L 118 (som vedtaget): Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven. (Skærpelse af straffen for voldtægt, vold, uagtsomt manddrab, uagtsom betydelig legemsbeskadigelse, forsætlig fareforvoldelse, biltyveri, grov forstyrrelse af ro og orden, menneskesmugling og menneskehandel m.v.).

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 31. maj 2002

Forslag

til

Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og
færdselsloven

(Skærpelse af straffen for voldtægt, vold, uagtsomt manddrab, uagtsom betydelig
legemsbeskadigelse, forsætlig fareforvoldelse, biltyveri, grov forstyrrelse af ro og orden,
menneskesmugling og menneskehandel m.v.)

 

§ 1

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 14. september 2001, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 258 af 8. maj 2002, foretages følgende ændringer:

1. § 125 a affattes således:

»§ 125 a. Den, som for vindings skyld og under i øvrigt skærpende omstændigheder gør sig skyldig i menneskesmugling efter udlændingelovens § 59, stk. 5, straffes med fængsel indtil 8 år. Som skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor andres liv udsættes for fare, eller hvor der er tale om overtrædelser af mere systematisk eller organiseret karakter.«

2. I § 134 a ændres »6 måneder« til: »1 år og 6 måneder«.

3. I § 216, stk. 1, ændres »6 år« til: »8 år«.

4. I § 216, stk. 2, ændres »10 år« til: »12 år«.

5. I § 222, stk. 1, ændres »6 år« til: »8 år«.

6. I § 222, stk. 2, ændres »10 år« til: »12 år«.

7. I § 241 ændres »4 år« til: »8 år«.

8. I § 244 ændres »1 år og 6 måneder« til: »3 år«.

9. I § 245, stk. 1 og 2, ændres »4 år« til: »6 år«.

10. I § 246 ændres »8 år« til: »10 år«.

11. I § 249 ændres »4 år« til: »8 år«.

12. I § 252, stk. 1, ændres »4 år« til: »8 år«.

13. Efter § 262 indsættes:

»§ 262 a. For menneskehandel straffes med fængsel indtil 8 år den, der rekrutterer, transporterer, overfører, huser eller efterfølgende modtager en person, hvor der anvendes eller har været anvendt

1) ulovlig tvang efter § 260,

2) frihedsberøvelse efter § 261,

3) trusler efter § 266,

4) retsstridig fremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse eller

5) anden utilbørlig fremgangsmåde

med henblik på udnyttelse af den pågældende ved kønslig usædelighed, tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende forhold eller fjernelse af organer.

Stk. 2. På samme måde straffes den, der med henblik på udnyttelse af den pågældende ved kønslig usædelighed, tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende forhold eller fjernelse af organer

1) rekrutterer, transporterer, overfører, huser eller efterfølgende modtager en person under 18 år eller

2) yder betaling eller anden fordel for at opnå samtykke til udnyttelsen fra en person, som har myndighed over den forurettede, og den, der modtager sådan betaling eller anden fordel.«

14. I § 293, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år«: », medmindre forholdet er omfattet af § 293 a«.

15. Efter § 293 indsættes:

»§ 293 a. For brugstyveri af motorkøretøj straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder den, der uberettiget bruger et motorkøretøj, der tilhører en anden. Under skærpende omstændigheder, herunder navnlig i gentagelsestilfælde, kan straffen stige til fængsel i 4 år.«

§ 2

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 809 af 14. september 2001, som ændret senest ved lov nr. 256 af 8. maj 2002 og § 2 i lov nr. 258 af 8. maj 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 762, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »§ 123,«: »§ 134 a,«.

2. I § 781, stk. 1, nr. 3, udgår »245, 252, stk. 1,«.

3. I § 791 a, stk. 3, nr. 3, udgår »245, 252, stk. 1«.

4. I § 891 indsættes efter »hvis bekræftelse medfører den strengeste strafferamme« ordene: », medmindre retten bestemmer andet«.

§ 3

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 2. august 2001, som ændret ved lov nr. 217 af 22. april 2002, foretages følgende ændring:

1. I § 117, stk. 4, indsættes efter »straffelovens § 293, stk. 1,«: »og § 293 a«.

§ 4

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 5

Loven gælder ikke for Grønland eller Færøerne. Lovens § 1 kan dog ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.