Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl

Socialudvalget
(L 137 - bilag 60)
(Offentligt)

Folketingets Socialudvalg

 

 

Den 15. marts 2001

 

 

BNI/HBR J.nr. 00-5

 

 

 

 

 

Jeg skal hermed stille vedlagte ændringsforslag til L 137, Forslag til lov om ændring af lov om social pension og andre love (Førtidspensionsreform).

 

 

Henrik Dam Kristensen

 

 

/Leif Sondrup

 

Ændringsforslag

Til 2. behandlingen af

Forslag til Lov om ændring af lov om social pension

og andre love

(Førtidspensionsreform)

L 137

 

Til § 1

1) Indledningen affattes således: "I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 385 af 26. maj 2000, som ændret ved lov nr. 1087 af 13. december 2000, § 12 i lov nr. 1286 af 20. december 2000 og lov nr. 1309 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer:"

[Konsekvensrettelse]

2) I den under nr. 8 foreslåede affattelse af § 29, stk. 1, nr. 1, indsættes som nyt 2. pkt.: "Endelig tillægges vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3."

[Konsekvensændring som følge af ændring af ligningsloven]

3) I den under nr. 15 foreslåede affattelse af § 32 a, stk. 1, nr. 1, indsættes som nyt 2. pkt.: "Endelig tillægges vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3."

[Konsekvensændring som følge af ændring af ligningsloven]

4) Nr. 19 udgår.

[ATP-bidrag bliver obligatorisk]

5) I den under nr. 22 foreslåede affattelse af § 33 b, stk. 3, ændres: "Arbejdsmarkedets Tillægspension" til: "Arbejdsmarkedets Tillægspension eller til andet pensionsselskab efter modtagerens valg."

[Mulighed for indbetaling til andet pensionsselskab end ATP]

6) Den under nr. 33 foreslåede § 49, stk. 1, nr. 14 udgår.

Nr. 15 bliver herefter nr. 14.

[Konsekvensrettelse]

7) I den under nr. 33 foreslåedes affattelse af § 49, stk. 4, ændres "nr. 1, 3, 8, 9, 11-13 og 15" til: "nr. 1, 3, 8, 9 og 11-14" og "nr. 2, 4-7, 10 og 14" ændres til: "nr. 2, 4-7 og 10".

[Konsekvensrettelse]

 

 

8) I den under nr. 38 foreslåede affattelse af § 62, stk. 2, udgår sidste punktum.

[Ændring af vurderingsgrundlag for personer med bopæl i udlandet]

Til § 2

9) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 84, stk. 1, ændres "forsørgelsen" til: "den daglige livsførelse".

Til § 5

10) I den under nr. 4 foreslåede affattelse af § 2 a, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 2. pkt., indsættes efter "husstandsfællesskab med": "en lejer,".

[Præcisering vedrørende boligsikringsmodtager, der er husstandsmedlem hos en lejer]

11) I den under nr. 4 foreslåede affattelse af § 2 a indsættes efter stk. 4, som nyt stykke:

"Stk. 5. Andelshavere, der bor i kollektivt bofællesskab i en støttet privat andelsboligforening, jf. § 24 a, stk.1, nr. 5, har efter ansøgning ret til boligstøtte efter denne lov."

[Præcisering af boligstøtte til andelshavere i bofællesskaber]

12) Efter nr. 4 indsættes som nye numre:

"01. Efter § 2 a, indsættes som ny paragraf:

"§ 2 b. Retten til boligstøtte efter denne lovs regler for førtidspensionister omfatter tillige personer, der har bopæl i Danmark, og som modtager en tilsvarende udenlandsk pension, som Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 med senere ændringer finder anvendelse på.".

[Præcisering af personkredsen af førtidspensionister]

02. I § 14, indsættes efter stk. 4, som nyt stykke:

"Stk. 5. Den i stk. 1 nævnte grænse finder ikke anvendelse, hvor en person, der er stærkt bevægelseshæmmet, som følge heraf af kommunalbestyrelsen anvises en egnet ældrebolig efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller en egnet almen bolig, jf. lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v."."

[Fravigelse af den maksimale leje for stærkt bevægelseshæmmede, der anvises en egnet bolig]

13) Nr. 6 affattes således:

"6. I § 22, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og 3, og i § 22 a, stk. 1, stk. 4, nr. 4, stk. 5 og 6, indsættes efter "boligudgift, jf. kapitel 2": "og 3"."

[Præcisering vedrørende boligudgiften for boligsikring til ejere og andelshavere]

14) Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer.:

"03. I § 23 indsættes efter stk. 2, som nyt stykke:

"Stk. 3. Den i stk. 1 nævnte grænse finder ikke anvendelse, hvor en person, der er stærkt bevægelseshæmmet, som følge heraf af kommunalbestyrelsen anvises en egnet ældrebolig efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller en egnet almen bolig, jf. lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v."

Stk. 3, bliver herefter stk.4.".

[Fravigelse af den maksimale boligstøtte for stærkt bevægelseshæmmede, der anvises en egnet bolig]

15) Efter nr. 14 indsættes som nyt nummer:

"04. I § 35, 2. pkt., ændres: "pensionisten" til: "låntageren"."

[Præcisering vedrørende modtagere af boligstøtte som lån]

Ny paragraf

16) Efter § 5 indsættes som ny paragraf:

"§ 01

I lov nr. 1309 af 20. december 2000 om ændring af lov om social pension foretages følgende ændring:

1. I den under § 1, nr. 14, foretagne ændring af § 49, stk. 4, ændres: "nr. 2, 4, 5 og 13" til: "nr. 2, 4-6 og 13"."

[Korrektion]

Til § 6

17) I stk. 1 ændres "stk. 3-7" til: "stk. 3-8", og efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

"Stk. 2. § 01 træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende."

Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.

[Konsekvensændring]

 

 

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til nr. 1

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af § 12 i lov nr. 1286 af 20. december 2000 om ændring af ligningsloven, lov om VækstFonden og forskellige andre love (Beskatning ved aflønning i form af aktier, tegningsretter og aktiekøberetter) og lov nr. 1309 af 20. december 2000 om ændring af lov om social pension (Ophævelse af reglen om tillæg for fiktiv indtægt og ændring af regler for beregning af pensionstillæg til gi fte m.v.).

 

Til nr. 2 {{SPA}} 3

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af § 12 i lov nr. 1286 af 20. december 2000 om ændring af ligningsloven, lov om VækstFonden og forskellige andre love (Beskatning ved aflønning i form af aktier, tegningsretter og aktiekøberetter).

Til nr. 4

Grænsen på 20.000 kr. for obligatorisk bidrag til ATP-ordningen foreslås ophævet, dvs. at bidrag til ATP-ordningen bliver obligatorisk for alle kommende førtidspensionister. For en obligatoriske ordning for alle taler, at grænsen på 20.000 kr. vil være administrativt meget besværlig. Det blev i lovforslaget forudsat, at opgørelsen af pensionstilsagn skulle følge de regler, der gælder i efterlønsordningen, me n opgørelsen skal dog her typisk ske mange år før det fyldt 60. år, og det kan i princippet ske mange gange for den enkelte. Dette vil medføre en meget større administrativ belastning. For en obligatoriske ordning for alle taler også, at ordningen er så fordelagtig, at mange næppe vil fravælge denne, men at det måske netop er de førtidspensionister, som har mindst økonomisk råderum, der fravælger denne gunstige o rdning, hvilket er uheldigt.

Til nr. 5

Der foreslås givet mulighed for indbetaling til et andets pensionsselskab end ATP, fx til en arbejdsmarkedspensionsordning, som førtidspensionisten tidligere har bidraget til. Dette kan være et bidrag til sikre lidt mere overskuelighed for den enkelte over sine forskellige pensionsopsparingsordninger. Det er i givet fald en forudsætning, at indbetalingerne alene anvendes til de ydelser, der er specificeret i lovforslaget, dvs. alderspension og udbetalinger ved d& oslash;dsfald.

Til nr. 6-7

Der er tale om konsekvensrettelser, som følge af den foreslåede ændring i nr. 4.

Til nr. 8

Forslaget har til hensigt at sikre, at personer med bopæl i udlandet bliver vurderet på samme grundlag som personer med bopæl i Danmark. Den Sociale Sikringsstyrelse, som administrerer pensionsloven for personer med bopæl i udlandet, har påpeget, at lovforslagets affattelse af § 62, stk. 2, vil medføre, at der vil blive tilkendt pension til ansøgere med bopæl i et land, hvor muligheder for at opnå beskæftigelse på sæ ;rlige vilkår ikke foreligger eller er begrænsede. Ændringsforslaget indebærer, at Den Sociale Sikringsstyrelse foretager en fiktiv vurdering af ansøgerens beskæftigelsesmuligheder efter danske regler, det vil sige en vurdering, som om ansøgeren var bosat i Danmark. Dette er i overensstemmelse med Den Sociale Sikringsstyrelses praksis i forbindelse vurderingen efter den gældende bestemmelse i pensionslovens § 15, stk. 2, om afprøvning af alle aktiveri ngs-, revaliderings- og behandlingsmæssige foranstaltninger.

Til nr. 9

Baggrunden for ændringsforslaget er henvendelser fra DSI og PTU om en mere præcis og tidssvarende formulering i stedet for den gældende "ved forsørgelsen", som blot var en videreførsel af bistandslovens oprindelige formulering. Der er således alene tale om en sproglig præcisering.

Til nr. 10

Ved ændringen præciseres, at den person, der modtager førtidspension, og som er stærkt bevægelseshæmmet eller modtager døgnhjælp, har ret til boligstøtte til en lejebolig, selv om det er et husstandsmedlem, der er lejer ifølge lejekontrakten.

Ændringen præciserer, at der for disse persongrupper kan udbetales boligsikring efter den fravigelse af 15% reglen, der er foreslået ved lovforslagets § 5, nr. 7, selv om det er et husstandsmedlem, der er lejer.

Til nr. 11

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 12 og 14

Ad nr. 01.

Ved forslaget fastslås, at de foreslåede særlige regler for boligsikring til førtidspensionister også gælder personer, der modtager en social pension svarende til en dansk førtidspension fra et EU/EØS-land, når forordning nr. 1408/71 med senere ændringer finder anvendelse på denne pension.

Efter den gældende lovs § 2 ligestilles modtagere af en sådan udenlandsk social pension med modtagere af dansk førtidspension ved beregningen af individuel boligstøtte. Der er ikke ved lovforslaget tilsigtet nogen ændring heraf.

Det foreslås derfor som § 2 b fastsat i boligstøtteloven, at retten til boligsikring efter de foreslåede regler for førtidspensionister omfatter personer, der har bopæl i Danmark, og som modtager en tilsvarende udenlandsk pension, som Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 finder anvendelse på.

Antallet af personer med udelukkende udenlandske pensioner, som modtager boligstøtte, er yderst begrænset.

Ad nr. 02. og nr. 14

For stærkt bevægelseshæmmede, der bor i en bolig, der er egnet herfor, forøges den maksimale leje, hvortil boligstøtte kan ydes, med 50 pct. efter den gældende boligstøttelovs § 14, stk. 2.

Efter lovens § 23, stk. 1, forøges den boligstøtte, der kan ydes, tilsvarende med 50 pct. for denne persongruppe. Reglerne gælder modtagere af såvel boligsikring som boligydelse.

For boligydelsesmodtagere, der af kommunen anvises en ældrebolig efter den tidligere ældreboliglov eller en almen bolig, gælder der ikke noget maksimum for den leje, der kan ydes boligydelse til eller for boligydelsens størrelse, jf. lovens §§ 14 stk. 3, og 23 stk. 2.

De Samvirkende Invalideorganisationer har anført, at fysisk handicappede, der af kommunen anvises en bolig, der er egnet for deres handicap, efter førtidspensionsreformen kan blive stillet i en økonomisk vanskelig situation, hvis lejen i den anviste bolig er meget høj. Baggrunden herfor er, at der efter de gældende regler ikke kan ydes boligsikring til den del af lejen, der måtte overstige lovens maksimum med mere end 50 pct., og at der ikke kan yde s boligsikring med et beløb, der overstiger lovens maksimum med mere end 50 pct.

Ved ændringsforslagets nr. 12 (lovforslagets nr. 02) foreslås, at lovens maksimum for den leje, der kan ydes boligsikring til, ikke skal gælde, hvor en stærkt bevægelseshæmmet på grund af sit handicap får anvist en egnet ældrebolig eller almen bolig af kommunen.

Ved ændringsforslagets nr. 14 foreslås, at lovens maksimum for den boligsikring, der kan ydes, ikke skal gælde, hvor en stærkt bevægelseshæmmet på grund af sit handicap får anvist en sådan egnet ældrebolig eller almen bolig af kommunen.

Forslagene skønnes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser.

Til nr. 13

Ændringen er en redaktionel konsekvens af, at der efter lovforslagets § 5, nr. 4, i nogle tilfælde kan ydes boligsikring også til ejer- og andelsboliger, hvor boligudgiften opgøres efter lovens kapitel 3.

Til nr. 15

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 16-17

I forbindelse med vedtagelsen af L 111 {{SPA}} Forslag til lov om ændring af lov om social pension (Ophævelse af reglen om tillæg for fiktiv indtægt og ændring af regler for beregning af pensionstillæg til gifte m.v.) blev konsekvensændring af afrundingsbestemmelsen i lovens § 49, stk. 4, ikke foretaget fuldt ud korrekt (manglende afrunding af § 49, stk. 1, nr. 6).

Med ændringsforslaget rettes der op på dette.

Denne ændring træder efter forslaget i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.