Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 29. april 2003

Forslag

til

Lov om universiteter (universitetsloven)

Kapitel 1

Lovens anvendelsesomr�de

� 1. Loven g�lder for universiteter under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Stk. 2. Universiteter er selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning under tilsyn af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling.

Form�l

� 2. Universitetet har til opgave at drive forskning og give forskningsbaseret uddannelse indtil h�jeste internationale niveau inden for sine fagomr�der. Universitetet skal sikre et ligev�rdigt samspil mellem forskning og uddannelse, foretage en l�bende strategisk udv�lgelse, prioritering og udvikling af sine forsknings- og uddannelsesm�ssige fagomr�der og udbrede kendskab til videnskabens metoder og resultater.

Stk. 2. Universitetet har forskningsfrihed og skal v�rne om denne og om videnskabsetik.

Stk. 3. Universitetet skal samarbejde med det omgivende samfund og bidrage til udvikling af det internationale samarbejde. Universitetets forsknings- og uddannelsesresultater skal bidrage til at fremme v�kst, velf�rd og udvikling i samfundet. Universitetet skal som central viden- og kulturb�rende institution udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund og tilskynde medarbejderne til at deltage i den offentlige debat.

Stk. 4. Universitetet skal medvirke til at sikre, at den nyeste viden inden for relevante fagomr�der g�res tilg�ngelig for videreg�ende uddannelse uden forskning.

Kapitel 2

Uddannelser

� 3. Universitetet beslutter, hvilke forskningsbaserede uddannelser det vil udbyde inden for sine fagomr�der. Universitetets udbud efter � 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og � 5, stk. 1, skal godkendes af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling.

Stk. 2. Ministeren kan tilbagekalde godkendelse af udbud givet efter stk. 1, hvis der ikke l�ngere er behov for, at uddannelsen udbydes af universitetet, eller hvis uddannelsen ikke l�ngere lever op til de til enhver tid g�ldende kvalitetskrav for forskningsbaseret uddannelse.

Stk. 3. Ministeren kan i s�rlige tilf�lde igangs�tte en evaluering af en eller flere uddannelser.

� 4. Universitetet kan udbyde f�lgende forskningsbaserede heltidsuddannelser, som er selvst�ndige, afrundede uddannelsesforl�b:

1) � Bacheloruddannelse p� 180 ECTS-point.

2) � Kandidatuddannelse p� 120 ECTS-point.

3) � Ph.d.-uddannelse p� 180 ECTS-point.

Stk. 2. 60 ECTS-point svarer til 1 �rs heltidsstudier.

Stk. 3. Ministeren kan undtagelsesvis fravige de i stk. 1 n�vnte point, n�r s�rlige forhold betinger dette.

Stk. 4. Ministeren kan fastl�gge maksimumsrammer for tilgangen til uddannelserne.

� 5. Universitetet kan som deltidsuddannelse udbyde f�lgende forskningsbaserede uddannelsesaktiviteter:

1) � Masteruddannelse.

2) � Anden efter- og videreuddannelse.

3) � Supplerende uddannelsesaktivitet med henblik p� at opfylde adgangskrav p� kandidatuddannelse.

Stk. 2. Et universitets udbud af deltidsuddannelse kan desuden omfatte alle de uddannelser, som universitetet er godkendt til at udbyde p� heltid, enkeltfag fra disse samt fagspecifikke kurser.

� 6. Universitetet kan inden for sine fagomr�der tildele bachelorgraden, kandidatgraden, ph.d.-graden og doktorgraden. Desuden kan universitetet tildele mastergraden.

Stk. 2. Ministeren fasts�tter regler om erhvervelse af doktorgraden.

� 7. Universitetet kan efter godkendelse af en anden minister udbyde uddannelse efter regler fastsat af denne.

� 8. Ministeren fasts�tter generelle regler om uddannelse, herunder censur og kvalitetsudvikling, jf. �� 4 og 5, om titler, som er knyttet til uddannelse, jf. � 6, og om adgang til uddannelse.

� 9. Universitetet tilbyder studerende vejledning under uddannelsesforl�b om uddannelsen og efterf�lgende besk�ftigelsesmuligheder.

Kapitel 3

Styrelsesbestemmelser

Bestyrelsen

� 10. Bestyrelsen er �verste myndighed for universitetet. Bestyrelsen varetager universitetets interesser som uddannelses- og forskningsinstitution og fastl�gger retningslinjer for dets organisation, langsigtede virksomhed og udvikling.

Stk. 2. Der skal i st�rst muligt omfang v�re �benhed om bestyrelsens arbejde.

Stk. 3. Bestyrelsen skal forvalte universitetets midler s�dan, at de bliver til st�rst mulig gavn for universitetets form�l.

Stk. 4. Bestyrelsesformanden disponerer over fast ejendom sammen med et medlem af bestyrelsen.

Stk. 5. Bestyrelsen godkender efter indstilling fra rektor universitetets budget, herunder fordeling af de samlede ressourcer og principperne for ressourcernes anvendelse, og underskriver regnskabet.

Stk. 6. Bestyrelsen udarbejder universitetets vedt�gt og �ndringer heri, som godkendes af ministeren.

Stk. 7. Bestyrelsen ans�tter og afskediger rektor og ans�tter og afskediger efter indstilling fra rektor universitetets �vrige �verste ledelse.

Stk. 8. Bestyrelsen indg�r udviklingskontrakt med ministeren.

Stk. 9. Bestyrelsen har ikke kompetence i enkeltsager vedr�rende universitetets �vrige ansatte, jf. stk. 7, eller vedr�rende studerende.

Stk. 10. Den n�rmere regulering om �benhed om bestyrelsens arbejde efter stk. 2 fasts�ttes i vedt�gten. Endvidere fasts�ttes de n�rmere regler for ans�ttelses- og afskedigelsesproceduren efter stk. 7 i vedt�gten. Ans�ttelsesproceduren skal sikre, at rektor har faglig og ledelsesm�ssig legitimitet.

� 11. Bestyrelsen er over for ministeren ansvarlig for universitetets virke, herunder forvaltningen af universitetets samlede ressourcer.

Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer p�bud fra ministeren om berigtigelse af retsstridige forhold, kan ministeren p�l�gge bestyrelsen at tr�de tilbage, s�ledes at en ny bestyrelse neds�ttes.

Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer universitetets videref�relse i fare, kan ministeren p�l�gge bestyrelsen straks at tr�de tilbage og kan i forbindelse hermed inds�tte et midlertidigt styre, indtil en ny bestyrelse er nedsat.

Stk. 4. Bestyrelsen eller ministeren kan beslutte at anl�gge retssag mod bestyrelsesmedlemmer, rektor, eventuelle revisorer eller andre i anledning af tab, som er p�f�rt universitetet.

Stk. 5. Bestyrelsen bemyndiges til at tegne s�dvanlig bestyrelsesansvarsforsikring.

� 12. Bestyrelsen sammens�ttes af udefrakommende medlemmer og af medlemmer, der repr�senterer universitetets videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, det teknisk-administrative personale og de studerende. Bestyrelsen sammens�ttes s�ledes, at flertallet af medlemmerne er udefrakommende. Bestyrelsen v�lger en formand blandt de medlemmer, der er udefrakommende.

Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen bidrage til at fremme universitetets strategiske virke med deres erfaring og indsigt i uddannelse, forskning, videnformidling og videnudveksling.

Stk. 3. De udefrakommende medlemmer udpeges i deres personlige egenskab og udpeges for en periode p� 4 �r. Genudpegning kan finde sted �n gang. De udefra kommende medlemmer skal desuden have erfaring med ledelse, organisation og �konomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber.

Stk. 4. De �vrige medlemmer skal v�lges af og blandt henholdsvis det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, det teknisk-administrative personale og de studerende. Mindst to af medlemmerne skal v�re repr�sentanter for de studerende.

Stk. 5. De n�rmere regler om neds�ttelse af bestyrelsen efter stk. 1-4 fasts�ttes i vedt�gten.

� 13. Universitetet kan neds�tte et repr�sentantskab, der sammens�ttes af udefrakommende medlemmer.

Stk. 2. Repr�sentantskabet dr�fter p� det overordnede niveau universitetets forskning, uddannelse og �vrige virksomhed og afgiver udtalelse herom til bestyrelsen.

Stk. 3. De n�rmere regler om repr�sentantskabet efter stk. 1 og 2 fasts�ttes i vedt�gten. Det kan endvidere i vedt�gten fasts�ttes, at nogle eller alle af bestyrelsens udefrakommende medlemmer udpeges af repr�sentantskabet.

Rektor

� 14. Universitetets daglige ledelse varetages af rektor inden for de rammer, som bestyrelsen har fastsat. Den �vrige �verste ledelse, dekaner, institutledere og studieledere, varetager deres opgaver efter bemyndigelse fra rektor, jf. � 16, stk. 1 og 3-7, � 17, stk. 2 og 4, og � 18, stk. 5.

Stk. 2. Rektor skal v�re anerkendt forsker inden for et af universitetets fagomr�der og have indsigt i uddannelsessektoren. Rektor skal have erfaring med ledelse og organisering af forskningsmilj�er og skal have indsigt i et universitets virke og samspil med det omgivende samfund.

Stk. 3. Rektor indstiller ans�ttelse og afskedigelse af den �vrige �verste ledelse, jf. � 10, stk. 7, til bestyrelsen.

Stk. 4. Rektor ans�tter og afskediger dekaner i de tilf�lde, hvor universitetet opdeles i hovedomr�der.

Stk. 5. Rektor indstiller budgettet til bestyrelsen og underskriver regnskabet.

Stk. 6. Rektor fasts�tter regler om disciplin�re foranstaltninger over for de studerende.

Stk. 7. Rektor tegner universitetet med undtagelse af dispositioner over fast ejendom, jf. � 10, stk. 4, og tr�ffer afg�relse i alle sager, jf. dog � 10, stk. 1 og 5-8, � 15, stk. 2, og � 18, stk. 4 og 6.

Stk. 8. Rektor skal godkende alle eksterne samarbejder, der forpligter universitetet.

Stk. 9. Rektor kan i s�rlige tilf�lde opl�se akademisk r�d, jf. � 15, stk. 1. Rektor kan endvidere i s�rlige tilf�lde overtage akademisk r�ds opgaver, jf. � 15, stk. 2.

Stk. 10. De n�rmere regler om procedure for ans�ttelse og afskedigelse efter stk. 4 fasts�ttes i vedt�gten. Ans�ttelsesproceduren skal sikre, at dekaner har faglig og ledelsesm�ssig legitimitet.

Akademisk r�d

� 15. Universitetet neds�tter et akademisk r�d enten for universitetet eller for hvert hovedomr�de.

Stk. 2. Akademisk r�d har f�lgende opgaver:

1) � At udtale sig til rektor om den interne fordeling af bevillinger.

2) � At udtale sig til rektor om centrale strategiske forsknings- og uddannelsesomr�der og planer for videnudveksling.

3) � At indstille til rektor om sammens�tning af sagkyndige udvalg, der skal bed�mme ans�gere til videnskabelige stillinger.

4) � At tildele ph.d.- og doktorgraden.

Stk. 3. Akademisk r�d kan udtale sig om alle akademiske forhold af v�sentlig betydning for universitetets virksomhed og har pligt til at dr�fte de akademiske forhold, som rektor forel�gger.

Stk. 4. Akademisk r�d sammens�ttes af rektor, som er f�dt formand, jf. dog stk. 5, og af medlemmer, der repr�senterer det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, og de studerende. Repr�sentanter for det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, og for de studerende v�lges af og blandt henholdsvis det videnskabelige personale, herunder ansatte ph. d.-studerende, og de studerende.

Stk. 5. Hvis der oprettes flere akademiske r�d, er hvert hovedomr�des dekan f�dt formand for hovedomr�dets akademiske r�d.

Stk. 6. De n�rmere regler om neds�ttelse af akademisk r�d efter stk. 1 og 4 fasts�ttes i vedt�gten.

Dekan

� 16. Dekanen varetager ledelsen af hovedomr�det, sikrer sammenh�ng mellem forskning og uddannelse og kvalitet af uddannelse og undervisning samt tv�rg�ende kvalitetsudvikling af hovedomr�dets uddannelse og forskning.

Stk. 2. Dekanen skal v�re anerkendt forsker og have erfaring med og indsigt i uddannelse, ledelse og et universitets samspil med det omgivende samfund.

Stk. 3. Dekanen ans�tter og afskediger en institutleder ved hvert institut.

Stk. 4. Dekanen neds�tter studien�vn og godkender form�nd og n�stform�nd for studien�vn.

Stk. 5. Dekanen udpeger og afs�tter studieledere efter indstilling fra de studien�vn, der er nedsat i henhold til stk. 4.

Stk. 6. Dekanen godkender studieordninger efter forslag fra studien�vnet.

Stk. 7. Dekanen kan i s�rlige tilf�lde opl�se studien�vn, der er nedsat i henhold til stk. 4. Dekanen kan endvidere i s�rlige tilf�lde overtage studien�vns opgaver, hvorved � 18, stk. 4 og 6, fraviges.

Stk. 8. Hvor der ikke ans�ttes en dekan, varetages dekanens opgaver af rektor eller den, rektor bemyndiger hertil.

Stk. 9. De n�rmere regler om ans�ttelse og afskedigelse efter stk. 3 fasts�ttes i vedt�gten. Ans�ttelsesproceduren skal sikre, at institutledere har faglig og ledelsesm�ssig legitimitet. Desuden fasts�ttes de n�rmere regler om udpegning og afs�ttelse efter stk. 5 i vedt�gten.

Institutter og institutleder

� 17. Forskning og undervisning foreg�r normalt ved institutter.

Stk. 2. Institutlederen varetager instituttets daglige ledelse, herunder planl�gning og fordeling af arbejdsopgaver. Institutlederen kan p�l�gge medarbejdere at l�se bestemte opgaver. I den tid, hvor de videnskabelige medarbejdere ikke er p�lagt s�danne opgaver, forsker de frit inden for universitetets forskningsstrategiske rammer.

Stk. 3. Institutlederen skal v�re anerkendt forsker og skal have undervisningserfaring.

Stk. 4. Institutlederen sikrer kvalitet og sammenh�ng i instituttets forskning og undervisning og skal med inddragelse af studien�vn og studieleder f�lge op p� evaluering af uddannelse og undervisning.

Stk. 5. Hvor der undtagelsesvis ikke ans�ttes en institutleder, jf. stk. 1, varetages institutlederens opgaver af dekanen, jf. � 14, stk. 1.

Studien�vn og studieleder

� 18. For at sikre studerendes indflydelse p� uddannelse og undervisning neds�tter dekanen det n�dvendige antal studien�vn, jf. � 16, stk. 4.

Stk. 2. Hvert studien�vn best�r af et lige stort antal repr�sentanter for det videnskabelige personale og de studerende, som v�lges af og blandt henholdsvis det videnskabelige personale og de studerende.

Stk. 3. Studien�vnet v�lger af sin midte blandt det videnskabelige personale en formand og blandt de studerende en n�stformand.

Stk. 4. Studien�vnet indstiller en studieleder til dekanen, jf. � 16, stk. 5.

Stk. 5. Studielederen har til opgave i samarbejde med studien�vnet at forest� den praktiske tilrettel�ggelse af undervisning og af pr�ver og anden bed�mmelse, der indg�r i eksamen.

Stk. 6. Studien�vnet har til opgave at sikre tilrettel�ggelse, gennemf�relse og udvikling af uddannelse og undervisning, herunder

1) � at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle uddannelse og undervisning og p�se opf�lgning af uddannelses- og undervisningsevalueringer,

2) � at udarbejde forslag til studieordning og �ndringer heri,

3) � at godkende plan for tilrettel�ggelse af undervisning og af pr�ver og anden bed�mmelse, der indg�r i eksamen,

4) � at behandle ans�gninger om merit og om dispensationer,

5) � at udtale sig inden for sit omr�de i alle sager af betydning for uddannelse og undervisning og dr�fte forhold om uddannelse og undervisning, som rektor eller den, rektor bemyndiger hertil, forel�gger.

Stk. 7. De n�rmere regler om neds�ttelse af studien�vn, herunder valg af formand og n�stformand og indstilling af studieleder, efter stk. 1-4 og om opgaver efter stk. 5 og 6 fasts�ttes i vedt�gten.

Stk. 8. Bestyrelsen kan i vedt�gten beslutte at neds�tte studien�vn p� forskellige organisatoriske niveauer.

Stk. 9. Bestyrelsen kan i vedt�gten fasts�tte s�rlige regler for styrelse af masteruddannelser og kan for disse fravige styrelsesbestemmelserne i dette kapitel, n�r form�let g�r det n�dvendigt.

Kapitel 4

�konomiske forhold

� 19. Ministeren yder tilskud til universitetets undervisnings-, forsknings- og formidlingsvirksomhed og andre opgaver, som er henlagt til universitetet. Tilskud til undervisningsvirksomhed ydes ud fra takster fastsat p� de �rlige finanslove og antal �rsstuderende samt eventuelt afsluttede studieforl�b. Rammer for tilskud til forsknings- og formidlingsvirksomhed og andre opgaver, som er henlagt til universitetet, fastl�gges p� de �rlige finanslove.

Stk. 2. Tilskud til universitetets opgaver efter stk. 1 indeholder tillige et bidrag til d�kning af indirekte omkostninger ved universitetet, herunder ledelse, administration og bygninger m.v.

Stk. 3. Ministeren kan efter forhandling med finansministeren fasts�tte n�rmere regler for tilskud til universiteternes virksomhed efter stk. 1 og 2 om udbetaling af tilskud, herunder forskudsvis udbetaling, til universiteterne og om universiteternes budget- og bevillingsm�ssige forhold.

Stk. 4. Ministeren kan fasts�tte regler for, hvilke studerende der kan udl�se tilskud efter stk. 1, samt for opg�relse af antal �rsstuderende.

Stk. 5. Ministeren kan indhente oplysninger fra universitetet til budgetterings- og statistiske form�l og fasts�tte krav til studieadministrative systemer.

� 20. Andre ministre kan yde tilskud til universitetet.

Stk. 2. Universitetet kan modtage tilskud og gaver fra anden side end bevillingslovene.

Stk. 3. Universitetet kan drive indt�gtsd�kket virksomhed og tilskudsfinansierede aktiviteter.

� 21. Universitetet disponerer frit inden for sit form�l ved anvendelse af tilskud, indt�gter og kapital under �t. Det er en betingelse, at universitetet overholder tilskudsbetingelser og disponeringsregler og varetager de opgaver, der er givet tilskud til efter �� 19 og 20.

Stk. 2. Universitetet kan opspare tilskud til anvendelse til universitetets form�l i de f�lgende finans�r.

Stk. 3. Universitetets likvide midler skal anbringes i overensstemmelse med bekendtg�relse om anbringelse af fondes midler og bestyrelsesvederlag m.v.

� 22. Universitetet afholder i rimeligt omfang udgifter og stiller faciliteter til r�dighed for studenterpolitiske aktiviteter.

Stk. 2. Universitetet kan i begr�nset omfang afholde udgifter og stille faciliteter til r�dighed for andre studenteraktiviteter.

Stk. 3. Universitetet kan afholde udgifter til ulykkesforsikring for studerende, der er indskrevet ved universitetet.

� 23. Ministeren kompenserer kvartalsvis og efter beh�rig dokumentation universitetets udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opg�relse af afgiftstilsvaret (ikkefradragsberettiget k�bsmoms), og som universitetet afholder ved k�b af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud m.v. efter �� 19 og 20.

� 24. Ministeren kan tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kr�ve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis, hvis universitetet ikke f�lger tilskudsbetingelser og disponeringsregler.

Stk. 2. Ministeren kan tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kr�ve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis, hvis universitetet beg�res taget under konkursbehandling, standser sine betalinger eller der i �vrigt er fare for, at universitetets virksomhed m� indstilles.

Stk. 3. Ministeren kan kr�ve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i �vrigt har v�ret urigtig.

Stk. 4. Ministeren kan ud�ve samme kompetencer som n�vnt i stk. 1-3 p� vegne af andre ministre.

Stk. 5. Tilbagebetalingskrav i medf�r af stk. 1-4 og udl�g for universitetet i medf�r af � 31, stk. 2, og � 42, stk. 1, kan modregnes i kommende tilskud.

� 25. Ministeren kan yde l�n til forskellige institutionsform�l, herunder til k�b af apparatur. Ministeren kan bestemme de n�rmere vilk�r og betingelser for l�n.

Deltagerbetaling til uddannelse

� 26. Universitetet opkr�ver delvis betaling for deltagelse i undervisning og i pr�ver og anden bed�mmelse, der indg�r i eksamen, under deltidsuddannelse, hvortil der ydes delvis tilskud efter � 19, stk. 1, og � 20, stk. 1.

Stk. 2. Universitetet kan opkr�ve fuld betaling for deltagelse i undervisning og i pr�ver og anden bed�mmelse, der indg�r i eksamen, under heltids- og deltidsuddannelse, hvortil der ikke ydes tilskud, jf. � 19, stk. 1 og 4, og � 20, stk. 1.

Stk. 3. Universitetet opkr�ver fuld betaling fra selvstuderende for deltagelse i pr�ver og anden bed�mmelse, der indg�r i eksamen.

Stk. 4. Universitetet udarbejder et beregningsgrundlag til brug ved fasts�ttelse af deltagerbetaling. Deltagerbetalingen m� sammen med et eventuelt tilskud ikke overstige omkostningerne. Ministeren kan fasts�tte n�rmere regler for udarbejdelse af beregningsgrundlag.

� 27. Universitetet kan for ph.d.-studerende, hvis uddannelse finansieres af eksterne midler, opkr�ve fuld betaling for deltagelse i undervisning og i pr�ver og anden bed�mmelse, der indg�r i eksamen.

Regnskab og revision

� 28. Universitetet er omfattet af lov om statens regnskabsv�sen m.v.

Stk. 2. Regnskabet opstilles efter regler, der fasts�ttes af ministeren.

Stk. 3. Universitetets regnskabs�r er finans�ret. Ved regnskabs�rets afslutning udarbejdes et �rsregnskab, der omfatter resultatopg�relse, balance og anl�gsoversigt. Regnskabet skal underskrives af bestyrelsen og af rektor, jf. � 10, stk. 5, og � 14, stk. 5.

Stk. 4. Universitetets regnskab revideres af rigsrevisor i henhold til lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

Stk. 5. Rigsrevisor kan med ministeren aftale, at revisionsopgaver i henhold til stk. 4 varetages i et n�rmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og en institutionsrevision. Institutionsrevisionen udf�res af en statsautoriseret eller registreret revisor.

Personale

� 29. Universitetet skal f�lge de af finansministeren fastsatte eller aftalte regler om l�n- og ans�ttelsesvilk�r, herunder pensionsforhold, for personale ansat ved universitetet. Universitetet skal endvidere f�lge de af finansministeren fastsatte eller aftalte regler om s�rskilt vederlag.

Stk. 2. Tjenestemandslovens vidnepligt finder anvendelse for medlemmer af bestyrelsen.

Stk. 3. Ministeren kan fasts�tte regler om ans�ttelse af videnskabeligt personale og l�rere.

Stk. 4. Bef�jelser, som finansministeren i medf�r af stk. 1 har delegeret til ministeren, kan af denne delegeres til universiteterne.

Bygningsm�ssige forhold m.v.

� 30. Universiteter, der ved denne lov overg�r til at v�re selvejende universiteter, er omfattet af ordningen for den statslige ejendomsadministration.

Stk. 2. Ministeren bemyndiges til at kunne overdrage statslige bygninger, inventar og andet l�s�re til universitetet efter anmodning fra universitetet.

Stk. 3. De vilk�r, der fasts�ttes ved overdragelse efter stk. 2, skal godkendes af de bevilgende myndigheder.

Stk. 4. Ministeren kan efter forhandling med finansministeren og �konomi- og erhvervsministeren fasts�tte n�rmere regler om universitetets byggevirksomhed og bygningsforhold i �vrigt, for s� vidt ang�r de bygninger, som universitetet har eller har overtaget.

Stk. 5. Universitetet skal tegne skadesforsikring for de bygninger, som universitetet har eller har overtaget.

Kapitel 5

�ndringer i universitetets status

� 31. Ministeren kan i forbindelse med et samarbejde mellem universiteter eller mellem universiteter og andre uddannelses- eller forskningsinstitutioner godkende undtagelser fra lovens bestemmelser og fasts�tte s�rlige regler herfor efter indstilling fra de ber�rte institutioner. For institutioner, der ikke h�rer under ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, sker godkendelsen efter forhandling med vedkommende minister. Tilsvarende g�lder for godkendelse af sammenl�gning af universiteter eller sammenl�gning af universiteter og andre forskningsinstitutioner.

Stk. 2. I forbindelse med godkendelse af samarbejder efter stk. 1 kan ministeren, for s� vidt ang�r samarbejder mellem universiteter og statslige forskningsinstitutioner, bestemme, at statens udl�g for universitetet over for tredjemand kan modregnes efter � 24, stk. 5, i tilskud til universitetet efter � 19, stk. 1, og � 20, stk. 1.

� 32. Nedl�gger bestyrelsen universitetet, overg�r dets nettoformue til staten, jf. dog � 38, stk. 8. Beslutning om nedl�ggelse skal godkendes af ministeren.

Stk. 2. Gaver sk�nket til universitetet overg�r til staten, medmindre andet f�lger af dansk rets almindelige regler, jf. dog � 38, stk. 8.

� 33. Ministeren kan fasts�tte s�rlige regler for universiteter eller dele heraf, der varetager s�rlige opgaver, eller hvor s�rlige forhold tilsiger det.

Kapitel 6

Forskellige bestemmelser

� 34. Retlige sp�rgsm�l ved universitetets afg�relser om studerendes forhold kan indbringes for ministeren efter regler fastsat af denne.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at andre kan klage til ministeren over retlige sp�rgsm�l i forbindelse med et universitets afg�relser.

� 35. Ministeren kan efter ans�gning fra universitetet godkende, at fonde og foreninger bidrager til universitetets forskningsbaserede uddannelser, hvis de p�g�ldende fondes og foreningers ans�ttelsesregler ikke strider mod statens ans�ttelsesregler.

� 36. Ministeren kan undtagelsesvis og i begr�nset omfang godkende fravigelser fra lovens styrelsesbestemmelser, jf. kapitel 3, efter forslag fra universitetet.

Kapitel 7

Overgangs- og ikrafttr�delsesbestemmelser

� 37. Loven tr�der i kraft den 1. juli 2003.

Stk. 2. Konsistorium varetager de opgaver, som efter loven er henlagt til bestyrelsen, indtil der er nedsat en bestyrelse, og � 10 finder tilsvarende anvendelse p� konsistoriums virke som bestyrelse. I denne periode varetages tegningsretten ved dispositioner over fast ejendom, �jf. � 10, stk. 4, af rektor og universitetsdirekt�ren. Konsistorium tr�ffer dog alene de beslutninger, der er n�dvendige for universitetets fortsatte virksomhed.

Stk. 3. De, der er valgt til rektorer, dekaner og institutledere p� tidspunktet for lovens ikrafttr�den, kan forts�tte i deres hverv med de kompetencer, som f�lger af loven, i indev�rende valgperiode, medmindre en anden periode fasts�ttes i vedt�gten, og herefter indtil bestyrelsen i henhold til vedt�gten har ansat en rektor og rektor i henhold til vedt�gten har ansat dekaner og dekaner i henhold til vedt�gten og efter bemyndigelse fra rektor har ansat institutledere.

Stk. 4. De, der er valgt til form�nd og n�stform�nd for studien�vn p� tidspunktet for lovens ikrafttr�den, kan forts�tte i deres hverv i indev�rende valgperiode, medmindre en anden periode fasts�ttes i vedt�gten, og herefter indtil nye studien�vn er nedsat og form�nd samt n�stform�nd for studien�vn i henhold til vedt�gten er valgt og godkendt af dekanen.

Stk. 5. De hidtidige regler om afs�ttelse af valgte ledere g�lder i perioden, indtil der er ansat henholdsvis udpeget nye ledere i henhold til vedt�gten.

Stk. 6. De nuv�rende valgte medlemmer af kollegiale organer forts�tter i indev�rende valgperiode, medmindre en anden periode fasts�ttes i vedt�gten, og herefter indtil der er nedsat nye organer i henhold til vedt�gten og nye medlemmer er valgt. De kollegiale organer, jf. dog stk. 2, opretholder de hidtidige kompetencer, i det omfang kompetencerne ikke er overf�rt til andre efter loven.

Stk. 7. Konsistorium fasts�tter i en s�rlig vedt�gt, som godkendes af ministeren, proceduren for neds�ttelse af den f�rste bestyrelse. I vedt�gten fasts�ttes endvidere bestemmelser om supplering af valgte ledere og medlemmer af de kollegiale organer, der g�r af i overgangsperioden. Den s�rlige vedt�gt skal v�re afleveret til ministerens godkendelse senest den 1. januar 2004.

Stk. 8. Bestyrelsen skal v�re nedsat senest den 1. januar 2005. Ministeren skal godkende sammens�tningen af den f�rste bestyrelse.

Stk. 9. Universitetets vedt�gt skal v�re afleveret til ministerens godkendelse senest den 1. maj 2005.

� 38. Styrelsesr�det og konsistorium ved henholdsvis Handelsh�jskolen i K�benhavn og Handelsh�jskolen i �rhus nedl�gges samtidig med, at der neds�ttes en bestyrelse, dog senest den 1. januar 2005. Samtidig med, at styrelsesr�det ved Handelsh�jskolen i K�benhavn nedl�gges, oph�ves vedt�gten af 18. november 1995 for Handelsh�jskolen i K�benhavn.

Stk. 2. Styrelsesr�det ved Handelsh�jskolen i K�benhavn varetager de opgaver, som er fastsat i bekendtg�relse nr. 340 af 21. juni 1974 om Styrelse af Handelsh�jskolen i K�benhavn, og styrelsesr�det ved Handelsh�jskolen i �rhus varetager de opgaver, som f�lger af vedt�gt af 8. marts 2000 for Handelsh�jskolen i �rhus, og som efter loven er henlagt til bestyrelserne, indtil bestyrelser er nedsat.

Stk. 3. Ministeren kan indtil 1. januar 2005 afbeskikke styrelsesr�dene, hvis styrelsesr�dene ikke efterkommer p�bud fra ministeren om berigtigelse af retsstridige forhold, eller hvis styrelsesr�dene ved deres dispositioner bringer universitetets videref�relse i fare, jf. � 11, stk. 2 og 3.

Stk. 4. Styrelsesr�det ved henholdsvis Handelsh�jskolen i K�benhavn og Handelsh�jskolen i �rhus fasts�tter efter h�ring af konsistorium i en s�rlig vedt�gt proceduren for neds�ttelse af den f�rste bestyrelse, hvis sammens�tning godkendes af ministeren. I vedt�gten fasts�ttes endvidere bestemmelser om supplering af valgte ledere og medlemmer af de kollegiale organer, der g�r af i overgangsperioden.

Stk. 5. Bestemmelserne i � 37, stk. 3-6 og 9, g�lder tilsvarende for handelsh�jskolerne.

Stk. 6. Eksisterende statsl�n givet til handelsh�jskolerne til opf�relse, ombygning eller k�b af bygninger samt tilskud til indretning af lejede lokaler videref�res p� u�ndrede vilk�r.

Stk. 7. Betegnelsen �handelsh�jskole� m� fortsat kun anvendes af Handelsh�jskolen i K�benhavn og Handelsh�jskolen i �rhus.

Stk. 8. Hvis Handelsh�jskolen i K�benhavn eller Handelsh�jskolen i �rhus nedl�gges, og hvis der er d�kning i den tiloversblevne formue, anvendes handelsh�jskolens nettoformue opgjort pr. 31. december 1990 samt gaver sk�nket i perioden 1. januar 1991 til 30. juni 2003 i form af l�s�re, fast ejendom og anl�gstilskud til fast ejendom til de form�l, der er fastsat i de til enhver tid g�ldende vedt�gter. Hvis der i �vrigt er d�kning i den tiloversblevne formue, anvendes handelsh�jskolens nettoformue opgjort pr. 30. juni 2003 til undervisnings- og uddannelsesform�l efter ministerens bestemmelse. De n�rmere regler for opg�relsen af nettoformuen kan fasts�ttes i vedt�gten.

� 39. Ministeren fasts�tter efter dr�ftelse med henholdsvis Danmarks P�dagogiske Universitets bestyrelse og Danmarks Tekniske Universitets bestyrelse en ordning for hvert universitets overgang til denne lov.

Stk. 2. Ministeren kan efter dr�ftelse med Danmarks P�dagogiske Universitets bestyrelse helt eller delvis oph�ve lov nr. 483 af 31. maj 2000 om Danmarks P�dagogiske Universitet og kan efter dr�ftelse med Danmarks Tekniske Universitets bestyrelse helt eller delvis oph�ve lov nr. 1265 af 20. december 2000 om Danmarks Tekniske Universitets (DTU) overgang til selveje.

Stk. 3. Danmarks P�dagogiske Universitet f�lger bestemmelserne i lov om Danmarks P�dagogiske Universitet, indtil disse oph�ves og erstattes af bestemmelser i denne lov. Danmarks Tekniske Universitet f�lger bestemmelserne i lov om Danmarks Tekniske Universitets (DTU) overgang til selveje, indtil disse oph�ves og erstattes af bestemmelser i denne lov.

� 40. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan efter forhandling med undervisningsministeren godkende sammenl�gning af Skovskolen med Den Kgl. Veterin�r- og Landboh�jskole.

� 41. Ved lovens ikrafttr�den overg�r IT-h�jskolen i K�benhavn fra at v�re et frifakultet i tilknytning til Handelsh�jskolen i K�benhavn til at v�re et selvejende universitet, IT-Universitetet i K�benhavn.

Stk. 2. Ministeren fasts�tter efter dr�ftelse med IT-h�jskolens bestyrelse en overgangsordning.

� 42. Universiteter, som i medf�r af loven skal overg� til tilskudsfinansiering, overtager de fordringsrettigheder og forpligtelser, der er indg�et med staten som skyldner. Staten h�fter dog som selvskyldnerkautionist for de forpligtelser, som universiteterne har p�draget sig, indtil overtagelsestidspunktet.

Stk. 2. Universiteter omfattet af stk. 1 indtr�der i de immaterielle rettigheder, der er knyttet til universitetet, ved lovens ikrafttr�den.

Stk. 3. Ministeren offentligg�r overtagelsestidspunktet, jf. stk. 1 og 2, i Statstidende.

� 43. For de universiteter, som i medf�r af loven skal overg� til tilskudsfinansiering, gennemf�res en opg�relse af universitetets mellemregning med staten.

Stk. 2. Universitetet afl�gger et afsluttende �rsregnskab i forbindelse med overgang til tilskudsfinansiering.

Stk. 3. De ved lovens ikrafttr�den g�ldende bevillingsregler for statsinstitutioner g�lder for universitetet, indtil ministeren har udstedt n�rmere regler for tilskud i henhold til � 19, stk. 3.

Stk. 4. De ved lovens ikrafttr�den g�ldende regler for universiteters regnskabsforhold g�lder for universitetet, indtil ministeren har udstedt regler for universitetets opstilling af regnskab i henhold til � 28, stk. 2.

Stk. 5. Ministeren fasts�tter tidspunktet for overgang til tilskudsfinansiering.

� 44. Ministeren kan til universiteter, der i medf�r af loven er overg�et til selveje, overdrage gaver, der er sk�nket til den tidligere statsinstitution.

� 45. Tjenestem�nd, der er ansat ved universitetet, som i medf�r af loven er overg�et til selveje, kan v�lge at opretholde deres ans�ttelsesforhold som statstjenestem�nd under udf�relse af arbejdet ved universitetet. Tjenestem�nd har ikke krav p� ventepenge, r�dighedsl�n eller pension som f�lge af universitetets overgang til selveje og har pligt til at underkaste sig de forandringer i deres tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som f�lger af denne overgang.

Stk. 2. Universitetet afholder l�nudgifterne og indbetaler pensionsbidrag til statskassen for s�danne tjenestem�nd, herunder eventuelle udgifter til ventepenge, r�dighedsl�n og efterindt�gt af l�n. Udgifter til aktuel pension afholdes af staten. I tilf�lde af universitetets oph�r afholdes ogs� eventuelle udgifter til ventepenge eller r�dighedsl�n og efterindt�gt af l�n til det selvejende universitets tjenestem�nd af statskassen, hvis det oph�rende universitet ikke har midler til at afholde udgiften.

Stk. 3. Beslutning om suspension, iv�rks�ttelse af tjenstlig unders�gelse, udpegning af forh�rsleder, ikendelse af disciplin�rstraf og anl�ggelse af injuries�gsm�l efter tjenestemandslovens regler tr�ffes af rektor.

Stk. 4. Beslutning efter stk. 3, for s� vidt ang�r rektor og universitetets �vrige �verste ledelse, tr�ffes af ministeren, indtil bestyrelsen er nedsat, hvorefter bestyrelsen overtager disse bef�jelser.

� 46. Ministeren kan efter dr�ftelse med bestyrelsen for Forskningscentret ved H�rsholm nedl�gge den selvejende institution Forskningscentret ved H�rsholm og oph�ve lov om Forskningscentret ved H�rsholm, jf. lovbekendtg�relse nr. 736 af 7. august 2001.

Stk. 2. Ved nedl�ggelsen af Forskningscentret ved H�rsholm oph�rer det nuv�rende statsl�n, stort 52,5 mio. kr., til forskningscentret.

Stk. 3. Ministeren bemyndiges til at lade forskningscentrets aktiver og passiver indg� som apportindskud i et til form�let stiftet statsligt aktieselskab under navnet SCION*DTU A/S med staten som eneaktion�r.

Stk. 4. Ministeren bemyndiges til at overdrage aktierne i SCION*DTU A/S til Danmarks Tekniske Universitet.

� 47. Universitetets aftaler i medf�r af � 10, stk. 2, i den hidtil g�ldende universitetslov, jf. � 48, stk. 1, nr. 1, kan forts�tte frem til den 1. juli 2005.

� 48. F�lgende love og bestemmelser oph�ves:

1) � Lov om universiteter m.fl. (universitetsloven), jf. lovbekendtg�relse nr. 1177 af 22. december 1999.

2) � Lov om handelsh�jskoler og handelsh�jskoleafdelinger, jf. lovbekendtg�relse nr. 864 af 27. september 1996.

Stk. 2. Regler, der er fastsat med hjemmel i love, der er n�vnt i stk. 1 og � 39, stk. 2, forbliver i kraft, indtil de oph�ves eller erstattes af regler fastsat i medf�r af denne lov.