Poul Nødgaard (DF):
Det kan vel næppe undre, at Dansk Folkeparti stiller en række
ændringsforslag, og det vil vi også gøre fremover. Vi har det
nemlig sådan, at vi føler os som talerør for den store del af
den danske befolkning, som er dybt bekymret over, at man
giver dansk statsborgerskab nærmest på samlebånd, sådan som
det sker her i Folketinget. I det foreliggende lovforslag kan
man læse, at det er 6.700 personer, hvoraf de 2.800 er børn.
Jeg vil først lige omtale justitsministerens
ændringsforslag til lovforslaget. Jeg synes, de er helt o.k.
Men bemærkningerne er efter Dansk Folkepartis opfattelse alt
for lidt konkrete.
Justitsministeren siger i bemærkningerne til de
ændringsforslag, han stiller, at det kan skyldes mange
forskellige ting, at de er taget ud. Jeg gætter på, at de
fleste er taget ud af lovforslaget, fordi de efter
lovforslagets fremsættelse har begået en kriminalitet af den
ene eller anden art og dermed står tiltalt for et eller
andet.
Men det er den der stigende anonymisering, som man ser
også i bemærkningerne til den her betænkning, hvor man
ligesom ikke helt kan blive klar over, hvorfor de egentlig er
ude. Jeg synes lige så godt, at man kunne splitte dem op: Så
og så mange er udtaget af de og de grunde, og så og så mange
af de og de grunde og så fremdeles, men det gør man bare
ikke.
Jeg vil også godt sige til justitsministeren, at når nu
et stort flertal i Folketinget om et par dage trykker på
knapperne for, at alle på det her forslag stort set skal have
dansk statsborgerskab, så kommer der jo en dag efter denne,
og det vil sige, at vi vil kunne opleve her i Folketinget, at
ganske få dage efter, måske endda samme dag, der er trykket
på knapperne, så er der igen en lang række af de personer,
som har fået det danske statsborgerskab, som har begået en
eller anden stor lovovertrædelse - kriminalitet, eller hvad
det kan være: vold, voldtægt el. lign. - der bare kan stå og
holde statsborgerskabet op i luften, og så kan de ingen sinde
fratages det igen.
Det i sig selv er jo en stor fejl, for vi har jo
undersøgt tidligere også juridisk, at det kan lade sig gøre
at fratage et statsborgerskab, og derfor burde man nok
egentlig overveje at indføre statsborgerskab på en form for
prøve.
Så vil jeg lige sige en enkelt ting om de oplysninger,
som justitsministeren ikke længere vil give Folketinget. Jeg
sagde det sidste gang, da vi behandlede indfødsretforslaget,
og jeg vil selvfølgelig gentage det her, for det er vigtigt,
at vi får det frem: Vi synes, det er dybt kritisabelt, at man
ikke kan få de oplysninger, som man kunne før i tiden. Om
folk er på understøttelse, dagpenge og lignende, kunne man
for et par år tilbage i tiden få oplyst. Man kunne få at
vide, hvilke numre det drejede sig om.
Der siger justitsministeren i sit svar:
Justitsministeriet har tidligere svaret, at det er uden
betydning for behandling af ansøgning om naturalisation, om
en ansøger har modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller sociale
ydelser.
Ja, det er ligegyldigt for justitsministeren og for
store dele af Folketinget, men der er altså en opposition,
der må have et berettiget krav på at få de oplysninger. Det
kan forundre mig noget, at partiet Venstre anført af hr.
Svend Aage Jensby, der har indgået den her aftale med
regeringen om, hvordan man tildeler dansk statsborgerskab,
ikke har været langt mere opmærksom på, at det er utrolig
vigtigt, at Folketinget får de oplysninger, som det nu engang
har krav på at få.
Men vi må jo prøve at rykke Venstre i ærmet, og jeg
kunne godt tænke mig, at deres indfødsretordfører kom her på
talerstolen og redegjorde for, om man for tid og evighed har
tænkt sig at være bundet af den aftale, man har indgået med
regeringen og andre partier her i Folketinget, om hele
regelsættet for tildeling af dansk statsborgerskab, som vi i
hvert fald i Dansk Folkeparti finder er alt, alt for let.
Så vil jeg lige sige noget om vores egne
ændringsforslag. De er jo nu indskrænket til kun at omfatte
folk, der har gæld til det offentlige, eller som har begået
kriminalitet osv. Det er selvfølgelig et ganske betragteligt
antal ændringsforslag, vi har stillet, men årsagen til, at vi
ikke kan stille flere, er jo den ganske enkle, som jeg sagde
før, at justitsministeren har frataget os mulighederne for at
stille ændringsforslag, fordi vi ikke på normal vis kan få
besvaret spørgsmålene.
Afslutningsvis vil jeg sige, at samtlige
ændringsforslag, der er stillet, også nogle få, der ikke er
stillet af Dansk Folkeparti, stemmer vi for. Det er enkelte
fra Venstre, det er enkelte fra Det Konservative Folkeparti.
Det er alle sammen ændringsforslag, der vil få vores støtte,
og vi vil trykke på de grønne knapper, når nu man om en stund
kommer til en afstemning om dette.
