Til miljø- og energiministeren (13/12 2000) af:

Kim Behnke (FRI):

»Vil ministeren tage initiativ til en lempelse af planlovgivningen, således at det bliver muligt at opstille moderne buslæskure ved bus og rutebilstoppesteder?«

Planloven forbyder opstilling af det meste i »det åbne land«. Konsekvensen heraf er, at det ikke er tilladt at opstille læskure ved bus- og rutebilstoppesteder. Særligt hvis disse læskure indeholder plakatopslag, bliver myndighedernes afvisning af at opstille læskure resolut. Definitionen af »det åbne land« er af myndighederne fortolket så restriktivt, at der er givet afslag på opstilling af læskure på Bellahøj i midten af Købe nhavn.

Det er muligt, at miljømyndighederne ikke vil have plakater opstillet i det åbne land. Men hvis et bus- og rutebillæskur blot indeholder opslag med køreplaner og andre relevante oplysninger til de rejsende, så finder spørgeren, at gældende restriktive praksis er absurd.

Alle relevante myndigheder angiver som begrundelse for disse restriktive afvisninger, at loven er så restriktiv. Derfor må løsningen være, at ministeren tager initiativ til en lempelse af planloven, hvorefter buslæskure kan opsættes, og Bellahøj i København ikke længere kan erklæres som »det åbne land«.

Miljø- og energiministeren (Svend Auken):

Jeg har forelagt spørgsmålet for Skov- og Naturstyrelsen, som har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:

»Efter planlovens § 35 må der ikke opføres ny bebyggelse i landzone uden tilladelse. En række foranstaltninger er imidlertid fritaget for kravet om landzonetilladelse, og det gælder bla. byggeri, der i bygningsreglementet er fritaget for krav om byggetilladelse, og som etableres til brug for offentlige trafikanlæg. Læskærme ved stoppesteder og lignende falder ind under denne undtagelse og kan derfor opstilles uden tilladelse efter planlovens landzonebestemmelser .

Der er de seneste år truffet en række afgørelser, herunder i Naturklagenævnet, om opstilling af buslæskure i det åbne land. De er truffet efter reglerne i naturbeskyttelsesloven om reklamer i det åbne land, idet de vedrører reklamefinansierede buslæskure, dvs. buslæskure, der finansieres af reklameindtægter og er påsat reklamer. Forbudet i naturbeskyttelsesloven mod reklamer gælder for det åbne land, uanset om der er ta le om byzone eller landzone, og omfatter kun opsætning af reklamer, dvs. ikke selve buslæskuret.

Hverken planlovens landzonebestemmelser eller naturbeskyttelseslovens § 21 indeholder således nogen begrænsninger i muligheden for at opstille buslæskure, herunder mod opsætning af køreplaner og lignende.«

Jeg kan supplerende oplyse, at forbudet mod opsætning af reklamer i det åbne land gælder generelt. Det har til formål at friholde det åbne land for reklamer, og jeg finder ikke grundlag for at lempe på denne bestemmelse, der har stor betydning for beskyttelsen af det åbne land.