L 67 (som fremsat): Forslag til lov om amtskommunernes overtagelse af de statslige ejerandele i privatbanerne.

til

� 1. Trafikministeren bemyndiges til i overensstemmelse med aftale af 5. april 2000 mellem regeringen, Amtsr�dsforeningen og Hovedstadens Udviklingsr�d at overdrage de staten tilh�rende aktier i privatbaneaktieselskaber til vedkommende amtsr�d og Hovedstadens Udviklingsr�d.

� 2. Banestr�kningen Hiller�d-Snekkersten (Lille Nord) overdrages i overensstemmelse med aftale af 3. maj 2000 mellem regeringen og Hovedstadens Udviklingsr�d til Hovedstadens Udviklingsr�d.

Stk. 2. Tinglysningsm�ssig registrering af Hovedstadens Udviklingsr�ds rettigheder og adkomstforhold kan ske p� grundlag af denne lov uden erl�ggelse af afgifter og gebyrer.

Stk. 3. S�fremt regelm�ssig passagertrafik oph�rer p� banestr�kningen Hiller�d-Snekkersten, har staten ret til vederlagsfrit at overtage jernbaneinfrastrukturen med tilh�rende arealer, stationsbygninger m.v.

Stk. 4. Statens ret til overtagelse af jernbaneinfrastruktur efter stk. 3 har gyldighed mod enhver uden tinglysning.

� 3. I lov om den lokale og regionale kollektive personbefordring uden for hovedstadsomr�det, jf. lovbekendtg�relse nr. 493 af 16. juni 1995, som �ndret ved � 10 i lov nr. 1230 af 27. december 1996, � 35 i lov nr. 289 af 18. maj 1998 og � 3 i lov nr. 399 af 2. juni 1999, foretages f�lgende �ndring:

1. Efter � 6 inds�ttes i kapitel 4:

�� 6 a. Amtsr�det kan

Stk. 2. Trafikministeren kan fasts�tte n�rmere regler om ud�velsen af amtsr�dets bef�jelser efter stk. 1. Amtsr�det kan beslutte helt eller delvist at overlade sine bef�jelser efter stk. 1 til det i � 4, stk. 3, n�vnte udvalg.

� 6 b. Aktieselskaber, der udf�rer jernbanedrift i henhold til koncession udstedt i medf�r af anl�gsloven for den p�g�ldende jernbane (privatbane), st�r under amtsr�dets �konomiske og administrative tilsyn og er forpligtet til at meddele amtsr�det enhver oplysning om selskabets forhold, som amtsr�det m�tte forlange. Aktieselskabernes vedt�gter og �ndringer i disse skal godkendes af amtsr�det. S�fremt flere myndigheder m�tte v�re kompetente efter 1. og 2. pkt., afg�r trafikministeren efter anmodning, hvordan tilsynet skal ud�ves.

Stk. 2. I selskaber, der alene ud�ver virksomhed som n�vnt i stk. 1 eller anden jernbanetrafik udf�rt som offentlig service, kan et amtsr�d ud�ve bestemmende indflydelse. Et amtsr�d kan ligeledes ud�ve bestemmende indflydelse i et selskab, der inden for amtet udf�rer anden virksomhed i tilknytning til jernbanedrift. S�fremt et amtsr�d opn�r bestemmende indflydelse i et selskab, der ikke udelukkende udf�rer den i 1. og 2. pkt. n�vnte virksomhed, skal aktiviteterne i selskabet og i andre selskaber, som det p�g�ldende selskab kontrollerer, eller amtsr�dets deltagelse heri inden for rimelig tid efter den erhvervelse, der giver bestemmende indflydelse, tilpasses s�ledes, at amtsr�dets fremtidige deltagelse er i overensstemmelse med 1. og 2. pkt.

Stk. 3. Amtsr�det kan yde selskaber som n�vnt i stk. 1 st�tte til anl�g og drift omfattet af koncessionen. Amtsr�det kan beslutte at overlade det i � 4, stk. 3, n�vnte udvalg sine bef�jelser til at yde st�tte, og i s� fald ud�ves tilsynet efter stk. 1 af udvalget. Amtsr�det betaler udgifter til pension i de i stk. 1 n�vnte selskaber.

Stk. 4. Et selskab som n�vnt i stk. 1 kan beslutte at overdrage den selskabet tilh�rende jernbaneinfrastruktur til vedkommende amtsr�d eller til tredjemand.

Stk. 5. Trafikministeren kan tillade, at et selskab som n�vnt i stk. 1 driver jernbanevirksomhed uden for de str�kninger, hvortil selskabet har koncession.

� 6 c. � 6 b finder tilsvarende anvendelse for banestr�kningen H�ng-Slagelse.�

� 4. I lov om hovedstadsomr�dets kollektive persontrafik, jf. lovbekendtg�relse nr. 492 af 16. juni 1995, som �ndret ved � 9 i lov nr. 1230 af 27. december 1996, � 34 i lov nr. 289 af 18. maj 1998, � 12 i lov nr. 355 af 2. juni 1999 og � 2 i lov nr. 399 af 2. juni 1999, foretages f�lgende �ndring:

1. Efter � 4 inds�ttes:

�� 4 a. Hovedstadens Udviklingsr�d kan

Stk. 2. Trafikministeren kan fasts�tte n�rmere regler om ud�velsen af Hovedstadens Udviklingsr�ds bef�jelser efter stk. 1.

� 4 b. Aktieselskaber, der udf�rer jernbanedrift i henhold til koncession udstedt i medf�r af anl�gsloven for den p�g�ldende jernbane (privatbane), st�r under Hovedstadens Udviklingsr�ds �konomiske og administrative tilsyn og er forpligtet til at meddele Hovedstadens Udviklingsr�d enhver oplysning om selskabets forhold, som r�det m�tte forlange. Aktieselskabernes vedt�gter og �ndringer i disse skal godkendes af Hovedstadens Udviklingsr�d.

Stk. 2. Hovedstadens Udviklingsr�d kan yde selskaber som n�vnt i stk. 1 st�tte til anl�g og drift omfattet af koncessionen. Hovedstadens Udviklingsr�d betaler udgifter til pension i de i stk. 1 n�vnte selskaber.

Stk. 3. Et selskab som n�vnt i stk. 1 kan beslutte at overdrage den selskabet tilh�rende jernbaneinfrastruktur til Hovedstadens Udviklingsr�d eller til tredjemand.

Stk. 4. Trafikministeren kan tillade, at et selskab som n�vnt i stk. 1 driver jernbanevirksomhed uden for de str�kninger, hvortil selskabet har koncession.�

� 5. I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtg�relse nr. 810 af 28. oktober 1999, foretages f�lgende �ndring:

1. I � 67, stk. 1, 2. pkt., inds�ttes efter �lov om havne�: �, samt tjenestemandslignende ansatte ved privatbanerne�.

� 6. I lov om en kommunal tjenestemandsret, jf. lovbekendtg�relse nr. 27 af 18. januar 2000, foretages f�lgende �ndringer:

1. I � 2, stk. 1, 2. pkt., inds�ttes efter �Hovedstadens Sygehusf�llesskab�: �samt ved privatbaner�.

2. I � 2, stk. 3, inds�ttes som nr. 4:

3. I � 3, stk. 4, 1. pkt., inds�ttes efter �Hovedstadens Sygehusf�llesskab�: �, privatbaner�.

4. I � 4, stk. 1, 1. pkt., inds�ttes efter �Hovedstadens Sygehusf�llesskab�: �samt privatbaner�.

5. I � 4, stk. 1, 2. pkt., inds�ttes efter �Hovedstadens Sygehusf�llesskab�: �, privatbaner�.

6. I � 4, stk. 2, inds�ttes efter �kommunalbestyrelse,�: �privatbane,�.

� 7. I lov nr. 39 af 31. marts 1874 om en Jernbane fra Vemb Station til Lemvig eller dens Havn foretages f�lgende �ndring:

1. I � 3 udg�r: �6,�.

� 8. I lov nr. 59 af 12. maj 1882 om Meddelelse af Koncession paa Anl�g og Benyttelse af en Jernbane fra Hou Havn over Odder til et Punkt paa Statsbanen mellem Skanderborg og Aarhus foretages f�lgende �ndring:

1. I � 3 �ndres ��� 4, 5 og 6� til: ��� 4 og 5�.

� 9. Loven tr�der i kraft den 1. januar 2001.

Stk. 2. Samtidig oph�ves f�lgende love og bestemmelser:

Stk. 3. Trafikministeren bemyndiges til at oph�ve bestemmelser i koncessioner (privatbaneeneretsbevillinger), som er i modstrid med Danmarks internationale forpligtelser, eller som ikke er tidssvarende.

� 10. Adgangen for koncessionshavere til at drive jernbanevirksomhed ber�res ikke af, at de hidtidige koncessioner udl�ber, forudsat lovgivningens �vrige betingelser for at drive virksomheden er opfyldt.

Stk. 2. Jernbaner, der indtil lovens ikrafttr�den har v�ret drevet i henhold til koncession, anses fortsat for omfattet af lovgivningens bestemmelser om privatbaner uanset koncessionens udl�b.

Stk. 3. Ved udl�b af koncessioner forbliver bestemmelser om ret for staten til at overtage den p�g�ldende jernbaneinfrastruktur i kraft, s� l�nge der drives regelm�ssig passagertrafik p� den p�g�ldende str�kning og indtil et �r efter meddelelse til trafikministeren om oph�r af s�dan drift.

� 11. Ved anvendelse af bestemmelser i lov eller koncession om ret for staten til at overtage privatbaners infrastruktur skal tilskud ydet af det offentlige til de p�g�ldende privatbaners drift eller anl�g efter den 1. januar 2001 ikke medregnes som indt�gt for de p�g�ldende privatbaner ved opg�relse af anl�ggenes nettoudbytte eller ved beregning af v�rdien af aktierne i selskaberne. Tilsvarende skal der bortses fra et eventuelt tilskudselement i betaling ydet af det offentlige i henhold til kontrakt om udf�relse af trafik som offentlig service.

Stk. 2. Bestemmelser i lov eller koncession om ret for staten til at overtage privatbaners infrastruktur har gyldighed mod enhver uden tinglysning.

Som led i finanslovsaftalen om trafik af 26. november 1999 mellem regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre), SF og Enhedslisten er der den 5. april og 3. maj 2000 indg�et aftaler mellem regeringen og Amtsr�dsforeningen og Hovedstadens Udviklingsr�d (HUR) om overdragelse af statens ejerandele i privatbanerne samt Lille Nord. Dette lovforslag udm�nter de indg�ede aftaler.

De fleste privatbaner er mere end hundrede �r gamle og blev i sin tid etableret ved en anl�gslov kombineret med en koncession. Banerne blev anlagt af private aktieselskaber, men i vid udstr�kning med offentlig deltagelse i anl�ggenes finansiering. Statens aktier i selskaberne hidr�rer prim�rt fra disse indskud.

P� et tidspunkt var der omtrent 70 privatbaner i Danmark, men de fleste af disse er i dag nedlagt eller sammenlagt med DSB, s�ledes at der i dag er 13 privatbaner tilbage. De fordeler sig med fem i Jylland, en p� Lolland og syv p� Sj�lland, jf. figur 1.

I 1999 producerede privatbanerne 7,5 mio. togkilometer og 204,9 mio. passagerkilometer. Det svarer til ca. 12 pct. af den samlede antal k�rte togpassagerkilometer og ca. 4 pct. af det samlede passagertransportarbejde med jernbane.

Uanset opland, standsningsm�nster og l�ngde sk�nnes banerne at have nogenlunde ens sammens�tning af passagerer med hensyn til rejseform�l. Som gennemsnit sk�nnes gruppen af passagerer til arbejde eller uddannelse at udg�re omkring 65 pct., indk�bs- og fritidsrejsende omkring 25 pct. og rejsende med andre form�l omkring 10 pct.

Privatbanernes v�sentligste funktion er at betjene banernes opland og lokalsamfund. En del af banerne har n�rmest karakter af at v�re n�rbane for en st�rre k�bstad og dens forst�der. Den overvejende del af rejseaktiviteterne p� privatbanerne foreg�r da ogs� inden for den lokale str�kning.

Derudover indg�r alle 13 privatbaner som led i den regionale trafikbetjening i de respektive egne af landet og er t�t koordineret med de �vrige regionale/lokale transportformer. S�ledes har alle banerne forbindelser til lokale eller regionale busruter, mens fire baner p� Sj�lland tillige har forbindelse til S-togsnettet.

Endvidere fungerer stort set alle privatbanerne som tilbringere til DSB�s fjerntrafiksystem og er dermed en del af det landsd�kkende skinneb�rne trafiksystem, idet privatbanerne � med undtagelse af tre � alle har forbindelse til en DSB-station, hvorfra der afg�r regionale tog eller Intercitytog. Det sk�nnes, at omkring 20 pct. af det samlede antal rejsende rejser videre med DSB.

Endelig har en r�kke baner forbindelse til f�rgeruter med indenlandsk eller udenlandsk anl�bshavn.

I 1999 havde privatbanerne et driftsunderskud p� 124,2 mio. kr. og investeringer p� 76,9 mio. kr. Banernes driftsunderskud og investeringer har indtil nu v�ret d�kket af staten med 70 pct., medens i de banerne interesserede amtskommuner og kommuner har d�kket resten.

Den foresl�ede bestemmelse giver trafikministeren bemyndigelse til at overdrage de staten tilh�rende aktier i 12 af de 13 privatbaneselskaber til de respektive amtsr�d i de amter, hvor banerne er beliggende, samt til Hovedstadens Udviklingsr�d.

Overdragelsen sker vederlagsfrit. De n�rmere vilk�r for overdragelsen, som er aftalt mellem staten og Amtsr�dsforeningen, foruds�ttes overf�rt til retligt bindende aftaler mellem staten og hvert af de ber�rte amtsr�d. I disse aftaler foruds�ttes optaget bestemmelser om driftspligt i overgangsperioden, vilk�rene for fremtidige tilskud til drift og investeringer, herunder tilbagebetaling og omfordeling af tilskud i tilf�lde af nedl�ggelse af baner, samt statens krav p� andel i provenuet i tilf�lde af videresalg af aktier eller salg af privatbaneselskabernes aktiver. Der henvises til afsnit 6 i de almindelige bem�rkninger. Med Hovedstadens Udviklingsr�d foruds�ttes indg�et en tilsvarende aftale, som tillige skal omfatte Lille Nord, jf. lovforslagets � 2.

Staten er ikke aktion�r i A/S Hads-Ning-Herreders Jernbane (Odderbanen), men der foruds�ttes tillige indg�et en aftale med �rhus Amtsr�d om vilk�rene for den drifts- og investeringsst�tte, som amtskommunen efter aftalen fremover vil modtage fra staten til denne bane.

�stbanen er beliggende delvis i Storstr�ms Amt, delvis i Roskilde Amt (Hovedstadens Udviklingsr�d). Statens aktier foruds�ttes som udgangspunkt overdraget til Storstr�ms Amtskommune og Hovedstadens Udviklingsr�d i samme forhold, som hidtil har v�ret g�ldende for fordelingen mellem de to parter af udgifterne til jernbanedriften, men s�fremt parterne i enighed m�tte frems�tte �nske om en anden fordeling, foruds�ttes et s�dant �nske im�dekommet.

Den mellem Hovedstadens Udviklingsr�d og staten indg�ede aftale indeb�rer, at Hovedstadens Udviklingsr�d overtager ansvaret for tilrettel�ggelse og indk�b af togtrafik p� linien Hiller�d-Helsing�r (Lille Nord) og i den forbindelse overtager ejendomsretten til den infrastruktur, der s�rligt er knyttet til denne linie, jf. bilag 1.

Med den foresl�ede bestemmelse gives der bemyndigelse til, at staten overdrager jernbaneinfrastrukturen til Hovedstadens Udviklingsr�d. Overdragelsen omfatter sporanl�g, stationer m.v. p� str�kningen mellem Hiller�d og Snekkersten. Stationerne i de to byer samt str�kningen mellem Snekkersten og Helsing�r forbliver DSB og Banestyrelsens ejendom.

Anl�gget foruds�ttes overdraget i den stand, hvori det forefindes, og med de pligter og rettigheder, hvormed det har tilh�rt Banestyrelsen og DSB.

Under hensyn til, at de matrikul�re forhold i forbindelse med Lille Nord p� linie med andre gamle jernbanestr�kninger er ganske komplicerede, og idet der er tale om en st�rre samlet overdragelse fra statsligt til amtskommunalt regi, foresl�s det i stk. 2 for at forenkle overdragelsen mest muligt, at tinglysning af overdragelsen kan ske direkte p� grundlag af loven, og at overdragelsen fritages for afgifter og gebyrer.

De foresl�ede stk. 3 og 4 indeb�rer, at der forbeholdes staten ret til at overtage infrastrukturen i tilf�lde af permanent nedl�ggelse af banebetjeningen p� Lille Nord svarende til den ret, der efter de oprindelige anl�gslove forbeholdes staten i forhold til privatbanernes infrastruktur, og som er omtalt under bem�rkningerne til lovforslagets �� 7-11.

Efter bestemmelsen har staten ret til at overtage banestr�kningen, s�fremt regelm�ssig passagertrafik oph�rer. Dette forst�s s�ledes, at der ikke efter g�ldende k�replaner er passagertogtrafik til r�dighed for offentligheden p� den p�g�ldende str�kning.

Statens adgang til at overtage infrastrukturen omfatter skinnenettet med tilh�rende stationer, kontrolanl�g og andre til driften h�rende installationer m.v. samt de p�g�ldende arealer.

Statens ret kan g�res g�ldende uanset �ndringer i ejerforholdet i tiden, indtil statens overtagelse m�tte blive aktuel, idet det foresl�s, at retten uden tinglysning har gyldighed mod enhver.

Anl�g og arealer overtages i den stand, hvori de forefindes ved driftens oph�r. Ejeren er s�ledes ikke berettiget til at demontere eller p� anden m�de g�re infrastrukturen uanvendelig. Omvendt p�hviler der heller ikke efter bestemmelsen ejeren nogen forpligtelse til istands�ttelse af anl�gget eller oprensning af sporarealer m.v. inden en eventuel overdragelse til staten. Bestemmelsen er ikke til hinder for afh�ndelse af arealer, stationsbygninger m.v., der ikke er n�dvendige i forbindelse med fortsat jernbanedrift p� str�kningen.

Til nr. 1

Med de foresl�ede bestemmelser fastl�gges i lov om den lokale og regionale kollektive personbefordring uden for hovedstadsomr�det rammerne for amtskommunernes fremtidige engagement i jernbanedriften p� grundlag af regeringens aftale af 5. april 2000 med Amtsr�dsforeningen.

Amtsr�dene f�r med forslaget en funktion som trafikk�bere i forhold til lokal og regional togtrafik p� linie med og ved siden af Trafikministeriets rolle som trafikk�ber efter lov om jernbanevirksomhed m.v. Endvidere bliver amtsr�dene infrastrukturforvaltere i forhold til jernbaneinfrastruktur, som amtsr�dene enten selv ejer eller efter aftale med ejeren forvalter. Endelig kan amtsr�d deltage i selskaber, der udf�rer jernbanevirksomhed m.v. Disse generelle opgaver, der eventuelt kan overlades til et amtsligt trafikselskab, f�lger af den foresl�ede � 6 a.

I � 6 b fastl�gges amtskommunernes forhold til de eksisterende privatbaner, idet amtsr�dene efter aftalen overtager statens funktioner i forhold til privatbanerne, s�vel som tilsynsmyndighed som aktion�r i selskaberne. Endvidere reguleres det fremtidige forhold mellem privatbanerne og staten.

Bestemmelserne angiver udt�mmende amtsr�denes fremtidige virke inden for jernbanevirksomhed. Det er s�ledes f.eks. hensigten, at en amtskommune ikke selv skal kunne drive jernbanevirksomhed.

En r�kke prim�rkommuner ejer aktier i privatbaneselskaber. Disse aktiebesiddelser vil ogs� fremover kunne opretholdes, s�fremt de p�g�ldende kommuner �nsker det.

Lovforslaget indeb�rer, at de hidtidige forpligtelser for kommuner til at yde st�tte til privatbanerne bortfalder. Der vil s�ledes ikke v�re nogen s�rlig anledning til, at kommuner fremover engagerer sig i jernbanedrift, men dette sp�rgsm�l er ikke tilsigtet reguleret med lovforslaget. Kommunal deltagelse i jernbanevirksomhed vil derfor i givet fald skulle ske inden for rammerne af de almindelige regler om kommunalfuldmagten.

� 6 c vedr�rer alene banestr�kningen H�ng-Slagelse, der drives som en privatbanestr�kning, men som ikke er omfattet af nogen koncessesion.

Bestemmelsen fastl�gger i stk. 1 tre funktioner i forbindelse med jernbanedrift, som amtskommunerne kan v�lge at ud�ve.

Efter nr. 1 kan amtsr�det indg� kontrakter med jernbanevirksomheder om mod betaling at udf�re passagertrafik som offentlig service, jf. herved � 8 i lov om jernbanevirksomhed m.v. Der kan v�re tale om forhandlet eller udbudt passagertrafik.

Bestemmelsen fastsl�r en adgang for amtsr�det til som trafikk�ber at supplere den jernbanepassagertrafik, der stilles til r�dighed for brugerne af den kollektive trafik i amtet. Der gives derimod ikke med denne regel amtsr�det nogen bef�jelser til at r�de over jernbanenettet i amtet eller disponere over privatbaneselskabernes rullende materiel.

Den, som amtsr�det �nsker at indg� kontrakt med, m� selv skaffe sig de forn�dne tilladelser og godkendelser efter lov om jernbanesikkerhed og lov om jernbanevirksomhed m.v., herunder tildeling af kanaler til den �nskede trafik fra vedkommende infrastrukturforvalter, hvis denne ikke er amtsr�det selv.

Amtsr�det fastl�gger de n�rmere rammer for trafikk�bet.

Hvis der f.eks. er tale om at udbyde trafikbetjeningen p� en str�kning, der hidtil har v�ret betjent af et privatbaneselskab, kan det v�re aktuelt at fasts�tte som vilk�r i forbindelse med udbudet, at eksisterende rullende materiel skal benyttes af eller overtages af den vindende tilbudsgiver. Dette vil i givet fald skulle v�re fastlagt ved forudg�ende aftale med privatbaneselskabet.

Det skal bem�rkes, at bestemmelsen i nr. 1 alene vedr�rer egentlige k�bsaftaler, hvor en operat�r mod betaling stiller en vis m�ngde jernbanetrafik til r�dighed.

Der er s�ledes ikke efter denne bestemmelse mulighed for, at amtskommunen kan engagere sig p� anden m�de i forhold til operat�ren end ved betaling for den p�g�ldende transportydelse. Der kan s�ledes ikke fra amtskommunens side ydes drifts- eller anl�gsst�tte � hverken i form af tilskud, garantistillelse, el.lign. S�dan st�tte kan alene meddeles inden for rammerne af den foresl�ede � 6 b, stk. 3.

Det kan derfor eventuelt v�re hensigtsm�ssigt, at et amtsr�d selv anskaffer rullende materiel og udbyder jernbanevirksomheden som driften p� en given str�kning med det p�g�ldende materiel, eller det kan v�re hensigtsm�ssigt, at et amtsr�d overtager et privatbaneselskabs infrastruktur.

I henhold til det foresl�ede nr. 2 kan amtsr�det s�ledes fungere som infrastrukturforvalter efter reglerne herom i lov om jernbanevirksomhed m.v. Denne funktion omfatter f�rst og fremmest ansvaret for infrastrukturens vedligeholdelse samt muligheden for mod betaling at tildele ledig infrastrukturkapacitet (kanaler) til jernbanevirksomheder.

Opn�else af status som infrastrukturforvalter foruds�tter, at det p�g�ldende amtsr�d erhverver ejendomsretten til jernbaneinfrastruktur, f.eks. fra et privatbaneselskab, jf. det foresl�ede � 6 b, stk. 4, eller det p� anden m�de ved aftale skaffer sig adgang til at r�de over infrastruktur.

Endelig gives der med nr. 3 amtsr�det en generel adgang til at deltage uden bestemmende indflydelse i selskaber, der forvalter jernbaneinfrastruktur eller driver jernbanevirksomhed, herunder virksomhed uden for det p�g�ldende amt. For s� vidt ang�r muligheden for med bestemmende indflydelse at deltage i selskaber, der ud�ver jernbanevirksomhed m.v., henvises til det foresl�ede � 6 b, stk. 2, med tilh�rende bem�rkninger.

Adgangen til deltagelse efter nr. 3 omfatter selskaber, der forvalter jernbaneinfrastruktur, driver jernbanevirksomhed eller udf�rer anden virksomhed i tilknytning til jernbanedrift.

Ved jernbanevirksomhed forst�s selve udf�relsen af personbefordring eller godstransport ad jernbane.

Med anden virksomhed i tilknytning til jernbanedrift haves s�rligt den mulighed for �je, at amtsr�det for at medvirke til den forn�dne finansiering �nsker at deltage i et materielselskab, der udlejer jernbanemateriel til jernbanevirksomheder. Bestemmelsen omfatter ikke selskaber, hvis virksomhed ikke er specifikt knyttet til jernbanedrift. Reng�ring, catering o.lign. falder s�ledes udenfor.

For at give de i forvejen vanskeligt stillede jernbanevirksomheder optimale udviklingsmuligheder er der ikke fundet anledning til at foresl�, at de n�vnte selskaber med amtskommunal deltagelse i deres virke skulle v�re begr�nset til det eller de p�g�ldende amter.

Disse muligheder gives amtsr�dene for at give dem bedst mulig adgang til at medvirke til at sikre en hensigtsm�ssig udvikling af lokal og regional jernbanetrafik.

Det foresl�s i stk. 2, at der gives ministeren bemyndigelse til at fasts�tte n�rmere regler om ud�velsen af amtsr�dets bef�jelser efter stk. 1. Det er prim�rt hensigten p� denne baggrund at fasts�tte forskrifter, der sikrer, at de generelle regler om funktionerne som trafikk�ber og infrastrukturforvalter i lov om jernbanevirksomhed m.v. f�lges, men med den tilpasning, som indpasningen i amtskommunernes styreform tilsiger. Der vil f.eks. v�re behov for at fasts�tte n�rmere regler om, hvilken fremgangsm�de der skal f�lges ved udbud af trafik udf�rt som offentlig service. Det foruds�ttes her fastsat, at i de tilf�lde, hvor der iv�rks�ttes udbud, skal det ske efter EU�s udbudsregler.

Der henvises tillige til det samtidig med dette lovforslag fremsatte forslag til �ndring af lov om jernbanevirksomhed m.v. (Jernbaneinfrastrukturforvaltning m.v.).

Det bem�rkes, at det foresl�ede � 6 a alene giver amtsr�dene en r�kke muligheder for at agere inden for jernbaneomr�det. Bestemmelsen p�l�gger ingen pligter for amtsr�dene, og der vil ikke med bemyndigelsen i stk. 2 blive tale om nogen adgang til at p�l�gge amtsr�dene nye opgaver.

Det foresl�s endelig i stk. 2, 2. pkt., at amtsr�det f�r bemyndigelse til helt eller delvist at henl�gge sine opgaver p� jernbaneomr�det til et amtsligt trafikselskab.

Med bestemmelsen fastl�gges de fremtidige rammer for de jernbanevirksomheder, der er omfattet af den g�ldende lov om privatbanerne, dvs. de 13 privatbaneselskaber, der er omfattet af en koncession eller eneretsbevilling udstedt i medf�r af en anl�gslov, og som er opregnet i afsnit 3 i de almindelige bem�rkninger til lovforslaget.

Der er s�ledes ikke efter forslaget mulighed for at bringe bestemmelsen i anvendelse i forhold til andre jernbanevirksomheder.

Derimod er det ikke hensigten med bestemmelsen at fastfryse den nuv�rende struktur med 13 aktieselskaber, som hver ejer en eller flere jernbanestr�kninger, som de driver jernbanevirksomhed p�.

Der vil s�ledes v�re mulighed for i overensstemmelse med moderne principper for jernbanedrift at udskille ejendomsretten til infrastrukturen og driften heraf fra selve jernbanevirksomheden. Derudover kan det v�re aktuelt at opsplitte jernbanevirksomheden yderligere i et operat�rselskab og et materielselskab, der udlejer det rullende materiel til operat�rselskabet. I tilf�lde af s�danne opsplitninger bevarer alene det selskab, der udf�rer jernbanetrafikken p� den str�kning, hvortil der oprindelig er givet koncession, sin status efter bestemmelsen, jf. dog bem�rkningerne til lovforslagets �� 7-11 vedr�rende statens ret til overtagelse af infrastrukturen.

Tilsvarende skal der v�re mulighed for at fusionere to eller flere af de eksisterende privatbaneselskaber. I s� fald finder bestemmelsen anvendelse i forhold til det selskab, der opst�r ved fusionen.

Stk. 1 indeb�rer, at amtsr�det overtager statens tilsynsfunktioner efter � 2, stk. 1 og 2, i lov om privatbanerne i forhold til banevirksomheder, der udf�rer jernbanetrafik i henhold til koncession, dvs. de nuv�rende privatbaner.

Efter almindelige kommunalretlige regler p�hviler det en amtskommune at f�re et vist l�bende tilsyn med selskaber, hvori amtskommunen deltager, eller som den yder st�tte til. Den foresl�ede bestemmelse p�l�gger ikke amtsr�det en tilsynspligt, der g�r ud over dette, men den giver amtsr�det mulighed for selv at fastl�gge, hvilken form for tilsyn der under hensyn til de lokale forhold m� anses for p�kr�vet og hensigtsm�ssigt.

For at sikre amtsr�det mulighed for fuld indseende med privatbaneselskabets forhold ogs� i de tilf�lde, hvor amtsr�det ikke har dominerende indflydelse i et selskab, foresl�s det, at der p�l�gges selskaberne en oplysningspligt i forhold til amtsr�det.

Tilsynet efter stk. 1 omfatter alene jernbanevirksomhed, der drives i henhold til koncession. Udf�relse af trafik i henhold til en aftale om trafikk�b efter den foresl�ede � 6 a, stk. 1, nr. 1, er s�ledes ikke omfattet af bestemmelsen, og dette g�lder uanset, om aftalen indg�s med det hidtidige privatbaneselskab eller med en anden jernbanevirksomhed. Det tilsyn, som der m�tte v�re behov for at ud�ve fra amtskommunens side i dennes egenskab af trafikk�ber, foruds�ttes fastlagt i kontrakten.

Tilsynsforpligtelsen kan overf�res til et eventuelt amtsligt trafikselskab, jf. det foresl�ede stk. 3.

Myndigheder, der yder tilskud til privatbaneselskaber, foruds�ttes som n�vnt at f�re tilsyn med disse selskabers virksomhed. Derudover er det som anf�rt ovenfor op til vedkommende amtsr�d selv at tage stilling til, hvilket tilsyn der er behov for. Der er p� denne baggrund ikke fundet anledning til at fasts�tte n�rmere regler om, hvordan tilsynet skal udf�res, s�fremt en privatbane drives i flere amter. Dette vil ved lovens ikrafttr�den v�re aktuelt i forhold til �stbanen, hvor s�vel Hovedstadens Udviklingsr�d som Storstr�ms Amtskommune har dele af banens infrastruktur inden for deres omr�de, og det kan i tilf�lde af fusioner blive aktuelt i forhold til andre baner. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan opst� behov for, at der i s�danne tilf�lde tr�ffes afg�relse om, hvordan tilsynet skal ud�ves, og der foresl�s derfor tillagt ministeren en bemyndigelse til efter anmodning at tr�ffe afg�relse herom. Det foruds�ttes, at anmodningen kan frems�ttes af en af de ber�rte myndigheder eller af det p�g�ldende privatbaneselskab.

Bestemmelsen i stk. 2 vedr�rer amtsr�denes rolle som aktion�rer i privatbaneselskaberne. Med overtagelse af statens aktiepost i selskaberne vil amtsr�dene i en r�kke tilf�lde blive ejere af mere end 50 pct. af aktiekapitalen og dermed opn� en position, hvor der kan ud�ves bestemmende indflydelse i selskaberne. Det m� endvidere forventes, at en r�kke kommuner vil �nske at overdrage deres aktier i privatbaneselskaber til amtsr�det.

Efter de almindelige kommunalretlige regler er kommuner og amtskommuner normalt afsk�ret fra at ud�ve bestemmende indflydelse i selskaber. Kommuner og amtskommuner kan med andre ord ikke henl�gge l�sningen af kommunale opgaver til et selskab og samtidig bevare r�digheden over dem.

Baggrunden herfor er, at kommunalbestyrelsens l�sning af kommunale opgaver b�r ske efter den kommunale styrelseslovs regler med de deri indeholdte procedurer og garantier og under det foreskrevne tilsyn.

Med den foresl�ede bestemmelse g�res der en undtagelse fra de almindelige kommunalretlige regler, s�ledes at amtskommunerne f�r mulighed for at ud�ve bestemmende indflydelse i privatbaneselskaberne.

Muligheden er begr�nset til selskaber, der alene ud�ver den virksomhed, hvortil der er givet koncession som n�vnt i stk. 1, eller anden jernbanetrafik udf�rt som offentlig service. S�fremt selve jernbanevirksomheden og infrastrukturforvaltningen adskilles, vil det efter bestemmelsen v�re muligt for amtskommunen at deltage i selskaber, der udf�rer begge former for jernbanedrift.

Det foresl�s videre i bestemmelsens 2. pkt., at der gives amtskommunen mulighed for med bestemmende indflydelse at deltage i et eventuelt materielselskab, hvadenten dette udskilles fra et privatbaneselskab eller etableres s�rskilt, men det foruds�ttes dog, at materielselskabet alene virker inden for det p�g�ldende amt. Der henvises i �vrigt til bem�rkningerne til den foresl�ede � 6 a, stk. 1, nr. 3.

S�fremt flere amtsr�d �nsker at deltage i et f�lles materielselskab, eventuelt sammen med Hovedstadens Udviklingsr�d, og dermed f� mulighed for at betjene jernbanevirksomheder i flere amter, foruds�ttes et s�dant selskab etableret p� en s�dan m�de, at der ikke er et enkelt amtsr�d, der ud�ver bestemmende indflydelse i selskabet.

Der gives ikke efter bestemmelsen mulighed for, at et selskab (herunder datterselskaber heraf), hvori et amtsr�d har bestemmende indflydelse, kan udf�re anden form for jernbanevirksomhed, dvs. fri passager- eller godstrafik, eller anden form for virksomhed.

S�fremt det p�g�ldende privatbaneselskab m�tte �nske at deltage i s�danne aktiviteter, vil den p�g�ldende virksomhed derfor skulle henl�gges til et selskab, som privatbaneselskabet ikke kontrollerer.

Allerede efter de g�ldende regler i privatbaneloven skal busdrift normalt v�re udskilt fra jernbanevirksomhed, jf. lovens � 5 a. Der er imidlertid ikke noget til hinder for, at der er tale om et 100 pct. ejet datterselskab.

Denne konstruktion vil ikke fremover v�re mulig. Privatbaneselskabets ejerandel i datterselskabet (eller eventuelt amtsr�dets ejerandel i privatbaneselskabet) vil i givet fald skulle nedbringes, s�ledes at der ikke l�ngere er tale om bestemmende indflydelse.

Med henblik p� disse situationer foresl�s i 3. pkt. en overgangsbestemmelse, som p�l�gger amtsr�det at s�rge for, at aktiviteterne i de selskaber, hvori amtsr�det erhverver bestemmende indflydelse, inden for rimelig tid bringes i overensstemmelse med bestemmelsen.

Det foruds�ttes, at amtsr�det uden un�digt ophold tager de forn�dne skridt, og at kravene til amtsr�dets deltagelse i selskaberne normalt er opfyldt inden for et �r, men det er af hensyn til amtsr�dets muligheder for at disponere p� en forretningsm�ssigt god m�de ikke fundet hensigtsm�ssigt at fasts�tte en absolut tidsfrist.

N�r det er fundet n�dvendigt at g�re disse s�regne undtagelser fra de almindelige kommunalretlige regler, skyldes det �nsket om fremover at f� l�st opgaven ikke blot uden for statens regi, men netop som en amtskommunal opgave. Hertil kommer, at privatbanerne p� grund af deres s�rlige karakter n�ppe ville kunne tiltr�kke investorer p� almindelige kommercielle vilk�r, og at det formentlig ville v�re vanskeligt for amtskommunerne at afs�tte aktierne til anden side, s�fremt der blev fastholdt et fuldst�ndigt forbud mod bestemmende indflydelse.

En spredning af statens aktier mellem flere offentlige ejere anses ikke som hensigtsm�ssig i bestr�belserne p� at sikre de bedste muligheder for udvikling af den regionale togtrafik.

Stk. 3 indeb�rer, at amtsr�dene overtager statens og prim�rkommunernes opgave efter � 3, stk. 1 og 2, i lov om privatbanerne med hensyn til at yde den til driften af privatbaneselskaberne n�dvendige st�tte. Amtsr�det kan v�lge at forts�tte med at d�kke banevirksomhedens driftsunderskud. Denne og anden form for direkte st�tte til jernbanevirksomheder kan efter bestemmelsen alene ydes til privatbaneselskaberne og alene for s� vidt ang�r den virksomhed, der er omfattet af koncessesionen. Det vil v�re en betingelse for at yde direkte st�tte til drift og anl�g, at den koncessionerede drift holdes regnskabsm�ssigt adskilt fra anden virksomhed, jf. � 7 i lov om jernbanevirksomhed m.v.

I stedet for at yde st�tte efter stk. 3 kan amtsr�det efter den foresl�ede � 6 a v�lge at indg� en aftale med privatbaneselskabet om k�b af trafik, eller amtsr�det kan v�lge at udbyde trafikken p� str�kningen, hvis det selv har overtaget infrastrukturen, jf. det foresl�ede � 6 b, stk. 4, eller hvis den er blevet �bnet for anden trafik end privatbaneselskabets egen. Uanset den valgte form er k�b af jernbanetrafik ikke undergivet de begr�nsninger, der efter stk. 3 g�lder for udbetaling af st�tte.

Amtsr�det kan beslutte at overlade det til det amtslige trafikselskab at yde st�tte til privatbaneselskabet. I s� fald overf�res tillige tilsynet i henhold til det foresl�ede stk. 1 til trafikselskabet.

Efter � 3, stk. 2, i lov om privatbanerne indg�r udgifter til pensioner til selskabernes tjenestemandsansatte medarbejdere ikke i opg�relsen af selskabernes driftsunderskud. Disse udgifter afholdes i deres helhed af staten med 85 pct. og af de ber�rte kommuner og amtskommuner med tilsammen 15 pct. Udgifterne til udbetaling af pensioner afholdes fremover fuldt ud af amtskommunerne, der efter aftalen med staten kompenseres for overtagelse af optjente pensionsrettigheder.

Det foruds�ttes, at amtskommunen som hidtil indbetaler pensionsbel�bene samlet til selskabet, og at dette forest�r udbetalingen til de enkelte pensionister. Amtsr�dets forpligtelse efter den foresl�ede bestemmelse g�lder imidlertid ikke alene i forhold til selskabet. Forpligtelsen til at udrede de optjente pensioner er ubetinget. Hvis f.eks. privatbaneselskabet oph�rer i forbindelse med, at banen nedl�gges eller overg�r til anden operat�r, vil det p�hvile amtskommunen at udbetale pensionen til pensionisterne.

Indbetaling af pensionsbidrag for overenskomstansatte medarbejdere er ikke omfattet af bestemmelsen, men afholdes som hidtil af privatbaneselskaberne selv i forbindelse med den almindelige drift.

Stk. 4 till�gger privatbaneselskabernes besluttende organer en adgang til at overdrage den selskabet tilh�rende jernbaneinfrastuktur til amtsr�det eller til tredjemand. Med bestemmelsen pr�ciseres det, at der skal v�re en adgang for privatbaneselskaberne til at udskille infrastrukturen fra selve jernbanevirksomheden uanset det forhold, at de i medf�r af de oprindelige anl�gslove udstedte koncessioner omfatter den samlede drift.

Der kan v�re endog betydelige omkostninger forbundet med vedligeholdelse af jernbaneinfrastruktur, og selv en vederlagsfri overdragelse vil dermed ikke n�dvendigvis v�re udtryk for nogen begunstigelse af modtageren. Hvilke n�rmere vilk�r, der kan fasts�ttes for en s�dan overdragelse, m� afh�nge af de konkrete omst�ndigheder.

Det foruds�ttes, at en eventuel overdragelse til amtsr�det sker i overensstemmelse med aktieselskabslovens regler om retshandler mellem et selskab og dettes aktion�rer.

Overdragelse af infrastrukturen til tredjemand kunne f.eks. v�re overdragelse til et selskab, eventuelt best�ende af flere amtskommuner, der vil drive jernbaneinfrastruktur i flere amter og dermed udnytte de stordriftsfordele, der m�tte v�re forbundet hermed.

Det skal bem�rkes, at det ikke er hensigten med bestemmelsen at give mulighed for ved overdragelse af infrastrukturen at begr�nse statens ret efter de oprindelige anl�gslove til overtagelse af infrastrukturen. Der henvises til bem�rkningerne til lovforslagets �� 7-11.

Ogs� rullende materiel kan af et privatbaneselskab afh�ndes til f.eks. amtsr�det eller til et materielselskab og s� lejes derfra. Der henvises herom til bem�rkningerne ovenfor.

Privatbanerne har efter den g�ldende lovgivning normalt ikke mulighed for at udf�re jernbanevirksomhed uden for de str�kninger, hvortil der er givet koncession. Med stk. 5 gives der ministeren bemyndigelse til at tillade selskaberne dette. Det foruds�ttes, at s�dan tilladelse fremover gives p� vilk�r af, at det p�g�ldende privatbaneselskab opgiver sin eneret til at drive jernbanevirksomhed p� den str�kning, hvortil selskabet har koncession. Dette kan ske enten ved at overdrage infrastrukturen til amtsr�det eller tredjemand, der s� som infrastrukturforvalter kan tildele andre operat�rer infrastrukturkapacitet, eller det kan ske ved, at selskabet selv som infrastrukturforvalter giver andre operat�rer denne adgang.

Det foruds�ttes ligeledes fastsat, at s�fremt et privatbaneselskab, der har opn�et tilladelse til at drive jernbanevirksomhed uden for de str�kninger, hvortil selskabet har koncession, dvs. de egentlige privatbanestr�kninger, driver godstrafik, skal dette ske gennem et selvst�ndigt datterselskab. Det foruds�ttes endelig fastsat i vilk�rene, at et privatbaneselskab kun kan udf�re fri passagertrafik, s�fremt selskabets �vrige trafik har v�ret udbudt, jf. den foresl�ede � 6 a, eller s�fremt den frie passagertrafik udf�res inden for rammerne af et selvst�ndigt datterselskab.

Banestr�kningen H�ng-Slagelse, der er en tidligere DSB-str�kning, er ikke omfattet af H�ng-T�ll�se Jernbanes koncession, men har siden 1970 v�ret trafikeret af privatbanen, og i 1997 blev str�kningen overdraget til selskabet.

Med den foresl�ede bestemmelse fasts�ttes, at der for denne del af H�ng-T�ll�se Jernbanes virksomhed og ejerforhold m.v. skal g�lde det samme, som for den koncessionerede str�kning.

Der foresl�s for s� vidt ang�r hovedstadsomr�det i det v�sentlige de samme �ndringer i lov om hovedstadsomr�dets kollektive persontrafik, som med forslagets � 3 er foresl�et for s� vidt ang�r den �vrige del af landet.

Under hensyn til Hovedstadens Udviklingsr�ds st�rrelse og opbygning som en enhed omfattende flere kommuner og amtskommuner er der dog ikke fundet anledning til at foresl� de begr�nsninger, som foresl�s i amtsr�ds adgang til at ud�ve bestemmende indflydelse i selskaber, der udf�rer infrastrukturforvaltning, driver jernbanevirksomhed eller udf�rer anden virksomhed i tilknytning til jernbanedrift, overf�rt ogs� til Hovedstadens Udviklingsr�d.

Det skal dog bem�rkes, at det ikke er hensigten, at Hovedstadens Udviklingsr�d skal kunne ud�ve bestemmende indflydelse i selskaber, der ud over virksomhed med tilknytning til jernbanedrift tillige udf�rer andre aktiviteter, f.eks. busvirksomhed. Det p�t�nkes derfor fastsat i medf�r af den foresl�ede � 4 a, stk. 2, at det p�l�gges Hovedstadens Udviklingsr�d at s�rge for, at selskaber, som udviklingsr�det kontrollerer, afvikler s�danne aktiviteter, eller at udviklingsr�dets deltagelse i det p�g�ldende selskab reduceres s�ledes, at der ikke l�ngere er tale om bestemmende indflydelse.

I �vrigt henvises med hensyn til de foresl�ede �� 4 a og 4 b i det hele til bem�rkningerne til lovforslagets � 3.

Der foresl�s ved �ndring af lov om kommunernes styrelse en udvidelse af Kommunernes L�nningsn�vns kompetence, s�ledes at dette l�ntilsyn fremover omfatter privatbanernes tjenestemandslignende ansatte. Bestemmelsen afl�ser privatbanelovens � 2, stk. 3, hvorefter privatbanernes tjenestemandslignende ansatte er omfattet af finansministerens tilsyn for s� vidt ang�r l�n-, ans�ttelses- og pensionsvilk�r.

Det foresl�s, at Den Kommunale Tjenestemandsrets kompetence udvides til at omfatte de tjenestemandslignende ansatte ved privatbanerne. Det er hensigten, at Den Kommunal Tjenestemandsret herved skal tr�de i stedet for den statslige tjenestemandsret, jf. � 2, nr. 3, i Finansministeriets bekendtg�relse nr. 233 af 28. april 1993 om Tjenestemandsrettens kompetence.

Disse bestemmelser omfatter lovens ikrafttr�den, overgangsbestemmelser, enkelte �ndringer i de oprindelige anl�gslove samt bestemmelser om den fremtidige anvendelse af reglerne i disse love om statens overtagelsesret.

Det foresl�s i � 9, at loven tr�der i kraft den 1. januar 2001, som er det med Amtsr�dsforeningen og Hovedstadens Udviklingsr�d aftalte tidspunkt for overdragelse af statens ejerandel i privatbanerne og for Hovedstadens Udviklingsr�ds overtagelse af linien Hiller�d-Helsing�r (Lille Nord).

Det foresl�s, at lov om privatbanerne samtidig oph�ves. Privatbanerne vil herefter p� linie med andre jernbanevirksomheder v�re omfattet af lov om jernbanevirksomhed m.v. og lov om jernbanesikkerhed samt de med dette lovforslag indsatte bestemmelser i lov om den lokale og regionale kollektive personbefordring uden for hovedstadsomr�det samt lov om hovedstadsomr�dets kollektive persontrafik.

Trafikministeriet har overvejet, om der derudover b�r ske oph�velse af de anl�gslove, der udg�r det oprindelige hjemmelsgrundlag for de til privatbanerne udstedte koncessioner (eneretsbevillinger). En fuldst�ndig oph�velse af disse love ville i givet fald medf�re koncessionernes bortfald.

Koncessionerne indeholder et stort antal bestemmelser, som m� anses for afl�st af bestemmelser i senere jernbanelovgivning, eller som i �vrigt har mistet deres betydning. Imidlertid m� navnlig selve eneretten til at anl�gge og drive jernbane p� en given str�kning antages at best�.

Dette indeb�rer, at en lov�ndring, som bringer koncessionerne til oph�r inden disses udl�b, formentlig vil have karakter af ekspropriation i forhold til privatbaneselskaberne for s� vidt ang�r denne eneret. Et s�dant skridt finder Trafikministeriet ikke grundlag for at tage.

Samtidig udg�r de oprindelige anl�gslove i forhold til hovedparten af privatbanerne retsgrundlaget for statens ret til at overtage privatbanernes infrastruktur. Aftalen med Amtsr�dsforeningen og Hovedstadens Udviklingsr�d foruds�tter, at denne ret videref�res med henblik p� mulig anvendelse i situationer, hvor driften p� en privatbanestr�kning nedl�gges, jf. herom nedenfor.

Flere af anl�gslovene vedr�rer s�vel privatbane- som statsbanestr�kninger.

Endelig er der ikke tradition for at foretage udtrykkelig oph�velse af anl�gslove, hvis indhold er udt�mt, uden for tilf�lde, hvor der lovgives om nedl�ggelse af det p�g�ldende anl�g.

Det foresl�s p� denne baggrund, at anl�gslovene ikke oph�ves, men at der alene foretages enkelte justeringer.

For fire af privatbanerne indeholder anl�gslovene krav om dansk indf�dsret for medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer, mens der for hovedparten af de �vrige baner g�lder et tilsvarende krav, som efter anvisning i loven er fastsat i de p�g�ldende koncessioner.

Med � 7, � 8 og � 9, stk. 2, nr. 1 og 2, oph�ves de i anl�gslovene fastsatte krav om dansk indf�dsret, og det foresl�s videre i � 9, stk. 3, at trafikministeren bemyndiges til at oph�ve bestemmelser i koncessioner, som er uforenelige med Danmarks internationale forpligtelser, eller som ikke er tidssvarende. Herved haves s�rligt bestemmelserne om dansk indf�dsret for �je.

Med opretholdelse af anl�gslovene gives der privatbaneselskaberne mulighed for fortsat at nyde de rettigheder, som efter koncessionerne tilkommer dem, dvs. i praksis eneretten p� den p�g�ldende str�kning.

Imidlertid kan en yderligere videref�relse af koncessionsordningen efter Trafikministeriets opfattelse hverken anses for hensigtsm�ssig eller tidssvarende. Det bem�rkes i den forbindelse, at privatbaneselskabernes mulighed for at r�de over deres eget banenet ud over eneretten ogs� hviler p� en ejendomsret, som ikke ber�res af enerettens oph�r.

Som beskrevet i afsnit 3 i de almindelige bem�rkninger er stort set alle de oprindelige koncessioner udl�bet, men efterf�lgende fornyet � siden 1958 i medf�r af lov om forl�ngelse af privatbaneeneretsbevillinger.

Det foresl�s, at lov om forl�ngelse af privatbaneeneretsbevillinger oph�ves. Dette indeb�rer, at koncessionerne ikke vil blive fornyet ved udl�b, og at privatbaneselskaberne derfor i perioden frem til udgangen af 2009 efterh�nden vil miste deres koncessioner; Lollandsbanen dog f�rst i 2034.

Hensigten hermed er at opn� en normalisering af privatbanerne, s�ledes at de overg�r fra at v�re koncessionerede selskaber til at v�re jernbanevirksomheder, der drives efter lovgivningens almindelige regler, dvs. p� grundlag af en tilladelse til jernbanevirksomhed samt et sikkerhedscertifikat, og uden anden adkomst til infrastrukturen end den, der ligger i de p�g�ldende selskabers ejendomsret.

Det skal i den forbindelse bem�rkes, at der efter lovforslaget vil v�re en vis tilskyndelse for privatbaneselskaberne til at fraskrive sig udnyttelsen af deres eneret endnu inden koncessionernes udl�b. Navnlig foruds�ttes det, at tilladelser til, at privatbaneselskaber driver virksomhed uden for den str�kning, hvortil der er givet koncession, vil v�re betinget af, at selskabets infrastruktur �bnes for andre operat�rer. Der henvises til bem�rkningerne til lovforslagets � 3 for s� vidt ang�r det foresl�ede � 6 b, stk. 5.

Det er som n�vnt hensigten med at lade koncessionerne udl�be, at de heri indeholdte s�rlige rettigheder bringes til oph�r. Det er imidlertid ikke hensigten, at jernbanedriften som s�dan skal bringes til oph�r, eller at de p�g�ldende jernbanevirksomheder ikke l�ngere skal v�re omfattet af lovgivningens regler om privatbaner, herunder amtsr�dets tilsyn efter den foresl�ede � 6 b, stk. 1.

Det foresl�s derfor i � 10, at koncessionshaverne kan drive den p�g�ldende jernbanevirksomhed videre ogs� efter koncessionens udl�b. Tilsvarende foresl�s det, at s� l�nge der i lovgivningen findes bestemmelser om privatbaner, skal disse finde anvendelse i forhold til de ved lovens ikrafttr�den eksisterende privatbaner uden hensyn til koncessionernes senere udl�b.

Det indg�r i regeringens aftale med Amtsr�dsforeningen og Hovedstadens Udviklingsr�d, at der forbeholdes staten adgang til vederlagsfrit at overtage infrastrukturen, s�fremt banebetjeningen p� nuv�rende privatbanestr�kninger nedl�gges permanent.

Aftalen herom tager udgangspunkt i den ret til overtagelse, som efter de oprindelige anl�gslove og koncessionerne tilkommer staten. Der henvises til afsnit 3 i de almindelige bem�rkninger.

Da en statslig overtagelse imidlertid ikke alene vil ber�re den p�g�ldende amtskommune eller Hovedstadens Udviklingsr�d, men alle deltagere i det p�g�ldende selskab eller den, som m�tte have f�et infrastrukturen overdraget, har Trafikministeriet fundet, at bestemmelserne om statens ret til overtagelse i de oprindelige anl�gslove og koncessioner fortsat b�r udg�re grundlaget for ud�velsen af denne ret, jf. ovenfor.

Som f�lge af, at lovforslaget indeb�rer, at koncessionsordningen ikke videref�res efter udl�bet af de nuv�rende koncessioner, foresl�s det i � 10, stk. 3, at bestemmelser i koncessioner om statens ret til overtagelse af infrastrukturen opretholdes ogs� efter koncessionens udl�b. Dette har s�rlig betydning i de tilf�lde, hvor loven alene fasts�tter forskrifter for koncessionernes udformning i s� henseende, eller hvor alene koncessionen fastsl�r denne ret, jf. afsnit 3 i de almindelige bem�rkninger. Det bem�rkes i den forbindelse, at de g�ldende koncessioner er fastsat ved bekendtg�relse.

Der gives med lovforslaget mulighed for at omstrukturere privatbaneselskaberne, overdrage infrastrukturen m.v. Det er imidlertid ikke hensigten herved at give adgang til at besk�re statens mulighed for at overtage infrastrukturen, og det foresl�s derfor i � 11, stk. 2, at statens rettigheder i s� henseende har gyldighed mod enhver uden tinglysning.

Det skal i �vrigt bem�rkes, at statens adgang til at overtage infrastrukturen i overensstemmelse med regeringens aftale med Amtsr�dsforeningen og Hovedstadens Udviklingsr�d alene foruds�ttes udnyttet i tilf�lde, hvor der sker nedl�ggelse af regelm�ssig passagertrafik.

Lovgivningens bestemmelser om ret for staten til at overtage infrastruktur blev til i en tid, hvor jernbanedriften forudsattes at v�re l�nsom og at blive udf�rt uden bidrag fra det offentlige, dvs. med nutidens sprogbrug som fri trafik.

Bestemmelserne om overtagelse foruds�tter derfor, at der fra statens side ydes en betaling, der beregnes p� grundlag af nettoudbyttet i �rene forud for overtagelsen eller p� grundlag af aktiernes kursv�rdi. Der henvises til afsnit 3 i lovforslagets almindelige bem�rkninger.

Situationen har imidlertid i �rtier v�ret den, at privatbanernes fortsatte eksistens har hvilet p� offentlige tilskud, i hovedsagen fra staten, jf. afsnit 5 i de almindelige bem�rkninger. Dette m� ogs� forudses at v�re tilf�ldet fremover.

S�fremt det m�tte blive aktuelt at anvende disse bestemmelser i forbindelse med, at en af de nuv�rende privatbaner nedl�gges, vil der med den nuv�rende lovgivning formentlig ikke kunne bortses fra offentlige tilskud.

Situationen vil derfor v�re den, at der regnskabsm�ssigt kan v�re et overskud, som i givet fald alene beror p� bidrag fra det offentlige.

Det sk�nnes ikke rimeligt, at det p�g�ldende selskabs aktion�rer eller i �vrigt anl�ggets ejere i en nedl�ggelsessituation ud over de tidligere ydede tilskud m.v. yderligere skal have en betaling beregnet p� grundlag af et overskud, der er fremkommet som f�lge af tilskuddene.

Med lovforslagets � 11, stk. 1, fasts�ttes derfor, at der ved anvendelse af bestemmelser om statens ret til overtagelse ikke skal ske indregning af fremtidige tilskud fra det offentlige. Med henblik p� tilf�lde, hvor det offentliges udgift til privatbanen m�tte v�re konverteret til betaling for trafik udf�rt som offentlig service foresl�s, at det tilskudselement, der m�tte v�re indeholdt heri, p� tilsvarende m�de holdes udenfor ved opg�relsen af det p�g�ldende selskabs nettoudbytte eller v�rdi, og at dette princip gennemf�res uanset en eventuel opsplitning af aktiviteterne mellem flere selskaber.

Det m� derfor forventes, at staten i tilf�lde af nedl�ggelse af en privatbane vil kunne overtage infrastrukturen vederlagsfrit, s�fremt det m�tte �nskes.