L 69 (som fremsat): Forslag til lov om ophævelse af lov om servicejob.
Fremsat den 29. januar 2002 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Forslag
til
Lov om ophævelse af lov om servicejob
§ 1
Lov om servicejob, jf. lovbekendtgørelse nr. 36 af 22. januar 2001, ophæves.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2002.
Stk. 2. Ansættelsesforhold, hvortil der er afgivet tilsagn om tilskud, eller som er påbegyndt inden lovens ikrafttræden, kan opretholdes og fortsætte efter de hidtil gældende regler.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indholdet af og baggrunden for lovforslaget
Servicejobordningen blev indført ved lov nr. 1081 af 29. december 1999 som en forsøgsordning, som dels skulle fremme beskæftigelsesmulighederne for langtidsledige, der er fyldt 48 år, og som dels skulle medvirke til at styrke det offentlige serviceniveau. Oprindelig blev ordningen etableret som et 2-årigt forsøg med udløb ved udgangen af 2001. Ordningen blev imidlertid forlænget med endnu et år i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 1249 af 20. december 2000, således at forsøgsperioden udløber ved udgangen af 2002.
Ordningen indebærer, at stat, kommuner og amtskommuner, herunder visse selvejende institutioner, samt humanitære organisationer kan opnå tilskud til at ansætte en i lov om servicejob nærmere angivet målgruppe på ordinære løn- og ansættelsesvilkår.
Målgruppen omfatter personer, der er fyldt 48 år, og som har været i aktivperioden i mindst 6 måneder, personer, som er omfattet af retten til forlængede dagpenge, og personer som modtager overgangsydelse. Tilskuddet udgør årligt 100.000 kr. pr. helårsstilling og kan ydes under hele ansættelsesforholdet – også efter udløbet af forsøgsperioden.
Med lovforslaget lægges der op til at afskaffe servicejobordningen, således at der ikke længere kan opnås tilskud til oprettelse af nye servicejob.
Baggrunden herfor er først og fremmest, at der i den nuværende situation på arbejdsmarkedet med mangel på arbejdskraft ikke skønnes at være behov for en tilskudsordning som servicejobordningen. Hertil kommer, at ordningen kun er blevet benyttet i begrænset omfang
Ved etableringen af servicejobordningen forventedes det, at der i løbet af forsøgsperioden ville blive oprettet op mod 10.000 servicejob i den offentlige sektor. Denne forventning er langt fra blevet indfriet, idet der ved udgangen af december 2001 var oprettet i alt 3.528 servicejob, hvoraf de 2.778 var besatte. De oprettede servicejob er fordelt således, at der er oprettet 2.230 servicejob i kommuner, 501 servicejob i amtskommuner og 328 servicejob i staten. De resterende 469 servicejob er oprettet i henholdsvis selvejende institutioner og humanitære organisationer.
Lovforslaget indebærer ingen ændringer, for så vidt angår ansættelsesforhold, der allerede er påbegyndt, eller som har opnået tilsagn om tilskud, inden det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt, idet der lægges op til, at disse kan fortsætte efter de hidtil gældende regler om servicejob. Der vil således fortsat kunne ydes tilskud til servicejob, som er påbegyndt inden det ikrafttrædelsestidspunkt, som er angivet i forslaget (1. marts 2002).
2. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Servicejobordningen foreslås ophævet med virkning fra den 1. marts 2002 mod som forudsat ved udgangen af 2002. Som følge af ophævelsen vil færre personer blive omfattet af ordningen, og udgifterne hertil vil falde. Med ophævelsen af servicejobordningen forventes de statslige udgifter hertil at falde med ca. 70 mio. kr. i 2002 og i 2005 at være faldet med ca. 120 mio. kr.
Det forudsættes, at ca. halvdelen af de personer, der ville have haft mulighed for at blive ansat i et servicejob, i stedet ansættes i ustøttet beskæftigelse. De resterende personer forudsættes ligeligt at blive ledige eller at komme i aktivering. På baggrund heraf vurderes der ikke at være udgifter for staten i 2002 til 2005.
Ophævelsen af ordningen vurderes, hverken at betyde udgifter eller indtæger for kommuner og amtskommuner.
Lovforslaget skønnes således ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget skønnes ikke at have erhvervsøkonomiske konsekvenser.
4. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.
5. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
6. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Samtidig med fremsættelsen af lovforslaget er dette sendt til høring i Landsarbejdsrådet og i Økonomi- og Erhvervsministeriets testpanel med henblik på, at såvel rådets som panelets bemærkninger kan indgå i Folketingets behandling af lovforslaget.
7. Sammenfattende oversigt over konsekvenserne af lovforslaget
Positive konsekvenser/mindreudgifter |
Negative Konsekvenser/merudgifter |
|
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner |
Ingen |
Ingen |
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner |
Ingen af betydning |
Ingen |
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet |
Ingen |
Ingen |
Miljømæssige konsekvenser |
Ingen |
Ingen |
Administrative konsekvenser for borgerne |
Ingen |
Ingen |
Forholdet til EU-retten |
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. |
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås, at lov om servicejob ophæves. Loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 36 af 22. januar 2001, er optrykt som bilag til lovforslaget.
Til § 2
Til stk. 2
I praksis forekommer det, at tidspunktet for oprettelsen eller besættelsen af et servicejob ikke er sammenfaldende med det tidspunkt, hvor den ansatte rent faktisk starter i sin jobfunktion på ansættelsesstedet. Der er således eksempler på, at der er givet tilsagn om tilskud til et servicejob, som først påbegyndes et par måneder efter, at servicejobbet er blevet besat.
Det kan således ikke udelukkes, at der er arbejdsgivere, som har indrettet sig i forventning om, at en eller flere personer skal starte i servicejob umiddelbart efter det i stk. 1 foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt.
Det foreslås derfor, at ansættelsesforhold, som har opnået tilsagn om tilskud inden det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt, kan opretholdes efter de hidtil gældende regler.
Det foreslås ligeledes, at ansættelsesforhold, som er påbegyndt inden det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt, kan fortsætte efter de hidtil gældende regler.
Det indebærer bl.a., at der fortsat vil kunne ydes et årligt tilskud på 100.000 kr. pr. helårsstilling, og at ansættelsen fortsat vil være på ordinære løn- og ansættelsesvilkår. Ansættelsesforholdet kan desuden fortsætte, hvis den ansatte overgår til efterløn.
Endvidere indebærer det, at arbejdsgiveren straks skal underrette Arbejdsformidlingen, hvis en ansættelse i et servicejob ophører, eller der i øvrigt sker ændringer i ansættelsesforholdet, f.eks. hvis der aftales en nedsættelse af den hidtidige arbejdstid.
Ligeledes vil ansættelse i et servicejob fortsat kunne danne grundlag for genoptjening af retten til dagpenge.
Bilag
Lov om servicejob
(jf. lovbekendtgørelse nr. 36 af 22. januar 2001)
Kapitel 1
Lovens formål og indhold
§ 1. Loven har til formål at fremme beskæftigelsesmulighederne for langtidsledige, der er fyldt 48 år, og at medvirke til at styrke det offentlige serviceniveau samt løsningen af opgaver i humanitære organisationer gennem et årligt tilskud til ansættelse af langtidsledige, der er fyldt 48 år, i varige stillinger på ordinære løn- og ansættelsesvilkår (servicejob).
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse i forhold til offentlige virksomheder, medmindre arbejdsministeren i overensstemmelse med statsstøttereglerne i EF-Traktatens artikel 87 og 88 fastsætter nærmere regler herom.
§ 2. I en forsøgsperiode fra den 1. januar 2000 til og med den 31. december 2002 kan stat, amtskommuner og kommuner søge om tilskud til ansættelse af personer, der er omfattet af § 3, i servicejob, der påbegyndes inden for forsøgsperioden.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse i forhold til selvejende institutioner, der udfører offentlige serviceopgaver, og hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. af offentlige tilskud, samt humanitære organisationer.
Stk. 3. Ansættelsesforhold, der etableres og påbegyndes i forsøgsperioden, kan videreføres med tilskud efter den 31. december 2002, jf. § 5, stk. 3, og § 6, stk. 2. Ansættelsesforholdet kan fortsætte, uanset at den ansatte overgår til efterløn.
Kapitel 2
Målgruppe for ansættelse i servicejob
§ 3. Målgruppen for ansættelse i servicejob omfatter medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som er fyldt 48 år, og
1) som er i aktivperioden, jf. § 55, stk. 2, og § 55, stk. 5, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som i mindst 6 måneder har modtaget dagpenge eller været i tilbud, eller
2) som modtager ydelse efter § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller § 3, stk. 3, i lov nr. 897 af 16. december 1998 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller
3) som modtager overgangsydelse, jf. kapitel 11 c i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 2. Arbejdsløshedskasserne har pligt til at foretage indberetning til arbejdsformidlingen om medlemmer, der er omfattet af målgruppen efter stk. 1. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte nærmere regler herom efter aftale med Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Kapitel 3
Administration og udbetaling af tilskud
§ 4. Arbejdsformidlingen administrerer servicejobordningen, herunder formidlingen af servicejob til personer, som er omfattet af § 3. Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 2. Arbejdsformidlingen udarbejder i hvert af forsøgsårene en generel beskrivelse af målgruppen i regionen, herunder om uddannelses- og erhvervsmæssig baggrund og tilhørsforhold til arbejdsløshedskasse m.v., som kan indgå i overvejelserne hos stat, amtskommuner, kommuner samt selvejende institutioner og humanitære organisationer, jf. § 2, stk. 2, om oprettelse af servicejob.
Stk. 3. En ansøgning om tilskud til servicejob skal for hvert enkelt servicejob indeholde oplysninger om,
1) inden for hvilket jobområde servicejobbet er eller vil blive oprettet,
2) servicejobbets art,
3) jobfunktionerne og de konkrete arbejdsopgaver,
4) de forudsatte kvalifikationer,
5) den forudsatte arbejdstid, og
6) at servicejobbet falder inden for ansøgerens nuværende opgavefelt.
§ 5. Arbejdsformidlingen bevilger tilskud til servicejob, i det omfang stillingerne kan formidles til personer, som er omfattet af § 3.
Stk. 2. Der kan ikke ydes tilskud til servicejob, såfremt der sker afskedigelser i tilknytning hertil.
Stk. 3. Tilskuddet udgør årligt 100.000 kr. pr. helårsstilling og kan ydes under hele ansættelsesforholdet, jf. § 2, stk. 3. Tilskuddet nedsættes forholdsmæssigt ved ansættelse, der varer mindre end et år, eller hvor der er tale om ansættelse på mindre end fuld tid.
Stk. 4. Tilskud til et servicejob, der oprettes inden for ældresektoren, kan inden for en samlet pulje på 100 mio. kr. forhøjes med 50.000 kr., der udbetales i det første ansættelsesår, som udgangspunkt til brug for oplæring og uddannelse af den ansatte.
Stk. 5. Når arbejdsformidlingen har formidlet et servicejob til en person, der er omfattet af § 3, sender arbejdsformidlingen ansøgeren en bekræftelse på, at der er bevilget tilskud til servicejobbet, hvorefter tilskuddet kan udbetales.
Stk. 6. Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om udbetalingen af tilskud.
§ 6. Arbejdsgiveren skal straks underrette arbejdsformidlingen, hvis et ansættelsesforhold, der har opnået tilskud efter § 5, ophører, samt om årsagen til ansættelsesforholdets ophør. Arbejdsgiveren skal samtidig oplyse arbejdsformidlingen om, hvorvidt det konkrete servicejob ønskes genbesat.
Stk. 2. Ved genbesættelse af servicejob er det en forudsætning for, at der fortsat kan ydes tilskud, at genbesættelsen sker via en fornyet formidling af arbejdsformidlingen til en person, som er omfattet af § 3, og at den fornyede formidling og ansættelse finder sted i perioden fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2002.
Stk. 3. Hvis arbejdsgiveren ikke ønsker at genbesætte servicejobbet med en person fra målgruppen eller det ikke er muligt at formidle servicejobbet til en anden, skal det udbetalte tilskud efterreguleres med udgangspunkt i ansættelsesforholdets faktiske varighed i tilskudsåret. Tilskuddet efterreguleres tilsvarende, i det omfang arbejdstiden nedsættes i et påbegyndt ansættelsesforhold, eller i tilfælde af at arbejdsgiveren opnår en form for lønkompensation i tilknytning til ansættelsesforholdet. Arbejdsgiveren skal straks underrette arbejdsformidlingen herom. Arbejdsformidlingen foretager efterreguleringen.
Stk. 4. Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om efterreguleringen af tilskuddet og tilbagebetaling i forbindelse hermed.
Kapitel 4
Opkvalificering til servicejob
§ 7. Arbejdsformidlingen kan efter en konkret og individuel vurdering med udgangspunkt i den lediges uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer og det konkrete servicejob i samarbejde med den ledige tilrettelægge et opkvalificerende forløb med henblik på den lediges varetagelse af servicejobbet, jf. lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
Kapitel 5
Arbejdsløshedsforsikring
§ 8. Tidsrum, hvori medlemmet har været ansat i servicejob, medregnes uanset bestemmelsen i § 53, stk. 3, i arbejdsperioderne efter § 53, stk. 2 og 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 2. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler om anvendelse af stk. 1.
Kapitel 6
Klageadgang
§ 9. Arbejdsformidlingens afgørelser efter denne lov kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for Arbejdsmarkedsstyrelsen inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen indgives til vedkommende regionschef, der, hvis afgørelsen fastholdes, videresender klagen til Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Stk. 2. Arbejdsmarkedsstyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Kapitel 7
Ikrafttræden m.v.
§ 10. Loven træder i kraft den 1. januar 2000.
§ 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 1249 af 20. december 2000 indeholder i § 2 følgende bestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2001 og har virkning for beskæftigelse i servicejob fra denne dato. Ophævelsen af § 8, stk. 2, i § 1, nr. 13, træder dog først i kraft den 1. april 2001.
Stk. 2. Et medlem, der ved lovens ikrafttræden er i servicejob, bevarer retten til at forlænge den periode på 48 måneder (referenceperioden), inden for hvilken der kan udbetales ydelse efter § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., indtil medlemmet har generhvervet ret til dagpenge, jf. § 53, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Referenceperioden kan dog højst forlænges indtil det tidspunkt, hvor medlemmet kan opnå ret til efterløn, jf. § 74 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 3. § 1, nr. 8, finder anvendelse på ansættelsesforhold, som etableres efter den 5. november 2000.