Til indenrigsministeren (7/2 01) af:

Lars Løkke Rasmussen (V):

»Vil ministeren redegøre for kommunernes momsbetaling, når de køber ydelser eller varer hos eksterne leverandører, herunder redegøre for de økonomiske konsekvenser for kommunerne af stigende momsudgifter, både for kommunerne samlet og for den enkelte kommune, og vil ministeren oplyse, om kommunerne bliver fuldstændigt kompenseret gennem statslige tilskud for den øgede momsbetaling, der følger af at øge udliciteringen?«

Indenrigsministeren (Karen Jespersen):

Danske kommuner betaler moms når de køber varer og tjenesteydelser hos eksterne leverandører. Kommunernes udgifter til moms kan deles op i to kategorier. Dels de momsbetalinger, som kan fradrages som indgående moms i et momsregnskab i forbindelse med momsregistreret virksomhed, og dels momsbetalinger, som refunderes via den kommunale momsudligningsordning. Momsregistreret virksomhed i den kommunale sektor findes hovedsageligt inden for forsyningsområdet.

De momsbetalinger, som ikke indgår i et momsregnskab, kan kommunerne som hovedregel få refunderet gennem den kommunale momsudligningsordning.

Den kommunale momsudligningsordning blev indført i 1984. Ordningen har til formål at sikre en ligestilling imellem den situation, hvor en kommune selv udfører en opgave, og situationen, hvor den i stedet lader en privat virksomhed gøre det. I den sidste situation er kommunens betaling til den private virksomhed momspligtig. Ligestillingen fremkommer ved, at kommunen får refunderet sine momsudgifter.

Det sker i den kommunale momsudligningsordning. Måned for måned får kommunerne refunderet deres udgifter til moms, når de køber varer og tjenesteydelser, der ikke indgår som indgående moms i et momsregnskab. Refusionen kommer fra en samlet momspulje, hvortil alle kommuner bidrager efter størrelsen af deres beskatningsgrundlag. Det er altså kommunerne selv, der finansierer momsrefusionen. Der er dermed tale om en mellemkommunal udligningsordning.

Hvis kommunernes udgifter til indkøb af varer og tjenesteydelser stiger, betyder det også stigende udgifter til moms. For den enkelte kommune er de øgede udgifter til moms i sig selv uden betydning, idet kommunen får refunderet udgifterne gennem den kommunale momsudligningsordning.

For den samlede kommunale sektor betyder stigende momsudgifter, at den samlede pulje til momsudligning bliver større. Da ordningen er kommunalt finansieret betyder det, at kommunernes bidrag til puljen stiger.

Hertil skal det bemærkes, at det forventede samlede kommunale bidrag til momsudligningsordningen indgår i de økonomiske beregninger i forbindelse med de kommunal-økonomiske forhandlinger mellem regeringen og de kommunale parter om det kommende års økonomi for den kommunale sektor.

I aftalen om kommunernes økonomi og service 1999-2002 indgået mellem regeringen og Kommunernes Landsforening den 15. juni 1998 indgår, at » balancen i den kommunale finansiering i forhold til udgiftsrammen som udgangspunkt opnås gennem tilpasning af bloktilskuddet, efter drøftelser i de årlige forhandlinger.«

Det følger heraf, at de forventede udgifter til moms, herunder øgede udgifter som følge af øget udlicitering, indgår som et led i fastlæggelsen af bloktilskuddet til kommunerne.

Aftalen indebærer således, at der ved bloktiskudsfastsættelsen tages højde for virkningen på den kommunale økonomi af forventede stigende udgifter til moms. Der er derimod ikke tale om en kompensation for stedfundne øgede momsudgifter efter princippet i Det udvidede Totalbalanceprincip.