Justitsministeren (Frank Jensen):
Eksistensen af de såkaldte hashklubber er efter min
opfattelse klart uacceptabel. Det understregede jeg også i
januar måned i år i denne sal i forbindelse med min
besvarelse af spørgsmål fra forslagsstillerne bag det
foreliggende beslutningsforslag.
Jeg understregede samtidig, at regeringen er helt
opmærksom på de problemer og den utryghed, som hashklubberne
giver anledning til. Og jeg oplyste, at jeg derfor også før
jul sidste år havde bedt Politidirektøren i København,
Statsadvokaten for København og Rigsadvokaten om at vurdere,
om man manglede muligheder for at gribe effektivt ind over
for sådanne klubber.
Den vurdering har jeg nu fået, og jeg har derfor også
haft en drøftelse med boligministeren om, hvilke redskaber
der vil skulle indgå i en samlet indsats, for at
hashklubberne kan bekæmpes effektivt. Som jeg under et samråd
i går i Folketingets Socialudvalg orienterede om, er den
drøftelse mundet ud i, at regeringen snarest forventer at
fremsætte lovforslag, som vil give både politiet og udlejerne
og de berørte beboere mere effektive muligheder for at løse
problemerne.
Men lad mig først ridse op, hvordan billedet af
hashklubberne tegner sig i dag. Fra politiets side har man
bl.a. peget på, at fænomenet med hashklubber har været kendt
igennem en årrække, men at man i de senere år har kunnet
konstatere en markant stigning i hashklubbernes antal. I
København er der således i dag et sted mellem 50 og 60
hashklubber.
Klubbernes primære formål er at være rammen for salg og
rygning af hash. Politiets oplysninger tyder imidlertid også
på, at der i hvert fald visse steder foregår salg af hårde
typer narkotika og handel med tyvekoster. Det er efter
politiets oplysninger i forbindelse med hashklubberne, at der
også er mere organiseret kriminelle grupper, det gælder både
gadebander og også rockerne.
Samtidig viser politiets oplysninger, at også unge
mennesker under 18 år jævnlig kommer i hashklubberne. I flere
tilfælde har politiet tidligere truffet unge under 15 år i
klubberne. De unge tiltrækkes måske bl.a. af spillemaskiner
og computerspil, som findes i mange hashklubber, og på den
måde kommer ganske unge mennesker ind i et miljø præget af
misbrug, ulovlig hasardspil og anden kriminalitet.
Politiet har løbende søgt at bekæmpe hashklubberne ved
at styrke den politimæssige indsats mod klubberne. Københavns
Politi har i den forbindelse udarbejdet en egentlig
operationsplan for bekæmpelse af hashklubberne med det mål at
bringe klubberne til ophør.
Som led i indsatsen har politiet foretaget en lang række
politiaktioner og ransagning af hashklubberne, hvor der dog
ofte kun er blevet beslaglagt mindre mængder af hash. Det
skyldes bl.a., at der ved indgangen til flere af klubberne er
etableret videoovervågning, ligesom klubberne i udstrakt grad
benytter sig af fjernlagre. Det vil sige, at der ikke er
meget hash i de lokaler, hvorfra hashsalget og hashrygningen
foregår.
Politiets aktioner og de betydelige ressourcer, som er
anvendt, har oftest kun haft en midlertidig effekt på
hashklubbernes aktivitet, og indsatsen har som bekendt ikke
ført til en løsning af problemet.
I tilknytning til de kriminelle aktiviteter i
hashklubberne er klubberne ofte med til at skabe en forråelse
af nærmiljøet og en generel utryghed for de øvrige beboere og
andre, der har deres daglige færden i området.
Politidirektøren har således også oplyst, at politiet
jævnlig modtager telefoniske og skriftlige henvendelser fra
borgere, der føler sig utrygge på grund af den støjende og
voldelige adfærd, der præger miljøet i og omkring
hashklubberne. En utryghed, der tillige giver sig til kende
ved, at borgerne ofte af frygt for repressalier er
tilbageholdende med at bidrage med oplysninger til politiets
efterforskning mod hashklubberne og mod de personer, som har
tilknytning til klubberne.
Også dette forhold har været medvirkende til, at det har
været forbundet med betydelige vanskeligheder for politiet at
sætte effektivt ind over for hashklubberne. De personer, der
køber eller sælger hash, vil i sagens natur ofte have en
sammenfaldende interesse i ikke selv at give oplysninger til
politiet.
De nævnte forhold er bl.a. baggrunden for, at politiet
og anklagemyndigheden i deres udtalelse til mig har peget på,
at der kan være behov for nye indgrebsmuligheder på området.
Problemet med hashklubberne har som nævnt samtidig også
et væsentligt boligretligt perspektiv. Efter den gældende
lejelovgivning har en udlejer mulighed for at opsige eller
ophæve et lejemål, hvis lejemålet bliver benyttet på en sådan
måde, at det strider mod god skik og orden.
Denne reaktionsmulighed har imidlertid vist sig ikke at
være en umiddelbar og effektiv løsning i forhold til
hashklubberne. Det skyldes flere forhold. Dels har lejerne
mulighed for at få en opsigelse eller en ophævelse prøvet ved
boligretten, hvilket som regel er en langvarig og besværlig
proces for udlejeren og de øvrige beboere, dels kan der være
udlejere, som ikke er så stærkt interesseret i at opsige
eller ophæve lejemålet med hashklubberne. Det kan skyldes
frygten for repressalier, men det kan givetvis også skyldes,
at der ofte er tale om nedlagte erhvervslokaler m.v., der kan
være vanskelige overhovedet at udleje og dermed have en
indtjening på, medmindre altså man kan få etableret en
hashklub i lokalerne.
Det er baggrunden for, at der i en indsats mod
hashklubberne også kan være behov for lovgivningsinitiativer
på boligministerens område. Den model, som vi arbejder på i
Justitsministeriet, vil give politiet mulighed for at forbyde
ejere eller lejere af visse lokaler at modtage gæster eller
kunder og vil samtidig indebære, at gæster eller kunder
forbydes at opholde sig i de berørte lokaler.
Betingelserne for, at politiet skal kunne nedlægge et
sådant forbud, vil efter denne model være, at der fra
lokalerne drives erhvervsmæssig eller erhvervslignende
virksomhed, som indebærer eller fremmer kriminalitet på en
måde, der er egnet til at skabe ulemper og utryghed for de
omkringboende. Et forbud vil kunne meddeles efter en
forudgående advarsel til ejerne eller lejerne af lokalerne og
vil kunne gælde for en tidsbegrænset periode, dog med
mulighed for forlængelse.
For at tilgodese de berørte personers retssikkerhed
indgår det i modellen, at ejerne eller lejerne af lokalerne
har adgang til at få prøvet politiets afgørelse ved
domstolene, men denne domstolsprøvelse regner vi ikke med
skal have opsættende virkning. Det har altså umiddelbart
virkning for beboerne, når politiet har nedlagt et forbud.
Den model, vi arbejder med, har generel karakter. Et
forbud vil derfor fremme lovens betingelser. Når lovens
betingelser er opfyldt, og omstændighederne i øvrigt tilsiger
det, vil det også kunne anvendes i relation til anden
kriminel virksomhed, der er til ulempe for omkringboende.
Det kunne jo f.eks. være ulovlige hasardspilleklubber og
andre former for systematisk kriminalitet; det kan f.eks.
være omfattende rufferivirksomhed.
I tilknytning hertil overvejer boligministeren som nævnt
en række ændringer af lejelovgivningen. Vi forventer fra
regeringens side at have et lovudspil klar i den nærmeste
fremtid, som kan sendes til høring, og som kan fremsættes for
Folketinget i indeværende folketingssamling.
