Til by- og boligministeren (22/1 01) af:

Peter Skaarup (DF):

»Vil ministeren tage initiativ til en ændring af lejeloven, eventuelt med den i begrundelsen foreslåede affattelse, så det bliver nemmere og frem for alt hurtigere at sætte en lejer ud, der udviser stærkt støjende adfærd, psykisk eller fysisk vold eller fremsætter trusler herom eller på anden måde er til ulempe for ejendommen og dens beboere?«

Specielt for beboere i etageejendomme kan det været et helvede at være nabo til en lejer, der groft tilsidesætter almindelige menneskelige normer for stilfærdig og fredelig omgang med andre ved at spille høj musik, have en larmende adfærd eller måske tilmed en truende adfærd over for de øvrige i ejendommen. Spørgeren er bekendt med et konkret eksempel fra København, hvor naboer til en lejer gentagne gange i januar måned 2000 klager til ejendommens administrator på grund af larm fra lejeren eller dennes gæster. Politiet har været tilkaldt flere gange og har blandt andet fundet blod i opgangen, hvilket tyder på slagsmål, der enten er foregået i lejligheden eller på trappen. Det er ikke svært at forestille sig, hvordan det er at være nabo eller lejer i den ejendom. Ejendommens administrator ophæver lejemålet i en skrivelse af 4. marts 2000, men først efter ma nge retsmøder i Københavns Byret, afsiges der dom i sagen den 5. januar 2001. Dommen lyder på, at lejeren skal være fraflyttet lejligheden inden udgangen af marts 2001 - mere end et år efter balladen med lejeren startede. I en aktuel sag fra Køge, hvor en lejer havde været til stor gene for naboerne og tilmed haft en ekstrem truende adfærd, nåede sagen desværre ikke at blive løst inden det endte i et ulykkeligt drab. Spørgeren er a f den opfattelse, at det skal være lettere at slippe af med støjende og truende lejere, og at sagsbehandlingen frem for alt skal foregå meget hurtigere. Klager fra omkringboende naboer, eventuelt ledsaget af politirapporter om husspektakler, burde være nok til en hurtig udsættelse af lejeren. Spørgeren mener, at en løsning på problemet kunne være at affatte lejelovens § 93 g som følger: »Hvis lejeren udviser stærkt støjende adf&ael ig;rd, psykisk eller fysisk vold, eller trusler herom, eller på anden måde er til ulempe for ejendommen og dens beboere, kan lejeren udsættes af fogden ved umiddelbar fogedforretning, hvor de sædvanlige regler om vidneførelse for boligretten finder anvendelse«.

By- og boligministeren (Lotte Bundsgaard):

For så vidt angår en lempelse af de krav, som skal være opfyldt for at få en lejer sat ud kan jeg oplyse, at jeg ikke vil tage initiativ til at slække på kravene til gennemførelse af husordenssager efter lejelovens § 93, litra g, for at gøre det nemmere at ophæve et lejeforhold.

Det vil jeg, ikke fordi bestemmelsen allerede i dag indeholder en klar og udtrykkelig hjemmel til at ophæve lejeforholdet, når lejeren udøver stærkt støjende adfærd eller truer andre lejere. Der skal efter min opfattelse i sådanne sager gælde de samme retssikkerhedsgarantier for parterne som i andre sager, og der skal stilles de samme krav til parternes bevisførelse som i andre sager.

Umiddelbart mener jeg ikke, at en mulighed for fogeden ved en umiddelbar fogedforretning til at kunne udsætte en lejer, hvor de sædvanlige regler om vidneførelse for boligretten finder anvendelse, vil give kortere sagsbehandlingstider, idet der jo vil gælde de samme retssikkerhedsgarantier i fogedretten.

Jeg har dog bedt justitsministeren om at oplyse, om sagsbehandlingstiden vil kunne forkortes, hvis spørgerens forslag gennemføres. Når jeg har modtaget dette bidrag, vil jeg vende tilbage med endeligt svar.

By- og boligministeren (Lotte Bundsgaard):

Som jeg anførte i min foreløbige besvarelse den 30. januar 2001, bad jeg justitsministeren om at oplyse, om sagsbehandlingstiden vil kunne forkortes, hvis spørgerens forslag gennemføres.

Jeg har nu modtaget følgende svar, som jeg kan henholde mig til:

»Spørgsmålet angår den retlige behandling af sager om udsættelse af lejere efter lejelovens § 93, litra g, (»husordenssager«).

Det fremgår af den medsendte foreløbige besvarelse af spørgsmålet, at det ønskes oplyst, om sagsbehandlingstiden efter Justitsministeriets opfattelse vil kunne forkortes, hvis disse sager afgøres af fogedretten i stedet for boligretten, således at udsættelsen sker ved en umiddelbar fogedforretning med anvendelse af de regler om vidneførsel, der gælder for boligretssager.

En væsentlig nedsættelse af sagsbehandlingstiden vil efter Justitsministeriets opfattelse formentlig forudsætte, at de omhandlede sager kan gennemføres uden iagttagelse af de regler om bevisførelse, som gælder i boligretssager. Dette ville i givet fald kræve en lovændring, som vil rejse en række væsentlige retspolitiske spørgsmål.«.