Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

I skrivelse af den 22. februar 2001 (alm. del {{SPA}} bilag 600) har udvalget udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:

"Ministeren bedes sende udvalget sit talepapir til samarådet den 21. februar 2001 om samrådsspørgsmål AG og AH (EU-støtte/Direktoratet for FødevareErhverv), jf. alm. del {{SPA}} bilag 492 og 556".

./. Vedlagt fremsendes ministerens talepapir på samrådsspørgsmål AH og AG.

Ritt Bjerregaard

/Mads Wolff

• Den 1. april 2000 blev hovedparten af Fødevareministeriets erhvervsøkonomiske forvaltningsopgaver samlet under ét tag nemlig i Direktoratet for FødevareErhverv. Det vil understøtte ministeriets hovedmålsætninger på erhvervsområdet og det skal medvirke til at sikre en effektiv koordineret og målrettet gennemførelse af den fremtidige erhvervspolitik. Dette har jeg en meget klar forventning til, at direktoratet gør på en e ffektiv måde. Direktoratet skal bistå virksomhederne med at komme igennem det ofte meget komplicerede regelsæt fra EU.

• Til behandling af de gamle sager fra før 1. marts 1999 blev der således etableret en speciel Task Force enhed, som arbejder intenst på at få nedbragt og afviklet de gamle sager. Selv om sagerne viste sig at være mere komplicerede end først antaget, lykkedes det enheden at nå de mål, som blev sat. Således blev der i perioden frem til 1. september 2000 afviklet garantier for et beløb på ca. 406 mio. kr., hvilket var mere end halvdelen af de udestående garantier. Med denne ekstraordinære indsats blev der taget et væsentligt skridt i retning af at få reduceret de bundne garantier, som belaster virksomhederne. Enheden arbejder videre herfra og det er således fortsat forventningen, at de resterende sager vil være afviklet senest med udgangen af april i år, forudsat at det rette dokumentationsgrundlag er tilstede.

• Jeg har fået oplyst fra direktoratet, at der inden for de næste 2 uger vil blive ekspederet yderligere ca. 8.000 af de gamle sager, som er færdiggjort til ekspedition. Herefter udestår ca. 3.000 sager, som skal færdiggøres inden udgangen af april. Af disse er ca. 500 "Ruslandssager", hvor der ofte kan være problemer med lødigheden af toldstempler mv. Det kan ikke udelukkes, at nogle af de omtalte sager må afgøres ved, at den stille de sikkerhed inddrages. Hvis afgørelsen af de omtalte sager sker på et grundlag, som ikke kan godkendes af EU-Kommissionen, risikerer vi en underkendelse og dermed løber den danske stat en risiko for at skulle betale.

• Fra direktoratets side er der ved flere lejligheder ydet en særlig indsats for at hjælpe eksportører med problemer i deres ansøgninger.

• Et eksempel er tolddokumentation fra Rusland. Da Kommissionen traf særbeslutning om alternativ tolddokumentation blev den 1. juli 1998 fastsat som den tidligste dato, hvor denne beslutning kunne anvendes. Da flere danske eksportører havde problemer med sager før denne dato, pressede Danmark på over for Kommissionen for at finde en løsning på disse sager. Kommissionen har nu accepteret at foretage en nærmere undersøgelse, hvorfor Danmark den 5. febru ar 2001 har fremsendt oplysninger om en række af disse sager. Kommissionen har endnu ikke reageret herpå.

• Et andet eksempel vedrører ansøgninger med tidsfrist.

• Direktoratet fandt, at det var et uforholdsmæssigt tab og bragte problemet op for Kommissionen. Denne var i begyndelsen (1996 -1998) meget afvisende, men i forbindelse med kodificeringen af licensforordningen blev reglerne for deponeringsordningen blødt op, således at der kunne dispenseres for manglende angivelse af den deponerede licens.

• Det lykkedes også for direktoratet at få indføjet en bestemmelse, der gjorde det muligt at anvende dispensationsreglen med tilbagevirkende kraft. Der er på dette grundlag gennemført frigivelser af betydelige beløb.

• Med hensyn til sagerne indkommet efter den 1. marts 1999 blev der - også i forsommeren 2000 - lagt en tidsplan for normaliseringen. I henhold til denne skal:

1. sagerne fra perioden 1. marts 1999 til 30. juni 1999 afsluttes med udgangen af juni i år under forudsætning af, at fornøden dokumentation er til stede og
2. der skal foreligge en normalisering ved årsskiftet 2001/2002.

• En analyse af sagsmængden viste, at godt 50 pct. af ansøgningerne udgjorde udbetalinger på under 200 kr. I alt udbetales der omkring 3 - 3,5 mia. kr. og udbetalingen af den førnævnte halvdel af små ansøgninger udgjorde under 2 promille af eksportstøtten. Som det er Fødevareudvalget bekendt fik vi hastebehandlet forslaget om indførelse af gebyr og fik dermed ændret Bemyndigelsesloven således, at vi pr. 1. januar i år indf ørte et gebyr på 200 kr. pr. ansøgning, dog 100 kr. i gebyr for små eksporter. Jeg skal i den forbindelse udtrykke min glæde for, at der var tilstrækkeligt flertal for vedtagelsen.

• Vi kan allerede nu give et meget foreløbigt resultat af det indførte gebyr, idet et meget forsigtigt skøn siger, at vi allerede har set en nedgang i antal ansøgninger på 1/3 i januar måned. Det er dog for tidligt endnu at sige noget præcist om effekten. Jeg er dog overbevist om, at gebyret i stort omfang vil kunne medvirke til at kunne skabe den aflastning af direktoratets Eksportstøttekontor, som betyder, at vi kan give de store og betydningsfulde ek sporter den bedste betjening.

• Der er i februar 2001 foretaget følgende i relation til Eksportstøttekontoret:

1. etableret internt udlån af medarbejdere fra den øvrige del af direktoratet/Fødevareministeriet
2. aftalt ansættelse af vikarer ved udgangen af februar
3. foretaget en mindre omnormering af årsværk i direktoratet til fordel for eksporstøtteområdet.

• Hertil kommer, at Fødevareministeriet har til hensigt gennem omprioriteringer at tilføre 2 mio. kr. til området. Afhængig af fremdriftsrapporterne kan der blive behov for tilførsel af yderligere midler.

• Endelig arbejder Direktoratet for FødevareErhverv på at gennemføre de nødvendige IT-projekter i 2001, der blandt andet skal være med til at overvåge og sikre udbetaling inden for 3 måneder, og forventer at disse vil være færdigudviklet, testet og i brug i indeværende år.

1. at der i løbet af 2000 er sket en væsentlig forbedring i hastigheden af forskudbetalingerne,
2. at direktoratet i samarbejde med brancheorganisationer og virksomheder siden efteråret 2000 har iværksat en kampagne for at øge antallet af fejlfrie ansøgninger, samt
3. at direktoratet og Told og Skat afholdt møde i december 2000 med brancheorganisationer og virksomheder for derigennem at fremskynde virksomhedernes overgang til elektronisk on-line kommunikation med det lokale toldcenter.

• Det må dog erkendes, at der består et reelt efterslæb i sagsbehandlingen omkring godkendelsen af dokumentation, som her primært foregår ved behandling af fysiske papir-dokumenter.

• Hvad angår administrationens kvalitet blev der afsløret et relativt højt antal fejl hvad angår eksportstøtten (ca. 1 pct.). Som årsag hertil anførte Kommissionen, jeg citerer: "utilstrækkelige interne kontrolprocedurer i sammenhæng med utilstrækkeligt personale" citat slut. Man anmodede derfor om, at der blev udtaget et større antal stikprøver af udbetalingerne.

• På baggrund af de ekstra udtagne stikprøver blev det efterfølgende konstateret, at der ikke var baggrund for at iværksætte finansielle konsekvenser fra Kommissionens side.

• Det kan derudover tilføjes, at det attesterende organs - dvs. den påkrævede årlige revision af udbetalingerne foretaget af et udenforstående revisionsfirma - af 1999- såvel som 2000-regnskabet viste en klart nedadgående tendens i antallet af fejl i administrationen af eksportstøtten. Det kan således konstateres, at eksportstøttekontorets bestræbelser på at løfte kvaliteten i sagsbehandlingen er lykkedes, selv under omst&ae lig;ndigheder præget af en relativt høj personaleudskiftningsrate. Dette løft er imidlertid sket på bekostning af ekspeditionstiden, således at der er opstået sagspukler.

• Blandt andet på grundlag af Kommissionens udtalelser blev den ekstra bevilling til direktoratet gennemført i sommeren 1999.

• De 30 mio. kr., som udvalget spørger til, var en del af det aktstykke, som Finansudvalget tiltrådte i sommeren 1999 - aktstykke nr. 236, som bevilgede i alt 51,2 mio. kr. for 1999 og 2000 til en række eksisterende og nye opgaver, som skulle løses af Direktoratet. Midlerne blev fordelt med 33,6 mio. kr. for 1999 og 17,6 mio. kr. for 2000.

• Af de 33,6 mio. kr. for 1999 blev alene 9,6 mio. kr. bevilget til eksportstøtteområdet, med 5,2 mio. til IT og 4,4 mio. til lønsum og øvrig drift. Heraf vedrørte 2 årsværk oprydning af sagspukler.

• Af bevillingen på 17,6 mio. kr. for finansåret 2000 blev alene 5,1 mio. kr. reserveret til IT-udvikling på eksportstøtteområdet. Disse midler er anvendt til i alt 4 udbygningsfaser af sagsbehandlingssystemet, herunder implementering af nye regler. Den sidste udbygningsfase blev sat i drift den 8. februar 2001.

• I svaret gav jeg udtryk for, at spørgsmålet om rentekompensation ved forsinkede udbetalinger af støtte fra det offentlige burde løses generelt. Vi rettede derfor henvendelse til Justitsministeriet, som er ressortministerium for renteloven, også i december sidste år, med henblik på at få igangsat en belysning af konsekvenser og modeller for indførelse af et gensidighedsprincip på rente- og gebyrområdet og i fornødent omfang frem me dette udredningsarbejde.

• Kontorchef Preben Veilstrup Andersen blev konstitueret vicedirektør fra mandag den 12. februar 2001 med eksportstøtten og interventionsområdet som ansvarsområde.

• Preben Veilstrup Andersen kommer fra en stilling som kontorchef for Hektarstøttekontoret og kender derfor kravene til og systemet omkring udbetaling af EU-støtte.

• Udviklingsdirektør Flemming Duus Mathiesen har udover eksportstøtte og intervention taget sig af forskning og udvikling, der har været hans primære ansvarsområde. Det beholder han og får tilført strukturudvikling. Forskning, udvikling og strukturudvikling skal ses samlet i vores erhvervspolitik og derfor styrker vi indsatsen også på det område. Det vil altså sige, at Flemming Duus Mathiesen er blevet styrket i sine funktioner samtidig med at eksportstøtten er blevet det.