Justitsministeren (Lene Espersen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

(Lovforslag nr. L 9).

Lovforslaget har til formål at gennemføre de civilretlige dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 99/44/EF af 25. maj 1999 om visse aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed (forbrugerkøbsdirektivet). Direktivet, der skal være gennemført i dansk ret senest den 1. januar 2002, indeholder navnlig regler om mangler ved varer i forbrugerkøb og forbrugernes mulighed for at påberåbe sig sådanne mangler. Direktivet fastsætter minimumsregler, der ikke kan fraviges til skade for forbrugeren.

Med lovforslaget sker der – med enkelte lovtekniske ændringer – en genfremsættelse af det lovforslag til gennemførelse af forbrugerkøbsdirektivet, som blev fremsat for Folketinget den 3. oktober 2001 (L 26) og 1. behandlet den 9. oktober 2001. Det foreslås dog, at bestemmelserne i det nu genfremsatte lovforslag skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, og at bestemmelserne skal have virkning for aftaler om køb, der indgås den 1. januar 2002 eller senere. Der henvises om baggrunden herfor til bemærkningerne til lovforslagets § 2.

Lovforslaget bygger på en betænkning, som en arbejdsgruppe under Justitsministeriet afgav i juni 2001 (betænkning nr. 1403/2001 om gennemførelse af forbrugerkøbsdirektivet).

Lovforslaget svarer med enkelte ændringer til betænkningens lovudkast.

Lovforslaget indeholder navnlig forslag til ændringer i købelovens særlige regler om mangler i forbrugerkøb. Der foreslås dog også en forlængelse af reklamationsfristen i civilkøb og handelskøb fra 1 år til 2 år, jf. nærmere herom nedenfor under pkt. 9.

Hovedelementerne i lovforslaget er følgende:

1) Det foreslås, at fristen for at klage over mangler ved salgsgenstanden i overensstemmelse med direktivet forlænges fra 1 år til 2 år efter, at forbrugeren har modtaget varen (den absolutte reklamationsfrist).

I sammenhæng hermed foreslås det endvidere, at en reklamation inden for 2 måneder fra det tidspunkt, hvor forbrugeren faktisk opdagede den pågældende mangel, altid vil være rettidig (den relative reklamationsfrist).

2) Sælgeren vil i forbrugerkøb ikke længere kunne tage et generelt forbehold for eventuelle mangler ved salgsgenstanden. En sælger skal med andre ord ikke kunne afskære forbrugerens indsigelser vedrørende mangler ved at sælge varen "som den er og forefindes" eller med andre tilsvarende generelle forbehold.

Der kan efter lovforslaget fortsat tages et konkret forbehold fra sælgers side, og parterne kan som hidtil aftale, hvilke egenskaber salgsgenstanden skal opfylde.

3) Hvis salgsgenstanden er mangelfuld, har forbrugeren efter forslaget som udgangspunkt ret til at vælge mellem at få leveret en ny vare (omlevering) eller at få varen repareret (afhjælpning). Denne valgmulighed har forbrugeren ikke i dag, hvis sælgeren tilbyder afhjælpning. Sælgeren er dog efter forslaget ikke forpligtet til at følge forbrugerens valg, hvis dette er umuligt, eller hvis det vil påføre sælgeren uforholdsmæssige omkostninger.

Hvis forbrugeren ikke gør gældende, at der skal ske afhjælpning eller omlevering, men i stedet ønsker et prisafslag eller at ophæve aftalen, følger det af lovforslaget, at sælgeren – ligesom efter den gældende retstilstand – kan afværge forbrugerens krav ved at tilbyde afhjælpning eller omlevering.

4) Mangelsbegrebet i forbrugerkøb foreslås suppleret af en ny bestemmelse, der angiver visse positivt formulerede kriterier om salgsgenstandens egenskaber, som skal være opfyldt, medmindre andet følger af parternes aftale. Med den foreslåede bestemmelse vil der ske en præcisering af de elementer, der efter gældende ret indgår i det generelle mangelsbegreb. Forslaget tilsigter således at øge informationsværdien af købelovens bestemmelser, og det indebærer endvidere en hensigtsmæssig tilpasning af den danske lovgivning til terminologien i forbrugerkøbsdirektivet, FN-konventionen om internationale handelskøb mv. (CISG) og lovgivningen i de øvrige nordiske lande.

5) Der foreslås en ny bestemmelse om køberens undersøgelsespligt i forbrugerkøb. Efter denne bestemmelse afskæres forbrugeren fra at påberåbe sig mangler mv., som forbrugeren kendte eller måtte kende til, mens der ikke som i dag vil kunne lægges vægt på, om forbrugeren burde have været bekendt med det pågældende forhold.

6) En mangel, som viser sig inden for de første 6 måneder, skal efter lovforslaget formodes at have været til stede allerede på leveringstidspunktet. Efter den gældende købelov er det som udgangspunkt køberen, der har bevisbyrden for, at de forhold, som udgør manglen, forelå på det relevante tidspunkt. I praksis er der dog ikke stillet store beviskrav, hvis en fejl ved en vare er opstået inden for en vis kortere periode efter leveringen. For så vidt angår mangler, som viser sig efter 6-måneders fristens udløb, er det efter forslaget fortsat forbrugeren, der efter almindelige bevisregler har bevisbyrden for, at den påberåbte mangel forelå på leveringstidspunktet.

7) Købelovens anvendelsesområde udvides ved bestillingskøb. Efter forslaget vil der i forbrugerkøb fremover foreligge et bestillingskøb omfattet af købelovens regler, uanset om det er forbrugeren eller sælgeren, som leverer det materiale, der er nødvendigt for at fremstille genstanden. Uden for forbrugerkøb er et bestillingskøb som hidtil kun omfattet af købeloven, såfremt den overvejende del af de for fremstillingen nødvendige materialer ydes af den, der har påtaget sig fremstillingen.

8) Med lovforslaget foreslås der indsat en bestemmelse om visse lovvalgsaftaler i købeloven. Det foreslås, at en forbruger uanset en aftale om, at lovgivningen i et land uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde skal finde anvendelse på aftalen, altid kan påberåbe sig ufravigelige bestemmelser i lovgivningen om mangler i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, hvis det uden lovvalgsaftalen ville være dette lands lovgivning, der gjaldt for aftalen.

9) Uden for forbrugerforhold – og dermed uafhængigt af forbrugerkøbsdirektivet – foreslås det at udvide den absolutte reklamationsfrist fra 1 år til 2 år. Forslaget herom skal ses på baggrund af den ændring, der som følge af direktivet skal foretages i reklamationsfristen inden for forbrugerkøb, jf. ovenfor under pkt. 1.

Hvis ikke reklamationsfristen forlænges uden for forbrugerkøb, vil der kunne opstå en "reklamationsklemme" for detailhandlerne mv. De vil således kunne mødes med mangelsindsigelser fra forbrugerne indtil 2 år efter salget, mens de (medmindre andet har kunnet aftales) er afskåret fra selv at gå videre med mangelskrav mod producenter mv., hvis der er gået mere end 1 år. Den ændrede reklamationsfrist i civilkøb og handelskøb er gjort fravigelig, dvs. de erhvervsdrivende kan indbyrdes aftale en anden reklamationsfrist.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.