Spm. nr. S 1171
Til skatteministeren (17/1 01) af:
Kim Andersen (V):
»Vil ministeren udarbejde en redegørelse om miljøafgifter i Damark, indeholdende,
samt en redegørelse for hensigterne med hver enkelt lov, herunder anvendelsen af statens provenu?«
Svar (30/1 01)
Skatteministeren (Frode Sørensen):
En afgift anses for at være en grøn afgift, hvis den medvirker til at reducere miljøbelastningen i retning af et tilstræbt mål, uanset om den også opfylder andre formål, herunder at give provenu til statskassen.
Grønne afgifter omfatter:
Energiafgifter:
Transportafgifter:
Miljøafgifter:
Bilagstabel 1 viser for hver afgift nettoprovenuet i perioden 1970 - 2001. Endvidere vises det grønne skattetryk opgjort som de grønne afgifters andel af BNP i markedspriser. (Ikke optrykt her).
Der findes ikke oplysninger, der gør det muligt at fordele provenuet på sektorer, herunder forskellige brancher. En opdeling på erhverv og husholdninger er i øvrigt kun relevant på meget kort sigt. På længere sigt vil erhvervene som hovedregel overvælte afgifterne i stigende priser, hvorved det bliver forbrugerne, dvs. de private husholdninger, der i sidste ende kommer til at betale afgifterne.
En betydelig del af afgifterne er af ældre dato, fx er benzinafgiften fra 1917 og energiafgifterne blev gradvist indført i slutningen af 1970'erne i forbindelse med oliekrisen.
Indførelsen af de forskellige afgifter har været begrundet i flere forskellige hensyn, men generelt er formålet med grønne afgifter at ændre adfærden hos husholdningerne og virksomhederne i økonomien af hensyn til miljøet. Energiafgifterne er indført og forhøjet af såvel fiskale grunde som af energi- og miljøpolitiske mv. grunde. Afgift af motorkøretøjer er generelt fiskalt og miljøpolitisk begrundet, men også energi-, sundheds-, trafik- og fordelingspolitiske samt erhvervsmæssige forhold søges varetaget. Miljøafgifterne er i stort omfang indført af fiskale og miljøpolitiske mv. grunde.
Provenuet fra afgifterne er derfor ikke øremærket til bestemte formål. Pesticidafgiften er en undtagelse herfra, idet hele provenuet tilbageføres til landbruget i form af nedsættelser af jordskatterne eller til fremme af økologisk landbrug og forbedringer af vandmiljøet.
De afgifter som i dag går under betegnelsen miljøafgifter blev indført gradvis fra slutningen af 70'erne men er først i forbindelse med CO2 afgiftens indførsel 1992 blevet adskilt som en selvstændig gruppe på finanslovens § 38. I perioden 1988 - 93 var enkelte miljøafgifter (engangsservice, emballage, affald, pesticider og CFC) overført til Miljøministeriets ressort, men de blev fra 1993 ført tilbage til Skatteministerie t.
I det følgende vil den enkelte grønne afgift blive beskrevet helt overordnet.
Energiafgifter
Som udgangspunkt er energiafgifterne tilpasset efter energiindholdet i det enkelte brændsel. Afgiften på elektricitet til varme er dog fastsat således, at den svarer til den prisstigning, som en energiafgift på kul ville have medført ved en effektivitet i anvendelsen af brændslet i kraftværker på 40 pct. ved fuld overvæltning. Afgiften på el afhænger således ikke af hvilke brændsler, der er benyttet til at producere elektr iciteten.
Energiafgifterne blev indført i forbindelse med oliekriserne i 70'erne og havde både et fiskalt og et energipolitisk formål. For at tilgodese erhvervenes internationale konkurrenceevne kunne de momsregistrerede virksomheder få godtgjort afgiften. Formålet var at få besparelser i energiforbruget hos først og fremmest husholdningerne.
Afgift på kul mv. blev indført i 1982. Afgiften omfatter kul mv., der ikke anvendes til fremstilling af gas i gasværker eller elektricitet i kraft- og kraftvarmeværker. Stenkul mv. omfatter tillige stenkulsbriketter, koks cinders og koksgrus. Brunkul omfatter tillige brunkulsbriketter.
Afgift af elektricitet blev indført i 1977. Det er en afgift pr. forbrugt kilowatt-time (kWh) og er uafhængig af elektricitetens oprindelse eller produktionsform.
Afgift af naturgas blev indført i 1996. Naturgassen der tidligere havde været afgiftsfri var belastet af en skyggeafgift, som tilfaldt det statslige naturgasselsskab. Den gradvise indførsel af naturgasafgiften har erstattet skyggeafgiften, hvorfor den ikke har belastet husholdningerne yderligere.
Der svares afgift af gas- og dieselolie, fuelolie, fyringstjære samt petroleum, når disse produkter ikke anvendes til fremstilling af elektricitet i kraft- eller kraftvarmeværker. Den kollektive trafik får tilbagebetalt afgiften. Afgifterne for gas-, diesel-, og fuelolie trådte i kraft den 3. oktober 1977.
Transportafgifter
Der betales afgift ved køb, besiddelse og brug af biler. Registreringsafgiften betales ved køb, vægtafgiften (grøn ejerafgift) ved besiddelse og benzinafgiften ved brug. De danske bilafgifter ved besiddelse og brug er af nogenlunde samme størrelsesorden, som i de fleste andre europæiske lande, men pga. registreringsafgiften er bilafgiftstrykket større.
Indretningen af transportafgifterne har til hensigt at få bilkøbere til at ændre adfærd på en sådan måde, at miljøkvaliteten i samfundet forbedres.Gennem de senere år er salget af miljøvenlige biler steget.
For alle nye personbiler indregistreret efter 1. juli 1997 skal der betales en periodisk afgift afhængig af bilens brændstofforbrug. Den grønne ejerafgift, der har afløst vægtafgiften for nye køretøjer, begunstiger dermed de miljøvenlige biler. Det vil med andre ord sige, at i stedet for at afgiften afhænger af vægten bestemmes den grønne ejerafgift af bilens brændstofforbrug. Hermed forebygges, at tunge biler, som kører langt på literen, betaler mere end nogle typer af biler, som måske nok vejer mindre, men forurener mere. Med den grønne ejerafgift er sammenhængen mellem afgiften og forureningen således skærpet. Biler anskaffet før den 1. juli 1997 betaler stadig vægtafgift. Satserne af den grønne ejerafgift reguleres hvert år afhængig af lønudviklingen i samfundet samt en ekstra stigning, der bruges til at nedbringe registreringsafgiften.
Registreringsafgiften er blevet opkrævet siden 1924 og er bestemt efter bilens værdi, men i praksis er den oftest lavere for biler med lavt brændstofforbrug. Der gives rabat i registreringsafgiften for meget benzinøkonomiske biler, fx VW{{PU2}}s Lupo 3L, der kører ca. 33,3 km. pr. liter. For varebiler er registreringsafgiften væsentlig mindre og lastbiler er fri for registreringsafgiften.
Afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer trådte i kraft den 1. juli 1975. Afgiften blev indført med henblik på at finansiere sundhedsudgifter i forbindelse med trafikskader. Den gør det samtidig også dyrere at køre i bil, hvilket dæmper trafikken og dermed også miljøskader ved biltrafik.
Vejbenyttelseafgiften blev indført i 1994 og gælder for lastbiler over 12 tons. Afgiften blev indført som led i et samarbejde mellem Tyskland, Holland, Luxembourg, Belgien, Sverige og Danmark om betaling for godstransporter på vejnettet. Af hensyn til transporterhvervets konkurrenceevne blev vægtafgiften samtidig nedsat til EU{{PU2}}s minimumssatser. En differentiering af vejbenyttelsesafgiften efter lastbilernes udstødning er aftalt mellem landene og får virk år den er ratificeret i alle lande.
Miljøafgifter
CO2 afgiften blev indført i 1992. Afgiften udgør 100 kr. pr. ton CO2, der udledes ved forbrænding eller produktion af olie, gas, kul og el. Afgiften har til hensigt at øge incitamentet til at reducere energiforbruget og skifte til brændsler med lavere CO2 indhold pr. energienhed. Afgiften belaster i modsætning til energiafgifterne også erhvervenes CO2 udledning. Energiintensive erhverv kan få en godtg&oslas h;relse af afgiften, som er differentieret efter energiintensiteten.
SO2 afgiften blev indført i 1996. Afgiften omfatter svovl i varer, som indeholder over 0,05 pct. svovl. Afgiften udgør i dag ca. 20 kr. pr. kg. svovl eller 10 kr. pr. kg. svovldioxid udledt til luften. Afgiften øger incitamentet til at reducere svovludledningen gennem øget røgrensning eller skift til renere brændsler.
Afgift af engangsservice blev indført i 1982. Afgiften blev indført af såvel fiskale som miljømæssige årsager.
Afgift af emballage blev indført i 1978 af såvel fiskale som miljømæssige årsager.
Afgift af ozonlagsnedbrydende stoffer og drivhusgasser blev indført i 1989. Det var en afgift på kemiske stoffer, der anvendes til fremstilling mv. af køleskabe, frysere, spraydåser mv. og var miljømæssigt begrundet. Afgiften er udviklet til at omfatte HFC, PFC mv.
Afgift af klorerede opløsningsmidler blev indført i 1996 af miljømæssige årsager.
Afgift af bekæmpelsesmidler blev indført i 1982. Den 1. januar 1996 blev afgiften omlagt og forhøjet, så den nu også omfatter landbrugets forbrug af pesticider. Omlægningen skulle medvirke til opfyldelse af målsætningen i pesticid handlingsplanen. Samtidig blev det besluttet at merprovenuet ved omlægningen tilbageføres til landbruget.
Afgift af visse vækstfremmere blev indført i 1998. Afgiften var en afgift af antibiotika og vækstfremmende stoffer, der anvendes som tilsætningsstoffer til foderstoffer. Afgiften har til formål at begrænse brugen af vækstfremmere for at fjerne risikoen for skadelige virkninger hos forbrugerne.
Afgift af affald (der tilføres forbrændingsanlæg mv.) blev indført i 1990 og var såvel fiskalt som miljømæssigt begrundet.
Afgift af råstofmaterialer blev indført i 1978 og skulle oprindeligt anvendes til at finansiere statens udgifter i forbindelse med kortlægning af råstofforekomster samt andre udgifter ved råstofindvindingen, men indgår i dag i finansieringen af statens almindelige udgifter.
I forbindelse med skattereformen i 1993 blev der indført afgifter på vand (1994), spildevand (1997) og bæreposer af plast og papir (1994). Afgifterne var miljømæssigt begrundet, men var samtidig finansieringselementer i skattereformen.
Afgift af NI/CD (Nikkel/Cadmium) batterier blev indført i 1996 for at begrænse brugen af disse batterier og dermed miljøbelastningen af de miljøskadelige metaller.
Afgift af PVC (Polyvinylchlorid) og fatalater blev indført i 1999 for at begrænse forbruget af disse varer og medvirkede samtidig til finansiering af finansloven 2000.
Afgift af kvælstof blev indført i 1998. Der svares afgift af kvælstofindholdet i husholdningernes forbrug af gødningsstoffer. Afgiften udgør 5 kr. pr. kg. og blev indført i forbindelse med en opstramning af gødningsregnskaberne i landbruget som skulle føre til en reduktion af landbrugets udledning af kvælstof.
Skatteomlægningerne i 90'erne
Som nævnt ovenfor har der været forskellige begrundelser for indførelse af de forskellige grønne afgifter og for omlægninger i dem gennem årene. Alle afgifterne indgår i statskassen og er ikke øremærket til særlige formål, bortset fra pesticidafgiften som føres tilbage til landbruget krone for krone. I 90'erne indgik de grønne afgifter i større skatteomlægninger i forbindelse med skattereformen i 1993, de grønne afgifter på erhvervene i 1995 og Pinsepakken i 1998. Provenuet af disse omlægninger blev tilbageført til husholdningerne i form af lavere indkomstskatter eller til virksomhederne i form af reducerede arbejdsmarkedsbidrag, ATP, investeringstilskud eller selvstændighedspulje.