Forrige

(Kort bemærkning). Pernille Blach Hansen (S):
Jeg er altså ked af at måtte sige til hr. Jørn Dohrmann, at den der med rottegiften ikke var min idé. Den kom fra hr. Jørn Dohrmann selv. Det var Dansk Folkepartis ordfører, der sagde: Hvis en mand selv smider rottegift i sit vand, skal han da ikke have hjælp af Vandfonden, og derfor vil vi nu nedlægge den. Hvorefter jeg gik op og sagde: Kunne man ikke forestille sig, at han ikke selv var skyld i det, og så ville Dansk Folkeparti bevare den?
     Til Dansk Folkepartis ordfører: Jeg ved godt, at det har været en lang dag, men nu er der virkelig brug for, at man husker, hvad det er, man selv mener, og hvorfor.

Næste