Beretning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 18. december 1996

Udvalget har dr�ftet implementeringen af R�dets direktiv 93/104/EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettel�ggelse af arbejdstiden (arbejdstidsdirektivet) i en r�kke m�der og har herunder stillet sp�rgsm�l til arbejdsministeren, som denne har besvaret dels skriftligt, dels i samr�d.

Endvidere har udvalget modtaget en f�lles skriftlig henvendelse fra Entrepren�rforeningen, Bat-Kartellet og Byggeriets arbejdsgivere.

Udvalget har modtaget Arbejdsministeriets notat af 17. oktober 1996 om gennemf�relse af arbejdstidsdirektivet, samt notits af 27. september 1996 om gennemf�relse af arbejdstidsdirektivet p� baggrund af dr�ftelser med arbejdsmarkedets parter. Herudover henvises til ministerens svar p� udvalgets sp�rgsm�l nr. 79 (jf. alm. del - bilag 123).

Et flertal (udvalget med undtagelse af Fremskridtspartiets og Enhedslistens medlemmer) kan erkl�re sig enig i arbejdsministerens konklusion om, at den arbejdsretlige del af arbejdstidsdirektivet i Danmark implementeres via aftalesystemet og uden opf�lgende lovgivning. Flertallet tager i den forbindelse til efterretning, at regeringen meddeler Kommissionen, at Danmark nu har gennemf�rt direktivet.

Flertallet henviser til Folketingets motiverede dagsorden af 30. november 1993, hvoraf bl.a. fremg�r:

�at parterne i Danmark f�r mulighed for at implementere foranstaltninger inden for rammerne af aftalesystemet, herunder ved kollektive overenskomster og/eller aftale�.

Endvidere har flertallet noteret sig, at der af EU-traktatens bestemmelser om arbejdsmarkedspolitikken i Den sociale Protokol konkretiseres et n�rhedsprincip i forhold til EU's arbejdsmarkedspolitik.

Flertallet l�gger v�gt p�, at EU-kommiss�r Flynn i et brev af 10. maj 1996 til LO med kopi til FTF, AC og DA, har udtalt, at en m�de at gennemf�re direktiver p� vil �v�re ved beh�rig anmeldte kollektive overenskomster p� nationalt plan. I Danmark ville man fortrinsvis v�lge denne form for gennemf�relse som forudsat i artikel 2, stk. 4. I tilf�lde, hvor virksomheder eller enkeltpersoner ikke overholder deres forpligtelser , l�ses problemerne ved hj�lp af de nug�ldende procedurer p� arbejdsmarkedet i Danmark. Kun som en sidste udvej og som en sikkerhedsventil vil national lovgivning kunne komme p� tale.�

Arbejdsmarkedets parter har oplyst, at der er indg�et aftaler om implementering p� de omr�der, hvor der i forvejen er overenskomstd�kning.

Af notitsen af 27. september 1996 fremg�r desuden, at �arbejdsmarkedets parter har i tr�d med Flynn's udtalelser givet tilsagn om, at hvis de er eller bliver bekendt med, at enkeltpersoner eller grupper faktisk ikke f�r de rettigheder, de har krav p� efter direktivet, vil parterne p�tage sig en forpligtelse til at s�ge s�danne sager l�st.�

Flertallet l�gger v�gt p�, at en aftaleimplementering af arbejdstidsdirektivets arbejdsretlige del derfor er oplagt, idet arbejdsmarkedets parter traditionelt har aftalt vilk�rene for arbejdstid, varighed af natarbejde, pauser m.v.

I dag er st�rstedelen af l�nmodtagerne omfattet af en aftale, og flertallet er derfor af den opfattelse, at ikkeaftaled�kkede l�nmodtagere allerede har tilsvarende faktiske rettigheder via overenskomsternes almindelige afsmittende virkning.

Arbejdsmarkedets parter har ikke alene �nsket en aftaleimplementering af direktivets arbejdsretlige del, men har ogs� v�ret meget aktive i deres bestr�belser p� at f� s� mange aftaler i hus som muligt. En aftaleimplementering vil derfor have en tilsvarende afsmitning.

Skulle det imidlertid vise sig, at parterne ikke kan leve op til den forpligtigelse, de har p�taget sig, er flertallet indstillet p� at medvirke til de n�dvendige initiativer til at l�se eventuelle problemer for at f� en korrekt implementering.

Et mindretal (Fremskridtspartiets og Enhedslistens medlemmer af udvalget) anser arbejdstidsdirektivet som implementeret i kraft af regeringens beslutning om, at direktivet anses for gennemf�rt i form af det danske aftale- og overenskomstsystem. Mindretallet er ikke indstillet p� at acceptere EU-indgreb i det danske aftalesystem. En eventuel lovgivning vedr�rende sikring af l�nmodtagere p� arbejdstidsomr�det kan efter mindretallets opfattelse kun komme p& aring; tale, hvis der ikke sker et indgreb i nogen overenskomster, hvis en s�dan lovgivning udarbejdes udfra rent saglige hensyn, dvs. uden hensyntagen til EU-ret og under foruds�tning af, at fagbev�gelsen accepterer det.

Mindretallet vil samtidig tilkendegive, at mindretallet ikke kan acceptere yderligere EU-lovgivning p� social- og arbejdsmarkedsomr�det. Den usikkerhed omkring opretholdelsen af den danske overenskomstmodel, som er skabt som f�lge af EU-direktiver betyder efter mindretallets opfattelse, at EU-lovgivningen allerede i dag rejser store problemer, og at yderligere EU-lovgivning vil v�re helt uforsvarlig.

P.U.V.

JAN PETERSEN

formand