Skriftlig fremsættelse (27. februar 2002)
Justitsministeren
(Lene Espersen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod tv-overvågning mv. (Tv-overvågning af pengeautomater, vekselautomater og pengetransportbiler).
(Lovforslag nr. L 138).
Lovforslaget går ud på at tillade tv-overvågning med videooptagelse mv. af udendørs pengeautomater og valutavekslingsautomater samt af pengetransportbiler på visse betingelser. Formålet er at forbedre mulighederne for at forebygge og opklare navnlig røverier og anden berigelseskriminalitet.
Efter forslaget må tv-overvågningen kun foretages af (eller efter anmodning fra) den, som har rådighed over pengeautomaten/valutavekslingsautomaten eller pengetransportbilen. Desuden skal tv-overvågningen være indrettet på en sådan måde, at der kun optages billeder af personer, som benytter penge- eller valutavekslingsautomaten, eller som befinder sig i umiddelbar nærhed af pengetransportbilen.
Baggrunden for lovforslaget er en henvendelse fra Finansrådet, som over for Justitsministeriet har foreslået, at der åbnes mulighed for, at pengeinstitutter kan tv-overvåge penge- og vekselautomater, pengetransportbiler og gadearealer uden for pengeinstitutternes facader.
Finansrådet har oplyst, at der gennem de seneste 6-7 år har været en stigende tendens i antallet af røverier og røveriforsøg rettet mod pengeinstitutter, og at der gennem de senere år også har været et stigende antal forsøg på svindel i forbindelse med ekspeditioner ved penge- og vekselautomater. Denne udvikling er sket, selv om pengeinstitutsektoren har foretaget betydelige investeringer for at sikre filialer og pengetransporter bedre mod den nævnte kriminalitet.
Loven om forbud mod tv-overvågning indeholder et generelt forbud mod tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til almindelig færdsel. Der gælder visse undtagelser fra forbudet, bl.a. for tv-overvågning, som ikke er forbundet med optagelse af billeder på videobånd mv., når den foretages som led i overvågning af egne indgange og facader.
Loven bygger på en afvejning af hensynet til privatlivets fred over for hensynet til de sikkerhedsmæssige og kriminalpræventive fordele, der kan være forbundet med tv-overvågning. Den foreslåede begrænsede udvidelse af adgangen til tv-overvågning er udtryk for en sådan afvejning.
For så vidt angår pengetransportbiler lægger Justitsministeriet bl.a. vægt på, at der vil være tale om en meget begrænset undtagelse fra det generelle forbud - dels fordi undtagelsen kun skal omfatte de relativt få særligt indrettede køretøjer, som udelukkende anvendes til pengetransporter, dels fordi der kan stilles krav om, at tv-overvågningen indrettes således, at der kun optages billeder af personer, som befinder sig i umiddelbar nærhed af køretøjet. Justitsministeriet lægger endvidere vægt på, at tv-overvågning i disse tilfælde må forventes at være et meget effektivt middel med henblik på at bekæmpe røverier mv.
For så vidt angår penge- og vekselautomater lægger Justitsministeriet også vægt på, at der vil være tale om en begrænset undtagelse fra det generelle forbud, idet der kan stilles krav om, at tv-overvågningen indrettes på en sådan måde, at der kun optages billeder af personer, som befinder sig i umiddelbar nærhed af automaten. Med den gældende lovs generelle krav om skiltning mv. vil det endvidere være sikret, at personer, som af en eller anden grund ikke ønsker at blive fotograferet ved automaten, kan vælge at hæve eller veksle penge et andet sted. Justitsministeriet lægger desuden vægt på, at tv-overvågning også i disse tilfælde må forventes at ville være et meget effektivt middel med henblik på at bekæmpe svindel med betalingskort mv.
Justitsministeriet finder derimod, at der ikke bør åbnes mulighed for, at pengeinstitutter kan foretage tv-overvågning med videooptagelse mv. af gadearealer uden for filialerne.
En sådan fotografering kan ikke begrænses på samme måde som ved penge- og vekselautomater samt pengetransportbiler, men vil komme til at omfatte et stort antal tilfældigt forbipasserende personer, som slet ikke har noget ærinde i pengeinstituttet. Dette må ses i sammenhæng med, at det næppe ville være velbegrundet at begrænse en sådan undtagelse fra overvågningsforbudet til pengeinstitutter, men det måtte i givet fald overvejes at udvide undtagelsen til en række andre erhvervsdrivende, som erfaringsmæssigt også er særligt udsatte for røverier og anden berigelseskriminalitet - f.eks. døgnkiosker. Hertil kommer, at pengeinstitutterne har mulighed for at foretage en række andre forebyggende foranstaltninger inde i filialernes ekspeditionslokaler. Ifølge Finansrådet anvender enkelte filialer allerede i dag røg- og farvepatroner, som ødelægger udbyttet ved røverier, og nogle pengeinstitutter gør endvidere forsøg med installering af såkaldte tidsforsinkelseslåse, som medfører, at f.eks. et pengeskab først kan åbnes et stykke tid efter, at der er låst op. Desuden kan politiet efter omstændighederne iværksætte tv-overvågning uden for pengeinstitutter mv., hvis der er en særlig mistanke om forestående røverier, hærværk mv.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg herved anbefale forslaget til Det Høje Tings velvillige behandling.