Fremsat den 11. oktober 2000 af skatteministeren (Ole Stavad)

Lov om ændring af lov om afgift af visse chlorfluorcarboner og haloner (CFC-afgift)¹⁾

Der er i de senere år sket en stigning i det danske forbrug af især HFC’er og PFC’er i takt med, at forbruget af CFC (fuldt halogenerede chlorfluorcarboner) og HCFC nærmer sig nul p.g.a. regulering. Forbruget af SF₆ (svovlhexafluorid) har været nogenlunde konstant de sidste 5 år.

HFC’er bruges i Danmark hovedsageligt som kølemidler i køleanlæg og til opblæsning af polyurethanskum. HFC’er bruges også til en række mindre formål, herunder som drivmiddel i specielle spraydåser. I udlandet bruges HFC til specielle brandslukningsformål, men dette er ikke tilladt i Danmark.

For en stor del af anvendelsesområder for HFC’er findes der i dag alternativer. Der er p.t. ingen alternativer til de fleste mobile køleanlæg (kølecontainere, kølebiler), små køleskabe og frysere til lastbiler, lystbåde og andre anvendelser til områder uden netspænding. Der findes i dag heller ingen kommercielt tilgængelige airconditionanlæg til biler uden HFC, men disse vurderes på linie med langt de fleste andre områder at blive udviklet i løbet af en kortere årrække.

I 1997 var der i Danmark et forbrug på ca. 890 tons HFC’er, et forbrug på 1.250 tons i 1998 og forbruget forventes at være ca 1.230 tons i1999. Der forventes en stigning i brugen af HFC’er, når HCFC bliver forbudt i 2000/2002.

Stoffernes drivhuseffekt måles i GWP (Global Warming Potential). Til sammenligning er forholdet mellem GWP og CO₂ pr. definition 1:1.

Det mest anvendte HFC (HFC-134a) har en GWP-værdi på 1.300. Det betyder, at hvert kilo HFC-134a, der slipper ud til atmosfæren, svarer til 1.300 kilo CO₂. De resterende HFC’er har GWP-værdier på mellem 140 og 11.700. Mere end halvdelen af emissionen af HFC sker fra køleanlæg (ikke køle/fryseskabe).

Det forventes, at en stor del af HFC’erne vil blive indsamlet med henblik på genanvendelse. En sådan frivillig ordning eksisterer allerede i dag for CFC’erne og HCFC’erne i kølebranchen, hvor HFC’erne allerede i dag er omfattet - den såkaldte KMO-ordning (Kølebranchens Miljø Ordning). Stort set alle i kølebranchen har tilsluttet sig denne ordning.

Der bruges i Danmark kun en mindre mængde PFC’er. Det overvejende forbrugsområde er køleanlæg, men der finder også en mindre anvendelse sted i industrien bl.a. til produktion af elektroniske komponenter. I udlandet anvendes PFC’erne hovedsageligt i aluminiumsindustrien.

Der blev i Danmark anvendt 8 tons PFC i 1997 og 6 tons i 1998. Ifølge Miljøstyrelsen er den største kendte anvendelse af PFC i en køleblanding, der anvendes som substitut for CFC. Dette forbrug skønnes at være i begrænset vækst.

Denne PFC har en GWP-værdi på 7.000.

Størstedelen af SF₆ anvendes i støjisolerende termoruder. Her findes der i dag alternativer f.eks. tykkere ruder eller laminater, og forbruget forventes at falde kraftigt.

En anden anvendelse af SF₆ er i dag inden for elsektoren i visse afbrydere. Der findes ingen reelle alternativer, idet alternativerne til de små afbrydere vil kræve ombygninger, da alternativerne er større, mens der ikke findes alternativer til de større afbrydere. Afgiften vil dog her give et øget incitament til at være meget påpasselig med udslip f.eks. i forbindelse med vedligeholdelse samt genindsamling af brugt SF₆. De mindre afbrydere er stort set helt tætte og serviceres i udlandet, og udslip sker derfor kun yderst sjældent i forbindelse med påkørsler eller lignende. Derfor er de undtaget for afgift, mens de større afbrydere er pålagt afgift. Miljøstyrelsen forhandler i øjeblikket med leverandørerne og Danske Energiselskabers Forening om en frivillig aftale omkring tilbagetagning og evt. genanvendelse af SF₆ inden for elsektoren.

Desuden bliver SF₆ benyttet i visse skosåler.

Der blev i 1997 i alt anvendt 13 tons SF₆, 9 tons i 1998 og forbruget forventes af være ca. 12.000 tons i 1999. SF₆ har en GWP-værdi på 23.900. Den største emission af SF₆ kommer fra lydisolerende termovinduer.

Forslaget om afgifterne på de kraftigste drivhusgasser er ikke det eneste initiativ, der er igangsat, for at reducere brugen af gasserne.

Miljøstyrelsen har i foråret 2000 udsendt et forslag til regulering af de kraftige industrielle drivhusgasser HFC’er, PFC’er og SF₆. Forslaget indeholder en gennemgang af hvert enkelt af stoffernes anvendelsesområde, og indeholder datoer for stop af brugen af de industrielle drivhusgasser i nye anlæg/produkter. Miljø- og energiministeren har tidligere bebudet et stop for denne anvendelse inden 2006. Planen indeholder derfor forslag til afviklingsdatoer for langt de fleste anvendelsesområder – på en række områder foreslås et stop tidligere end i 2006.

Parallelt med dette lovforslag om afgifter på de industrielle drivhusgasser fremlægges derfor et udkast til bekendtgørelse, hvor afviklingsdatoerne i mange tilfælde er ændret blandt andet på baggrund af de mange modtagne høringssvar samt ikke mindst introduktionen af dette afgiftsforslag, da en afgift vil tilskynde virksomhederne til at benytte alternativ teknologi.

Endvidere har Miljøstyrelsen udsendt miljøprojekt nr. 523, 2000: »Ozonlagsnedbrydende stoffer og drivhusgasserne HFC’er, PFC’er og SF₆«, som kortlægger det danske forbrug og emissioner af ozonlagsnedbrydende stoffer samt visse industrielt anvendte drivhusgasser i 1998. En tilsvarende rapport om forbruget i 1999 er ved at blive færdiggjort. Miljøprojekt nr. 456, 1999 »Erstatning af kraftige drivhusgasser - slutrapport« estimerer bl.a. omkostningerne ved anvendelse af alternativer til drivhusgasserne.

I forbindelse med »Program for Renere Teknologi m.v.« har Miljøstyrelsen givet økonomisk støtte til en række projekter, der har eller har haft til formål at udvikle og/eller formidle viden om alternativer til de industrielle drivhusgasser.

Projekterne har været medvirkende til udviklingen af en række danske alternativer til adskillige anvendelsesområder. Mange af disse resultater har bevirket, at det har været muligt at foreslå en afvikling af brugen af de industrielle drivhusgasser indenfor de specifikke anvendelsesområder.

Denne udvikling er videreført under »Program for renere produkter m.v.«, hvorunder Miljøstyrelsen i efteråret 1999 har givet økonomisk støtte til flere projekter f.eks. udvikling og afprøvning af alternativer til SF₆ i støjisolerende vinduer, udvikling af CO₂-baseret kølecontainer, udarbejdelse af manual til installering af mellemstore køleanlæg (herunder gennemgang af lovgivning etc.).

Også Energistyrelsen har støttet en række projekter, hvor der er blevet anvendt alternativer til de industrielle drivhusgasser.

En række alternativer kan benyttes alt efter hvilket anvendelsesområde, der er tale om. For nogen anvendelsesområder findes der dog endnu ikke alternativer. De mest anvendte af alternativerne er i dag butan og pentan i køleskabe, ammoniak i større køleanlæg, CO₂ i visse skumtyper m.v. Der foregår både herhjemme og internationalt en stor forskning i udviklingen af alternativer inden for de enkelte brancher. Specielt er der ved at komme stor fokus på CO₂ inden for kølebranchen, men også videreudvikling af de alternative kølemidler som butan og ammoniak er genstand for store udviklingsaktiviteter.

Det vurderes, at ammoniak ca. koster 8 kr/kg excl. moms, og at isobutan koster ca. 60 kr/kg. excl. moms. Det vurderes dog, at der ved køb af isobutan kan opnås væsentlige rabatter. Ved anvendelse af kulbrinter i stedet for HFC’er skal der anvendes en væsentlig mindre mængde kulbrinte, da der er en mindre rørdimension på anlæg med kulbrinter.

KMO er Kølebranchen Miljøordning. Der er tale om en frivillig ordning, men næsten alle i kølebranchen har valgt at tilslutte sig ordningen. Ved anvendelse af HFC’er skal der lægges et bidrag på 15 kr/kg til KMO, mens dette ikke er tilfældet for alternativerne.

Den mest anvendte HFC (HCF-134a) har en indkøbspris på ca. 50 kr/kg excl. moms. Hertil skal endvidere lægges et bidrag på 15 kr/kg i bidrag til KMO.

Anvendelse af alternativer til HFC vil ofte medføre, at hele anlægget eller dele af eksisterende anlæg skal udskiftes, da alternativerne til HFC er brændbare. De første seks alternativer vist i ovenstående tabel er brændbare, men dette har stort set ikke givet anledning til problemer i praksis, selv om det stiller krav om ekstra uddannelse.

Spørgsmålet om sikkerheden er i øvrigt blevet berørt i mange af de høringssvar, der er kommet i forbindelse med høringen på Miljøstyrelsens udkast til regulering af de industrielle drivhusgasser. Der er for nyligt opstillet flere anlæg (bl.a. store køleanlæg i bygninger), hvor det har vist sig, at man kan benytte de gældende regler for kølemidler. Miljøstyrelsen har i øvrigt i slutningen af 1999 igangsat et projekt, der skal tydeliggøre reglerne og gøre disse lettilgængelige i form af en manual. Sikkerhedsspørgsmål ligger bl.a. hos Arbejdstilsynet og Elektricitetsrådet, der også deltager i Miljøstyrelsens projekt.

Ofte vil det kræve en særlig autorisation hos personer, som arbejder med de brændbare alternativer. Dette kan medføre en øget byrde til efteruddannelse af personale ved omlægninger fra drivhusgasser til de brændbare alternativer.

Husholdningskøleskabe, hvor der er anvendt alternativer til HFC’er, er ofte mere støjsvage samt energibesparende. Hvis et køleskab eksempelvis indeholder ca. 700 g HFC134a (200 g i kølekredsen og ca. 500 g i isoleringsrummet) skal der betales 91 kr./køleskab i afgift ved en afgift på 130 kr./kg HFC134a. Afgiften vil således give et incitament til at anvende alternativer til HFC.

Det skønnes, at 95 pct. af husholdningskøle- og fryseskabe, der i dag tages i anvendelse i Tyskland, er fremstillet uden industrielle drivhusgasser. Flere danske virksomheder har et omfattende salg til Tyskland.

I supermarkeder er det i dag standard at benytte direkte køling, hvor kompressorerne står i et maskinrum, og sender kølemidlet direkte ud i butikken. Tidligere benyttedes CFC eller HCFC-kølemidler, men i dag er HFC-kølemidler (især R-404A) standard. Man kan vælge at benytte indirekte køling, hvor man benytter HFC i det primære kølesystem, der køler et af alternativerne ned, og det er så dette, der sendes ud i butikken i det sekundære anlæg. Dette vil reducere udslippet af de industrielle drivhusgasser med ca. 95 %. Man kan ligeledes vælge at benytte ammoniak eller kulbrinter i det primære system.

I England har bl.a. de store supermarkedskæder Tescoe og Sainsbury anvendt kulbrinter. I Sverige er der installeret over 75 køleanlæg med kulbrinter som kølemiddel i supermarkeder, hospitaler m.v., hvilket skyldes lovkrav om, at der skal benyttes indirekte køling, hvis kølemiddelfyldningen er over 30 kg. Ofte har et anlæg flere funktioner, f.eks. køling af supermarked og luftkonditionering

Anlægsomkostningerne ved at benytte indirekte køling ved brug af alternativerne i supermarkeder vurderes generelt til at være ca. 15 - 25 pct. højere. Merprisen bliver mindre, jo større anlæggene er. Merprisen forventes at falde med tiden, når udbuddet af alternativ teknologi bliver større, og der bliver indarbejdet effektive rutiner i forbindelse med opstilling af færdige køleunits og samling af væskerør. Driftsomkostningerne skønnes at blive mindre pga. mere effektive anlæg, herunder mere tætte anlæg pga. mindre fyldninger, lavere priser på kølevæsken mm. Reaktionerne på Miljøstyrelsens forslag til regulering har dog vist, at der er forskellige skøn over både merpris og effektivitet.

Den opbygning af køleanlægget, som er demonstreret i et netop igangsat anlæg i en FDB-butik i Odense, kan ofte anvendes i andre supermarkedskøleanlæg. Ud fra erfaringerne i projektet vurderer projektdeltagerne, at merprisen for et sådant anlæg i et middelstort supermarked vil ligge omkring 10 – 15 % af totalinstallationen incl. montage. En afgift på HFC-kølemidlerne vil således bevirke, at omkostningerne i de alternative anlægs levetid vil blive i samme størrelsesorden, som et traditionelt anlæg, idet driftsudgifterne til bl.a. efterfyldning er mindre. Desuden vil den mindre fyldning i sig selv også bevirke en lavere anlægspris med de alternative kølemidler fremfor med afgifsbelagte HFC-kølemidler.

Demonstrationsanlægget i Odense har desuden vist, at der kan anvendes naturlige kølemidler i supermarkedskøleanlæg, uden at energiforbruget forøges i anlæggene. Det er vigtigt at fokusere på miljøbelastningen både fra kølemidlerne og fra energiforbruget til drift af køleanlæggene.

Det vurderes derfor, at køleanlæg, der anvender naturlige kølemidler, generelt vil kunne udføres således, at energiforbruget for indirekte eller tilsvarende systemer ikke bliver højere end for direkte systemer. Det kræver brug af komponenter (kompressorer), som er optimeret til kølemidlet, hvilket har været tilfældet i Odense-anlægget.

Ved direkte køling (HFC-anlæg) i et supermarked sendes flydende kølemiddel ud i lange rørstrækninger til kølestederne, som ofte er køle- eller frysegondoler, mælkeskabe, kølerum m.m. Det fordampede kølemiddel tilbageføres i andre rør. I et mellemstort supermarked er der ofte 30 - 40 kølesteder, og ofte er der flere kilometer rør med kølemiddel, og disse er ofte samlet i hundredvis af samlinger. Det kan ikke undgås, at der er en vis lækage i disse anlæg. Lækage foregår ofte i pakninger i ventiler og samlinger, eller ved at der direkte sker uheld med knækkede rør. Tidligere var lækageraten stor for disse anlæg, måske 20 - 30 % af fyldningen på årsbasis. Branchen har gjort meget for at fremme kvaliteten af nye anlæg, og det formodes at lækageraten er reduceret til omkring 10%.

En lækagerate på 10% bliver ofte brugt i international sammenhæng, selvom FN’s Klimapanel IPCC regner med 17% i gennemsnit. Miljøstyrelsen er ikke bekendt med dokumenterede lavere lækagerater end 10%.

Et typisk supermarkeds-køleanlæg til et supermarked på 1.000 - 1.500 m² vil have påfyldt 300 kg R-404A og have en lækagerate på 10, dvs. en påfyldning på ca. 30 kg årligt. R-404A har en GWP-værdi på 3.260, hvilket vil medføre en afgift på 326 kr./kg R-404A. Der skal således betales 97.800 kr. ved installering i afgift og 9.780 kr. årligt ved påfyldning. Påfyldningen svarer omregnet til et årligt udslip på 97,8 tons CO₂. Et typisk anlæg koster i størrelsesordenen 1 mill. kr., men dette er meget afhængig af den specifikke installation. Nye anlæg kan muligvis have en lavere lækagerate, men dette er genstand for en del diskussion.

PFC er dyrere end HFC og anvendes ikke i så store mængder som HFC. En afgift også på PFC vil hindre, at der anvendes PFC i stedet for HFC ved en afgift på HFC.

Der anvendes ca. 300-500 g HFC-134a i varmepumper til brugsvand til et almindeligt hus. Ved en afgift på 130 kr. pr. kg HFC-134a vil afgiften blive ca. 40-65 kr. pr. varmepumpe. Det vurderes, at en varmepumpe koster i størrelsesordenen 15.000 kr. En afgift på denne type varmepumpe vil således udgøre mindre end 0,50 pct af varmepumpens pris.

Større varmepumper beregnet til brugsvand og rumopvarmning har en fyldning på omkring 3 kg, hvilket vil give en afgift i størrelsesordenen 400 kr. Den samlede pris for et sådant anlæg ligger fra 50.000 kr.

Inden restriktionerne mod anvendelse af CFC (1993), var ca. 90 virksomheder registreret (varemodtagere og oplagshavere) efter CFC-afgiften. HFC’er og PFC’er indgår stort set i samme produkter som CFC inden restriktionerne. SF₆ bruges i dag kun af ganske få virksomheder udover elsektoren. Inden for elsektoren kendes alle aktører, og der er kun få leverandører.

I forhold til afgiften på CFC, er der tilføjet ca. 10 mindre varegrupper, som ikke var omfattet af afgiften på CFC. Det skønnes på denne baggrund, at afgiften vil omfatte færre end 200 virksomheder.

Ud over anmeldte varemodtagere og registrerede oplagshavere vil virksomheder, der kun importerer fra lande udenfor EU og virksomheder, der ønsker godtgørelse i forbindelse med eksport eller produktion af varer, der ikke er omfattet af bilag 1, blive omfattet af afgiften. Eksportvirksomhederne skønnes at være de samme som for CFC samt bla. vinduesproducenter (SF₆), men det skønnes, at eksporten af vinduer med SF₆ er kraftigt på vej ned, idet SF₆-holdige vinduer er på vej ud af det tyske marked.

Det foreslås, at afgiften udformes efter næsten samme princip som den gældende afgift på CFC. Det vil sige, at afgiften skal betales ved fremstilling og import af stofferne, friholdelse ved eksport og genanvendelse m.v. Ved at friholde opsamlet og genanvendt stof for afgift tilskyndes til, at man ikke med vilje lader stofferne slippe ud i atmosfæren, og at det samlede udslip dermed bliver så lille som muligt.

Der skal som udgangspunkt svares afgift af hydrofluorcarboner (HFC’er), perfluorcarboner (PFC’er) og svovlhexafluorid (SF₆), der importeres eller fremstilles her i landet. Ved anvendelse af de afgiftspligtige stoffer i varer, der ikke er omfattet af bilag 1, kan der opnås godtgørelse for den betalte afgift. Der kan eksempelvis opnås godtgørelse for afgiftspligtige stoffer, som er anvendt til medicinske sprays og mobile køleanlæg.

Virksomheder, der udelukkende producerer varer, der ikke er omfattet af bilag 1, kan opnå tilladelse fra de statslige told- og skattemyndigheder, således at virksomheden kan modtage afgiftspligtige stoffer fra registrerede virksomheder uden at der er svaret afgift. Virksomheder, der har fået en sådan tilladelse, skal således ikke efterfølgende have afgiften godtgjort.

Efter den gældende afgift på CFC skal der kun svares afgift af stoffer, der anvendes i bestemte produkter, jf. § 1 i lov om afgift på CFC. Den »omvendte« udformning af afgiften på industrielle drivhusgasser i forslaget er valgt for at lette administrationen og kontrollen med afgiften. Ved salg af afgiftspligtige stoffer er det ikke sikkert, at stoffernes endelige anvendelsesområde er kendt. Listen begrænser endvidere antallet af varer, hvoraf der skal svares afgift ved import og letter derfor administrationen ved import af varer. Det skønnes, at et begrænset antal virksomheder, der ikke er registreret eller anmeldt, skal have godtgjort afgiften.

Listen over varer, hvoraf der ikke kan opnås godtgørelse for afgiften vil løbende blive revideret og således blive tilpasset, hvis der sker ændringer i anvendelsesområdet for industrielle drivhusgasser.

Det vurderes ikke nødvendigt at ændre afgiften på CFC, således at udformningen af CFC-afgiften bliver som udformningen af afgiften på industrielle drivhusgasser, da CFC-gasser kun anvendes i meget begrænset omfang og udelukkende indenfor områder, der er omfattet af afgiften. Der vil ikke komme andre områder, hvor der anvendes CFC-gasser, da brugen af CFC-gasserne er tæt ved at være afviklet.

Afgiften lægges på stoffernes nettovægt. Der bliver udsendt en bekendtgørelse med tabelmæssig fastsat vægt, som kan anvendes ved import af produkter, der indeholder de afgiftsbelagte stoffer. Det er muligt at svare afgift efter det faktiske indhold eller ved anvendelse af en tabelmæssig fastsat vægt, hvis det faktiske indhold ikke er kendt.

Den tabelmæssigt fastsatte vægt skal være højere end den gennemsnitlige afgift for at undgå enhver form for afgiftstænkning. Som udgangspunkt anvendes bekendtgørelsen om beregning af den afgiftspligtige vægt for produkter, der indeholder chlorfluorcarboner og haloner (BEK nr. 707 af 20. november 1989) ved beregning af dækningsafgiften. Listen vil dog snarest blive opdateret.

Det foreslås, at afgiften først træder i kraft d. 1. marts 2001, således at de berørte virksomheder kan nå at omstille deres regnskabssystemer og lignende.

Det foreslås, at afgiftens størrelse tager udgangspunkt i de forskellige stoffers GWP og følger den i dag gældende afgift på CO₂ på 100 kr. pr. ton CO₂, således at afgiften følger stoffernes drivhuseffekt.

Det foreslås, at afgiften følger de enkelte stoffers GWP, således at koblingen til CO₂-afgiften bliver tydelig. Det vurderes, at denne differentiering kan gennemføres uden administrative problemer, da der oftest foreligger tilstrækkelige oplysninger (leverandør-erklæringer og lignende), således at differentieringen kan gennemføres uden for meget administrativt besvær og problemer ved kontrol. Der vil dog være behov for stikprøver og udtagning af prøver til kontroltest.

Nogle af stofferne har en ganske høj GWP-værdi. Følger afgiften i alle tilfælde CO₂-afgiften kan dette i nogle tilfælde medføre en afgift på 30 gange stoffernes salgspris. Det foreslås derfor, at der indføres en maksimal afgift på 400 kr. pr. kg. Det bør dog overvejes om denne grænse med tiden skal hæves.

En maksimal afgift i denne størrelse anses for nødvendig bl.a. for at forhindre en ikke-nødvendig brug i visse køleanlæg og airconditionanlæg, hvor R-404A ofte benyttes i stedet for den i denne sammenhæng mere energimæssigt fornuftige HFC-134a. En afgift i denne størrelsesorden vil ligeledes tilskynde til at installere de i dag dyrere indirekte køleanlæg baseret på naturlige kølemidler.

Grænsen på 400 kr. pr. kg gør det muligt for afgiften at følge GWP-værdien for langt de fleste industrielle drivhusgasser, da de fleste industrielle drivhusgasser har en GWP-værdi under 4.000. PFC’erne og SF₆ har dog alle GWP-værdier højere end 4.000.

Den danske CO₂-afgift er som udgangspunkt 0,10 kr. pr. kg CO₂,og CO₂ har pr. definition en GWP-værdi på 1. Stoffet HFC-401a har en GWP-værdi på 1.082 og vil således skulle pålægges 108 kr. pr kg i afgift, når afgiften på de industrielle drivhusgasser følger afgiften på CO₂. En af PFC’erne har en GWP-værdi på 7.000, hvilket vil medføre en afgift på 700 kr. pr. kg PFC, hvis afgiften følger CO₂-afgiften. Det foreslås imidlertid, at der indføres en maksimal afgift på 400 kr. pr. kg stof, hvilket vil reducere afgiften på den omtalte PFC til 400 kr. pr. kg for PFC.

Det foreslås, at industrielle drivhusgasser der anvendes i mobile kølere, herunder skum i kølecontainere, dog ikke aircondition, ikke belastes af afgiften, da det kan forventes, at påfyldningen og/eller produktionen ellers vil kunne ske uden afgift i udlandet. Dette kan ske ved en ordning, hvor der som udgangspunkt skal svares afgift af gasserne, men gives godtgørelse for gasser anvendt i de ovennævnte mobile kølere. Der skal endvidere ikke svares afgift af de omfattede stoffer ved import af mobile kølere. En direkte afgiftsfritagelse til mobile kølere kan være vanskelig, da det ikke er muligt at fastlægge anvendelsesområdet ved at betragte en given mængde af industrielle drivhusgasser. Ved mobile kølere forstås køleanlæg, der skal anvendes på køretøjer, tog, skibe og fly. Kølecontainere er ligeledes omfattet. Airconditionanlæg i biler er dog afgiftspligtige.

Det foreslås, at gasser i airconditionanlæg i biler fritages for afgiften, når anlæggene er påmonteret i udlandet. En afgift ville ellers medføre anmeldelse som varemodtagere af mange bilimportørere og ville have en ringe effekt pga. afgiftens størrelse i forhold til registreringsafgiften. Der skal derimod være afgift ved montering af anlæg og efterfølgende påfyldninger af kølemidler på biler her i landet. Pga. registreringsafgiften er påmonterede airconditionanlæg i personbiler pålagt en afgift på 180 pct. af anlæggenes værdi.

Der skal således ikke svares afgift ved import af en bil med et airconditionanlæg.

Afgiften omfatter kun skum, som er anvendt i produkter, der er omfattet af bilaget til loven eller typer af skum, som direkte er omfattet af bilaget.

Begrundelsen for at visse typer af skum er undtaget for afgiften er, at en afgiftspålæggelse af disse skumtyper ikke vil være mulig at administrere eller kontrollere. Det skyldes, at der i nogle af de undtagne skumtyper efter kort tid ikke længere forefindes gasserne. Det gælder for fleksibelt skumplast (skumgummi). Det vil derfor ikke være praktisk muligt at kontrollere hvorvidt, at producenter har anvendt industrielle drivhusgasser som opblæsningsmiddel. Andre typer skum indgår i adskillige produkter og en administration af en afgift vil medføre store administrative byrder for myndigheder og virksomheder. Det gælder f.eks. HFC anvendt til opblæsning af visse skosåler.

Analyser af f.eks. skumprøver for HFC vil koste i størrelsesordenen 3-4.000 kr., hvis der er tale om enkeltstående prøver. Hvis der er flere prøver, vil prisen falde til ca. 1.500 kr. Analyser af kølemiddel (som væske eller gas) vil koste ca. 2-3.000 kr., hvis der er tale om enkeltstående prøver. Hvis der er flere prøver, vil prisen falde til omkring 1.200 kr. For PFC og SF₆ vil prisen sandsynligvis ligge i samme størrelsesorden.

Ved anvendelse af kølemidler i køleskabe til husholdningerne er der krav til mærkning af køleskabet om, hvilket kølemiddel som er anvendt. Dette sker af hensyn til fremtidige reparationer.

De eksisterende afgifter på kemikalier viser, at det har været nødvendigt at bruge ret betydelige ressourcer for at opbygge en viden om de varer, som er afgiftsbelagt i forbindelse med Told*Skats administration og kontrol af afgifter.

Kontrolopgaven i forbindelse med en kemikalieafgiftslov er især baseret på en varekontrol, i modsætning til en regnskabskontrol. Dette bevirker, at der stilles stigende krav til Told*Skats personale med hensyn til nøje kendskab til en række vidt forskellige vareområder.

Ved den foreslåede udformning af afgiften skal der svares afgift af visse drivhusgasser, når gasserne fremstilles eller importeres. Der skal endvidere svares afgift, når stofferne indgår i produkter, der importeres. Ved denne udformning er det således muligt at indsamle gasserne her i landet med henblik på genanvendelse, uden at der skal svares afgift ved genanvendelse.

Med dette forslag afgiftsbelægges drivhusgasserne hydrofluorcarboner (HFC), perfluorcarboner (PFC) og SF₆ (svovlhexaflourid). Afgiftssatserne er fastsat i forhold til gassernes CO₂-ækvivalenter og er på 100 kr. pr. ton CO₂-ækvivalenter, men med et afgiftsloft på 400 kr. pr. kg gas.

Afgiften vil give et forventet provenu på ca. 145 mill. kr. på helårsbasis under forudsætning om uændrede mængder. For finansåret 2001 vil afgiften betyde et merprovenu på ca. 110 mill. kr.

I 2001 forventes kun ganske små mængdereduktioner som følge af afgiften, da udfasningen af de industrielle drivhusgasser tager tid. Men for den mest anvendte HFC-gas (HFC 134a) vil afgiften udgøre 260 pct. af prisen, og der vil derfor være et meget kraftigt incitament til at benytte alternative kølemidler. Afgiften på HFC- og PFC-gasserne forventes at give et provenu på ca. 144 mill. kr.

For nogle af anvendelsesområderne gives der godtgørelse for de anvendte industrielle drivhusgasser, f.eks. gasser anvendt ved fremstilling af visse typer skum. For alle anvendelsesområder gives der godtgørelse ved eksport.

Ved udvælgelsen at varegrupper, hvor der ikke kan opnås godtgørelse andet end ved eksport, er der lagt vægt på, at afgiften belaster danske og udenlandske producenter ens, at afgiften kan afløftes ved eksport, samt at afgiften kan administreres af virksomheder og myndigeheder.

Afgiften vil medføre et provenu på ca. 110 mill. kr. i finansåret 2001, heraf forventes en ganske stor del at blive overvæltet på forbrugerne.

For den største af de danske køleskabsproducenter vil afgiftens indførelse ikke medføre væsentligt øgede omkostninger. De fleste producenter producerer allerede eller har mulighed for at producere køleskabe uden drivhusgasser. Dette kan dog ikke gøres umiddelbart uden omkostninger for virksomhederne. Desuden er afgiften udformet således, at den fuldt ud vil kunne overvæltes i priserne på det danske marked.

Allerede på nuværende tidspunkt udgør HFC-fri køleskabe (baseret på kulbrinter) over halvdelen af alle modeller på det danske marked. Disse køleskabe importeres hovedsageligt fra Tyskland og Sverige.

Kulbrinte som alternativ til HFC er fuldt ud afprøvet og mere eller mindre implementeret hos de fleste danske producenter. De fleste større europæiske køleskabsproducenter benytter kulbrinte til opblæsning af isoleringsskum, og en del producerer enheder med kulbrinte som kølemiddel parallelt med produktion af enheder med HFC. I Tyskland er mere end 95 pct. af de nye køleskabe HFC-fri. De udenlandske producenter, der vil sælge køleskabe i Tyskland, er tvunget til at levere køleskabe med kulbrinteteknologi, hvis de vil være med i kataloger og de store varehuses udbud.

Danske producenter vil dermed alligevel skulle omstille sig til produktion af HFC-fri køleskabe for at kunne konkurrere på både det danske og udenlandske marked, herunder især det Nordeuropæiske marked.

Inden restriktionerne mod anvendelse af CFC (1993), var ca. 90 virksomheder registreret (varemodtagere og oplagshavere) efter CFC-afgiften. HFC’er, PFC’er og SF₆ indgår stort set i samme produkter som CFC inden restriktionerne. Det er således nærliggende at antage, at den foreslåede afgift på HFC’er, PFC’er og SF₆ vil omfatte ca. det samme antal virksomheder, som CFC-afgiften gjorde. Afgiften på industrielle drivhusgasser omfatter få varegrupper, der ikke er omfattet af afgiften på CFC.

Ud over anmeldte varemodtagere og registrerede oplagshavere vil virksomheder, der kun importerer fra lande uden for EU og virksomheder, der ønsker godtgørelse i forbindelse med eksport, blive omfattet af afgiften. Eksportvirksomhederne skønnes at være stort set de samme som for CFC-afgiften. Antallet af virksomheder med egen import fra ikke-EU lande kendes ikke, men også her skønnes det at være de samme virksomheder som før CFC-reguleringen (i begyndelsen af 90’erne).

Normalt forelægges en lovændring med udvidelse af afgiftsgrundlaget for et fokuspanel under Erhvervsministeriet, som skal vurdere størrelsen af de administrative byrder for berørte virksomheder. Det er imidlertid Erhvervs- og Selskabsstyrelsens vurdering, at for at en sådan forelæggelse kan ske med et tilfredsstillende resultat skal mindst 200 virksomheder være omfattet af lovforslaget, da det ellers er vanskeligt at finde et tilfredsstillende antal virksomheder til fokuspanelet.

Det vurderes ikke, at afgiften på industrielle drivhusgasser vil omfatte 200 virksomheder eller flere. Derfor har Skatteministeriet lavet en ekspertvurdering af de administrative konsekvenser for virksomhederne.

Yderligere vil virksomheder, der søger godtgørelse for afgiften ved anvendelse af industrielle drivhusgasser i ikke-afgiftspligtige varer, samt ikke-registrerede virksomheder, som eksporterer afgiftspligtige varer, blive berørt af afgiften.

En ekspertvurdering defineres som ressortministeriets kvalificerede skøn. Dette skøn kan udarbejdes med baggrund i statistikker, erfaringer eller dialog med relevante parter.

Med baggrund i antal virksomheder, der tidligere var omfattet af afgiften på CFC, og erfaringer fra andre afgifter, har Skatteministeriet foretaget en vurdering af de administrative konsekvenser for virksomhederne og antal virksomheder, som vil blive omfattet. Denne vurdering fremgik af et lovudkast, som har været sendt i høring hos en række berørte brancher og virksomheder.

• Virksomheder, der fremstiller eller importerer stofferne HFC, PFC eller SF₆ skal registreres ved de statslige told- og skattemyndigheder, samt foretage en lageropgørelse af de afgiftspligtige stoffer. Registreringen sker ved en anmeldelse til den lokale told- og skatteregion, typisk ved udfyldelse af en blanket. Lageropgørelse foregår ved en opgørelse af mængden af HFC, PFC eller SF₆, som virksomheden har på lager. Mængden af HFC, PFC eller SF₆ vil ofte fremgå af virksomhedens regnskaber. Der skal ikke foretages en lageropgørelse af afgiftspligtige stoffer, der anvendes i andre produkter, f.eks. kølemiddel, som allerede er påfyldt et køleskab.

• Ikke-registrerede virksomheder, som har stofferne HFC, PFC eller SF₆ på lager, skal foretage en lageropgørelse ved afgiftens ikrafttrædelse og indbetale afgiften af stofferne. Der skal ikke foretages en lageropgørelse af afgiftspligtige stoffer, der anvendes i andre produkter, f.eks. kølemiddel, som allerede er påfyldt et køleskab. I lageropgørelse skal kun indgå stoffer, som er indkøbt efter lovens fremsættelse.

• Varemodtagere, der importerer varer omfattet af bilag 1, skal anmeldes til de statslige told- og skattemyndigheder som varemodtagere. Anmeldelsen sker ved registrering hos den lokale told- og skatteregion.

• Der vil være engangsbyrder forbundet med ændringer i edb-anlæg til beregning af afgiften.

• Registrerede virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige mængde månedligt og indbetale afgiften.

• For ikke-registrerede virksomheder, der er anmeldt hos told- og skattestyrelsen, skal der svares afgift ved modtagelse af varer, der er omfattet af afgiften, fra udlandet. Der skal indsendes en opgørelse og indbetales månedligt. Afgiften opgøres på baggrund af det faktiske indhold af gasser, kendes det faktiske indhold ikke kan der svares afgift en sats fastsat i en tabel.

• Virksomheder, der ikke er registreret og ikke modtager varer omfattet af bilag 1 fra udlandet, vil kun modtage varer, hvoraf der er svaret afgift. Disse virksomheder skal således hverken lave opgørelser, indberetninger eller indbetalinger til de statslige told- og skattemyndigheder.

• Virksomheder kan modtage godtgørelse for betalt afgift ved eksport af stoffer, også for afgiften for stoffer der er påfyldt andre varer. Der gives endvidere godtgørelse for afgiften for stoffer, som er anvendt i varer, der ikke er omfattet af bilag 1. Antallet af virksomheder, der kan modtage godtgørelse og som ikke er registrerede eller anmeldte som varemodtagere, er vanskeligt at bestemme. Der er dog tale om en frivillig ordning.

• Virksomheder, der anvender industrielle drivhusgasser i produktionen af varer, der ikke er omfattet af bilaget i loven, og udelukkende producerer varer, der ikke er omfattet af bilaget, kan efter godkendelse hos de lokale told- og skattemyndigheder opnå tilladelse til at modtage industrielle drivhusgasser fra udlandet eller fra registrerede virksomheder uden, at der skal svares afgift. Disse virksomheder skal således ikke efterfølgende søge godtgørelse for afgiften.

• Virksomheder, der ønsker godtgørelse ved eksport af varer omfattet af afgiften, skal have kendskab til det faktiske indhold af industrielle drivhusgasser i varerne. Der er ikke tale om, at der skal ske en måling af de enkelte varer, men det må formodes, at mængden er kendt enten fra tidligere udlevering eller fra kendskab til produktionen. Det samme princip er gældende for virksomheder, der ønsker godtgørelse for afgiften for gasser, der er indeholdt i varer, der ikke er omfattet af afgiften.

Der skal som udgangspunkt svares afgift af alle industrielle drivhusgasser uafhængigt af anvendelsen. Der gives godtgørelse for industrielle drivhusgasser, der er anvendt i produkter, der ikke er omfattet af afgiften. Dette princip er også kendt fra energiafgifter og vandafgiften, men indgår ikke i samme omfang i andre grønne afgifter.

Der gives endvidere godtgørelse ved eksport af alle industrielle drivhusgasser, der indgår i produkter, som er omfattet af afgiften. Dette afviger ikke fra andre afgifter. Der gives kun godtgørelse for det faktiske indhold af industrielle drivhusgasser ved eksport. Det faktiske indhold kan ikke umiddelbart bestemmes ved at betragte produktet. Det vurderes imidlertid, at størstedelen af eksporten af produkter, der er omfattet afgiften, vil blive foretaget af producenter, som har kendskab til de faktiske indhold af industrielle drivhusgasser.

Ved import af varer omfattet af afgiften kan der svares afgift efter det faktiske indhold, hvis denne oplysning er tilgængelig ud fra en leverandørerklæring eller andet, ellers kan der svares afgift efter en fastsat tabelværdi ved import.

Administrationen ved import og eksport af afgiftspligtige varer er tungere end administrationen af en regulær stykafgift, da opgørelsen sker efter det faktiske indhold, med mindre tabelsatsen anvendes.

Gennemførelsen af lovforslaget om afgift på de industrielle drivhusgasser skønnes at medføre engangsudgifter på 0,7 mill. kr. til information og tilretning af edb-systemer.

Derudover skønnes lovforslaget kun at medføre en mindre administrativ belastning af Told og Skat.

De pågældende industrielle drivhusgasser produceres ikke i Danmark, hvilket har givet anledning til at gennemgå afgiften i forhold til EU-retten. Afgiften er et led i en generel intern afgiftsordning, der systematisk og efter objektive kriterier anvendes på visse industrielle drivhusgasser og visse produkter indeholdende de pågældende gasser, uanset stoffets og produktets oprindelse.

Lovforslaget vil blive notificeret efter Direktiv 98/34/EF (Informationsproceduredirektivet) som ændret ved Direktiv 98/48/EF.

¹⁾ Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med EuropaParlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet) som ændret ved direktiv 98/48/EF.