Undervisningsministeren (Ulla Tørnæs) :

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

(Lovforslag nr. L 130).

Lovforslaget er en opfølgning på aftale af 14. november 2002 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti om fornyelse af folkeskoleloven.

Folkeskolen er grundpillen i det danske uddannelsessystem og er derfor afgørende for Danmarks udvikling som vidensamfund. Internationale undersøgelser viser imidlertid, at der er områder, hvor der er behov for at skærpe indsatsen, herunder forbedring af indskolingen og styrkelse af fagligheden i folkeskolens undervisning.

For at forbedre indskolingen giver lovforslaget undervisningsministeren hjemmel til at fastsætte en indholdsbeskrivelse, der fastsætter målene for børnehaveklassen. Desuden vil der blive mulighed for, at der i landdistrikter og i mindre bymæssige bebyggelser kan ske samdrift af kommunalt dagtilbud og folkeskolen efter lokal beslutning.

Med forslaget fastsættes der fælles nationale mål for undervisningen. Dette indebærer, at undervisningsministeren som i dag fastsætter slutmål for alle folkeskolens fag, som kommunerne er forpligtede til at følge. Som noget nyt foreslås det, at undervisningsministeren fastsætter bindende mål - trinmål - på bestemte klassetrin. Ved udformningen af trinmål vil de eksisterende vejledende delmål som udgangspunkt blive gjort bindende som trinmål. Kommunerne udarbejder beskrivelser til brug for udarbejdelsen af lærernes planlægning af undervisningen.

Undervisningstimetallet fastsættes som en årsnorm med minimumstimetal på fagblokke, således at der fastsættes minimumstimetal for humanistiske fag, naturfag, praktisk/musiske fag og klassens tid. Der fastsættes endvidere minimumstimetal for børnehaveklassen og for 1.-10. klasse.

Forslaget medfører også en styrkelse af timetallet i dansk og i matematik på de mindre klassetrin, og der indføres undervisning i biologi på 9. klassetrin. Den nuværende afsluttende prøve i faget fysik/kemi gøres fælles for de to fag fysik/kemi og biologi. Samtidig styrkes faget fysik/kemi ved en forøgelse af timetallet på 9. klassetrin. Undervisningen i faget samfundsfag påbegyndes på 8. klassetrin i stedet for på 9. klassetrin. Undervisningen i faget historie udvides til at omfatte 9. klassetrin, og det fastsættes, at den nuværende projektopgave fremover skal inddrage væsentlig emner fra både samfundsfag og historie. Faget engelsk påbegyndes på 3. klassetrin i stedet for på 4. klassetrin, og der sker en forøgelse af fagets timetal over skoleforløbet. Faget idræt øges med 1 ekstra ugentlig lektion på 6. klassetrin.

Holddannelsesreglerne for elever på 1.-7. klasse tilpasses, således at den evaluering, der skal gennemføres løbende, kan inddrages i den pædagogiske begrundelse for dannelse af hold i og uden for klassen.

Lovforslaget forventes at medføre kommunale og amtskommunale merudgifter på 4,1 mio. kr. i 2003 stigende til 280,9 mio. kr. i 2009. Merudgiften kompenseres over bloktilskuddet. Der er optaget forhandlinger med de kommunale og amtskommunale organisationer om den endelige opgørelse af de økonomiske konsekvenser for kommuner og amtskommuner.

Loven forventes at træde i kraft den 1. august 2003. Bestemmelserne om at påbegynde undervisningen i engelsk på 3. klassetrin og samfundsfag på 8. klassetrin træder dog først i kraft den 1. august 2004. Bestemmelserne om at udstrække undervisningen i historie og biologi til 9. klassetrin, at omdanne den obligatoriske projektopgave samt at gøre den nuværende afgangsprøve i fysik/kemi fælles for fagene fysik/kemi og biologi træder i kraft den 1. august 2005.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med tilhørende bemærkninger, tillader jeg mig at anbefale lovforslaget til hurtig og velvillig behandling i det høje ting.