Forrige

(Kort bemærkning). Gitte Seeberg (KF):
Sådan som jeg har forstået sagen, er der faktisk tale om mange forskellige typer mennesker, der befinder sig i de her lokaliteter, og der er nogle af den slags, som hr. Peter Skaarup var inde på, men der findes også børn og unge, som er under 18 år og sandsynligvis også under 15 år.
     Jeg mener, at man skal straffes for de forbrydelser, man begår, og man kan jo ikke bare sige, at fordi der befinder sig hærdede kriminelle, så betyder det, at alle, måske også en 15-årig, som i øvrigt ikke har begået anden kriminalitet, også skal straffes med fængsel. Så det kan jeg ikke give noget svar på, det må afhænge af den kriminalitet, man har begået.
     Men jeg synes, at det alene, at man opholder sig et sted, ikke skal give ubetinget fængsel. Der er jeg enig med justitsministeren; der må en bødestraf være tilstrækkelig.

Næste