Spm. nr. S 2938

Til integrationsministeren (20/8 02) af:

Elsebeth Gerner Nielsen (R):

»Er det korrekt, at cubanere, som udvises fra Danmark (eller et andet land), fordi de ikke har lovligt ophold, kan forvente retsforfølgelse i Cuba, idet de har krænket landets »ære«, og hvis det er tilfældet, tager de danske myndigheder i så fald hensyn til dette i måden, udvisningen foregår på?«

Svar (6/9 02)

Integrationsministeren (Bertel Haarder):

Udsendelse af udlændinge, der ikke opholder sig lovligt her i landet, forestås af politiet, jf. udlændingelovens § 30, stk. 2.

Efter udlændingelovens § 25 b kan en udlænding udvises, hvis udlændingen opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse.

Efter udlændingelovens § 26, stk. 1, skal der ved en afgørelse om udvisning tages hensyn til, om udvisningen må antages at virke særlig belastende for den pågældende. Dette vil bl.a. efter udlændingelovens § 26, stk. 1, nr. 6, kunne være tilfældet, hvis der er risiko for, at udlændingen – uden for asylbegrundende tilfælde – vil lide overlast i hjemlandet. Som eksempel herpå kan nævnes tilfælde, hvor udlæ ikerer at blive udsat for særligt byrdefulde straffeforanstaltninger for handlinger begået uden for hjemlandet.

Udlændingestyrelsen har oplyst, at såfremt der i en udvisningssag foreligger oplysninger om, at en statsborger fra f.eks. Cuba risikerer retsforfølgelse i hjemlandet på grund af ulovligt ophold i Danmark, vil styrelsen lade et sådant forhold indgå i vurderingen af, om udvisningen efter udlændingelovens § 26 må antages at virke særlig belastende for den pågældende.

Såfremt en udlænding mener, at han/hun risikerer at blive udsat for forfølgelse eller lignende ved tilbagevenden til sit hjemland, kan den pågældende ansøge om asyl eller beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7. Behandlingen af en asylsag sker på grundlag af asylansøgerens oplysninger om sit asylmotiv sammenholdt med den viden, asylmyndighederne har om forholdene i den pågældendes hjemland. Den enkelte sag afgøres på grundlag af en konkret og individuel vurdering af, hvorvidt den enkelte asylansøger ved tilbagevenden til sit hjemland vil være i risiko for asylrelevant forfølgelse.

Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet har oplyst, at der ifølge de foreliggende baggrundsoplysninger ikke er grundlag for at antage, at en cubansk statsborger, der er udrejst legalt, ved tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for sanktioner af asylrelevant karakter som følge af, at han har overskredet sin udrejsefrist og har søgt asyl i et andet land. Det forhold, at en cubansk statsborger ikke kan opnå indrejsetilladelse i Cuba, vil ikke i sig selv være asylbegrundende.

Udlændingestyrelsen har endelig oplyst, at antallet af cubanske asylansøgere i Danmark er meget begrænset. Således ansøgte ingen cubanere om asyl i Danmark i 2001, mens én cubaner har ansøgt om asyl i Danmark i 2002 (pr. 21. august 2002).