(Kort bemærkning).
Poul Nødgaard (DF):
Nu ligger det jo sådan, at det i Danmark er grundlovssikret,
at man for at få et dansk statsborgerskab skal via
Folketinget. Det er derfor, vi behandler lovforslaget her,
det står jo tydeligt og klart i grundloven.
Når jeg brugte udtrykket, at man tildeler det på
samlebånd, så har jeg overhovedet ikke fortrudt det. I hvert
fald normalt tænkende danskere vil udlægge det sådan, at det
vil køre derudad, når man tre gange om året får et lovforslag
indeholdende 6.000-7.000 personer pr. gang, altså ca.
17.000-18.000 om året pr. folketingsår, og at de, der rejser
ind i landet, fremover nogenlunde er det samme antal. Det er
altså en form for samlebåndsmentalitet, at man gør det på den
måde, hvad enten man kan lide udtrykket eller ej.
Hr. Arne Melchior udlægger det sådan, at de, vi ikke har
stillet ændringsforslag om, har vores velvilje, men det synes
jeg nok er en grov udlægning, det må jeg sige. Hvis hr. Arne
Melchior hørte efter, hvad jeg sagde før til
justitsministeren, så sagde jeg: Justitsministeren har
frataget os muligheden for at stille flere ændringsforslag
end dem, vi har stillet, fordi vi ikke kan få de oplysninger,
som vi skal have. Det er og bliver sagen i en nøddeskal, vil
jeg sige til hr. Melchior.