(Kort bemærkning).
Pernille Blach Hansen (S):
Dansk Folkepartis ordfører kan tilsyneladende ikke rigtig
forstå, hvorfor vi bruger så meget tid på det. Men det gør vi
da, fordi det her er interessant. Det er den lille mand med
den lille boring, der har fået en lille bitte smule
sprøjtegift ned i sit vand, og nu kan han ikke drikke det.
Den lille mand vil Dansk Folkeparti ikke hjælpe, tværtimod
er det da hans eget problem.
Vi ved, at problemet bliver større, at der bliver brug
for flere penge, men hvad er Dansk Folkepartis logik? Ja, vi
fjerner dem, der er, så er vi da sikre på, at ikke nogen får
hjælp.
Kan Dansk Folkepartis ordfører virkelig ikke forstå, at
det er mystisk? Den lille mand på landet med en boring med
sprøjtemidler i, synes Dansk Folkeparti ikke er deres
problem.