Til justitsministeren (8/5 01) af:

Jann Sjursen (KRF):

»Kan ministeren bekræfte, at der er givet tilladelse til en sen provokeret abort på et foster med læbe-gane-spalte som eneste begrundelse, og hvad er i givet fald ministerens holdning til en sådan udvidelse af praksis?«

Ifølge artikel i dagbladet Politiken den 7. maj 2001, har et abortsamråd givet tilladelse til provokeret abort på et ufødt barn i 18.-19. uge. Af en tidligere besvarelse fra ministeren fremgår det, at der aldrig er blevet givet tilladelse til abort, hvor fosteret alene havde hareskår og/eller ganespalte (spørgsmål 15, Retsudvalget, L 76 bilag 22, Folketingsåret 1999-2000). Efter lov om svangerskabsafbrydelse § 3, stk. 1, nr. 3, gives der tillad else til provokeret abort efter udgangen af 12. uge, hvis »der er fare for, at barnet på grund af arvelige anlæg eller beskadigelse eller sygdom i fostertilstanden vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse«. Spørgeren er særligt bekymret for, om den retlige standard »alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse« til stadighed bliver udvidet, så der også gives tilladelse til provokeret abort på fostre med sygdomme, der kan behandles. Spø ;rgeren vil i den forbindelse minde om, at den eugeniske (nu oftest kaldet den genetiske) indikation blev indført med den første abortlov i 1939 som et arveforbedrende tiltag af hensyn til samfundet.

Justitsministeren (Frank Jensen):

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse og sterilisation. Ankenævnet har oplyst følgende:

»Ankenævnet har i april måned efter at være gjort bekendt med den konkrete sag, rekvireret sagens akter i Samrådet i Københavns kommune og samtidig anmodet samrådet om en udtalelse.

Det fremgår af sagsakterne, at der er tale om en dobbeltsidig, svær læbe-gumme-gane spalte, og at samrådet endvidere har lagt vægt på, at der ved dobbeltsidig læbe-gumme-gane spalte er risiko for andre misdannelser, herunder misdannelser i hjernen. Det er oplyst, at forældrene har været til samtale og rådgivning på plastikkirurgisk afdeling, neonatalafdeling, samt hos tandlæge og psykolog. Kvinden var gravid i 19. uge.

Samrådet har i skrivelse af 19. april 2001 oplyst, at man mener at erindre, at man for en årrække siden har haft en lignende sag.

Ankenævnet er ikke bekendt med andre sager, hvori læbe-gane eller læbe-gumme-gane spalte indgår.«

Justitsministeriet finder af principielle grunde ikke at burde udtale sig om den konkrete sag. Ministeriet har imidlertid noteret sig, at der ved afgørelsen bl.a. er lagt vægt på, at der ved dobbeltsidig læbe-gumme-gane spalte er risiko for andre misdannelser, herunder misdannelser i hjernen.