Keld Albrechtsen (EL):
Jamen jeg vil også gerne forfølge det spørgsmål om, hvad det
er for instrumenter, om man ikke kan fremskynde arbejdet
noget mere, for jeg er jo meget enig i det, som
statsministeren sagde, nemlig at der er et behov for, at der
kommer en regulering af disse kapitalstrømme, især i
situationer, hvor der kan opstå en voldsom spekulation.
Der har jo været nævnt f.eks. Tobin-skatten. Og der
synes jeg altså det ville være en god idé, hvis
statsministeren kunne presse noget mere på, for at der kom
nogle instrumenter, der kunne gøre det ufordelagtigt for
spekulanter at flytte rundt på milliarderne i en situation,
hvor en valuta er i krise.