L 152 (som vedtaget): Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love. (Afskaffelse af de facto-flygtningebegrebet, effektivisering af asylsagsbehandlingen, skærpede betingelser for meddelelse af tidsudbegrænset opholdstilladelse og stramning af betingelserne for familiesammenføring m.v.).

til

(Afskaffelse af de facto-flygtningebegrebet, effektivisering af asylsagsbehandlingen, skærpede betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse og stramning af betingelserne for familiesammenføring m.v.)

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001, som ændret ved lov nr. 134 af 20. marts 2002 og § 2 i lov nr. 193 af 5. april 2002, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »Indenrigsministeren« til: »Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration«, »indenrigsministeren« til: »ministeren for flygtninge, indvandrere og integration«, »Indenrigsministeriet« til: »Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration«, »indenrigsministerens« til: »ministeren for flygtninge, indvandrere og integrations« og »Indenrigsministeriets« til: »Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations«.

2. § 7 affattes således:

»§ 7. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951.

Stk. 2. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlændingen ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. En ansøgning som nævnt i 1. pkt. anses også som en ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1.

Stk. 3. Opholdstilladelse efter stk. 1 og 2 kan nægtes, hvis udlændingen allerede har opnået beskyttelse i et andet land, eller hvis udlændingen har nær tilknytning til et andet land, hvor udlændingen må antages at kunne opnå beskyttelse.«

3. § 9 ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 9. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til

Stk. 2. Opholdstilladelse til en samlever efter stk. 1, nr. 1, skal betinges af, at den herboende person påtager sig at forsørge ansøgeren.

Stk. 3. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal, medmindre ganske særlige grunde taler derimod, betinges af, at den herboende person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, godtgør at være i stand hertil, jf. stk. 16.

Stk. 4. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal, medmindre ganske særlige grunde afgørende taler derimod, betinges af, at den herboende person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, stiller økonomisk sikkerhed for 50.000 kr. til dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven til ansøgeren, jf. stk. 14. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler for, hvordan økonomisk sikkerhed efter 1. pkt. skal stilles. Det i 1. pkt. angivne beløb er fastsat i 2002-niveau og reguleres fra og med 2003 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 5. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal, medmindre ganske særlige grunde afgørende taler derimod, betinges af, at den herboende person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, i en periode på 1 år inden tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen og frem til meddelelsen af opholdstilladelsen ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, jf. stk. 17.

Stk. 6. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal, medmindre særlige grunde taler derimod, betinges af, at den herboende person godtgør at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse, jf. stk. 18.

Stk. 7. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, kan, medmindre ganske særlige grunde taler derimod, kun gives, såfremt ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til Danmark er større end ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til et andet land.

Stk. 8. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, kan ikke, medmindre ganske særlige grunde afgørende taler derfor, gives, såfremt det må anses for tvivlsomt, om ægteskabet er indgået eller samlivsforholdet er etableret efter begge parters ønske.

Stk. 9. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, kan ikke gives, såfremt der er bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse eller etableringen af samlivsforholdet er at opnå opholdstilladelse.

Stk. 10. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, kan, såfremt væsentlige hensyn taler derfor, betinges af, at den herboende person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, godtgør at være i stand hertil, jf. stk. 16. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, kan endvidere, såfremt væsentlige hensyn taler derfor, betinges af, at den herboende person godtgør at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse, jf. stk. 18.

Stk. 11. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 3, skal betinges af, at den herboende person påtager sig at forsørge ansøgeren og godtgør at være i stand hertil, jf. stk. 16. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 3, når opholdstilladelsen gives med henblik på ophold hos barnets nærmeste familie, skal endvidere betinges af, at den herboende person godtgør at råde over sin egen bolig af rimelig størrelse, jf. stk. 18.

Stk. 12. Opholdstilladelse efter stk. 1 skal være opnået inden indrejsen. Efter indrejsen kan ansøgning herom ikke indgives, behandles eller tillægges opsættende virkning her i landet, medmindre ganske særlige grunde taler derfor. Har udlændingen på tidspunktet for ansøgningen lovligt ophold her i landet i medfør af §§ 1-3 a, § 4 b eller § 5, stk. 2, eller i medfør af en opholdstilladelse efter §§ 6-9 e, kan ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1 eller 2, dog indgives, behandles og tillægges opsættende virkning, medmindre særlige grunde taler derimod.

Stk. 13. Er en opholdstilladelse betinget af, at den herboende person (garanten) har påtaget sig at forsørge ansøgeren, jf. stk. 2 og stk. 11, 1. pkt., og har skullet godtgøre at være i stand hertil, jf. stk. 3 og stk. 11, 1. pkt., og ydes der senere ansøgeren hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, skal kommunalbestyrelsen pålægge garanten at yde betaling for hjælpen. Betalingen skal af kommunalbestyrelsen inddrives hos garanten efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse for offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven, som ydes ansøgeren, efter at den pågældende er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller en ny opholdstilladelse på et andet grundlag.

Stk. 14. Er en opholdstilladelse betinget af, at den herboende person har skullet stille økonomisk sikkerhed, jf. stk. 4, og ydes der senere ansøgeren hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, skal kommunalbestyrelsen tvangsinddrive det beløb, der er stillet til sikkerhed, som betaling for hjælpen. Stk. 13, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om, hvordan tvangsinddrivelse efter 1. pkt. skal ske.

Stk. 15. Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke fra den herboende person og ansøgeren afgive en udtalelse til Udlændingestyrelsen til brug for behandlingen af en sag efter stk. 1 om de af kommunalbestyrelsen bekendte forhold vedrørende den herboende person og ansøgeren, som kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelsen af sagen.

Stk. 16. Kommunalbestyrelsen afgiver efter anmodning fra Udlændingestyrelsen en udtalelse om, hvorvidt den herboende person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, er i stand hertil, jf. stk. 3, stk. 10, 1. pkt., og stk. 11, 1. pkt. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om, hvornår det kan anses for godtgjort, at den herboende person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, er i stand hertil, jf. stk. 3, stk. 10, 1. pkt., og stk. 11, 1. pkt., og om kommunalbestyrelsens udtalelse efter 1. pkt.

Stk. 17. Kommunalbestyrelsen afgiver efter anmodning fra Udlændingestyrelsen en udtalelse om, hvorvidt den herboende person siden 1 år inden tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, jf. stk. 5.

Stk. 18. Kommunalbestyrelsen afgiver efter anmodning fra Udlændingestyrelsen en udtalelse om den herboende persons boligforhold, herunder antallet af beboelsesrum og beboere i boligen. Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke fra den herboende person til brug for sin udtalelse efter 1. pkt. samkøre Det Fælleskommunale Persondatasystem med Bygnings- og Boligregistret (BBR) med det formål at tilvejebringe oplysning om antallet af beboelsesrum i boligen og antallet af beboere, der er tilmeldt den pågældende adresse. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om, hvornår det kan anses for godtgjort, at den herboende person råder over sin egen bolig af rimelig størrelse, jf. stk. 6, stk. 10, 2. pkt., og stk. 11, 2. pkt., og om kommunalbestyrelsens udtalelse efter 1. pkt.

§ 9 a. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler for at imødekomme ansøgningen, herunder hvis udlændingen kan få ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel på særligt kvalificeret arbejdskraft.

Stk. 2. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis opholdstilladelse efter §§ 7-9 eller 9 b-9 e nægtes forlænget efter § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, eller inddrages efter § 19, stk. 1, når udlændingen er i et fast ansættelsesforhold af længere varighed eller gennem en længere periode har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed og beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler derfor.

Stk. 3. Opholdstilladelse efter stk. 1 skal være opnået inden indrejsen. Efter indrejsen kan ansøgning herom ikke indgives, behandles eller tillægges opsættende virkning her i landet, medmindre særlige grunde taler derfor.

Stk. 4. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2 kan kun indgives af en udlænding, der opholder sig her i landet. Ansøgninger, der indgives senere end 7 dage efter, at der er truffet endelig afgørelse om nægtelse af forlængelse eller om inddragelse af udlændingens opholdstilladelse efter §§ 7-9 eller 9 b-9 e, kan ikke behandles eller tillægges opsættende virkning her i landet, medmindre ganske særlige grunde taler derfor.

§ 9 b. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der uden for de i § 7, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde befinder sig i en sådan situation, at væsentlige hensyn af humanitær karakter afgørende taler for at imødekomme ansøgningen.

Stk. 2. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kan kun indgives af udlændinge, der opholder sig her i landet. Ved behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kan Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration uden ansøgerens samtykke indhente de akter, der er indgået i sagen om opholdstilladelse til ansøgeren efter § 7, fra Udlændingestyrelsen eller Flygtningenævnet.

§ 9 c. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde taler derfor. Medmindre særlige grunde taler derimod, betinges opholdstilladelse efter 1. pkt. som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person af, at de i § 9, stk. 2-9, nævnte betingelser er opfyldt. Bestemmelserne i § 9, stk. 13-18, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, hvis

Stk. 3. Opholdstilladelse efter stk. 1 skal være opnået inden indrejsen. Efter indrejsen kan ansøgning herom ikke indgives, behandles eller tillægges opsættende virkning her i landet, medmindre særlige grunde taler derfor.

§ 9 d. Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til en udlænding, som tidligere har haft dansk indfødsret, medmindre udlændingens danske indfødsret er frakendt ved dom efter § 8 A i lov om dansk indfødsret.

§ 9 e. Der kan gives opholdstilladelse til en udlænding med opholdstilladelse i medfør af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v., der uden for de i § 7, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde må antages at have behov for midlertidig beskyttelse her i landet.

Stk. 2. Der kan gives opholdstilladelse til en udlænding fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien, der har eller har haft opholdstilladelse i medfør af lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven), eller som på grundlag af en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 indgivet inden den 30. april 1999 er eller har været registreret som asylansøger efter reglerne i § 48 e, stk. 1, såfremt udlændingen må antages at have behov for midlertidig beskyttelse her i landet.«

4. § 10 affattes således:

»§ 10. En udlænding kan ikke gives opholdstilladelse efter §§ 6-9 e, hvis

Stk. 2. En udlænding kan uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde ikke, medmindre særlige grunde taler derfor, gives opholdstilladelse efter §§ 6-9 e, hvis

Stk. 3. En udlænding, som har indrejseforbud, jf. § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter §§ 22-25, kan ikke gives opholdstilladelse efter §§ 7 og 8, medmindre særlige grunde taler derfor. En udlænding, som har indrejseforbud, jf. § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter §§ 25 a eller 25 b, kan gives opholdstilladelse efter §§ 7 og 8, medmindre særlige grunde taler derimod.

Stk. 4. En udlænding, som har indrejseforbud, jf. § 32, stk. 1, kan ikke gives opholdstilladelse efter §§ 6 og 9-9 e, medmindre ganske særlige grunde taler derfor, dog tidligst 2 år efter udrejsen.«

5. § 11 affattes således:

»§ 11. Opholdstilladelse efter §§ 7-9 e meddeles med henblik på varigt eller midlertidigt ophold her i landet. Opholdstilladelsen kan tidsbegrænses.

Stk. 2. En tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med henblik på varigt ophold forlænges efter ansøgning, medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter § 19.

Stk. 3. Efter ansøgning meddeles der tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding, som har boet lovligt her i landet i mere end de sidste 7 år, og som i hele denne periode har haft opholdstilladelse på det samme grundlag efter §§ 7-9 e, jf. dog stk. 5-7, medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter § 19. En udlænding med opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 2, kan dog tidligst meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse ved det fyldte 18. år.

Stk. 4. Uanset at betingelserne i stk. 3, 1. pkt., ikke er opfyldt, kan der efter ansøgning meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis væsentlige hensyn afgørende taler for at imødekomme ansøgningen, jf. dog stk. 5-7.

Stk. 5. En udlænding kan ikke meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis udlændingen er idømt ubetinget straf af mindst 2 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, for overtrædelse af

Stk. 6. Medmindre særlige grunde taler derfor, kan en udlænding, der uden for de i stk. 5 nævnte tilfælde her i landet er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, ikke meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse før efter udløbet af de i § 11 a nævnte tidsrum.

Stk. 7. Medmindre særlige grunde taler derimod, er meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse betinget af, at udlændingen

Stk. 8. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler for anvendelsen af stk. 3, 4 og 7 og for kommunalbestyrelsens udtalelse efter integrationslovens § 52.«

6. Efter § 11 indsættes:

»§ 11 a. Betinget frihedsstraf er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 3 år fra tidspunktet for afsigelse af endelig dom, dog altid indtil udløbet af den prøvetid, der er fastsat i dommen.

Stk. 2. Ubetinget frihedsstraf er uden for de i § 11, stk. 5, nævnte tilfælde til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i følgende tidsrum:

Stk. 3. Prøveløslades udlændingen, regnes de i stk. 2, nr. 2-5, nævnte tidsrum fra dette tidspunkt.

Stk. 4. Anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en betinget eller ubetinget frihedsstraf, er uden for de i § 11, stk. 5, nævnte tilfælde til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i følgende tidsrum:

Stk. 5. Ved efterfølgende ændringer af en af de i stk. 4 nævnte retsfølger beregnes udstrækningen af tidsrummet ud fra den sidst idømte retsfølge.

Stk. 6. Er udlændingen flere gange idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for lovovertrædelser, der ville have medført straf af denne karakter, beregnes de i stk. 1, 2 og 4 nævnte tidsrum ud fra den sidst idømte retsfølge, medmindre tidsrummet herved bliver kortere end det tidsrum, der efter stk. 1, 2 eller 4 er gældende for udlændingen efter en tidligere idømt retsfølge.«

7. I § 14, stk. 1, nr. 4, ændres »§§ 7, 8 eller 9, stk. 1, eller stk. 2, nr. 1, 2 eller 5-7« til: »§§ 7, 8, 9, 9 b, 9 d eller 9 e«.

8. I § 14, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 9, stk. 2, nr. 4« til: »§ 9 c, stk. 1«, og »§ 9, stk. 2, nr. 2« ændres til: »§ 9 b«.

9. I § 14, stk. 1, nr. 6, ændres »§ 9, stk. 2, nr. 4« til: »§ 9 c«.

10. I § 14, stk. 1, nr. 7, ændres »§ 9, stk. 2, nr. 4« til: »§ 9 c, stk. 1«.

11. I § 17 a, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 9, stk. 2, nr. 2« til: »§ 9 b«.

12. I § 17 a, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 9, stk. 2, nr. 4« til: »§ 9 c, stk. 1«, og »§ 9, stk. 2, nr. 2« ændres til: »§ 9 b«.

13. I § 17 a, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 9, stk. 2, nr. 4« til: »§ 9 c«.

14. I § 17 a, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 9, stk. 2, nr. 5« til: »§ 9 e«.

15. § 17 a, stk. 1, nr. 6, ophæves.

Nr. 7 og 8 bliver herefter nr. 6 og 7.

16. I § 17 a, stk. 1, nr. 7, der bliver nr. 6, ændres »§ 9, stk. 1, nr. 2-4, eller § 9, stk. 2, nr. 1, 4 eller 7« til: »§ 9 eller § 9 c, stk. 1«, og »nr. 1-6« ændres til: »nr. 1-5«.

17. I § 17 a, stk. 1, nr. 8, der bliver nr. 7, ændres »nr. 1-7« til: »nr. 1-6«.

18. I § 17 a, stk. 3, ændres »stk. 1, nr. 7« til: »stk. 1, nr. 6«.

19. I § 17 a, stk. 4, nr. 1, ændres »§ 9, stk. 2, nr. 5« til: »§ 9 e«.

20. I § 17 a, stk. 4, nr. 2, ændres »§ 9, stk. 1, nr. 2-4, eller § 9, stk. 2, nr. 1, 4 eller 7« til: »§ 9 eller § 9 c, stk. 1«.

21. § 19, stk. 1, nr. 1, affattes således:

22. I § 19, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., ændres »ansøgeren, jf. § 9, stk. 3 og 4« til: »udlændingen, jf. § 9, stk. 3, stk. 10, 1. pkt., og stk. 11, 1. pkt.«

23. I § 19, stk. 1, nr. 4, 2. pkt., ændres »Bestemmelsen i § 9, stk. 12« til: »Bestemmelserne i § 9, stk. 16«.

24. Efter § 19, stk. 1, nr. 4, indsættes:

Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 6 og 7.

25. I § 19, stk. 1, nr. 5, 1. pkt., og nr. 6, 1. pkt., der bliver § 19, stk. 1, nr. 6, 1. pkt., og nr. 7, 1. pkt., ændres »§ 9, stk. 11« til: »§ 9, stk. 6, stk. 10, 2. pkt., og stk. 11, 2. pkt.«

26. I § 19, stk. 1, nr. 5, 2. pkt., og nr. 6, 2. pkt., der bliver § 19, stk. 1, nr. 6, 2. pkt., og nr. 7, 2. pkt., ændres »§ 9, stk. 13« til: »§ 9, stk. 18«.

27. I § 19, stk. 4, ændres »nr. 2-6« til: »nr. 2-7«.

28. I § 19, stk. 6, ændres to steder »§ 9, stk. 1, nr. 2, eller stk. 2, nr. 7« til: »§ 9, stk. 1, nr. 1«.

29. § 26, stk. 1, nr. 1, affattes således:

30. § 26, stk. 1, nr. 2, ophæves.

Nr. 3-7 bliver herefter nr. 2-6.

31. I § 27, stk. 3, ændres »§ 9, stk. 2, nr. 5« til: »§ 9 e, stk. 1«.

32. I § 32, stk. 6, ændres »§§ 6-9« til: »§§ 6-9 e«.

33. § 33, stk. 2, 1. og 2. pkt., affattes således:

»Meddeler Udlændingestyrelsen i medfør af § 53 b, stk. 1, eller Flygtningenævnet afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, pålægges udlændingen at udrejse straks. Det samme gælder ved fastsættelse af en ny udrejsefrist, hvis der er meddelt opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, efter at Udlændingestyrelsen i medfør af § 53 b, stk. 1, eller Flygtningenævnet har meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7.«

34. § 33, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. En ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 b har opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, hvis ansøgningen indgives i tilknytning til forkyndelsen for udlændingen af udrejsefristen i forbindelse med et afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7. En ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 b, der indgives på et senere tidspunkt end det i 1. pkt. nævnte, har ikke opsættende virkning, medmindre ganske særlige grunde taler derfor.«

35. I § 33, stk. 5, ændres »§ 53 a, stk. 3« til: »§ 53 b, stk. 1«.

36. I § 33, stk. 6, ændres »§ 9, stk. 2, nr. 2,« til: »§ 9 b«.

37. I § 33, stk. 7, 1. pkt., ændres »§ 9, stk. 2, nr. 2,« til: »§ 9 b«.

38. § 33, stk. 7, 2. pkt., affattes således:

»Er udlændingens udrejsefrist overskredet, har en ansøgning om genoptagelse ikke opsættende virkning, medmindre ganske særlige grunde taler derfor.«

39. Efter § 33, stk. 7, indsættes:

»Stk. 8. En ansøgning om genoptagelse af en afgørelse efter § 7 eller § 9 b eller efter § 9 c, når afgørelsen vedrører en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, behandles ikke, hvis den myndighed, der har truffet afgørelsen, ikke er bekendt med udlændingens opholdssted.«

Stk. 8-11 bliver herefter stk. 9-12.

40. I § 33, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »§ 9« til: »§§ 9-9 e«.

41. § 33, stk. 11, der bliver stk. 12, affattes således:

»Stk. 12. Påklager en udlænding fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien, der har eller har haft opholdstilladelse i medfør af lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven), eller som på grundlag af en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 indgivet inden den 30. april 1999 er eller har været registreret som asylansøger efter § 48 e, stk. 1, en afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 e, stk. 2, eller en beslutning om inddragelse af en sådan opholdstilladelse inden 7 dage efter, at afgørelsen eller beslutningen er meddelt udlændingen, har den pågældende ret til at blive her i landet, indtil sagen er afgjort.«

42. I § 36, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 53 a, stk. 3« til: »§ 53 b, stk. 1«.

43. I § 40 c ændres »udlændingelovens § 9« til: »§ 9 eller § 9 c, stk. 1,«.

44. I § 42 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 9, stk. 2, nr. 2, eller § 9, stk. 2, nr. 4-6« til: »§ 9 b, § 9 c eller § 9 e«.

45. I § 42 a, stk. 3, nr. 1, ændres »§§ 6 eller 9« til: »§ 6 eller §§ 9-9 e«.

46. Efter § 42 a, stk. 7, indsættes:

»Stk. 8. Udlændingestyrelsen bestemmer, medmindre særlige grunde taler derimod, at en udlænding, der er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8, men som ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, skal tage ophold på et bestemt indkvarteringssted for de i stk. 1 og 2 nævnte udlændinge. Stk. 7, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 9 og 10.

47. Efter § 44 indsættes:

»§ 44 a. Udlændingestyrelsen videregiver uden udlændingens samtykke til kommunalbestyrelsen for den kommune, hvor udlændingen bor eller opholder sig, eller hvortil udlændingen visiteres, jf. integrationslovens § 10, stk. 1, eller flytter fra udlandet, oplysninger om,

Stk. 2. I de i stk. 1, nr. 1, nævnte tilfælde videregiver Udlændingestyrelsen uden udlændingens samtykke til kommunalbestyrelsen de oplysninger vedrørende udlændingens opholdsgrundlag, som er nødvendige for kommunens administration efter integrationsloven og efter anden lovgivning, hvor opholdsgrundlaget har betydning for lovens administration. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger der videregives efter 1. pkt.

Stk. 3. Meddeles en udlænding opholdstilladelse efter § 9 eller efter § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person, kan Udlændingestyrelsen efter anmodning fra kommunalbestyrelsen uden udlændingens samtykke videregive oplysninger om, hvorvidt der ved afgørelsen af sagen er gjort undtagelse fra de i § 9, stk. 1, 3-8, 10 eller 11, nævnte betingelser for meddelelse af opholdstilladelse, til kommunalbestyrelsen for den kommune, hvori udlændingen bor eller opholder sig, eller hvortil udlændingen flytter fra udlandet.

Stk. 4. Meddeles en udlænding, der bor eller opholder sig her i landet uden at have lovligt ophold i medfør af §§ 1-3 a, § 4 b eller § 5, stk. 2, eller i medfør af en opholdstilladelse efter §§ 6-9 e, og som ikke er indkvarteret på et indkvarteringssted for de i § 42 a, stk. 1 og 2, nævnte udlændinge, afslag på en ansøgning om opholdstilladelse, videregiver Udlændingestyrelsen uden udlændingens samtykke oplysninger herom til kommunalbestyrelsen for den kommune, hvor udlændingen bor eller opholder sig. Tilsvarende gælder, hvis ansøgningen om opholdstilladelse fra en udlænding som nævnt i 1. pkt. bortfalder eller frafaldes.

Stk. 5. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om Udlændingestyrelsens videregivelse af oplysninger efter stk. 1-4 herunder om, at videregivelsen af de i stk. 1, 2 og 4 nævnte oplysninger kan ske i elektronisk form.

Stk. 6. Udlændingestyrelsen kan samkøre de i stk. 1, 2 og 4 nævnte oplysninger med oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR) med det formål at sikre kommunernes administration efter integrationsloven og efter anden lovgivning, hvor opholdsgrundlaget har betydning for lovens administration.

Stk. 7. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan endvidere efter aftale med indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte nærmere regler om, at Udlændingestyrelsen registrerer de i stk. 1 nævnte oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR).«

48. I § 46, stk. 1, ændres »§ 9, stk. 5« til: »§ 9, stk. 13 og 14«.

49. § 46, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Udlændingestyrelsens afgørelser kan, bortset fra de i § 9 e, stk. 1, § 33, § 42 a, stk. 7, 1. pkt., § 42 a, stk. 8, 1. pkt., § 42 d, stk. 2, § 53 a og § 53 b nævnte afgørelser, påklages til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.«

50. § 46 a affattes således:

»§ 46 a. Afgørelser efter § 9 b og § 33, stk. 4, 2. pkt., træffes af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.«

51. § 46 b affattes således:

»§ 46 b. Udenrigsministeriet bistår politiet, statsamterne, Udlændingestyrelsen, Flygtningenævnet og ministeren for flygtninge, indvandrere og integration med at indhente nærmere oplysninger til brug for behandlingen af sager eller grupper af sager efter denne lov.«

52. I § 46 c, 1. pkt., ændres »§ 9, stk. 2, nr. 1« til: »§ 9, stk. 1, nr. 3«.

53. I § 48, 2. og 7. pkt., ændres »§ 33, stk. 8« til: »§ 33, stk. 9«.

54. Efter § 48 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes:

»Udsendelse efter 1. pkt. må dog kun finde sted til et land, der har tiltrådt og faktisk respekterer flygtningekonventionen af 28. juli 1951, og hvor der er adgang til en forsvarlig asylprocedure. Udsendelse efter 1. pkt. må ikke finde sted til et land, hvor udlændingen vil være i risiko for dødsstraf eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, eller hvor der ikke er beskyttelse mod videresendelse til et sådant land.«

55. § 48 a, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 behandles ikke, før Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om undladelse af afvisning, udvisning, overførsel eller tilbageførsel og udsendelse, jf. stk. 1.«

56. § 48 a, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

57. I § 52, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 9, stk. 1, nr. 3 eller 4« til: »§ 9, stk. 1, nr. 2«.

58. § 53, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Ved nævnets behandling af en sag medvirker foruden formanden eller en af næstformændene 2 medlemmer, der beskikkes af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration. 1 af de i 1. pkt. nævnte medlemmer skal være medlem af Det Danske Advokatsamfund og beskikkes efter indstilling fra Advokatrådet. Nævnets medlemmer er uafhængige og kan ikke modtage eller søge instruktion fra den beskikkende eller indstillende myndighed eller organisation.«

59. § 53, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Sager, hvor Udlændingestyrelsen efter forelæggelse for Dansk Flygtningehjælp ikke har truffet bestemmelse efter § 53 b, stk. 1, om, at afgørelsen ikke kan indbringes for Flygtningenævnet, behandles af formanden eller en af næstformændene alene, medmindre der er grund til at antage, at nævnet vil ændre Udlændingestyrelsens afgørelse.«

60. I § 53 a, stk. 1, ændres »stk. 3« til: »§ 53 b, stk. 1«.

61. § 53 a, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.

62. I § 53 a, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1 og 2«.

63. § 53 b affattes således:

»§ 53 b. Udlændingestyrelsen kan efter forelæggelse for Dansk Flygtningehjælp bestemme, at afgørelsen i en sag om opholdstilladelse efter § 7 ikke kan indbringes for Flygtningenævnet, når ansøgningen må anses for åbenbart grundløs, herunder når

Stk. 2. Udlændingestyrelsen kan, medmindre væsentlige hensyn taler derimod, bestemme, at Dansk Flygtningehjælp samme dag, som Udlændingestyrelsen forelægger en sag for Dansk Flygtningehjælp efter stk. 1, skal meddele Udlændingestyrelsen, om Dansk Flygtningehjælp er enig i Udlændingestyrelsens vurdering af, at ansøgningen må anses for åbenbart grundløs. Udlændingestyrelsen kan endvidere bestemme, at Udlændingestyrelsens afhøring af ansøgeren og Dansk Flygtningehjælps samtale med ansøgeren skal finde sted i lokaler i nær tilknytning til hinanden.

Stk. 3. Udlændingestyrelsen underretter Flygtningenævnet om afgørelser, som ikke har kunnet indbringes for nævnet, fordi Udlændingestyrelsen har truffet bestemmelse herom efter stk. 1. Flygtningenævnet kan bestemme, at bestemte grupper af sager skal kunne indbringes for nævnet.«

64. § 56, stk. 4, nr. 3, ophæves.

Nr. 4-6 bliver herefter nr. 3-5.

65. I § 60, stk. 1, ændres »§ 34 eller § 42 a, stk. 7, 1. pkt.« til: »§ 34, § 42 a, stk. 7, 1. pkt., eller § 42 a, stk. 8, 1. pkt.«, og »§ 42 a, stk. 7, 2. pkt.« ændres til: »§ 42 a, stk. 7, 2. pkt., og § 42 a, stk. 8, 2. pkt.«

I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 147 af 9. marts 1999, som ændret ved § 3 i lov nr. 461 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 11 indsættes i kapitel 1:

»§ 11 a. Ægteskab må kun indgås, når hver af parterne har dansk indfødsret eller lovligt ophold her i landet i medfør af udlændingelovens §§ 1-3 a, § 4 b eller § 5, stk. 2, eller i medfør af en opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 6-9 e.

Stk. 2. Hvis ganske særlige omstændigheder, herunder navnlig varigheden af en udlændings ophold her i landet, taler derfor, kan statsamtet give tilladelse til ægteskabet, selv om betingelsen i stk. 1 ikke er opfyldt.

§ 11 b. I tilfælde, hvor en af parterne ikke har dansk indfødsret, statsborgerskab i et af de andre nordiske lande eller opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 6-9 e, og hvor den anden part har indfødsret, et sådant statsborgerskab eller en sådan opholdstilladelse, må ægteskab ikke indgås, uden at hver af parterne har afgivet erklæring om at være bekendt med bestemmelserne i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og stk. 3-9.«

2. § 19, stk. 1, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Attesten har gyldighed i 4 måneder. Hvis betingelsen i § 11 a er opfyldt for et kortere tidsrum end 4 måneder, skal gyldigheden af attesten begrænses tilsvarende.«

3. Efter § 22 indsættes i kapitel 2:

»§ 22 a. Ved borgerlige vielser kan vielsesmyndigheden, jf. § 18, jf. § 13, stk. 1, indberette tilfælde, hvor der kan være grund til at antage, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse er at opnå opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9, stk. 9, til Udlændingestyrelsen.«

§ 3

I lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationslov), jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 28. juni 2001, som ændret ved § 42 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 3, udgår »§ 7, stk. 4, og«.

2. I § 16, stk. 5, ændres »§ 9, stk. 2, nr. 4« til: »§ 9 c, stk. 1«.

3. I § 25, stk. 7, ændres »§ 9, stk. 3 og 4« til: »§ 9, stk. 2 og 3, og § 9 c, stk. 1, 2. pkt.«

4. I § 45, stk. 3, nr. 2, ændres »§ 9, stk. 2, nr. 4« til: »§ 9 c, stk. 1«.

5. § 52 affattes således:

»§ 52. Til brug for Udlændingestyrelsens afgørelse om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 6, afgiver kommunalbestyrelsen på anmodning fra Udlændingestyrelsen en udtalelse om, hvorvidt den pågældende udlænding har gennemført et tilbudt introduktionsprogram, jf. kapitel 4, eller, hvis dette ikke er tilfældet, har gennemført et andet tilbudt forløb, der kan sidestilles hermed, samt hvorvidt den pågældende udlænding har forfalden gæld til det offentlige.«

6. I § 54, nr. 2, ændres »§ 9, stk. 2, nr. 2« til: »§ 9 b«.

7. I § 54, nr. 3, ændres »§ 9, stk. 2, nr. 4« til: »§ 9 c, stk. 1«, og »§ 9, stk. 2, nr. 2« ændres til: »§ 9 b«.

8. § 54, nr. 4, affattes således:

9. I § 54, nr. 5, ændres »§ 9, stk. 2, nr. 5, eller« til: »§ 9 e.«.

10. § 54, nr. 6, ophæves.

11. I § 55 ændres »§ 9, stk. 1, nr. 2-4, eller § 9, stk. 2, nr. 1, 4 eller 7« til: »§ 9 eller § 9 c, stk. 1«.

12. I § 56 ændres »§ 9, stk. 1, nr. 2-4, eller § 9, stk. 2, nr. 1, 4 eller 7, der er meddelt opholdstilladelse« til: »§ 9 eller § 9 c, stk. 1,«.

I repatrieringsloven, lov nr. 353 af 2. juni 1999, som ændret ved § 3 i lov nr. 424 af 31. maj 2000, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 2, nr. 2, ændres »§ 9, stk. 2, nr. 2« til: »§ 9 b«.

2. I § 3, stk. 2, nr. 3, ændres »§ 9, stk. 2, nr. 4« til: »§ 9 c, stk. 1«, og »§ 9, stk. 2, nr. 2« ændres til: »§ 9 b«.

3. § 3, stk. 2, nr. 4, affattes således:

4. I § 3, stk. 2, nr. 5, ændres »§ 9, stk. 2, nr. 5, eller« til: »§ 9 e.«

5. § 3, stk. 1, nr. 6, ophæves.

6. I § 3, stk. 3 og 4, ændres »§ 9, stk. 1, nr. 2-4, eller § 9, stk. 2, nr. 1, 4 eller 7« til: »§ 9 eller § 9 c, stk. 1«.

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 844 af 24. september 2001, som ændret ved lov nr. 273 af 8. maj 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 133, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 9, stk. 2, nr. 2« til: »§ 9 b«.

2. I § 133, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 9, stk. 2, nr. 4« til: »§ 9 c, stk. 1«, og »§ 9, stk. 2, nr. 2« ændres til: »§ 9 b«.

3. I § 133, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 9, stk. 1, nr. 2-4, eller § 9, stk. 2, nr. 7« til: »§ 9, stk. 1, nr. 1 eller 2«.

4. I § 133, stk. 1, nr. 5 og 6, ændres »§ 9, stk. 2, nr. 4« til: »§ 9 c, stk. 1«.

5. I § 133, stk. 1, nr. 7, ændres »§ 9, stk. 2, nr. 4« til: »§ 9 c«.

6. § 133, stk. 1, nr. 8, affattes således:

7. I § 133, stk. 1, nr. 9, ændres »§ 9, stk. 2, nr. 5, eller« til: »§ 9 e.«

8. § 133, stk. 1, nr. 10, ophæves.

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 615 af 26. juni 2001, som ændret ved § 1 i lov nr. 285 af 25. april 2001, foretages følgende ændringer:

1. I § 3 a, stk. 2, nr. 1, ændres »§ 9, stk. 2, nr. 2« til: »§ 9 b«.

2. I § 3 a, stk. 2, nr. 2, ændres »§ 9, stk. 2, nr. 4« til: »§ 9 c, stk. 1«, og »§ 9, stk. 2, nr. 2« ændres til: »§ 9 b«.

3. I § 3 a, stk. 2, nr. 3, ændres »§ 9, stk. 1, nr. 2-4« til: »§ 9, stk. 1, nr. 1 eller 2«.

4. I § 3 a, stk. 2, nr. 4 og 5, ændres »§ 9, stk. 2, nr. 4« til: »§ 9 c, stk. 1«.

5. I § 3 a, stk. 2, nr. 6, ændres »§ 9, stk. 2, nr. 4« til: »§ 9 c«.

6. I § 3 a, stk. 2, nr. 7, ændres »udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4« til: »udlændingelovens § 9 c, stk. 1«, og »eller § 9, stk. 2, nr. 4« ændres til: »eller § 9 c«.

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 31. januar 2001, som ændret ved § 5 i lov nr. 285 af 25. april 2002 og lov nr. 147 af 25. marts 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 65, nr. 2, ændres »§ 9, stk. 2, nr. 2« til: »§ 9 b«.

2. I § 65, nr. 3, ændres »§ 9, stk. 2, nr. 4« til: »§ 9 c, stk. 1«, og »§ 9, stk. 2, nr. 2« ændres til: »§ 9 b«.

3. I § 65, nr. 4, ændres »§ 9, stk. 1, nr. 2-4, eller § 9, stk. 2, nr. 7« til: »§ 9, stk. 1, nr. 1 eller 2«.

4. I § 65, nr. 5 og 6, ændres »§ 9, stk. 2, nr. 4« til: »§ 9 c, stk. 1«.

5. I § 65, nr. 7, ændres »§ 9, stk. 2, nr. 4« til: »§ 9 c«.

6. I § 65, nr. 8, ændres »udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4« til: »udlændingelovens § 9 c, stk. 1«, og »eller efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4« ændres til: »eller § 9 c«.

7. I § 65, nr. 9, ændres »§ 9, stk. 2,« til: »§ 9 c eller § 9 e«.

§ 8

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2002, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. Udlændingelovens § 7, §§ 9-9 e, § 19, stk. 1, nr. 1, § 19, stk. 1, nr. 5, og § 26, stk. 1, som affattet, indsat eller ændret ved denne lovs § 1, nr. 2, 3, 21, 24, 29 og 30, finder ikke anvendelse på udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse. På sådanne udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 3. Udlændingelovens §§ 11 og 11 a som affattet henholdsvis indsat ved denne lovs § 1, nr. 5 og 6, finder ikke anvendelse på udlændinge, der inden den 28. februar 2002 har indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse. På sådanne udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 4. Udlændingelovens § 26, stk. 1, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 29 og 30, finder alene anvendelse ved afgørelser efter udlændingelovens §§ 22-25 b, såfremt det forhold, der begrunder udvisningen, er begået efter lovens ikrafttræden. Såfremt det forhold, der begrunder udvisningen, er begået inden lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 5. Ægteskabslovens §§ 11 a og 11 b som indsat ved denne lovs § 2, nr. 1, finder ikke anvendelse på vielser, der indgås på grundlag af en gyldig prøvelsesattest udstedt inden lovens ikrafttræden i medfør af ægteskabslovens § 19, stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men §§ 1 og 2 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.