Justitsministeren (Lene Espersen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

(Lovforslag nr. L 118).

Formålet med lovforslaget er for det første at skærpe straffen for voldtægt, vold, uagtsomt manddrab, uagtsom betydelig legemsbeskadigelse og forsætlig fareforvoldelse.

Forbrydelser mod personer er langt alvorligere end forbrydelser mod penge. Overgreb mod et andet menneske er er en forbrydelse mod det helt fundamentale i det danske samfund: Respekten for det enkelte menneske. Enhver form for personfarlig kriminalitet er derfor helt uacceptabel.

Det nuværende strafniveau i sager om personfarlig kriminalitet afspejler efter regeringens opfattelse ikke i tilstrækkelig grad den krænkelse af ofret, der finder sted. Det er vigtigt, at straffeloven angiver, hvordan samfundet ser på sådanne krænkelser, og samfundets klare afstandtagen fra disse handlinger skal afspejles i straffelovens strafferammer. Der er derfor efter regeringens opfattelse behov for en skærpelse af straffen for voldtægt, vold, uagtsomt manddrab, uagtsom betydelig legemsbeskadigelse og forsætlig fareforvoldelse.

Med lovforslaget forhøjes strafferammen i straffelovens § 216, stk. 1, for voldtægt uden skærpende omstændigheder fra de nuværende 6 år til 8 års fængsel. Strafferammen i straffelovens § 216, stk. 2, for voldtægt af særlig farlig karakter sættes op fra 10 år til 12 års fængsel.

Forslaget tilsigter en generel forhøjelse af straffen for voldtægt i størrelsesordenen 1 år i forhold til det hidtidige niveau. Det forhøjede strafniveau skal efter forslaget anvendes både ved fuldbyrdede overfaldsvoldtægter, kontaktvoldtægter og parvoldtægter samt ved forsøg herpå.

Efter regeringens opfattelse er der endvidere ikke i den nuværende praksis tillagt det forhold, at en voldtægt er begået af flere gerningsmænd i forening, tilstrækkelig vægt i skærpende retning. I sager om voldtægt med flere gerningsmænd bør der således ske en yderligere strafskærpelse i forhold til strafniveauet i voldtægtssager med kun én gerningsmand. Det bør også tillægges øget vægt i skærpende retning, hvis der er tale om voldtægt begået mod et barn. Herudover bør der ske en yderligere strafskærpelse i sager, hvor voldtægten har haft en særlig tidsmæssig udstrækning.

Strafferammen for simpel vold efter straffelovens § 244 forhøjes fra fængsel indtil 1 år og 6 måneder til fængsel indtil 3 år. Endvidere indebærer lovforslaget, at strafmaksimum i straffelovens § 245 om kvalificeret vold forhøjes fra 4 til 6 års fængsel. Den nuværende strafferamme på fængsel indtil 8 år i straffelovens § 246 om bl.a. vold med døden til følge sættes op til fængsel indtil 10 år.

Forslaget tilsigter, at straffen i voldssager gennemgående forhøjes med omkring en tredjedel i forhold til den straf, der i dag ville blive fastsat af domstolene. Det forhøjede strafniveau skal efter forslaget anvendes i de sager, der falder ind under straffelovens to bestemmelser om den grove vold (straffelovens § 245 og § 246).

Endvidere tilsigter forslaget, at forhøjelsen med omkring en tredjedel i forhold til den nuværende praksis som overvejende hovedregel ligeledes skal slå igennem i voldssager, der er omfattet af straffelovens § 244. Det gælder f.eks. sager om såkaldt gadevold. Her bør der således ske en forhøjelse af strafniveauet også i tilfælde, hvor gadevolden ikke har haft en så grov karakter, at forholdet er omfattet af straffelovens §§ 245 eller 246. Det samme gælder med hensyn til f.eks. sager om såkaldt familievold – det vil sige vold mod en ægtefælle, samlever eller kæreste mv. – samt sager om vold mod børn.

Samtidig bør der tilstræbes en vis yderligere nuancering af strafniveauet i sager om simpel vold, alt efter hvilken type af voldssag der er tale om. Den nævnte strafforhøjelse i sager efter straffelovens § 244 tilsigter ikke at slå igennem i sager om såkaldt restaurationsvold.

Lovforslaget medfører endvidere, at strafferammerne for uagtsomt manddrab, uagtsom betydelig legemsbeskadigelse og forsætlig fareforvoldelse (straffelovens § 241, § 249 og § 252) forhøjes fra fængsel indtil 4 år til fængsel indtil 8 år. Ændringen tilsigter en skærpelse af straffen for uagtsomt manddrab, uagtsom legemsbeskadigelse og forsætlig fareforvoldelse, der sker i forbindelse med spirituskørsel eller særlig hensynsløs kørsel.

Med forslaget forudsættes det, at der i retspraksis sker en forhøjelse af strafudmålingsniveauet, således at straffen for uagtsomt manddrab ved spirituskørsel i normaltilfældene forhøjes fra fængsel i 6-8 måneder til fængsel i 10-12 måneder. Der kan være skærpende omstændigheder, som gør, at forholdet skal bedømmes strengere end normalniveauet. Det forudsættes således, at der i sager om uagtsomt manddrab ved spirituskørsel, hvor kørslen i sig selv er foregået på en særlig hensynsløs måde, fremover fastsættes en straf, der er markant højere end de angivne 10-12 måneder.

Endvidere forudsættes det, at straffen for uagtsomt manddrab uden spirituskørsel forhøjes fra det nuværende strafniveau på 3-4 måneders fængsel til 6-8 måneders fængsel i tilfælde, hvor kørslen i sig selv har været særlig hensynsløs.

Lovforslaget tilsigter endvidere som udgangspunkt en tilsvarende forholdsmæssig forhøjelse i sager om uagtsom betydelig legemsbeskadigelse og forsætlig fareforvoldelse, der sker i forbindelse med spirituskørsel eller særlig hensynsløs kørsel. Eksempelvis forudsættes det, at der i sager om betydelig legemsbeskadigelse ved spirituskørsel, der i dag straffes med 1-3 måneders fængsel, efter lovændringen skal straffes med omkring 2-5 måneders fængsel.

Formålet med lovforslaget er endvidere at skærpe straffen for biltyveri for at markere den alvor, hvormed samfundet ser på denne form for kriminalitet. Det er erfaringen, at kørsel i en brugsstjålet bil i almindelighed indebærer en forøget risiko for uheld i trafikken, idet der i disse tilfælde ofte er tale om en mere uforsigtig kørsel, hvor formålet med kørslen ikke nødvendigvis er transport. Brugstyveri af biler sker endvidere ofte i forbindelse med anden form for kriminalitet, f.eks. indbrudstyveri eller lignende. Henset til den brugsværdi og økonomiske værdi en bil har, er brugstyveri af en bil endvidere i almindelighed til stor gene og ulempe for ejeren. Hertil kommer, at brugsstjålne biler i almindelighed ikke bringes tilbage til ejeren af gerningsmanden. I den forstand har biltyveri reelt stor lighed med egentligt tyveri omfattet af straffelovens § 276.

Forslaget indebærer, at der indsættes en særlig bestemmelse om brugstyveri af motorkøretøjer i en ny § 293 a i straffeloven. Normalstrafferammen er efter den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 293 a, 1. pkt., bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Efter den foreslåede strafskærpelsesregel i straffelovens § 293 a, 2. pkt., kan straffen, herunder navnlig i gentagelsestilfælde, stige til fængsel i 4 år. Med den foreslåede nye bestemmelse i straffelovens § 293 a forudsættes det, at der i retspraksis sker en generel forhøjelse af strafudmålingsniveauet, således at der i normale førstegangstilfælde, hvor der efter domspraksis i de fleste tilfælde idømmes en bøde for biltyveri, i stedet som udgangspunkt fastsættes en kortere, ubetinget straf på 14 dages fængsel. Dommen kan, navnlig for personer under 18 år, gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste.

Den 1. juli 2002 overtager Danmark formandskabet for EU frem til den 31. december 2002. I forbindelse med formandskabet skal Danmark bl.a. være vært for en række internationale møder, herunder det planlagte EU-topmøde i København i december 2002. Danske myndigheder vil naturligvis gennemføre en lang række foranstaltninger af bl.a. politimæssig karakter med henblik på at beskytte den offentlige sikkerhed mv. i forbindelse med disse møders afholdelse.

I lyset af de voldsomme uroligheder, der fandt sted bl.a. under EU-topmødet i Göteborg i juni 2001 og G8-topmødet i juli samme år, er der efter regeringens opfattelse imidlertid også behov for forud for det danske formandskab at styrke den strafferetlige beskyttelse med henblik på at imødegå og bekæmpe alvorlige forbrydelser mod den offentlige ro og orden. Det foreslås derfor at forhøje strafmaksimum i straffelovens § 134 a om deltagelse i grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted fra de nuværende 6 måneders fængsel til fængsel i 1 år og 6 måneder. Desuden skabes der mulighed for i retshåndhævelsesøjemed at varetægtsfængsle personer, der deltager i grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted.

Herudover tilsigter lovforslaget at gøre det muligt for Danmark at medvirke til at vedtage en EU-rammeafgørelse om styrkelse af de strafferetlige rammer med henblik på bekæmpelse af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt ophold. Formålet med rammeafgørelsen er at sikre, at der i alle EU-lande er effektive strafferetlige regler om menneskesmugling. Forslaget indebærer, at strafmaksimum i straffelovens § 125 a om menneskesmugling under skærpende omstændigheder forhøjes fra 4 til 8 års fængsel, hvilket vil svare til det krav, der er opstillet i rammeafgørelsen.

Endvidere foreslås det at styrke det strafferetlige værn mod handel med mennesker med henblik på seksuel og anden udnyttelse ved at indsætte en særlig bestemmelse om menneskehandel i en ny § 262 a i straffeloven med en strafferamme på fængsel indtil 8 år. Lovforslaget vil gøre det muligt for Danmark at deltage i vedtagelsen af en EU-rammeafgørelse om bekæmpelse af handel med mennesker. Med lovforslaget tydeliggøres det tillige, at Danmark lever op til Palermo-konventionens protokol om menneskehandel, der blev undertegnet den 12. december 2000. Den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 262 a omhandler alle aspekter af handel med mennesker og den udnyttelse, der ligger bag.

Justitsministeriet er opmærksom på, at de foreslåede forhøjelser af de nuværende strafferammer kan rejse spørgsmål om ændring af andre bestemmelser i straffeloven. For at sikre en sammenhængende regulering har Justitsministeriet derfor i december 2001 anmodet Straffelovrådet om, at rådets igangværende gennemgang og vurdering af strafferammerne i straffeloven foretages bl.a. i lyset af de strafskærpelser, der er indeholdt i nærværende lovforslag, og de hensyn, der er angivet i regeringsgrundlaget. Justitsministeriet har anmodet Straffelovrådet om at søge at afslutte arbejdet inden den 1. juli 2002.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg herved anbefale forslaget til Det Høje Tings velvillige behandling.