Til beskæftigelsesministeren (12/4 02) af:

Lene Garsdal (SF):

»Vil ministeren oplyse, hvad han vil gøre for snarest at fjerne samtlige bromerede flammehæmmere (Tetrabrombisphenol A, penta-BDE, octa-BDE, deca-BDE m.v.) fra arbejdsmiljøet og herunder oplyse om, hvordan Danmark i EU arbejder for forbud mod bromerede flammehæmmere?«

Kommissionen foreslår at forbyde brugen af penta-BDE fra 1. juli 2003, og andre bromerede flammehæmmere er til risikovurdering, hvor de enkelte medlemslande bl.a. skal komme med deres vurderinger. Derfor kan den danske regering bidrage til at fremme et forbud mod flere bromerede flammehæmmere.

Der er tale om meget problematiske kemikalier. Flere af dem er tungtnedbrydelige og ophobes i fødekæden. Nogle af stofferne er påvist i blod og modermælk hos menneker og fisk. Der er i dag mange alternativer til at bruge bromerede flammehæmmere.

Der er kun et beskedent forbrug af bromerede flammehæmmere i Danmark. Det største forbrug sker ved importerede produkter, som f.eks. computere, fjernsyn og biler. Skal stofferne fjernes fra det danske miljø og arbejdsmiljø, er det derfor ikke nok at stoppe anvendelsen af stofferne i Danmark. Der kræves en international regulering, så de udenlandske producenter presses/tvinges til at omstille produktionen. Derfor er det vigtigt, at Danmark handler aktivt i EU, hvis v i skal sikre det danske arbejdsmiljø og miljø.

Danmark har helt tilbage i 1999 sammen med Sverige rejst krav om en hurtig afvikling af nogle af de mest udbredte bromerede flammehæmmere (PBB og PBDE) bl.a. ved at henvise til forsigtighedsprincippet.

For nylig har Holland vist vejen ved at forbyde en bromeret flammehæmmer (TBBPA,bis). Det Økologiske Råd, Danmarks Naturfredningsforening og Svenska Naturskyddsföreningen har opfordret den danske og svenske regering til åbent at støtte Holland i kampen mod Kommissionen og industrien for at få flammehæmmere forbudt.

Beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen):

For så vidt angår spørgsmålet om bromerede flammehæmmere i arbejdsmiljøet , har Arbejdstilsynet oplyst følgende:

»Bromerede flammehæmmere produceres ikke i Danmark, men importeres bl.a. med plastråvarer og plasthalvfabrikata, hvor stofferne findes anvendt som additiver eller evt. reageret med plastmaterialet. Frigivelse af additiverne fra de færdige produkter, fx kabinetter til elektronik, er den primære emissionskilde til miljø og arbejdsmiljø.

Arbejdstilsynet har fulgt projekter – initieret af Miljøstyrelsen - til vurdering af stofferne og deres udbredelse i Danmark. Endvidere har Arbejdstilsynet i samme forbindelse vurderet arbejdsmiljøaspekter ved bromerede flammehæmmere. Til denne vurdering er også anvendt resultaterne af biologiske målinger af den pågældende stofgruppe, som svenske forskere har foretaget i forskellige befolknings- og erhvervsgrupper.

Indtil videre skønnes arbejdsmiljøet som kilde til udsættelse for stofferne at have noget mindre betydning end fødevarer, miljø og affald. Det er i erhverv som skrotning/ indsamling af elektronisk udstyr, at frigivne flammehæmmere - båret med støvforureningen - kunne tænkes at udgøre et arbejdsmiljøproblem. Med nye direktiver og elektronikbekendtgørelse, der skal sikre at elektronikaffald bliver frasorteret, er det en branche /beskæftigelse i stigning. Arbejdstilsynet vil sørge for at fokusere på bromerede flammehæmmere i tilsynet med disse virksomheder.«

Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets udtalelse.

Til den del af spørgsmålet, der omhandler, hvordan Danmark i EU arbejder for et forbud mod bromerede flammehæmmere, har jeg indhentet følgende udtalelse fra Miljøministeriet, hvortil jeg kan henholde mig:

»Flere af de bromerede flammehæmmere har siden 1994 været prioriterede stoffer under EU’s program for risikovurdering. Det betyder, at flere af stofferne har undergået eller er i fuld gang med at undergå en detaljeret og dybdegående riskovurdering. For de stoffer, der enten har vist eller vil vise sig problematiske for sundhed og/eller miljø, vil der efterfølgende blive lavet en målrettet risikoreduktionsstrategi.

Danmark har sammen med andre nordiske lande længe arbejdet for, at de mest problematiske bromerede flammehæmmere reguleres på EU niveau. For én af de bromerede flammehæmmere - penta-BDE - er der fremlagt et direktivudkast fra EU, der lægger op til et totalforbud mod denne forbindelse fra juli 2003.

Foruden penta-BDE er yderligere fire bromerede flammehæmmere på nuværende tidspunkt under risikovurdering i EU. Det drejer sig om stofferne octa- og deca-BDE samt TBBPA (Tetrabrombisphenol A) og HBCD (Hexabromcyclodecan). Risikovurderingerne af disse stoffer er endnu ikke færdige, men det forventes, at risikovurderingerne for octa- og deca-BDE bliver fremlagt i år. EU-kommissionen har lovet medlemsstaterne, at hvis disse stoffer udgør en trussel mod sundheden og/eller miljøet, vil de hurtigt blive omfattet af en regulering. Danmark vil i givet fald arbejde aktivt for dette.

Desuden har EU fremlagt et forslag om begrænsning af anvendelse af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr med virkning fra den 1. januar 2007 (RoHS-direktivet). Dette forslag omfatter foruden en række tungmetaller også en regulering af visse bromerede flammehæmmere.

Det er velkendt, at kemiske stoffer som bromerede flammehæmmere er grænseoverskridende. Den største del af de bromerede flammehæmmere der indføres til Danmark, bliver importeret via produkter. For at få den største effekt på miljøet og sundheden skal en regulering og begrænsning af bromerede flammehæmmers udbredelse derfor foregå i EU-regi eller globalt.«