L 150 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Digital kommunikation, afgørelseskompetence i visse svigsager m.v.).

til

(Digital kommunikation, afgørelseskompetence i visse svigssager mv.)

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002, som ændret ved § 3 i lov nr. 1032 af 17. december 2002, § 1 i lov nr. 1035 af 17. december 2002, og § 2 i lov nr. 1042 af 17. december 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 84, stk. 11, 2. pkt., ændres »Beskæftigelsesministeren fastsætter« til: »Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter endvidere«.

2. I § 87, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt pkt.:

»Hvis beløbet, der er udbetalt eller søgt udbetalt med urette, højst svarer til 5 gange dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47, træffer arbejdsløshedskassen dog afgørelse.«

3. I § 87, stk. 1, 2. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »direktørens tidligere afgørelse« til: »den første administrative afgørelse i den tidligere sag«.

4. I § 87, stk. 4, 1. pkt., ændres »jf. stk. 1« til: »og er det efter stk. 1, 1. og 3. pkt., direktøren for Arbejdsdirektoratet, der skal træffe afgørelse«.

5. Efter § 100 a indsættes:

»Kapitel 16 b

§ 100 b. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om muligheden for digital kommunikation mellem medlemmet, arbejdsløshedskassen, Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedets Ankenævn.«

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2003.

Stk. 2. § 1, nr. 2-4, finder anvendelse på sager, hvori der ikke er truffet endelig afgørelse om tilbagebetaling i 1. instans inden lovens ikrafttræden.

Beskæftigelsesministeren har samtidig fremsat forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Refusion). Lovforslaget har ingen betydning for nærværende lovforslag.

Lovforslaget indeholder følgende elementer:

Det foreslås af ordensmæssige hensyn, at kompetencen til at fastsætte regler om betaling af gebyr i sager om betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag ændres fra beskæftigelsesministeren til direktøren for Arbejdsdirektoratet.

I dag skal alle spørgsmål om svig over for arbejdsløshedskasserne behandles i Arbejdsdirektoratet som 1. instans, hvorimod arbejdsløshedskasserne har afgørelseskompetencen for så vidt angår andre forseelser.

Efter gældende regler skal arbejdsløshedskassen træffe afgørelse om tilbagebetaling over for medlemmet og samtidig tilkendegive en indstilling til Arbejdsdirektoratet om, hvilken sanktion der skal gives i sagen. Indstillingen kan dog først oversendes til Arbejdsdirektoratet, når medlemmets klagefrist er udløbet. I sager, hvor tilbagebetalingsbeløbet ikke er større end 5 gange dagpengenes højeste beløb for en uge, er det sjældent, at Arbejdsdirektoratets afgørelse afviger fra arbejdsløshedskassens indstilling.

Det foreslås derfor, at arbejdsløshedskasserne tillægges kompetencen til at træffe afgørelse i sager om svig i de tilfælde, hvor ydelsen, der er udbetalt eller søgt udbetalt med urette på grund af medlemmets bevidste handlinger eller undladelser, højst svarer til 5 gange dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. lovens § 47 (15.575 kr. – PL 2003 niveau).

Beløbsgrænsen svarer til den nedre grænse for, hvornår Arbejdsdirektoratet efter de nugældende regler pålægger arbejdsløshedskassen at anmelde medlemmet til politiet med henblik på en vurdering af, om der foreligger et strafbart forhold.

Det bemærkes, at Arbejdsdirektoratet administrativt vil præcisere, at arbejdsløshedskassen fortsat skal forelægge afgørelsen for Arbejdsdirektoratet med henblik på politianmeldelse i sager, hvor der er tale om dokumentfalsk, eller hvor der forsætligt er begået svig af flere medlemmer i forening eller af et eller flere medlemmer i forening med andre personer (komplot), selv om beløbet er mindre end 5 gange dagpengenes højeste beløb for en uge.

Arbejdsdirektoratet skal fortsat træffe afgørelser som 1. instans i sager, hvor medlemmet kan slettes som medlem af arbejdsløshedskassen. Det drejer sig om sager, hvor medlemmet tidligere er pålagt en sanktion for svig, og hvor den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter den tidligere afgørelse, jf. i øvrigt de specielle bemærkninger til nr. 2-4, ad § 87, stk. 1, 3. pkt.

I de sager, hvor arbejdsløshedskassen får kompetence til at træffe afgørelse, kan medlemmet klage over arbejdsløshedskassens afgørelse til Arbejdsdirektoratet. Konsekvensen af forslaget er derfor alene, at der ikke længere skal træffes 1-2 foreløbige afgørelser i arbejdsløshedskasserne, før der træffes afgørelse i 1. instans.

Arbejdsdirektoratet vil i forbindelse med lovændringen iværksætte tilsynsinitiativer til at følge, hvordan arbejdsløshedskasserne forvalter deres nye kompetence.

I en delbetænkning afgivet af Justitsministeriets udvalg om retsvirkningerne af digital signatur m.v. (betænkning nr. 1400/2001 om e-signatur og formkrav i lovgivningen) beskæftiger udvalget sig med spørgsmålet om, hvorvidt der er behov for at lovgive om anvendelsen af digital kommunikation i forbindelse med formkrav og skriftlighed, underskrift mv. i lovgivningen. Udvalget peger på, at ændringer af love mv. kan være nødvendig for at sikre, at lovgivningen ikke udgør en hindring for en hensigtsmæssig brug af digital kommunikation, og dermed en hensigtsmæssig IT-anvendelse. Udvalget foreslår, at sådanne ændringer som udgangspunkt sker i de respektive love ved traditionelle ændringsforslag, men således at der på området for kommunikation til det offentlige indføres en generel hjemmelsbestemmelse, som gør det muligt ved bekendtgørelse at ændre formkrav, som hindrer anvendelse af digital kommunikation.

Forvaltningsloven er i overensstemmelse hermed ændret ved lov nr. 215 af 22. april 2002 om ændring af forvaltningsloven (Digital kommunikation), fremsat som L 72 af 30. januar 2002, Folketingstidende Till. A, sp. 2062, 2069, 2343, 4591, 4989, Till. B, sp. 392, Till. C, sp. 251.

Udmøntningen af den nævnte hjemmelsbestemmelse i forvaltningsloven omfatter en borgers ret til digitalt at kommunikere med en offentlig myndighed samt digital kommunikation fra en myndighed til en anden. Derimod omfatter bestemmelsen ikke digital kommunikation fra en offentlig myndighed til en borger.

I forlængelse heraf foreslås ligeledes i overensstemmelse med udvalgets anbefaling indsat en hjemmelsbestemmelse i arbejdsløshedsforsikringsloven med henblik på at fastsætte regler om digital kommunikation.

Med »digital kommunikation« sigtes navnlig til digitale meddelelser, som kan gøres læselige for modtageren ved gengivelse på skærm, papirudskrift mv., herunder henvendelser til offentlige myndigheder i form af elektronisk post (e-post). Herudover kan der efter omstændighederne være tale om andre digitale medier, fx video- eller lydoptagelser.

Formålet med nærværende lovforslag er således at skabe hjemmel til at fastsætte regler om muligheden for digital kommunikation fra den pågældende offentlig myndighed til en borger. Konkret drejer det sig om Arbejdsdirektoratets og Arbejdsmarkedets Ankenævns kommunikation med medlemmer og arbejdsløshedskasser.

Det fremgår af bemærkningerne til ovennævnte ændringsforslag til forvaltningsloven, at udtrykket »den offentlige forvaltning« skal forstås i overensstemmelse med de tilsvarende udtryk i forvaltningslovens § 1, stk. 1, og offentlighedslovens § 1, stk. 1. Udtrykket omfatter ikke arbejdsløshedskasserne. På den baggrund foreslås det, at der fastsættes regler om digital kommunikation mellem medlemmer og arbejdsløshedskasser.

Det bemærkes, at bemyndigelsesbestemmelsen i forvaltningsloven og forslaget i nærværende lov er udformet således, at borgeren (medlemmet) kan få ret, men ikke pligt til at benytte digital kommunikation. Borgeren (medlemmet) kan således frit vælge formen for henvendelsen til forvaltningen (arbejdsløshedskassen, Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedets Ankenævn). Vælges digital kommunikation, forudsættes det, at forvaltningen teknisk er i stand til at modtage henvendelsen i denne form. Det findes ubetænkeligt at stille krav til arbejdsløshedskasserne herom, idet de allerede efter gældende regler er forpligtet til at følge de krav til administrationen af lovgivningen mv., som stilles af Arbejdsdirektoratet. Det må endvidere generelt kunne kræves, at borgeren (medlemmet) anvender et teknisk format, der kan læses af forvaltningen. Benyttes fx e-post, skal henvendelsen ske til en bestemt e-post adresse.

Forslaget om udlægning af afgørelseskompetencen i visse svigssager til arbejdsløshedskasserne skønnes hverken at medføre merudgifter eller mindreudgifter til arbejdsløshedsdagpenge mv., og er dermed udgiftsneutralt.

Lovforslaget skønnes i øvrigt ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Forslaget om udlægning af afgørelseskompetencen i visse svigssager til arbejdsløshedskasserne indebærer, at den administrative byrde for Arbejdsdirektoratet på sigt bliver mindre svarende til, at antallet af svigsindstillinger, som skal behandles i Arbejdsdirektoratet, reduceres med ca. 500 sager. Det må dog forventes, at udlægningen vil indebære, at medlemmerne i større omfang end nu vil anvende klageadgangen til Arbejdsdirektoratet. De ressourcer, som forslaget frigiver i Arbejdsdirektoratet, vil kunne anvendes til tilsynet med arbejdsløshedskassernes administration som følge af den nye kompetence. For arbejdsløshedskasserne er byrden uændret. Arbejdsløshedskasserne indstiller allerede i dag til Arbejdsdirektoratet, hvilken sanktion der skal gives i sagen. Med ændringen vil arbejdsløshedskassen træffe samme antal afgørelser.

Forslaget om at etablere mulighed for digital kommunikation har umiddelbart hverken positive eller negative administrative konsekvenser. Det afgørende er, om og i givet fald i hvilket omfang arbejdsløshedskasserne, Arbejdsdirektoratet, Arbejdsmarkedets Ankenævn og medlemmer vil benytte sig af muligheden for digital kommunikation. På sigt vurderes der at være mulighed for administrative lettelser.

Lovforslaget skønnes i øvrigt ikke at have administrative konsekvenser.

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som har vurderet, at forslaget ikke har administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Forslaget om udlægning af afgørelseskompetencen i visse svigssager til arbejdsløshedskasserne skønnes kun at have ubetydelige administrative konsekvenser for borgerne. Borgerne vil dog generelt opleve en hurtigere samlet sagsbehandling af deres sager, da Arbejdsdirektoratet ikke længere skal træffe afgørelse som 1. instans i alle sager om svig eller forsøg på svig.

Forslaget om digital kommunikation kan medføre positive administrative konsekvenser for borgerne (medlemmerne), idet digital kommunikation er en hurtig og enkel kommunikationsform.

Forslaget skønnes i øvrigt ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

Forslaget har ingen ligestillingsmæssige aspekter.

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Forslaget har forud for fremsættelsen været til høring i Landsarbejdsrådet.

Til nr. 1

Efter gældende lovs § 84, stk. 11, 2. pkt., fastsætter beskæftigelsesministeren regler om betaling af gebyr for Arbejdsmarkedets Ankenævns og Arbejdsdirektoratets behandling af sager om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage) efter § 84, stk. 7 og 8.

Udmøntningen af bemyndigelsesbestemmelsen er foretaget af Arbejdsdirektoratet efter delegation fra beskæftigelsesministeren og fremgår af § 12 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 669 af 11. juli 2000 om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag.

Under henvisning til indførelsen af en enhedsorganisation i Beskæftigelsesministeriet, hvorefter Arbejdsdirektoratet som udgangspunkt varetager Beskæftigelsesministeriets departements hidtidige arbejdsfunktioner vedrørende bl.a. reglerne om dagpengegodtgørelse, foreslås af ordensmæssige hensyn, at kompetencen til at fastsætte regler om betaling af gebyr i de nævnte situationer ændres fra beskæftigelsesministeren til direktøren for Arbejdsdirektoratet.

Til nr. 2-4

Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for arbejdsløshedskassen, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 962 timer. Er medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at pågældende slettes som medlem af arbejdsløshedskassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter direktørens tidligere afgørelse. Ved svig forstås, at et medlem forsætligt har afgivet urigtige oplysninger eller fortiet forhold over for sin arbejdsløshedskasse for derved at få eller beholde en ydelse med urette. Finder arbejdsløshedskassen, at et medlem har gjort sig skyldig i svig eller forsøg herpå, skal kassen efter de nugældende regler træffe afgørelse om tilbagebetaling og samtidig tilkendegive en indstilling til Arbejdsdirektoratet om, hvilken sanktion der skal gives i sagen.

Arbejdsløshedskassen kan uden forelæggelse for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer, hvis medlemmet har begået anden forseelse overfor kassen.

Det foreslås i § 1, nr. 2, ad § 87, stk. 1, 2. pkt., at arbejdsløshedskasserne får kompetence til at træffe afgørelse i sager, hvor et medlem forsætligt har fortiet forhold eller afgivet urigtige oplysninger over for sin arbejdsløshedskasse for derved at få eller beholde en ydelse med urette. Kompetencen er begrænset til tilfælde, hvor ydelsen ikke overstiger 5 gange dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. lovens § 47 (15.575 kr. – PL 2003 niveau).

Det foreslås i § 1, nr. 3, ad § 87, stk. 1, 3. pkt., at bestemmelsen om, hvornår et medlem kan slettes som medlem af arbejdsløshedskassen, tilpasses ændringen i afgørelseskompetencen ved spørgsmål om svig. Forældelsesfristen for gentagelsesvirkningen ved svig regnes herefter ikke fra Arbejdsdirektoratets tidligere afgørelse, men fra den første administrative afgørelse i den tidligere sag, uanset om den er truffet af arbejdsløshedskassen eller Arbejdsdirektoratet.

Det foreslås i § 1, nr. 4, ad § 87, stk. 4, 1. pkt., at arbejdsløshedskasserne kun i det omfang, kasserne ikke selv har kompetencen til at træffe afgørelse, jf. forslaget til § 87, stk. 1, 2. pkt., skal forelægge sagen for Arbejdsdirektoratet med en indstilling til sanktion.

Til nr. 5

Der er allerede i dag med hjemmel i § 79, stk. 3, og § 91, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fastsat regler for udveksling af digitale informationer i arbejdsløshedsforsikringen.

Idet der i øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3 foreslås, at der skabes en klar hjemmel til også i øvrigt at fastsætte regler om anvendelsen af digital kommunikation i arbejdsløshedsforsikringen.

Parallelt med bemyndigelsesbestemmelsen i forvaltningslovens § 32 a vil der blive fastsat regler om digitale kommunikationsveje mellem hver af følgende:

Der er tale om gennem disse kommunikationsveje at udveksle alle typer af digitale dokumenter og data, der har betydning for medlems- og udbetalingsforhold i arbejdsløshedsforsikringen. Det kan være fx blanketter (ledighedserklæring, dagpengekort mv.), klager over arbejdsløshedskassernes afgørelser og afgørelser fra Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedets Ankenævn. Oplysninger, der skal udveksles som følge af det nye udvidede rådighedstilsyn, er også omfattet af denne form for kommunikation.

Det er vigtigt, at der ved udmøntningen af hjemmelsbestemmelsen tages højde for, at den digitale kommunikation skal være sikker, da der er tale om udveksling af fortrolige og personlige oplysninger, samt at oplysningerne skal kunne tilskrives afsenderen. Det vil sige, at den digitale kommunikation og den måde, hvorpå den foregår, skal sikre de samme hensyn, som ligger bag et givent formkrav, fx et krav om skriftlighed.

Det skal således sikres, at det er muligt at dokumentere, at der ikke efterfølgende er sket utilsigtede ændringer i informationerne (integritet). Det skal dokumenteres, at informationerne stammer fra den angivne afsender (autenticitet). Det skal sikres, at afsenderen ikke efterfølgende kan påstå, at informationen, som den foreligger, ikke stammer fra denne (uafviselighed).

Disse hensyn vil bl.a. kunne tilgodeses ved brug af elektronisk signatur.

Ved udvekslingen af informationer med personlige og fortrolige oplysninger skal der også ske kryptering. Herved sikres, at ingen andre end de modtagere, som informationerne er tænkt rettet til, kan få kendskab til deres indhold (konfidentialitet). Krypteringen skal ske på et passende sikkerhedsniveau.

Arbejdsdirektoratet har efter gældende regler fastsat regler om, at arbejdsløshedskassernes statsautoriserede revisorer skal kontrollere arbejdsløshedskassens kontrolforanstaltninger omkring anvendelse af edb-systemer, herunder at arbejdsløshedskassen har en opdateret sikkerhedspolitik. Dette kan også omfatte en erklæring om forsyningssikkerhed vedrørende den enkelte arbejdsløshedskasses internetforbindelse.

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2003.

Til stk. 2

Det foreslås, at lovens § 1, nr. 2-4, om udlægning af afgørelseskompetencen i visse svigssager fra Arbejdsdirektoratet til arbejdsløshedskasserne finder anvendelse på sager, hvori der ikke er truffet afgørelse om tilbagebetaling i 1. instans inden lovens ikrafttræden.

Det afgørende er, om arbejdsløshedskassens afgørelse om tilbagebetaling er truffet før eller efter, loven træder i kraft. Det betyder, at sanktionsspørgsmålet skal behandles i Arbejdsdirektoratet i sager, hvor arbejdsløshedskassen har truffet afgørelse om tilbagebetaling og har indstillet til sanktion før lovens ikrafttræden, men hvor Arbejdsdirektoratet endnu ikke har truffet afgørelse i sagen inden ikrafttrædelsesdatoen.

Har direktoratet hjemvist sagen inden ikrafttrædelsesdatoen, skal arbejdsløshedskassen træffe ny afgørelse. Hvis den ny afgørelse først træffes efter ikrafttrædelsesdatoen, skal arbejdsløshedskassen også træffe afgørelsen om eventuelle sanktioner for svig efter de nye regler.

Hjemviser Arbejdsdirektoratet efter ikrafttrædelsesdatoen en afgørelse, der er truffet af arbejdsløshedskassen efter de hidtil gældende regler, skal kassen træffe ny afgørelse efter de nye regler.