Forrige

Frank Dahlgaard (UP):
Tak for svaret.
     Nå, det overraskede mig, at det hedder »forsøg med skolestart«. Ude i det virkelige liv taler man i hvert fald rigtig mange steder om »forsøg med helhedsskolen«. Men det er nok det samme, vi tænker på, og derfor har ministeren nok ramt rigtigt.
     Må jeg spørge, hvor mange af sådanne forsøg der finder sted? Er det rigtigt forstået, at det er noget, kommunerne selv betaler? Er det rigtigt forstået, at det er noget, der løber ud her i år, medmindre der træffes en anden politisk beslutning herindefra? Og er det ikke også rigtigt - det er sådan et ledende spørgsmål - at man i hvert fald gennem pressen har hørt, at der er ganske mange forældre til skolebørn, som holder op med at betale, aflyser skolefritidsordningen, for nu er børnene jo passet i det, de kalder heldagsskolen? Er det ikke korrekt, og at det dermed ikke bare er et spørgsmål om skolestart, det er faktisk en heldagsskole, der er på vej ind ad bagdøren?

Næste