L 126 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven. (Ændring af reglerne om ret til kontanthjælp, introduktionsydelse m.v.).

til

(Ændring af reglerne om ret til kontanthjælp, introduktionsydelse m.v.)

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2001, foretages følgende ændringer:

1. § 3, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Hjælp til forsørgelse anses for vedvarende, hvis den er ydet i mere end ½ år eller må påregnes at ville vare mere end ½ år.«.

2. I § 3, stk. 4, 2. pkt., ændres »3 år« til: »7 år«.

3. I § 3, stk. 4, 3. pkt., ændres »3-års-fristen« til: »7 års-fristen«.

4. I § 3 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Personer, der er omfattet af Den Nordiske Konvention om social bistand og tjenester, kan ikke hjemsendes, hvis de lovligt har boet her i landet i mere end de sidste 3 år. Personer, der er omfattet af Den Europæiske Konvention om social og sundhedsmæssig hjælp af 11. december 1953, kan kun hjemsendes i henhold til bestemmelserne i denne konvention.«.

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

5. § 3, stk. 5, der bliver stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Ved afgørelser efter stk. 4, 1. pkt., lægges bl.a. vægt på,

6. Overskriften til kapitel 4 affattes således:

»Kapitel 4

7. § 11, stk. 1, affattes således:

»Kommunen yder hjælp i form af kontanthjælp, starthjælp og aktivering.«.

8. I § 11 indsættes som stk. 3-5:

»Stk. 3. Retten til kontanthjælp er tillige betinget af, at ansøgeren har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år. I beregningen af opholdstiden indgår perioder, hvor ansøgeren har opholdt sig lovligt her i riget. Ophold i udlandet i perioder på sammenlagt højst 2 måneder pr. kalenderår i forbindelse med ferie, studierejser, tjeneste- og forretningsrejser m.v. ligestilles med ophold her i riget, hvis personen har beholdt sin bopæl i Danmark.

Stk. 4. Kravet om, at ansøgeren skal have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen.

Stk. 5. Kommunen træffer afgørelse om retten til forsørgelse i form af kontanthjælp eller starthjælp. Ansøgeren har pligt til at bidrage med oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp ansøgeren er berettiget til. Hvis personen ikke kan dokumentere, at opholdskravet i stk. 3 eller 4 er opfyldt, yder kommunen starthjælp.«.

9. I §§ 20, stk. 1, 21 og 24 ændres »kontanthjælp« til: »kontanthjælp eller starthjælp«.

10. I § 25, stk. 1, 1. pkt., ændres »Hjælpen« til: »Kontanthjælpen«.

11. § 25, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. En person, der alene har forsørgelsespligt over for børn, der opholder sig i udlandet, kan kun få 7.711 kr. efter stk. 1, nr. 2, hvis den pågældende kan dokumentere forsørgelsespligten, og at den pågældende faktisk opfylder forsørgelsespligten. Dette gælder dog ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen, eller for personer, der er omfattet af bilaterale overenskomster.«.

12. I § 25 indsættes som stk. 6-8:

»Stk. 6. Starthjælpen udgør et månedligt beløb på

Stk. 7. En person, der modtager starthjælp, får udbetalt et forsørgertillæg, hvis personen har forsørgelsespligt over for et barn under 18 år. Forsørgertillægget udgør for enlige 1.276 kr. pr. måned og for gifte og samlevende 1.058 kr. pr. måned. Der kan højst ydes 1 forsørgertillæg pr. barn, når begge forældre bor sammen med barnet. Der kan højst ydes 2 forsørgertillæg pr. husstand. Til en husstand medregnes ansøgeren, dennes ægtefælle eller samlever og hjemmeværende børn under 18 år, der har fast ophold i boligen. Hvis et barn under 18 år selv har ansvar for at forsørge en ægtefælle eller et barn, betragtes det ikke som hørende til en forældres husstand. Hvis der er flere end 2 børn i husstanden, beregnes forsørgertillægget for de 2 yngste.

Stk. 8. Forsørgertillæg udbetales til indehaveren af forældremyndigheden. Hvis begge forældre har forældremyndigheden og tilhører samme husstand, udbetales tillægget til moderen. Det er en betingelse for udbetaling af forsørgertillæg, at barnet har ophold her i riget eller et andet EU/ EØS-land.«.

13. I § 26, stk. 1, udgår »eller § 28«.

14. I § 26, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Hvis en person, der modtager starthjælp, er gift eller samlevende med en person, der modtager kontanthjælp, nedsættes starthjælpen dog således, at de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til det beløb, der ville være modtaget, såfremt begge havde modtaget starthjælp.«.

15. I § 27, stk. 1, ændres »Hjælpen udgør« til: »For personer, der opfylder betingelserne i § 11, stk. 3 eller 4, udgør hjælpen«.

16. I § 27 a indsættes som 2. pkt.:

»For personer, der ikke opfylder betingelserne i § 11, stk. 3 eller 4, kan hjælpen pr. måned højst udgøre et beløb, der svarer til starthjælpen.«.

17. § 28 ophæves.

18. I § 31, stk. 1, ændres »hjælpen efter § 25 eller § 28« til: »kontanthjælpen efter § 25«.

19. I § 31, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

»For personer, der modtager starthjælp, ses der bort fra 28 kr. pr. udført arbejdstime.«.

20. I § 34, stk. 3, nr. 2, ændres »nr. 3 og 4« til: »nr. 3 og 4, og stk. 6, nr. 3 og 4«, og i nr. 3, udgår »og § 28«.

21. § 36, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Kontanthjælpen skal dog mindst udgøre 30,72 kr. pr. aktiveringstime, og starthjælpen skal mindst udgøre 26,39 kr. pr. aktiveringstime.«.

22. I § 47, stk. 3, indsættes som nr. 5:

23. I § 47 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. For revalidender, der modtager starthjælp efter § 25, stk. 6, erstatter denne ydelse revalideringsydelsen efter denne lov.«.

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

24. I § 101, stk. 1, ændres »kontanthjælpsmodtager« til: »kontanthjælpsmodtager eller starthjælpsmodtager«.

25. I § 106 indsættes efter 1. pkt.:

»Kommunen afholder dog fuldt ud udgifter til hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10 til personer, der modtager starthjælp.«.

26. § 109, stk. 1, nr. 1, affattes således:

I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 28. juni 2001, foretages følgende ændringer:

1. § 27 affattes således:

»§ 27. Den månedlige introduktionsydelse svarer til den starthjælp, der kan ydes efter reglerne i § 25, stk. 6-8, i lov om aktiv socialpolitik. § 26, stk. 1, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Udlændinge, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus, modtager en særlig ydelse efter de regler, der fastsættes efter § 29, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 3. En udlænding, der modtager introduktionsydelse, og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, kan særskilt eller i forbindelse med udbetaling af introduktionsydelse få en særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik og de regler, der fastsættes i medfør af denne bestemmelse.«.

2. § 27 a ophæves.

3. § 27 b ophæves.

4. § 28 affattes således:

»§ 28. Hvis udlændingen og dennes ægtefælle har en samlet indtægt, der mindst svarer til det beløb, som den eller de pågældende ville kunne modtage efter § 27, kan der ikke udbetales introduktionsydelse.

Stk. 2. Reglerne om indtægter m.v., jf. § 30, i lov om aktiv socialpolitik og arbejdsindtægter, jf. § 31, i lov om aktiv socialpolitik i forhold til personer, der modtager starthjælp, finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, der modtager introduktionsydelse.

Stk. 3. Reglerne om feriegodtgørelse og andre indtægter m.v., jf. §§ 32 og 33 i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse.«.

5. § 28 a ophæves.

6. § 29 affattes således:

»§ 29. For udlændinge, der som led i introduktionsprogrammet, jf. kapitel 4, aktiveres i jobtræning, jf. § 23, stk. 2, nr. 2, virksomhedspraktik, herunder individuel jobtræning, jf. § 23, stk. 2, nr. 2, eller særligt tilrettelagt aktiverende forløb, hvori indgår perioder med jobtræning eller virksomhedspraktik, herunder individuel jobtræning, finder §§ 35, 36 og 37 om særlige ydelser under aktivering til personer, der modtager starthjælp, i lov om aktiv socialpolitik tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. § 18 i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse.«.

7. I § 30, stk. 1, udgår »27 a,« og »§ 29, stk. 2,« ændres til: »§ 29, stk. 1,«.

8. Kapitel 6 a ophæves.

9. § 45, stk. 2-6, ophæves og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Staten refunderer 75 pct. af kommunernes udgifter til introduktionsydelser, jf. kapitel 5, og til særlige ydelser og særlig støtte efter § 27, stk. 2 og 3.

Stk. 3. Staten refunderer 75 pct. af kommunernes udgifter til hjælp i særlige tilfælde, jf. kapitel 6.

Stk. 4. Staten yder i den 3-årige introduktionsperiode, jf. § 16, stk. 4, et grundtilskud på 3.270 kr. pr. måned, for hver udlænding omfattet af introduktionsprogrammet, jf. § 16. Grundtilskuddet ydes til dækning af sociale merudgifter og generelle udgifter i medfør af kapitel 3 og 4 til udlændinge og udbetales til den kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen.

Stk. 5. Staten yder til den kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen, et tilskud på 6.134 kr. pr. måned for

Stk. 6. Der ydes ikke tilskud til kommunen efter stk. 5, nr. 1, for de udlændinge, der er omfattet af § 16, stk. 6.

Stk. 7. Tilskuddet efter stk. 5, nr. 2, ydes, indtil den mindreårige uledsagede asylansøger fylder 18 år, eller den pågældendes forældre får lovligt ophold her i landet. Der kan for denne persongruppe ikke samtidig ydes tilskud efter stk. 5, nr. 1 eller stk. 8 eller 9.«.

Stk. 7-11 bliver herefter stk. 8-12.

10. I § 45, stk. 9, der bliver stk. 10, udgår »bortset fra udlændinge omfattet af stk. 3«.

11. I § 45, stk. 11, der bliver stk. 12, og § 46, stk. 2, ændres »stk. 5-9« til: »stk. 4-10«.

12. § 48 affattes således:

»§ 48. De beløb, der er anført i § 45, stk. 4-10, er fastsat i 2001-niveau og reguleres fra og med 2002 én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.«.

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2002, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. § 1, nr. 1-5 gælder ikke for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden havde lovligt ophold her i landet og har været indberettet til Den Sociale Sikringsstyrelse efter de hidtil gældende regler. Disse er fortsat omfattet af de hidtil gældende regler.

Stk. 3. § 1, nr. 6-26 har virkning for personer, der lovligt tager ophold her i riget efter lovens ikrafttræden. De hidtil gældende regler gælder for personer, der har lovligt ophold her i riget ved lovens ikrafttræden. Personer, der efterfølgende tager ophold uden for riget, er omfattet af § 1, nr. 8. § 1, nr. 17, og § 1, nr. 26, gælder ikke for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden modtog hjælp efter § 28. Disse udlændinge er fortsat omfattet af den hidtil gældende regel.

Stk. 4. § 2, nr. 1-8 har virkning for udlændinge, som kommunalbestyrelsen overtager ansvaret for, jf. integrationslovens § 4, fra og med den 1. juli 2002. De udlændinge, som kommunalbestyrelsen overtager ansvaret for, jf. integrationslovens § 4, før den 1. juli 2002, er omfattet af de hidtil gældende regler. For udlændinge, der er omfattet af introduktionsprogrammet, og som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for før den 1. juli 2002, udgør grundtilskuddet efter § 45, stk. 4, 4.256 kr. pr. måned. Bestemmelserne i § 2, nr. 9-12, træder først i kraft den 1. januar 2003.

Forslaget indeholder følgende hovedelementer:

Regeringen præsenterede den 17. januar 2002 sit udlændingeudspil »En ny udlændingepolitik«, som hviler på 3 grundlæggende hensyn:

Regeringens udlændingeudspil indeholder på den baggrund en række initiativer på udlændinge- og integrationsområdet.

De lovgivningsinitiativer, som følger af regeringens udlændingeudspil, omfatter samtidigt fremsatte lovforslag fra integrationsministeren, undervisningsministeren og beskæftigelsesministeren. Der henvises til disse.

Nærværende lovforslag indeholder forslag til ændringer af lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark.

Det er regeringens opfattelse, at udlændinge som udgangspunkt ikke skal forsørges af det offentlige. I nogle tilfælde er det dog nødvendigt at fravige dette princip.

Der er efter de nugældende regler ikke krav om, at man skal have opholdt sig lovligt i landet i en længere periode for at modtage kontanthjælp eller introduktionsydelse.

Regeringen foreslår, at der indføres nye principper for ret til kontanthjælp, så kun personer, der har opholdt sig her i riget i mindst 7 år ud af de sidste 8 år, har ret til fuld kontanthjælp. De personer, der ikke opfylder opholdskravet, men i øvrigt opfylder betingelserne i loven, har ret til starthjælp.

Kun personer, der fremover kommer til Danmark, vil være omfattet af de nye regler. Dette gælder for såvel udlændinge som danskere.

Enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til kontanthjælp, hvis pågældende i øvrigt opfylder betingelserne. Med forslaget indføres en ny ydelse, starthjælp, som udbetales til personer, der ikke har haft lovligt ophold her i riget i mindst 7 år af de sidste 8 år.

Starthjælpen sikrer, at personer, der ikke er berettiget til kontanthjælp, som minimum får en hjælp svarende til de SU-satser, som udgør studerendes forsørgelsesgrundlag.

Det indgår i forslaget, at grænsen for det indtægtsuafhængige loft i § 34 i lov om aktiv socialpolitik nedsættes fra 80 pct. til 70 pct. af dagpengeloftet. Således vil starthjælpsmodtagere uafhængigt af tidligere indtægter kunne modtage støtte, i det omfang denne støtte ikke sammen med ansøgerens øvrige nettoindtægter - herunder kontanthjælp - overstiger 70 pct. af dagpengemaksimum. For kontanthjælpsmodtagere er grænsen ca. 80 pct. svarende til forsørgersatsen. Forslaget kræver ikke lovændring, men foreslås ændret i bekendtgørelsen om særlig støtte.

Integrationsloven omfatter udlændinge med lovligt ophold i Danmark. Ved udlændinge forstås flygtninge og indvandrere, jf. integrationslovens §§ 54-56. Loven gælder ikke for udlændinge, der er statsborgere i et andet nordisk land eller er statsborgere i et land, der er tilsluttet Det Europæiske Fællesskab eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejde, eller er omfattet af Det Europæiske Fællesskabs regler om visumfritagelse og om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v.

Udlændinge, der er omfattet af introduktionsprogrammet, kan modtage introduktionsydelse, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne herfor.

Integrationslovens regler om introduktionsydelse svarer til reglerne om kontanthjælp i lov om aktiv socialpolitik. Med lovforslaget om ændring af reglerne om kontanthjælp i lov om aktiv socialpolitik vil personer, der ikke har opholdt sig i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, modtage starthjælp. Som konsekvens heraf vil udlændinge, der er berettiget til introduktionsydelse, skulle modtage en introduktionsydelse, der svarer til den starthjælp, der fastsættes i lov om aktiv socialpolitik, hvorfor der i integrationsloven gennemføres tilsvarende ændringer som efter lov om aktiv socialpolitik.

Der gælder særlige finansieringsbestemmelser for de kommunale udgifter til introduktionsydelse mv. for udlændinge, der er omfattet af integrationsloven.

De kommunale udgifter til introduktionsydelse dækkes via henholdsvis refusion og et generelt grundtilskud pr. udlænding, der er omfattet af integrationsloven.

Grundtilskuddet efter de gældende regler er 4.256 kr. pr. måned (2001-niveau). Grundtilskuddet til mindreårige uledsagede asylansøgere, som kommunen vælger at tilbyde et introduktionsprogram, samt til udlændinge anbragt i døgnophold, udgør 2.075 kr. pr. måned (2001-niveau). Som konsekvens af de ændrede ydelser foretages en tilpasning af de grundtilskud, der ydes til dækning af kommunernes generelle integrationsudgifter og til dækning af den del af introduktionsydelsen, som ikke refunderes. Det foreslås således, at tilskuddet vil være 3.270 kr.

Der indføres et særligt programtilskud til kommuner, der modtager uledsagede flygtningebørn. Sidstnævnte har til formål at sikre kommuner, der modtager uledsagede flygtningebørn, dækning for ekstra udgifter til tilsyn og rådgivning m.v.

Refusionsprocenten for kommunale udgifter efter integrationslovens kapitel 6 (hjælp i særlige tilfælde) nedsættes fra 100 pct. til 75 pct. med henblik på at sikre en større sammenhæng mellem ansvar og finansiering af udgiften.

I sammenhæng hermed forenkles refusionsreglerne, så den generelle refusionssats på 75 pct. også gælder for kommunernes udgifter til introduktionsydelser til uledsagede flygtningebørn og til udlændinge anbragt i døgnophold. Det grundtilskud, som kommunerne modtager for udlændinge i denne persongruppe, vil til gengæld ikke længere være nedsat, men i stedet have samme størrelse som tilskuddet for alle andre udlændinge omfattet af integrationsloven. Nedsættelsen af refusionssatsen for denne persongruppe medfører således ikke merudgifter for den enkelte kommune, og formålet med forslaget er alene at sikre en enklere administration.

De ændrede refusions- og tilskudsbestemmelser træder af administrative årsager først i kraft den 1. januar 2003.

Det er et grundlæggende hensyn i regeringens udlændingepolitik, at Danmarks forpligtelser efter internationale konventioner skal overholdes. Dette fremgår af regeringens udspil af 17. januar 2002 til »En ny udlændingepolitik«, og regeringen har derfor ved udformningen af dette lovforslag tillagt det stor vægt, at de internationale konventioner overholdes.

Det er regeringens opfattelse, at de foreslåede nye regler om indførelse af nye principper for ret til kontanthjælp er i fuld overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.

En række internationale konventioner er indgået i regeringens overvejelser om udformningen af de foreslåede regler om kontanthjælp.

Efter artikel 23 i flygtningekonventionen skal de kontraherende stater med hensyn til offentlig hjælp og understøttelse indrømme flygtninge, der lovligt bor inden for deres område, samme behandling som deres egne statsborgere. Flygtningekonventionens bestemmelser er alene relevant for flygtninge, der har opnået opholdstilladelse i henhold til konventionen, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, og § 8.

De foreslåede regler indebærer, at enhver person, der ikke opfylder betingelsen for ret til fuld kontanthjælp ved ophold her i landet i mindst 7 ud af de seneste 8 år, vil være omfattet af reglerne om ret til en lavere ydelse i form af starthjælp eller introduktionsydelse, såfremt personen i øvrigt opfylder betingelserne herfor.

Det følger heraf, at der med de foreslåede regler vil gælde samme regler om hjælp til forsørgelse for nyankomne udlændinge, herunder nyankomne flygtninge, som for danske statsborgere, der efter et udlandsophold vender tilbage til Danmark. Reglerne sikrer således flygtninge samme behandling som danske statsborgere i overensstemmelse med konventionens artikel 23.

Dette gælder ligeledes flygtninge, der efter at have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 ud af de seneste 8 år har opnået ret til fuld kontanthjælp.

Dertil kommer, at de nye regler har til formål at understøtte regeringens målsætning om at få flere i arbejde og færre på offentlig forsørgelse. Dette gælder danske statsborgere, og det gælder nyankomne udlændinge, herunder flygtninge. Med de foreslåede regler sikrer regeringen, at der er de nødvendige økonomiske incitamenter for såvel danske statsborgere som for udlændinge til at søge arbejde og dermed komme i beskæftigelse. Lovforslaget styrker dermed flygtninges integration på arbejdsmarkedet. Samtidig tager reglerne i integrationsloven højde for den særlige situation, som flygtninge befinder sig i, idet der tilbydes en permanent bolig inden for 3 måneder, intensiv danskundervisning og særlig aktivering.

Det er på den baggrund regeringens opfattelse, at de foreslåede regler er i overensstemmelse med kravet i artikel 23 i flygtningekonventionen om samme behandling af flygtninge og egne statsborgere med hensyn til offentlig hjælp og understøttelse.

Efter FN’s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder anerkender staterne blandt andet ethvert menneskes ret til social tryghed (artikel 9) og ret til en tilstrækkelig levefod (artikel 11). Endvidere forpligter de deltagende stater sig til at garantere de i konventionen anførte rettigheder uden forskelsbehandling af nogen art i henseende til race, hudfarve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social herkomst, formueforhold, fødsel eller anden stilling (artikel 2).

Det er regeringens opfattelse, at de foreslåede regler sikrer enhver de rettigheder vedrørende social tryghed og en tilstrækkelig levefod, som følger af konventionen. De foreslåede regler sikrer enhver person, der er berettiget til hjælp efter de nye satser i 7-årsperioden, en hjælp som minimum svarer til satserne for statens uddannelsesstøtte, som udgør studerendes forsørgelsesgrundlag. Dertil kommer, at bestemmelserne i § 81 i lov om aktiv socialpolitik og i § 35 i integrationsloven bibeholdes. Dette indebærer, at personer, herunder udlændinge, der er omfattet af de nye satser, vil have adgang til at få dækket rimeligt begrundede enkeltudgifter, såfremt den pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og dennes families muligheder for at klare sig i fremtiden. Endvidere vil udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, efter § 34 i denne lov i et vist omfang have adgang til at få dækket nærmere bestemte udgifter, som skyldes udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet.

Der følger endvidere af FN’s konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination en generel pligt for deltagerstaterne til at forbyde og afskaffe alle former for racediskrimination og sikre ethvert menneskes ret til lighed for loven, uanset race, hudfarve eller national eller etnisk oprindelse. Denne pligt gælder blandt andet med hensyn til retten til social tryghed og sociale ydelser, jf. herved konventionens artikel 5, litra e), nr. iv).

Det bemærkes hertil, at de foreslåede regler gælder for enhver udlænding og dansk statsborger, uanset personens race, hudfarve eller nationale eller etniske oprindelse. Dertil kommer, at de foreslåede regler varetager et sagligt formål, nemlig at øge beskæftigelsen blandt personer, der er på offentlig forsørgelse, ved at sikre, at det kan betale sig at arbejde. På denne måde styrker de foreslåede regler også udlændinges integration på arbejdsmarkedet og dermed deres samlede integration i det danske samfund.

Det er på den baggrund regeringens opfattelse, at de foreslåede regler er i overensstemmelse med FN’s konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination.

Det bemærkes afslutningsvis, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ikke indeholder bestemmelser om ret til social tryghed og social beskyttelse.

Regeringens finanslovsforslag for 2002-2005 er budgetteret ud fra det nuværende retsgrundlag på udlændingeområdet, og udgiftsskønnet er baseret på det antal flygtninge og familiesammenførte, der forventes i 2002-2005 med den gældende udlændingelovgivning.

Regeringens udlændingeudspil vil medføre besparelser i kraft af henholdsvis stramning af udlændingelovgivningen, stramning af forsørgelseskravene og indførelse af nye regler for introduktionsydelse og kontanthjælp. Disse ændringer indbudgetteres i tilknytning til regeringens finanslovsforslag for 2003.

I det følgende er der redegjort for de økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget, for så vidt angår de isolerede virkninger ved indførelse af de nye regler for kontanthjælp og introduktionsydelse.

Det økonomiske skøn er baseret på Integrationsministeriets skøn over antallet af opholdstilladelser de kommende år og er behæftet med en vis usikkerhed - bl.a. som følge af usikkerhed om udviklingen i de flygtningeproducerende lande, og da det erfaringsmæssigt er vanskeligt at forudse den fremtidige aktivitetsudvikling på udlændingeområdet.

Det skal yderligere bemærkes, at de følgende økonomiske skøn alene omfatter besparelsen ved indførelse af de nye regler for kontanthjælp og introduktionsydelse og de direkte afledte merudgifter i forhold boligsikring, forældrebetaling for daginstitutioner og administrative merudgifter mv. Beregningen viser således den isolerede effekt af ændringerne af ydelserne. Den samlede effekt af udlændingeudspillet, jf. ovenfor, vil blive indbudgetteret i forbindelse med finanslovsforslaget for 2003.

Finanslovsforslaget for 2002 er baseret på, at i alt 13.625 helårspersoner modtager introduktionsydelse. Da nedsættelsen af introduktionsydelsen alene har virkning for udlændinge, som kommunalbestyrelserne overtager ansvaret for efter den 1. juli 2002, vil besparelsen på introduktionsydelsen være stigende de første tre år herefter. Det vil således først være i 2006, at samtlige helårspersoner omfattet af integrationsloven vil modtage den nedsatte ydelse. Det skønnes på denne baggrund, at nedsættelsen af introduktionsydelsen isoleret set vil medføre offentlige besparelser i 2002 på 25 mio. kr. For 2003 og 2004 udgør de umiddelbare besparelser henholdsvis 185 og 360 mio. kr. stigende til 500 mio. kr. ved fuld indfasning.

Indførelsen af starthjælp i lov om aktiv socialpolitik for personer, der kommer til landet efter 1. juli 2002, og som ikke har haft ophold i Danmark i mindst 7 år inden for de sidste 8 år, vil på sigt medføre besparelser på de offentlige udgifter til kontanthjælp. Da hovedparten af de udlændinge, der kommer til landet, først modtager starthjælp efter endt introduktionsprogram, dvs. efter 3 år, vil besparelserne dog først slå tydeligt igennem fra 2005 og være endeligt indfaset i 2010. I årene frem til 2005 vil besparelsen på de offentlige udgifter til kontanthjælp alene hidrøre fra det mindre antal danske statsborgere, der genindvandrer efter nogle års ophold i udlandet, og som efterfølgende søger om hjælp til forsørgelse. Det skønnes, at indførelsen af starthjælp i lov om aktiv socialpolitik isoleret set vil medføre en mindreudgift på 1 mio. kr. i 2002, stigende til 5 mio. kr. i 2004, mens den offentlige besparelse ved fuld indfasning i 2010 forventes at udgøre 680 mio. kr. Dette skøn er baseret på en antagelse om, at i alt 12.800 helårspersoner vil modtage starthjælp i 2010. Det skal bemærkes, at det lange tidsperspektiv betyder, at de skønnede besparelser er forbundet med betydelig usikkerhed.

Nedsættelsen af introduktionsydelsen og indførelsen af starthjælp betyder, at kommunerne ikke skal indbetale ATP-bidrag for de personer, der modtager de nye ydelser. Det skønnes foreløbig, at den samlede besparelse på udgiften til ATP bidrag, for personer, der modtager introduktionsydelse eller starthjælp, i 2010 vil udgøre i alt 40 mio. kr.

Lovforslaget indebærer endvidere en afskaffelse af retten til forsørgersats for personer, der alene har forsørgelsespligt over for børn, der opholder sig i udlandet. Besparelsen som følge af denne ændring skønnes at udgøre 8 mio. kr. i 2002, 27 mio. kr. i 2003 og 35 mio. kr. i 2004 for derefter at stabilisere sig på 36 mio. kr. i de efterfølgende år.

Lovforslaget indebærer endvidere en ændring af reglerne for hjemsendelse. Personer kan således efter gældende regler hjemsendes fra Danmark, hvis de har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik i mere end 1 år eller påregnes at ville modtage hjælp i mere end 1 år. Efter forslaget skal en person kunne hjemsendes efter ½ år. Besparelsen som følge af denne ændring skønnes at udgøre 0,5 mill. kr. i 2002, 4 mio. kr. i 2003, 5 mill. kr. i 2004, for derefter at stabilisere sig på 6 mio. kr. årligt i de efterfølgende år.

Lovforslaget indebærer endelig, at fradraget for arbejdsindkomst for de personer, der modtager introduktionsydelse eller starthjælp, forhøjes fra 11,50 kr. pr. arbejdstime, som gælder for kontanthjælpsmodtagere, til 28 kr. pr. time. Forhøjelsen af timefradraget for arbejdsindkomst vil fremme den enkeltes tilskyndelse til at supplere introduktionsydelsen/starthjælpen med løn fra et deltidsarbejde, og forslaget må således formodes at medføre en besparelse på de offentlige udgifter. Der er dog betydelige vanskeligheder forbundet med at foretage en konkret beregning heraf. Forslaget skønnes derfor foreløbig alene udgiftsneutralt.

Nedsættelsen af introduktionsydelsen og indførelsen af starthjælp indebærer ikke kun besparelser, men må på visse områder også forventes at medføre en række afledte offentlige udgifter. Det skønnes således, at nedsættelsen af ydelserne vil medføre en offentlig merudgift til boligsikring på 4 mio. kr. i 2002, og i de efterfølgende år henholdsvis 25 mio. kr. og 48 mio. kr. De offentlige udgifter til det særlige boligtillæg (den foreslåede § 27, stk. 3, i integrationsloven og § 34 i lov om aktiv socialpolitik) forventes at stige med 0,3 mio. kr. i 2003 og med 0,6 mio. kr. i 2004. For så vidt angår fripladser til daginstitutioner skønnes der merudgifter for 1 mio. kr. i 2002, stigende til 6 mio. kr. i 2003 og 11 mio. kr. i 2004.

Nedsættelsen af introduktionsydelsen og indførelsen af starthjælpen kan desuden forventes at føre til en mindre stigning i udgifterne til hjælp i særlige tilfælde. Det skønnes dog, at der kun vil blive tale om en begrænset merudgift.

De kommunale udgifter til introduktionsydelse dækkes fuldt ud af staten. Staten refunderer 75 pct. af kommunernes udgifter til introduktionsydelse. Herudover bliver kommunerne kompenseret via et generelt grundtilskud pr. udlænding, der er omfattet af integrationsloven. Grundtilskuddet ydes til dækning af de 25 pct. af introduktionsydelsen, som ikke refunderes, og til dækning af kommunernes generelle integrationsudgifter.

Som konsekvens af, at kommunernes udgifter til introduktionsydelse falder som følge af lovforslaget, nedsættes grundtilskuddet svarende til faldet i introduktionsydelsen. Kommunerne vil dog fortsat modtage det hidtidige, højere grundtilskud for de udlændinge, de har overtaget ansvaret for før 1. juli 2002. Ændringen af ydelserne er således udgiftsneutral for kommunerne.

Refusionsprocenten for kommunale udgifter til hjælp i særlige tilfælde nedsættes fra 100 pct. til 75 pct. med henblik på at sikre en større sammenhæng mellem ansvar og finansiering af udgiften. Da de kommunale udgifter efter integrationsloven er omfattet af budgetgarantien, kompenseres kommunerne for ændringerne via en regulering af budgetgarantien.

I sammenhæng med lovforslagets omlægning af satserne for introduktionsydelse gennemføres desuden en regelforenkling af refusionsreglerne, så den generelle refusionssats på 75 pct. også gælder for kommunernes udgifter til introduktionsydelser til uledsagede flygtningebørn og til udlændinge anbragt i døgnophold. Det grundtilskud, som kommunerne modtager for udlændinge i denne persongruppe, vil til gengæld ikke længere være nedsat, men i stedet have samme størrelse som tilskuddet for alle andre udlændinge omfattet af integrationsloven. Nedsættelsen af refusionssatsen for denne persongruppe medfører således ikke merudgifter for den enkelte kommune. Formålet med forslaget er alene at sikre en enklere administration.

Starthjælpen finansieres af stat og kommune med halvdelen til hver. De kommunale udgifter til starthjælp er omfattet af budgetgarantien. Kommunerne kompenseres således for ændringer i udgifterne via en regulering af budgetgarantien.

Refusionsprocenten nedsættes for udgifter til hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10 til personer, der modtager starthjælp. Den nedsættes fra 50 pct. til 0 pct. med henblik på at sikre en større sammenhæng mellem ansvar og finansiering af udgiften. Kommunernes udgifter til hjælp i særlige tilfælde reguleres via bloktilskud.

De økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

Forslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

I det omfang, der stilles bopælskrav, kan EU-retten for visse persongrupper føre til det resultat, at bopælskravet anses for opfyldt, hvis pågældende har EU/EØS statsborgerskab og har haft bopæl i et EU/EØS land.

Således gælder kravet om, at ansøgeren skal have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen. Der henvises således til Rådets forordning nr. 1612/68/EØF af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet og den tilhørende EØS-aftale. Efter EF-domstolens praksis har selvstændigt erhvervsdrivende tilsvarende rettigheder som arbejdstagere efter forordning nr. 1612/68/EØF af 15. oktober 1968, således at 7 års kravet ikke alene omfatter arbejdstagere, men også selvstændigt erhvervsdrivende. Der henvises til bemærkningerne til § 1.

Den del af lovforslaget, der vedrører individuel jobtræning og revalidering, vurderes at ligge inden for rammerne af de godkendelser, som blev givet af EU-Kommissionen i statsstøttesag nr. N 501/99 jobtræning og individuel jobtræning, og den del, der vedrører revalidering, vurderes at ligge inden for rammerne af den godkendelse, der blev givet af EU-Kommissionen i statsstøttesag nr. N 117/98 anmeldelse af lov om aktiv socialpolitik.

For så vidt angår de administrative konsekvenser, vil lovforslaget indebære en administrativ merbelastning for kommunerne som følge af, at der i overgangsperioden frem til 2005 skal udbetales introduktionsydelse efter to forskellige regelsæt. Det skal dog bemærkes, at lovforslaget samtidig medfører en generel regelforenkling for kommunerne, idet bestemmelserne om introduktions- og kontanthjælpsydelserne fremover vil være samlet i lov om aktiv socialpolitik. Lovforslaget skønnes samlet derfor ikke at medføre administrative merudgifter for kommunerne.

Der skønnes at blive administrative meropgaver for den Sociale Sikringsstyrelse som følge af en forventet fordobling af antal sager vedr. hjemsendelse. Det skønnes, at merudgiften vil udgøre 245.000 kr. årligt.

Samtidig med fremsættelsen høres følgende myndigheder og organisationer:

Landsarbejdsrådet

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd

De Samvirkende Invalideorganisationer

SALA

Arbejdsmarkedsstyrelsen

Amtsrådsforeningen i Danmark

Amnesty International

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Flygtningehjælp

Datatilsynet

De Etniske Minoriteters Landsorganisation

Det Danske Center for Menneskerettigheder

Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination

Frederiksberg Kommune

Kommunernes Landsforening

Københavns Kommune

Landsorganisationen i Danmark

Mellemfolkeligt Samvirke

Nævnet for Etnisk Ligestilling

Rigspolitichefen

Rådet for Etniske Minoriteter

Til nr. 1

Hvis en udlænding, der ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelserne i lovens § 3, stk. 2, nr. 2 eller 3, får behov for vedvarende hjælp, afgør Den Sociale Sikringsstyrelse, om udlændingen skal hjemsendes, jf. § 3, stk. 4, 1. pkt. Hjælp til forsørgelse anses efter den gældende bestemmelse i § 3, stk. 3, for vedvarende, hvis den er ydet i mere end 1 år eller må påregnes at ville vare mere end 1 år.

Det har vist sig uhensigtsmæssigt, at der skal gå et helt år, inden hjælp til forsørgelse betragtes som vedvarende, idet det ofte på et langt tidligere tidspunkt kan konstateres, om pågældende vil blive i stand til at forsørge sig selv eller ej inden for en rimelig periode. Regeringen foreslår derfor, at hjælp til forsørgelse anses for vedvarende, hvis den er ydet i mere end ½ år eller må påregnes at ville vare mere end ½ år. Der kan således ske indberetning til Den Sociale Sikringsstyrelse efter ½ år.

Til nr. 2 og 3

Sikringsstyrelsen kan efter den gældende bestemmelse i § 3, stk. 4, 2. pkt., ikke træffe afgørelse om hjemsendelse efter lov om aktiv socialpolitik, hvis udlændingen med henblik på varigt ophold lovligt har boet her i landet i mere end de sidste 3 år. Sikringsstyrelsen skal i forbindelse med afgørelsen inddrage en række kriterier, jf. § 3, stk. 5, vedrørende udlændingens tilknytning til Danmark. Udlændingens opholdsret bortfalder, jf. udlændingelovens § 18, hvis Den Sociale Sikringsstyrelse beslutter, at den pågældende skal hjemsendes.

Regeringen finder, at man skal kunne klare sig uden offentlig forsørgelse, når man som udlænding opholder sig i Danmark. Derfor vil regeringen - inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser - udvide adgangen til at hjemsende udlændinge af forsørgelsesmæssige årsager. Det foreslås at udvide adgangen til hjemsendelse, således at den tidsmæssige grænse for, hvornår hjemsendelse kan ske, udvides fra 3 år til 7 år. Det vil betyde, at Den Sociale Sikringsstyrelse ikke kan træffe afgørelse om hjemsendelse, hvis udlændingen med henblik på varigt ophold lovligt har boet her i landet i mere end de sidste 7 år. Muligheden for hjemsendelse kommer hermed til at omfatte en større gruppe end i dag.

Til nr. 4

I forhold til borgere fra en lang række lande findes der konventionsmæssige begrænsninger, således at der kun kan ske hjemsendelse inden for en kortere årrække end 7 år. Således sætter Den Nordiske Konvention om social bistand og tjenester en grænse på 3 års lovlig bopæl, hvorefter der ikke kan ske hjemsendelse, og Den Europæiske Konvention om social- og sundhedsmæssig hjælp af 11. december 1953 opererer som udgangspunkt med en 5 års grænse for statsborgere fra lande, der er omfattet af konventionen.

Til nr. 5

Det foreslås, at der ved vurderingen af, om en udlænding skal hjemsendes, tillige sker en forhøjelse fra 3 til 7 år af den periode, som en ægtefælle eller samlever skal have boet i landet.

Bestemmelsen svarer iøvrigt til gældende § 3, stk. 5.

Til nr. 6 og 7

Forslaget er en konsekvensændring som følge af forslaget om indførelse af en starthjælp, jf. nr. 12.

Til nr. 8

Til stk. 3:

Som led i regeringsudspillet om en ny udlændingepolitik foreslår regeringen, at retten til fuld kontanthjælp fremover skal være betinget af, at ansøgeren har opholdt sig her i riget i sammenlagt mindst 7 ud af de sidste 8 år forud for ansøgningen. Riget omfatter Danmark, Færøerne og Grønland.

Ansøgeren kan således efter forslaget i løbet af de sidste 8 år have opholdt sig i 1 år uden for rigets grænser, uden at miste retten til kontanthjælp. Ophold i udlandet i perioder på sammenlagt op til 2 måneders varighed i løbet af et kalenderår medfører ikke fradrag ved beregningen af opholdstiden i § 11, stk. 3 eller 4. Således vil udlandsophold ved afholdelse af ferier og deltagelse i studie-, tjeneste og forretningsrejser normalt ikke medføre fradrag ved beregningen af opholdstiden, forudsat at personen har bevaret sin faste bopæl i riget. Efter lov nr. 426 af 31. maj 2000 om Det Centrale Personregister (CPR-loven) registreres alle, der har lovligt ophold i Danmark, på deres bopæl eller faste opholdssted. Som en følge heraf registreres indrejse til og udrejse fra Danmark i CPR. For Grønland gælder tilsvarende bestemmelser om registrering efter lov om folkeregistrering. Færøerne har egen selvstændig folkeregistreringslovgivning.Ved vurderingen af, om en person har haft ophold i Danmark eller Grønland, er der i lovforslaget taget udgangspunkt i, hvorvidt den pågældende har været registreret i CPR på en adresse i Danmark eller Grønland - det vil sige, om den pågældende har haft bopæl eller fast opholdssted. Dette udgangspunkt vil dog skulle fraviges, hvis der er grunde, som fører til et andet resultat.

Registrering i CPR vil således ikke i sig selv give en ret til at modtage kontanthjælp. Kommunerne vil dermed altid skulle foretage en selvstændig vurdering af, om der efter reglerne i lovforslagets § 1, nr. 8, skal ydes kontanthjælp eller starthjælp til en given person. Registrering i CPR vil imidlertid i mange tilfælde kunne indgå som et væsentligt element i denne vurdering. 7 års periodens start skal fastlægges for danske eller udenlandske statsborgere, der har opholdt sig uden for landets grænser i de seneste 7 år. Den regnes for alle fra tidspunktet for pågældendes registrering som indrejst i CPR.

Personer, der lovligt har opholdt sig her i riget i mere end 7 år inden for en 8 års periode, vil opfylde 7 års kravet.

Til stk. 4:

Kravet om, at ansøgeren skal have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen. Der henvises til Rådets forordning nr. 1612/68/EØF af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet og den tilhørende EØS-aftale. Efter EF-domstolens praksis har selvstændigt erhvervsdrivende tilsvarende rettigheder som arbejdstagere efter forordning nr. 1612/68/EØF af 15. oktober 1968. 7 års kravet omfatter således ikke arbejdstagere og selvstændigt erhvervsdrivende. Efter forslaget gælder 7 års kravet heller ikke for danske statsborgere, der er omfattet af nævnte forordning fx danske statsborgere, der opholder sig som arbejdstagere i et EU/EØS-land.

Til stk. 5:

Bestemmelsen omhandler dokumentation for opfyldelse af opholdskravet.

Kommunen vil ved et opslag i CPR i mange tilfælde umiddelbart kunne afgøre, om ansøgeren må antages at opfylde opholdskravet. Ved benyttelsen af CPR er det imidlertid vigtigt at være opmærksom på CPR-lovens regler om registrering af indrejse, udrejse og bopæl i Danmark, idet der i dette regelsæt f.eks. tillades fraværsperioder fra landet på op til 6 måneder uden, at pågældende har pligt til at oplyse kommunen herom. For det andet er det vigtigt at være opmærksom på, at oplysningerne i CPR som hovedregel er baseret på ansøgerens egne indberetninger til kommunen.

Giver de oplysninger, der er i kommunens besiddelse, fx skatteoplysninger, kommunen anledning til at betvivle, at opholdskravet er opfyldt, har ansøgeren pligt til at bidrage med den fornødne dokumentation, som kan være dokumentation fra fx ATP, SE-registrering, bankoplysninger og andet. Således fraviges officialprincippet, således at det påhviler ansøgeren at skaffe de nødvendige oplysninger. Kan eller ønsker pågældende ikke at efterkomme kommunens forlangende, eller viser dokumentationen ikke med tilstrækkelig sikkerhed, at pågældende opfylder betingelserne for at modtage den almindelige kontanthjælp, udbetaler kommunen starthjælp.

Under forudsætning af, at fiskere og langturschauffører m.fl. har fast bopæl her i riget, vil de opfylde 7 års betingelsen, selv om de pågældende i arbejdsmedfør måtte opholde sig i en væsentlig del af deres tid i udlandet.

Til nr. 9 og 10

Ændringerne er konsekvensændringer som følge af nr. 8.

Til nr. 11

Efter lov om aktiv socialpolitik kan en kontanthjælpsmodtager, der alene har børn i udlandet, få kontanthjælp på forsørgersats, hvis den pågældende kan dokumentere forsørgelsespligten, samt at den pågældende rent faktisk opfylder forsørgelsespligten. Det er i praksis vanskeligt at kontrollere disse forhold, og der er forskel på hvilken dokumentation, de enkelte kommuner kræver. Regeringen foreslår derfor reglerne ændret, således at ydelsesmodtagere ikke længere kan få forsørgersats, hvis de pågældende alene har forsørgelsespligt over for børn, der opholder sig i udlandet. 7.711 kr. er i 2001 niveau. Reglen gælder ikke i det omfang, det følger af Rådets forordning 1612/68 af 15. oktober 1968 og den tilhørende EØS-aftale. Således fraviges den foreslåede bestemmelse i § 25, stk. 5, for arbejdstagere og selvstændigt erhvervsdrivende, der efter denne forordning og EØS-aftalen er omfattet af dansk lovgivning om social bistand. Det er en forudsætning, at også børnene bor i et EU/EØS land. Denne undtagelse gælder også danske statsborgere, der har opholdt sig i EU/EØS lande som arbejdstagere eller selvstændigt erhvervsdrivende og efter EU-retten fortsat skal betragtes som sådanne på afgørelsestidspunktet. Også her er det en betingelse, at barnet opholder sig inden for EU/EØS området, herunder Danmark. Dette betyder, at der fortsat kan udbetales kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1, i disse tilfælde. Det samme gælder personer, der er omfattet af bilaterale overenskomster, som giver samme rettigheder.

Til nr. 12

Der foreslås indført særlige starthjælpssatser. Udmålingen af disse bryder med de hidtidige principper på kontanthjælpsområdet.

Som hidtil er der særlige satser for unge under 25 år. Som noget nyt foreslås forskellige satser for enlige og gifte/samlevende, og der foreslås indført et forsørgertillæg, der har 2 forskellige satser. Der indføres et husstandsbegreb vedrørende dette forsørgertillæg, og der kan højst udbetales 1 forsørgertillæg pr. barn, når barnet bor hos begge forældre på fælles bopæl. Der kan højst udbetales 2 forsørgertillæg pr. husstand. Tildeling af forsørgertillæg er betinget af forsørgerpligten og ikke af, om børnene bor hos starthjælpsmodtageren.

Det foreslås, at en husstand efter denne lov afgrænses sådan, at den højst består af 2 voksne, hvor den ene eller begge er forældre til barnet, og hvor det for samlevende gælder, at de lever i et ægteskabslignende forhold. Hvis et barn bor hos begge forældre, kan det højst udløse et forsørgertillæg. Hvis et barn kun bor hos den ene forældre, vil barnet kunne udløse forsørgertillæg til begge forældre. Hvis et barn under 18 år selv har ansvaret for at forsørge en ægtefælle eller et barn, indgår det ikke i forældrenes husstand i relation til retten til forsørgertillæg. Dette betyder, at et barn under 18 år, der bor med sit eget barn hos en eller begge forældre, vil blive betragtet som en selvstændig husstand og hermed kunne få forsørgertillæg, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Forældre, søstre og brødre og andre familiemedlemmer, som har fast ophold i boligen sammen med forsørgeren, betragtes ikke som husstand til denne i relation til retten til forsørgertillæg.

De nye satser for gifte og samlevende tager udgangspunkt i SU-satserne for unge udeboende. For enlige tager de udgangspunkt i kontanthjælpssatserne for unge udeboende i lov om aktiv socialpolitik. Satserne for unge under 25 år svarer til SU-satserne.

Reglerne for, hvornår en person kan anses for samlevende, følger reglerne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om social pension.

Da der højst kan udbetales 2 forsørgertillæg pr. husstand, foreslås det udbetalt til den, der har forældremyndigheden over barnet - ved fælles forældremyndighed til barnets moder. Herved følges principperne i lov om en børnefamilieydelse.

Det foreslås endvidere, at forsørgere af de yngre børn i husstanden har forrang frem for forsørgere af de ældre børn i husstanden, hvad angår retten til forsørgertillæg.

Det er en betingelse for udbetaling af forsørgertillæg, at barnet har ophold her i riget eller et andet EU/EØS land. Til starthjælpsmodtagere vil der således ikke kunne udbetales forsørgertillæg, hvis barnet har ophold uden for riget eller uden for et andet EU/EØS land, selv om personen har bidragpligt over for barnet.

Forslaget er et led i regeringens udspil »En Ny Udlændingepolitik«.

Til nr. 13

Ændringen er en konsekvensændring af ophævelsen af § 28, jf. nr. 17.

Til nr. 14

Forslaget til § 26, stk. 1, 2. pkt., indeholder også nye principper i forhold til de hidtidige regler.

Hvis en person, der modtager starthjælp, er gift eller samlevende med en person, der modtager kontanthjælp, nedsættes starthjælpen, således at de 2 forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til det beløb, der ville være modtaget, såfremt begge havde modtaget starthjælp.

Det vil sige, at ydelsen alene reduceres hos starthjælpsmodtageren. Der udløses således ikke en udbetaling til starthjælpsmodtageren, hvis ægtefællens kontanthjælp overstiger det dobbelte af det, den pågældende ville være berettiget til i starthjælp.

Hvis starthjælpsmodtagerens ydelse gange 2 overstiger kontanthjælpsmodtagerens ydelse, udløses der starthjælp med det beløb, starthjælpen gange 2 overstiger kontanthjælpen med.

Til nr. 15

Til personer, der ikke har ret til folkepension her i landet, fordi de ikke har været her i et tilstrækkeligt antal år, svarer kontanthjælpssatsen efter § 27 i dag til det månedlige beløb, der ydes til en gift folkepensionist uden andre indtægter end folkepensionen. Det betyder, at satserne efter § 27 er lavere end voksensatserne på kontanthjælp. Med de foreslåede lavere satser for personer, der er omfattet af starthjælpen, overstiger de nugældende satser i § 27 imidlertid starthjælpssatserne, hvorfor det foreslås at betinge modtagelse af hjælp efter § 27 af samme opholdskrav som for kontanthjælp i øvrigt. Personer, der ikke opfylder opholdskravet, som er fyldt 60 år, og som ikke kan få social pension på grund af betingelserne for optjening, modtager starthjælp efter de sædvanlige satser.

Til nr. 16

Efter de gældende regler i § 27 a kan hjælpen til personer, der ikke modtager fuld førtidspension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening, pr. måned højst udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til fuld førtidspension.

Da satserne for starthjælp er lavere end satserne for kontanthjælp, foreslås det at betinge modtagelse af hjælp efter § 27 a af samme opholdskrav som for kontanthjælp i øvrigt. Det foreslås derfor, at personer, der ikke opfylder opholdskravet, og som ikke modtager fuld førtidspension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening, maksimalt kan opnå starthjælp efter de sædvanlige satser.

Til nr. 17

Efter de gældende regler i § 28 i lov om aktiv socialpolitik kan der undtagelsesvis ydes hjælp til udlændinge, der har søgt asyl eller familiesammenføring, men endnu ikke har fået afgjort deres ansøgning om opholdstilladelse her i landet, hvis de efter udlændingeloven har ret til at opholde sig her i landet, mens deres ansøgning behandles. Der kan ligeledes ydes hjælp til personer, der er meddelt afslag på asyl eller familiesammenføring, når det efter udlændingeloven påhviler dem at udrejse af landet.

Hjælpen udgør efter de gældende regler 7.656 kr. pr. måned for personer, der har forsørgerpligt over for børn, og 5.469 kr. pr. måned for andre personer.

Det er en betingelse for hjælpen, at det ikke påhviler udlændingemyndighederne at afholde udgifterne til forsørgelsen efter reglerne i udlændingeloven.

Det foreslås, at disse persongrupper fremover skal modtage starthjælp, idet de ikke vil opfylde 7 års kravet. Der vil derfor ikke længere være behov for en bestemmelse, der omfatter disse persongrupper. Det vil fortsat være en betingelse for at yde en udlænding hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, at det ikke påhviler udlændingemyndighederne at afholde udgifterne til forsørgelsen efter reglerne i udlændingeloven.

Til nr. 18 og 19

Har ansøgeren eller ægtefællen arbejdsindtægter eller indtægter som led i aktivering eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved beregningen af hjælpen bort fra 11,50 kr. pr. udført arbejdstime. Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person.

Denne bestemmelse skal fortsat gælde for kontanthjælpsmodtagere. For personer, der er berettiget til starthjælp, foreslås et fradrag på 28 kr. pr. udført arbejdstime. Herved fremmes tilskyndelsen til at tage arbejde - herunder også deltidsarbejde. Forslaget er et led i regeringens udspil »En Ny Udlændingepolitik«.

Til nr. 20

Personer, der opfylder betingelserne for at modtage kontanthjælp, og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, kan særskilt eller i forbindelse med udbetaling af kontanthjælp få en særlig støtte. Inden kommunen giver støtte, skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig. Støtten beregnes på baggrund af boligudgifterne og antal hjemme- og udeboende børn efter regler, der er fastsat i en bekendtgørelse.

Unge under 25 år, der får kontanthjælp, kan i medfør af § 34, stk. 3, nr. 2, ikke få særlig støtte. Det foreslås, at dette også skal gælde for unge under 25 år, der får starthjælp.

Ændringen i § 34, stk. 3, nr. 3 er en konsekvensændring af ophævelsen af § 28, jf. nr. 17.

Til nr. 21

Efter den gældende § 36 udbetaler kommunen en hjælp, der beregnes efter § 25 til personer i individuel jobtræning. Hjælpen skal dog mindst udgøre 30,72 kr. pr. aktiveringstime. I 2002 PL udgør dette beløb 34,48 kr. For personer på reduceret hjælp kan dette minimumsbeløb sætte en begrænsning på antallet af aktiveringstimer.

Med de nye satser for starthjælp, der er lavere end kontanthjælpssatserne, ville dette minimumsbeløb medføre en generel begrænsning af antal aktiveringstimer. Det foreslås derfor at sætte minimumsbeløbet ned, således at det vil være muligt at aktivere starthjælpsmodtagere i 37 timer om ugen. Dette beløb udgør 26,39 kr. pr. time i 2002 PL.

Til nr. 22 og 23

Det foreslås, at personer, der modtager starthjælp, alene kan modtage starthjælp i stedet for revalideringsydelse under revalidering. Forslaget er et led i regeringens udspil »En Ny Udlændingepolitik«.

Til nr. 24

Forslaget er en konsekvensændring som følge af forslaget om indførelse af en starthjælp, jf. nr. 12.

Til nr. 25

De lavere satser for starthjælp kan utilsigtet medføre øget anvendelse af dækning af udgifter i særlige tilfælde efter reglerne i kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik.

For at imødegå en sådan udvikling foreslås det, at statsrefusionen på 50 procent af disse kommunale udgifter falder bort, for så vidt angår hjælp til starthjælpsmodtagere. Således vil hjælp i særlige tilfælde fremover være en ren kommunal udgift, når der er tale om personer med starthjælp.

Til nr. 26

Ændringen er en konsekvensændring af ophævelsen af § 28, jf. nr. 17.

Til nr. 1

Integrationsloven omfatter udlændinge med lovligt ophold i Danmark. Ved udlændinge forstås i denne lov flygtninge og indvandrere, jf. integrationslovens §§ 54-56. Loven gælder ikke for udlændinge, der er statsborgere i et andet nordisk land eller er statsborgere i et land, der er tilsluttet Det Europæiske Fællesskab eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejde, eller er omfattet af Det Europæiske Fællesskabs regler om visumfritagelse og om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v.

Udlændinge, der er omfattet af introduktionsprogrammet, kan modtage introduktionsydelse, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Personer, der ikke er omfattet af integrationsloven, kan modtage kontanthjælp, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne herfor.

Som konsekvens af de foreslåede nye regler om starthjælp til personer, der ikke har opholdt sig her i riget i sammenlagt mindst 7 ud af de sidste 8 år forud for ansøgningen, skal der ske tilsvarende ændringer i reglerne om introduktionsydelse, idet personkredsen omfattet af integrationsloven ikke opfylder opholdskravet. Det foreslås på den baggrund, at de gældende satser for introduktionsydelsen følger satserne for starthjælp i lov om aktiv socialpolitik.

Efter de gældende bestemmelser er der i integrationsloven særlige regler om beregning af introduktionsydelse, jf. § 27, om fradrag for arbejdsindtægter, jf. § 28, særlige ydelser til udlændinge, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel, jf. § 27 b og om særlig støtte til personer, der har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, jf. § 28 a. Lov om aktiv socialpolitik indeholder på tilsvarende vis beregning af ydelser m.v. til kontanthjælpsmodtagere.

Med henblik på at lette den kommunale sagsbehandling og sikre, at der ikke opstår fortolkningstvivl som følge af forskellig ordlyd i de enkelte bestemmelser i de to love, foreslås det, at integrationsloven ikke længere skal indeholde selvstændige regler om beregning af introduktionsydelse, og at der i stedet henvises til de relevante bestemmelser i lov om aktiv socialpolitik. Dette indebærer, at der for så vidt angår størrelsen af introduktionsydelsen henvises til reglerne i § 25, stk. 6-8, om starthjælp i lov om aktiv socialpolitik. Endvidere ophæves §§ 27 b og 28 a i integrationsloven, og der henvises i den foreslåede § 27, stk. 2 og 3, til de tilsvarende regler i lov om aktiv socialpolitik. For så vidt angår udlændinge, der er omfattet af den foreslåede § 27, stk. 2, modtager disse udlændinge en særlig ydelse og dermed ikke introduktionsydelse. Dette indebærer, at de pågældende udlændinge ikke skal tilbydes aktivering, jf. lovens § 23, stk. 1, hvorefter der alene skal tilbydes aktivering til udlændinge, som modtager introduktionsydelse.

Til nr. 2

Ophævelsen af § 27 a er en konsekvens af, at personer, der er fyldt 60 år, og som ikke er berettiget til pension efter lov om social pension, og som ikke opfylder det foreslåede opholdskrav efter forslaget om ændring af lov om aktiv socialpolitik, skal have starthjælp efter § 25, stk. 6-8, i lov om aktiv socialpolitik.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets § 2, nr. 1.

Til nr. 4

Hvis en person, der modtager introduktionsydelse, er gift eller samlevende med en person, der modtager kontanthjælp, nedsættes introduktionsydelsen, således at de 2 forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til det beløb, der ville være modtaget, såfremt begge havde modtaget introduktionsydelse.

Det vil sige, at ydelsen alene reduceres hos modtageren af introduktionsydelse. Der udløses således ikke en udbetaling til modtageren af introduktionsydelse, hvis ægtefællens kontanthjælp overstiger det dobbelte af det, den pågældende ville være berettiget til i introduktionsydelse.

Hvis introduktionsydelsen gange 2 overstiger kontanthjælpsmodtagerens ydelse, udløses der introduktionsydelse med det beløb, introduktionsydelsen gange 2 overstiger kontanthjælpen med.

Ændringerne er således en konsekvens af, at reglerne om indtægter m.v. for personer, der modtager introduktionsydelse, følger de regler om indtægter m.v. i forhold til personer, der modtager starthjælp, som er fastsat i lov om aktiv socialpolitik.

Til nr. 5

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets § 2, nr. 1.

Til nr. 6

Ændringen er en konsekvens af, at reglerne om særlige ydelser under aktivering til personer, der modtager introduktionsydelse, følger de regler om særlige ydelser under aktivering i forhold til personer, der modtager starthjælp, som er fastsat i lov om aktiv socialpolitik.

Til nr. 7

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets § 2, nr. 1.

Til nr. 8

Efter gældende regler indbetaler kommunalbestyrelsen ATP-bidrag for udlændinge, der modtager en månedlig ydelse, der mindst udgør 10.245 kr. for en udlænding, der har forsørgerpligt over for mindreårige børn, og for andre mindst 7.711 kr. Med de foreslåede satser for introduktionsydelsen vil kommunalbestyrelsen ikke længere skulle indbetale ATP-bidrag, hvorfor lovens kapitel 6 a foreslås ophævet.

Til nr. 9

Bestemmelsen omhandler de foreslåede ændringer af visse finansieringsbestemmelser i integrationsloven.

De foreslåede ændringer indebærer, jf. den foreslåede affattelse af § 45, stk. 3, at refusionen af kommunernes udgifter til hjælp i særlige tilfælde nedsættes fra 100 pct. til 75 pct. Formålet hermed er at sikre en bedre overensstemmelse mellem beslutningsansvar og finansiering. De samlede udgifter til hjælp i særlige tilfælde udgjorde i 2001 119,5 mio. kr.

Som konsekvens af de nye satser for introduktionsydelse foreslås det, jf. den foreslåede affattelse af § 45, stk. 4, at nedsætte det grundtilskud, der ydes til kommunerne til dækning af generelle integrationsudgifter, og den del af ydelsen som ikke refunderes, fra 4.256 kr. til 3.270 kr. pr. måned for hver udlænding, der er omfattet af introduktionsprogrammet. Satserne er fastsat i 2001-niveau og udgør i 2002-niveau henholdsvis 4.371 kr. og 3.358 kr. pr. måned. Kommunerne vil, jf. den foreslåede overgangsbestemmelse, dog fortsat modtage det hidtidige grundtilskud på 4.256 kr. (2001-niveau) for de udlændinge, som kommunen har overtaget ansvaret for før 1. juli 2002, og hvis introduktionsydelse derfor vil være uændret af lovforslaget.

Endelig indebærer ændringerne, jf. den foreslåede affattelse af § 45, stk. 5, at kommunerne fremover får et fast programtilskud på 6.134 kr. (2001-niveau) pr. måned for alle mindreårige uledsagede flygtningebørn i kommunen, indtil barnet bliver 18 år. Det bemærkes i den forbindelse, at Integrationsministeriet samtidig med fremsættelsen af nærværende lovforslag fremsætter forslag til lov om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love. Integrationsministeriets lovforslag indebærer bl.a., at mindreårige uledsagede asylansøgere, der efter de gældende regler meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, fremover skal meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Mindreårige uledsagede asylansøgere, der efter de gældende regler meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, vil fortsat blive meddelt opholdstilladelse efter denne bestemmelse. På den baggrund er det af lovtekniske grunde fundet mest hensigtsmæssigt i den foreslåede bestemmelse i integrationslovens § 45, stk. 5, nr. 2, alene at henvise til en »mindreårig uledsaget asylansøger med opholdstilladelse efter udlændingeloven«. Herved skal forstås en mindreårig uledsaget asylansøger, der efter de gældende regler i udlændingeloven ville være meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9, stk. 2, nr. 4.

Refusionen for introduktionsydelse til mindreårige uledsagede flygtningebørn og udlændinge anbragt i døgnophold ændres fra 100 pct. til den generelle refusionsprocent på 75 pct., men da der fremover også kan ydes et fuldt grundtilskud til denne persongruppe, medfører dette ikke merudgifter for kommunerne. Formålet er alene at sikre en enklere administration.

Til nr. 10

Det foreslås, at kommunerne ved udløbet af den 3-årige introduktionsperiode også modtager et tilskud for uledsagede flygtningebørn og udlændinge anbragt i døgnophold.

Til nr. 11

Der er tale om konsekvensændringer.

Til nr. 12

Der er tale om en konsekvensændring.

Til stk. 1

Loven træder i kraft den 1. juli 2002.

Til stk. 2

Det foreslås, at bestemmelserne om hjemsendelse ud fra et indrettelsessynspunkt ikke skal gælde for udlændinge, der inden lovens vedtagelse havde lovligt ophold her i landet og har været indberettet til Den Sociale Sikringsstyrelse efter de hidtidige regler. Denne persongruppe vil være omfattet af de hidtil gældende regler. Hvis udlændingen med henblik på varigt ophold lovligt har boet her i landet i mere end de sidste 3 år, kan der ikke træffes afgørelse om hjemsendelse.

Til stk. 3

Det foreslås, at lovens øvrige bestemmelser får virkning for personer, der lovligt tager ophold her i riget efter lovens ikrafttræden. Det betyder, at personer, der tilmeldes folkeregistret - dvs. opnår både fast bopæl og ophold - her i riget, vil være omfattet af de nye bestemmelser.

Personer, der har lovligt ophold her i riget ved lovens ikrafttræden, er ikke omfattet af § 1, nr. 8. Personer, der efterfølgende tager ophold uden for riget, er omfattet af § 1, nr. 8.

Således vil personer, der opholder sig i riget på ikrafttrædelsestidspunktet, ikke være omfattet af de nye regler, selv om de ikke ved lovens ikrafttræden har opholdt sig i riget i 7 år inden for de seneste 8 år.

Hvis en person tager ophold i udlandet og vender tilbage til Danmark igen og får behov for hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, vil pågældende være omfattet af ovennævnte 7 års regel.

Alle danske og udenlandske statsborgere, der har ophold i udlandet ved lovens ikrafftræden, vil være omfattet af 7 års reglen, når de tager ophold i riget efter lovens ikrafttræden.

Det vil sige, at hvis en person ikke har haft fast og lovligt ophold i riget før, vil pågældende være omfattet af 7 års reglen. Hvis en person har haft ophold i riget tidligere, må kommunen undersøge, om pågældende på et tidligere tidspunkt har opfyldt 7 årskravet.

Til stk. 4

Loven skal have virkning for udlændinge, som kommunalbestyrelsen overtager ansvaret for, jf. integrationslovens § 4, fra og med den 1. juli 2002. Dette indebærer, at de udlændinge, som kommunen har overtaget ansvaret for inden den 1. juli 2002 og som er berettiget til introduktionsydelse, vil være omfattet af de hidtidige gældende regler. De ændrede refusionssatser, der efter lovforslaget skal træde i kraft den 1. januar 2003, vil gælde for alle udlændinge omfattet af loven.