Til justitsministeren (6/6 01) af:

Tom Behnke (KF):

»Hvis en person i forbindelse med f.eks. indbrud, brugstyveri eller rambuktyveri påfører bygningen, bilen eller indboet skade og dermed et værditab som en del af forbrydelsen, har det så indflydelse på strafudmålingen, og i givet fald hvilken?«

Der henvises til begrundelse for spørgsmål nr. S 2915.

Justitsministeren (Frank Jensen):

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet Rigsadvokaten om en udtalelse.

Når denne udtalelse foreligger, vil jeg vende tilbage til sagen.

Justitsministeren (Frank Jensen):

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

»Spørgsmålet om hvorvidt der ved indbrudstyveri, herunder rambuktyveri, og ved brugstyveri – ud over at straffe for overtrædelse af henholdsvis straffelovens § 276 (tyveri) og § 293, stk. 1, (brugstyveri) – tillige skal straffes for overtrædelse af straffelovens § 291 (hærværk) for den ødelæggelse af lås, vinduer m.v., der begås i forbindelse med indbrudstyveriet eller brugstyveriet, må afgøres efter almindelige fortol pper. Der kan herved bl.a. henvises til Knud Waaben: Strafferettens almindelige del II, sanktionslæren (4. udg.), side 99 ff, og Vagn Greve: Det strafferetlige ansvar, side 95 ff.

Hovedprincippet for besvarelsen af spørgsmål af denne karakter kan formuleres således: En i for sig anvendelig paragraf skal ikke citeres, hvis en anden paragraf fuldt ud har optaget dens beskyttelsesinteresse i sig og derfor er tilstrækkelig til at karakterisere det begåede forhold, jf. Knud Waaben, a.st., side 100. Videre anføres det side 101, at det er naturligt at lade én bestemmelse absorbere forudgående, samtidige eller efterfølgende forhold , der regelmæssigt (skønt ikke begrebsmæssigt) er accessorisk forbundet med den pågældende gerningstype, f.eks. husfredskrænkelse ved tyveri. Og side 102 anfører Waaben, at det ofte er et ret teoretisk anliggende at drøfte, om to bestemmelser kan anvendes i indbyrdes sammenstød.

I den kommenterede straffelov, speciel del (6. omarbejdede opgave), er det i kommentaren til straffelovens § 291 (side 435) anført, at der i de tilfælde, hvor en tingsødelæggelse fremtræder som accessorisk forbundet med en alvorligere lovovertrædelse som f.eks. overtrædelse af straffelovens § 276, normalt ikke pålægges straf efter § 291. Spørgsmålet herom vil dog kunne afhænge af skadens omfang.

I praksis straffes der på den baggrund normalt ikke for overtrædelse af straffelovens § 291 for tingsødelæggelse i forbindelse med indbrudstyveri og brugstyveri, når tingsødelæggelsen må anses for accessorisk i forhold til tyveriet/brugstyveriet.

Det forhold, at der normalt ikke straffes selvstændigt for tingsødelæggelsen i disse tilfælde, er ikke ensbetydende med, at der helt bortses fra tingsødelæggelsen ved strafudmålingen. Efter den almindelige bestemmelse i straffelovens § 80, skal der ved straffens udmåling bl.a. tages hensyn til lovovertrædelsens grovhed. Skader af den art, der er nævnt i spørgsmålet, er momenter, der kan indgå i vurderingen af en lovovertr&ae lig;delses grovhed.

Det er efter min opfattelse ikke muligt at sige noget mere præcist om, hvilken indflydelse sådanne skader vil have på strafudmålingen. Det må bero på en konkret vurdering af omstændighederne i den enkelte sag, herunder om skaderne f.eks. vidner om en særlig hensynsløs eller professionel fremgangsmåde, som det typisk vil være tilfældet ved rambuktyverier.

Specielt for så vidt angår tyveri, hvor normalstraffen er fængsel indtil 1 år og 6 måneder, følger det af straffelovens § 286, stk. 1, at straffen kan stige til fængsel i 4 år, hvis tyveriet er af særlig grov beskaffenhed f.eks. på grund af den måde, hvorpå det er udført.«