.		»§ 3. For det såkaldte statsinventar, dvs. statens møbler og andet inventar i forskellige slotte og palæer, gælder, at det i overensstemmelse med den hidtidige ordning påhviler civillisten årligt at bidrage til den nødvendige vedligeholdelse og fornyelse af statsinventaret. By- og boligministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser herom.«
§ 4. Dronningen har lovmæssig jagtret på de staten tilhørende arealer, der blev administreret af direktoratet for statsskovbruget ved ikrafttrædelsen af lov af 4. juni 1947 om kong Frederik den Niendes civilliste. Dette gælder dog ikke de arealer, hvorpå kongen tidligere har tilladt landbrugsministeren at disponere over jagten. Dronningen har endvidere lovmæssig jagtret på de staten tilhørende søer, som på det nævnte tidspunkt hørte under domænerne.		10. I § 4 indsættes som stk. 3: »Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om civillistens betaling for udgifterne i forbindelse med jagterne samt for det vildt, Dronningen vil beholde. By- og boligministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om civillistens betaling for andre naturalydelser af statens ejendomme.«
Stk. 2. Civillisten afholder alle udgifter i forbindelse med jagterne. Det vildt, som dronningen vil beholde, såvel som andre naturalydelser af statens ejendomme betales af civillisten.
		§ 2
		I lov nr. 135 af 19. marts 1986 om årpenge for kronprins Frederik foretages følgende ændringer:
§ 1. For kronprins Frederik fastsættes fra det tidspunkt at regne, da Hans kongelige Højhed fylder 18 år, en årpenge med et grundbeløb af 920.000 kr.		1. § 1 ophæves.
Stk. 2. Beløbet forhøjes eller nedsættes med 3 procent for hver fulde 3 points' udsving ud over 151 i reguleringspristallet for januar måned (reguleringspristal januar 1980 = 100). Reguleringen sker fra den efterfølgende 1. april. Eventuelle overskydende points henstår til næste regulering.
Stk. 3. Årpengebeløbet udbetales fra den 1. juni 1986 månedligt forud.
		2. § 2 affattes således:
§ 2. Fra det tidspunkt at regne, da Hans kongelige Højhed får selvstændig bolig, fastsættes en årpenge med et grundbeløb af 2.100.000 kr.		»§ 2. For kronprins Frederik fastsættes en årpenge med et årligt grundbeløb, der udgør 3.706.000 kr.
Stk. 2. Sker der generel ændring af tjenestemandslønninger, foretages tilsvarende regulering af grundbeløbet.		Stk. 2. Årpengebeløbet udgør grundbeløbet reguleret pr. 1. april og 1. oktober i takt med udviklingen i Danmarks Statistiks lønindeks for statsansatte. Reguleringen sker i forhold til lønindekset for 4. kvartal 2000. Reguleringen pr. 1. april sker på baggrund af udviklingen i lønindekset til og med 4. kvartal i året forud for reguleringen. Reguleringen pr. 1. oktober sker på baggrund af udviklingen i lønindekset til og med 2. kvartal i året for reguleringen.
Stk. 3. Ydelsen efter stk. 1, jfr. stk. 2, forhøjes eller nedsættes med 3 procent for hver fulde 3 points' udsving ud over 151 i reguleringspristallet (reguleringspristal januar 1980 = 100). Reguleringspristallet for januar og juli måneder benyttes ved reguleringen for tidsrummene henholdsvis 1. april - 30. september og 1. oktober - 31. marts. Eventuelle overskydende points henstår til næste regulering.		Stk. 3. Årpengebeløbet udbetales månedligt forud.
Stk. 4. Ydelsen udbetales månedligt forud.		Stk. 4. Der ydes refusion af udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms efter de regler, der i øvrigt gælder for statsinstitutioner. Refusionen er årligt begrænset til en procentandel af årpengebeløbet svarende til den til enhver tid gældende momssats.«
		§ 3
		I lov nr. 1119 af 20. december 1995 om årpenge for Hans Kongelige Højhed Prins Joachim foretages følgende ændringer:
		1. § 1 affattes således:
§ 1. Statens ydelse til prins Joachim fastsættes med et årligt grundbeløb af 2.000.000 kr.		»§ 1. For prins Joachim fastsættes en årpenge med et årligt grundbeløb, der udgør 2.258.000 kr.
Stk. 2. Den del af grundbeløbet, der dækker lønudgifter, reguleres pr. 1. april og 1. oktober i takt med udviklingen i statens tjenestemandslønninger. Den øvrige del af grundbeløbet forhøjes eller nedsættes med 1 procent for hver fulde 3 points udsving ud over 296 i nettoprisindekset for juli måned 1995. (Nettoprisindeks januar 1975 = 100). Nettoprisindekset for januar og juli måneder benyttes ved reguleringen for tidsrummene henholdsvis 1. april - 30. september og 1. oktober - 31. marts. Eventuelle overskydende point henstår til næste regulering.		Stk. 2. Årpengebeløbet udgør grundbeløbet reguleret pr. 1. april og 1. oktober i takt med udviklingen i Danmarks Statistiks lønindeks for statsansatte. Reguleringen sker i forhold til lønindekset for 4. kvartal 2000. Reguleringen pr. 1. april sker på baggrund af udviklingen i lønindekset til og med 4. kvartal i året forud for reguleringen. Reguleringen pr. 1. oktober sker på baggrund af udviklingen i lønindekset til og med 2. kvartal i året for reguleringen.
Stk. 3. Årpengebeløbet udbetales fra den 1. januar 1996 månedligt forud.		Stk. 3. Årpengebeløbet udbetales månedligt forud.
		Stk. 4. Der ydes refusion af udgifter til ikke-fradragsberettiget købsmoms efter de regler, der i øvrigt gælder for statsinstitutioner. Refusionen er årligt begrænset til en procentandel af årpengebeløbet svarende til den til enhver tid gældende momssats.«
		§ 4
		I lov nr. 298 af 17. november 1953 om årpenge til medlemmer af det kongelige hus, som ændret ved lov nr. 213 af 31. maj 1963, foretages følgende ændringer:
		1. §§ 1- 3 ophæves og i stedet indsættes:
§ 1. For arveprins Knud fastsættes en årpenge med et grundbeløb af 150.000 kr., hvortil kommer et beløb af 47.500 kr. med de den 1. april 1963 gældende reguleringer. Beløbene forhøjes eller nedsættes med 3 pct. for hver fulde 3 points udsving ud over 100 i reguleringspristallet for januar måned. Reguleringen finder sted fra den efterfølgende 1. april. Eventuelle overskydende points henstår til næste regulering.
Stk. 2. Årpengebeløbet udbetales fra den 1. juli 1953 at regne med 1/12 månedlig og forud for hver måneds begyndelse.
Stk. 3. Sålænge Hans Kongelige Højhed oppebærer årpenge, kan han ikke nyde særligt vederlag for statstjeneste.
§ 2. Skulle ægteskabet mellem arveprins Knud og arveprinsesse Caroline-Mathilde opløses ved Hans Kongelige Højheds død, tillægges der Hendes Kongelige Højhed en årpenge af den i § 1 fastsatte størrelse.
Stk. 2. Er ved den længstlevende ægtefælles død flere af de i ægteskabet mellem arveprins Knud og arveprinsesse Caroline-Mathilde fødte børn under 21 år, tillægges der hvert af disse børn en ligelig andel i en årpenge af den i § 1 fastsatte størrelse. Efterlader ægtefællerne sig alene eet barn under 21 år, tillægges der dette en årpenge af den i § 3 fastsatte størrelse. Retten til at oppebære årpenge bortfalder for hvert barns vedkommende ved det fyldte 21. år, jfr. dog § 3.
§ 3. For prins Ingolf fastsættes en årpenge med et grundbeløb af 75.000 kr., hvortil kommer et beløb af 23.750 kr. med de den 1. april 1963 gældende reguleringer. Beløbene forhøjes eller nedsættes med 3 pct. for hver fulde 3 points udsving ud over 100 i reguleringspristallet for januar måned. Reguleringen finder sted fra den efterfølgende 1. april. Eventuelle overskydende points henstår til næste regulering.		»§ 1. For grev Ingolf fastsættes en årpenge med et årligt grundbeløb af 1.075.000 kr.
Stk. 2. Årpengebeløbet udbetales fra den 1. marts 1961 at regne med 1/12 månedlig og forud ved hver måneds begyndelse.		Stk. 2. Årpengebeløbet udgør grundbeløbet reguleret pr. 1. april og 1. oktober i takt med udviklingen i Danmarks Statistiks lønindeks for statsansatte. Reguleringen sker i forhold til lønindekset for 4. kvartal 2000. Reguleringen pr. 1. april sker på baggrund af udviklingen i lønindekset til og med 4. kvartal i året forud for reguleringen. Reguleringen pr. 1. oktober sker på baggrund af udviklingen i lønindekset til og med 2. kvartal i året for reguleringen.
Stk. 3. Sålænge Hans Højhed oppebærer årpenge, kan han ikke nyde særligt vederlag for statstjeneste.		Stk. 3. Årpengebeløbet udbetales månedligt forud.
		§ 2. Sålænge grev Ingolf oppebærer årpenge, kan han ikke nyde særligt vederlag for statstjeneste.«