L 201 (som vedtaget): Forslag til lov om ændring af lov om ligsyn, obduktion og transplantation m.v. (Afdødes bestemmelse om organdonation og lægevidenskabelig obduktion).

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 23. maj 2001

Forslag

til

Lov om ændring af lov om ligsyn, obduktion og transplantation m.v.

(Afdødes bestemmelse om organdonation og lægevidenskabelig obduktion)

 

§ 1

I lov nr. 402 af 13. juni 1990 om ligsyn, obduktion og transplantation m.v., som ændret ved lov nr. 259 af 12. april 2000, foretages følgende ændringer:

1. I § 12, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»Har afdøde givet sit samtykke til obduktion under forudsætning af de pårørendes accept, skal denne foreligge.«

2. I § 14, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.:

»Pårørende til afdøde kan ikke modsætte sig indgrebet, hvis afdøde skriftligt har truffet bestemmelse herom, medmindre afdøde har bestemt, at beslutningen er givet under forudsætning af de pårørendes accept.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juni 2001.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.