Indenrigsministeren (Karen Jespersen):
Ja, nu er der jo spurgt generelt, og derfor vil jeg også
svare generelt.
Den bestemmelse, som jeg forstår hr. Knud Erik Hansen
henviser til, er udlændingelovens § 9, stk. 7, og den drejer
sig netop om, hvor ansøgninger om opholdstilladelse, bl.a.,
når det gælder familiesammenføring, skal indgives. Altså det
er en procesregel om, under hvilke omstændigheder man kan
søge fra Danmark, eller om man skal søge fra sit hjemland.
Man kan sige, at i meget, meget korte træk er det sådan,
at § 9, stk. 7, bestemmer nærmere, at hvis udlændingen på
tidspunktet for ansøgning har et lovligt ophold her i landet,
kan udlændinge indgive ansøgning om familiesammenføring,
medmindre særlige grunde taler imod, at dette sker. Men der
er det styrende altså, at man har et lovligt ophold.
Hvis omvendt udlændingen ikke har et lovligt
opholdsgrundlag i Danmark, fremgår det af § 9, stk. 7, at
ansøgningen som udgangspunkt ikke kan indgives i Danmark.
Udgangspunktet kan dog fraviges, hvis der foreligger ganske
særlige forhold, der taler for, at ansøgeren får mulighed for
at indgive ansøgningen i Danmark. Et ganske forhold kan være,
at ansøgeren har boet på fælles bopæl med sin ægtefælle eller
samlever i mindst et halvt år, hvis parret har et fælles
barn. Men det er jo ikke sådan, at det, fordi man ansøger, så
er ensbetydende med, at man også får familiesammenføring.