Spm. nr. S 263

Til udenrigsministeren (18/10 01) af:

Kristian Jensen (V):

»Vil udenrigsministeren opgøre, hvilke gennemsnitlige toldsatser danske virksomheder møder ved henholdsvis import fra eller eksport til Østasien, Stillehavsområdet, Øst- og Centraleuropa, Asien, Latinamerika, Caribien, Mellemøsten, Nordafrika, Sydasien og Afrika syd for Sahara, og fordele opgørelsen på henholdsvis industriprodukter og fødevarer?«

Begrundelse

Landeopdelingen er taget fra Verdensbankens opdeling verden i bestemte regioner.

Svar (7/1 02)

Udenrigsministeren (Per Stig Møller):

Det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem (»Det Harmoniserede System«, »HS«), som er udgivet af Toldsamarbejdsrådet i Bryssel, udgør verden over referencegrundlaget for toldtarifferne, i de fleste tilfælde suppleret med en yderligere national underopdeling af HS, som består af 97 kapitler, hver underopdelt i et antal hoved- og underpositioner, i alt 6 cifre. Den Kombinerede Nomenklatur (KN) er således De Europæiske Fællesskabers vare-nomenklat ur og er opbygget på grundlag af HS, suppleret med yderligere 2 cifre, i alt 8 cifre.

Varenomenklaturen er kun underopdelt yderligere, når det er nødvendigt bl.a. af hensyn til toldtariffen. Vare-nomenklaturen indeholder mere end 10.000 underpositioner, som hver indeholder en hel vifte af ensartede varer undertiden med forskellige toldsatser. For mange landes vedkommende er det derfor ikke muligt at få oplyst gennemsnitlige importtoldsatser fordelt på henholdsvis landbrugsvarer (fødevarer) og industriprodukter.

Nedenstående tabel indeholder de gennemsnitlige toldsatser, som det har været muligt for danske repræsentationer at indhente fra værtslandets kompetente myndighed.

Tabel over Indberetning fra repræsentationerne i november/december 2001 vedrørende gennemsnitlige toldsatser fordelt på landbrugsvarer (HS, kapitel 01-24), samt industrivarer (HS kapitel 25-97).

ASIEN

Land

Landbrugsprodukter kap. 01-24

Industriprodukter kap. 25-97

Bangladesh

23,95%

19,98%

Filippinerne

14,21%

6,68%

Indien

38%

30%

Indonesien

5%

10%

Iran

Lave toldsatser 5-10%, men høje afgifter. Gennemsnitstal findes ikke.

Laos

Uanset varegruppe: 0 – 30% Gennemsnitstal findes ikke

Malaysia

0 - 25% (de fleste 5%)

0-30% (de fleste 20% og 30%)

Nepal

5% - 40%

5%-130%

Pakistan

10% - 30%

10% - 30%

Singapore

0

0

Thailand

39,44%

13,93%

Vietnam

samlet gennemsnit: 16,309%

MELLEMØSTEN

Land

Landbrugsprodukter kap.01-24

Industriprodukter kap. 25-97

Bahrain

5%

5%

Foren. Arabiske Emirater

0

4%

Israel

20,2%, forædlede fødevarer: 36,9%

0

Jordan

14,49%

14,09%

Kuwait

4%, forædlede fødevarer: 0

4%

Libanon

5% - 35%

5%-15%

Oman

5%

5%

Qatar

4%

4%

Saudi Arabien

5%, lokalt producerede varer: 12%

5%

Syrien

7%-15%

10%-15%

Yemen

5%-25%

5%-15%

AFRIKA

Land

Landbrugsprodukter kap. 01-24

Industriprodukter kap. 25-97

Botswana

25%

25%

Eritrea

Råvarer: 2%, halvfabrikata.: 10%, ellers 25%

2%

Malawi

15,7%

14,91%

Sydafrika

Enten 22,5%, eller 2,5 Rand pr. netto-kg

22,5%

Tanzania

16,6%

16,6%

Uganda

0 - 15%

0 - 15%

Zambia

25% - halvfabrikata 15%

25% - halvfabrikata 15%.

Zimbabwe

30%

25%

CENTRAL- OG ØSTEUROPA

Land

Landbrugsprodukter kap. 01-24

Industriprodukter kap. 25-97

Albanien

2%

6,75%

Bosnien-Herzegovina

Uanset varegruppe 0-15%. Gennemsnitstal findes ikke.

Estland

0

0

Jugoslavien

16,76%

8,7%

Kroatien

30%

6,5%

Letland

10%

0

Moldova

10%

10%

Polen

5% - 35% afhængig af varegruppe

0%

Rumænien

18,8%

3%

Rusland

14,7%

9,73%

Ungarn

0, dog ex pos. 0601(løg, rod- og stængelknolde) 4%-9.6%, 0603 (afskårne blomster, blomsterknopper – tørrede farvede mv) 25%, 1210 humle, frisk, eller tørret) 5%, og 1302 (plantesafter, pektin og pektinater) 4,4%

0

NORDAMERIKA

Land

Landbrugsprodukter kap. 1-24

Industriprodukter kap. 25-97

U.S.A.

3,1%

3,6%

MELLEMAMERIKA

 

 

Landbrugsprodukter kap. 1-24

Industriprodukter kap. 25.97

CACM – Det Centralamerikanske Fællesmarked:

Costa Rica

El Salvador

Guatemala

Honduras

Nicaragua*

20%

 

 

 

 

 

 

 

10%

 

 

 

 

 

 

 

Mexico

4,0%, forædlede fødevarer:8,1%

1,3%-6.1%

* Nicaragua

Autonom tilpasning til fælles ydre toldsatser forventes afsluttet i juli 2004

Panama

Tilpasser sig i vid udstrækning CACM-toldharmoniseringsprocessen

SYDAMERIKA

Land

Landbrugsprodukter kap. 1-24

Industriprodukter kap. 25-97

MERCOSUR:

Argentina *

Brasilien

Paraguay

Uruguay

12,6%

13,2%

* Argentina

Midlertidig autonome toldsatser: fødevarer: 27% + 8%. Kapitalgoder: 0

Bolivia

2%, forædlede fødevarer - 10%

5%

Chile

8%

8%

Colombia

5 – 20%

5 – 20%

Peru

Tre satser: 4%, 12% og 20% for varegrupper, hver omfattende såvel fødevarer, som industriprodukter. Gennemsnitlig toldsats (for alle varegrupper): 11% + ekstraafgift 5% for udstyr til fødevareindustri.

STILLEHAVET

Land

Landbrugsprodukter kap. 1-24

Industriprodukter kap. 25-97

Australien

3%

3%, Maskiner og elektriske artikler: 5%, beklædning 25%.

New Zealand

Generelt er antal af toldfrie varer større end antal af toldbelagte varer. I øvrigt svarer toldsatser stort set til de australske.

Øvrige ø-stater i Stillehavsområdet

Oplysninger, i det omfang de ville kunne fremskaffes af ambassaden i Canberra, vil ikke kunne indhentes inden for en rimelig tid.

Vedrørende gennemsnitlige toldsatser ved import af varer til Danmark kan oplyses, at for så vidt angår industrivarer er toldsatserne som regel entydige, dvs. i form af en konkret procentmæssig told. For landbrugsvarer er det mere kompliceret, da toldsatserne i mange tilfælde er sammenbygget af en konkret toldsats, samt en variabel toldsats, der afhænger af varens sammensætning (indhold af sukker, mel, stivelse mv. ), eller er afhængig af verdensmarkedspris en for de pågældende varer. Disse satser kan derfor skifte med meget kort varsel. Visse varer er endvidere pålagt antidumpingtold eller udligningstold, dvs. en ekstra told.

EU har imidlertid også indgået handelsaftaler med enkeltlande eller grupper af lande, der betyder, at toldsatsen ved indførsel fra disse lande er lavere and den tarifmæssige toldsats. I visse tilfælde er toldpræferencen begrænset mængdemæssigt ved toldkontingent- eller importloftordninger.

Det er derfor ikke muligt, at oplyse om den gennemsnitlige toldsats for henholdsvis landbrugsvarer (fødevarer) og industriprodukter.

Danmark anvender De Europæiske Fællesskabers ydre toldsatser og af en engelsksproget publikation, udgivet af OECD den 5. juli 1999 (TD/TC(99)7/final fremgår, at den »bundne« (dvs. den almindelige tarifmæssige toldsats, uden hensyn til præferenceaftaler mv.) gennemsnitlige toldsats gældende i EU efter Uruguay-runden i GATT/WTO var følgende: 19,5% for landbrugsvarer og 4,1% for industrivarer.

Samme publikation, indeholder tillige en sådan oplysning om den almindelige tarifmæssige toldsats for en række lande, herunder nedenstående tre lande, som ikke er inkluderet i ovenstående tabel over indberetninger fra danske repræsentationer.

Japan, landbrugsprodukter: 11,7% og industriprodukter: 3,6%. Republikken Korea, landbrugsprodukter 62,2% og industriprodukter: 11,4%. Den Tjekkiske Republik, landbrugsprodukter: 13,3% og industriprodukter: 4,5%. For så vidt angår Den Tjekkiske Republik gælder i.h.t. associeringsaftalen med EU, at oprindelsesprodukter fra EU, herunder navnlig industriprodukter er underlagt præferencetold.