Fremsat den 29. januar 2003 af integrationsministeren (Bertel Haarder)

Lov om ændring af udlændingeloven

Til nr. 1

Efter udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 1. pkt., kan Udlændingestyrelsen bestemme, at en udlænding, der er undergivet Udlændingestyrelsens underholdsforpligtelse, skal tage ophold efter Udlændingestyrelsens nærmere bestemmelse, uanset om den pågældende selv har tilstrækkelige midler til sit underhold.

Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 34, stk. 2, nr. 4, at politiet, hvis det skønnes hensigtsmæssigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse, kan bestemme, at en udlænding skal give møde hos politiet på nærmere angivne tidspunkter, såfremt udlændingen ikke efterkommer Udlændingestyrelsens bestemmelse om, at udlændingen skal tage ophold efter Udlændingestyrelsens nærmere bestemmelse, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 1. pkt.

Endvidere følger det af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 36, stk. 2, 1. pkt., at en udlænding kan frihedsberøves, såfremt den pågældende ikke efterkommer Udlændingestyrelsens bestemmelse om at tage ophold, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 1. pkt.

Efter den ved lovforslagets § 1, nr. 12, foreslåede bestemmelse i § 42 d, stk. 2, 2. pkt., kan Udlændingestyrelsen bestemme, at en udlænding, der tilsidesætter et meddelt pålæg om at udføre nødvendige opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet, skal tage ophold efter Udlændingestyrelsens nærmere bestemmelse. Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 42 d, stk. 2, 2. pkt.

Det foreslås i den forbindelse, at det præciseres i § 34, stk. 2, nr. 4, at politiet – ligesom ved manglende efterkommen af Udlændingestyrelsens bestemmelse efter udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 1. pkt., jf. ovenfor – kan bestemme, at en udlænding skal give møde hos politiet på nærmere angivne tidspunkter (meldepligt), såfremt udlændingen ikke efterkommer Udlændingestyrelsens bestemmelse efter den foreslåede bestemmelse i § 42 d, stk. 2, 2. pkt., om, at udlændingen skal tage ophold efter Udlændingestyrelsens nærmere bestemmelse.

Det forudsættes i den forbindelse, at Udlændingestyrelsen underretter politiet om relevante sager.

Det forudsættes endvidere, at indkvarteringsoperatørerne – som hidtil – udøver en betydelig indsats for at motivere asylansøgerne til at udføre de nødvendige opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstederne. Kun i de tilfælde, hvor en asylansøger – trods indkvarteringsoperatørernes motiverende indsats – nægter at udføre de nødvendige opgaver, pålægges den pågældende dette. Nægter den pågældende herefter fortsat at udføre de nødvendige opgaver, kan den pågældende pålægges at flytte til et andet indkvarteringssted, hvis dette konkret skønnes nødvendigt. Indkvarteringsoperatørerne forudsættes herefter at søge at motivere den pågældende asylansøger til at efterkomme flyttepåbudet.

Det forudsættes således, at muligheden for anvendelse af meldepligt først overvejes, når det viser sig umuligt at motivere den pågældende til at efterkomme flyttepåbudet. Det vil i den forbindelse være tilstrækkeligt for at iværksætte meldepligt, at dette skønnes hensigtsmæssigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse på det indkvarteringssted, hvor Udlændingestyrelsen har bestemt, at udlændingen skal tage ophold.

Afgørelse om iværksættelse af meldepligt træffes af politiet, jf. udlændingelovens § 48, stk. 1, 2. pkt., med klageadgang til integrationsministeren, jf. § 48, stk. 1, 4. pkt. Klagen har ikke opsættende virkning, jf. § 48, stk. 1, 5. pkt.

Det foreslås endvidere præciseret i § 36, stk. 2, 1. pkt., at en udlænding, som tilsidesætter Udlændingestyrelsens pålæg efter den foreslåede bestemmelse i § 42 d, stk. 2, 2. pkt. – ligesom ved tilsidesættelse af Udlændingestyrelsens pålæg efter udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 1. pkt., jf. ovenfor – kan frihedsberøves.

De foreslåede bestemmelser i § 34, stk. 2, nr. 4 og § 36, stk. 2, 1. pkt., skal ses i sammenhæng. Som anført ovenfor forudsættes det, at indkvarteringsoperatørerne i videst muligt omfang søger at motivere asylansøgere til at udføre de nødvendige opgaver og dernæst til at efterkomme mindre indgribende tiltag. Det forudsættes således, at muligheden for anvendelse af frihedsberøvelse først overvejes, såfremt meldepligt ikke anses for tilstrækkelig til at sikre udlændingens tilstedeværelse på det indkvarteringssted, hvor Udlændingestyrelsen har bestemt, at udlændingen skal tage ophold.

Afgørelse om iværksættelse af frihedsberøvelse træffes af politiet, jf. udlændingelovens § 48, stk. 1, 2. pkt. Politiets afgørelse efter § 36, stk. 2, 1. pkt., kan kun påklages til integrationsministeren, såfremt afgørelsen ikke kan indbringes for domstolene, jf. § 48, stk. 1, 6. pkt. Klagen vil i så fald ikke have opsættende virkning, jf. § 48, stk. 1, 5. pkt. Frihedsberøvelsen skal, medmindre udlændingen forinden løslades, inden tre døgn efter frihedsberøvelsens iværksættelse indbringes for retten, der tager stilling til spørgsmålet om frihedsberøvelsens lovlighed og fortsatte opretholdelse, jf. udlændingelovens § 37, stk. 1.

Til nr. 2

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 3 og 4.

Til nr. 3 og 4

Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 42 a, stk. 1, 1. pkt., får en udlænding, der opholder sig her i landet og indgiver ansøgning om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7 (asyl), udgifterne til underhold dækket af Udlændingestyrelsen, indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse, eller udlændingen udrejser eller udsendes.

Bestemmelsen omfatter asylansøgere i den indledende fase (Dublinfasen), asylansøgere, der er registreret som asylansøgere her i landet, jf. udlændingelovens § 48 e, stk. 1, og afviste asylansøgere i udsendelsesfasen, der efter endeligt afslag på asyl og eventuelt afslag på opholdstilladelse på andet grundlag afventer udrejse eller udsendelse. Bestemmelsen omfatter også udlændinge, som er meddelt afslag på asyl, fordi de pågældende er udelukket herfra f.eks. som følge af begåede alvorlige forbrydelser, men som ikke kan udsendes af landet, fordi dette ville stride mod udlændingelovens refoulementsforbud i § 31 – dvs. udlændinge på såkaldt tålt ophold.

I tilfælde, hvor asylansøgeren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, § 9 b eller § 9 e, får den pågældende udgifterne til underhold dækket af Udlændingestyrelsen til og med udgangen af den første hele måned efter tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse, jf. den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 42 a, stk. 1, 2. pkt.

Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 42 a, stk. 2, får andre udlændinge, der ikke har ret til at opholde sig her i landet efter udlændingelovens regler herom, ligeledes udgifterne til underhold dækket af Udlændingestyrelsen, hvis det er nødvendigt af hensyn til forsørgelsen af udlændingen.

En udlænding fra en af de i udlændingelovens § 42 a, stk. 1 og 2, nævnte persongrupper er efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 42 a, stk. 3, ikke omfattet af Udlændingestyrelsens underholdsforpligtelse, hvis udlændingen har lovligt ophold her i landet efter udlændingelovens regler herom, hvis udlændingens opholdssted ikke kendes, eller hvis udlændingen har ret til hjælp til forsørgelse efter anden lovgivning end lov om aktiv socialpolitik. Har udlændingen indgået ægteskab med en herboende person, er udlændingen endvidere ikke omfattet af Udlændingestyrelsens underholdsforpligtelse, medmindre særlige grunde foreligger.

Udlændingestyrelsens underholdsforpligtelse udmøntes i dag efter en ikke-lovfæstet praksis ved udbetaling af kontante enkeltydelser i form af kost-, tøj- og lommepenge. Denne praksis har tidligere været beskrevet i anmærkningerne til finanslovene, ligesom taksterne for henholdsvis kost-, tøj- og lommepenge har fremgået af anmærkningerne. Fra 2002 er udbetalingen af kost-, tøj- og lommepenge beskrevet i en tekstanmærkning til finansloven (tekstanmærkning nr. 104 til § 18.21.02) vedrørende udbetaling af kontante enkeltydelser. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.1, samt til den ved lovforslagets § 1, nr. 12, foreslåede bestemmelse i § 42 b og bemærkningerne hertil.

Derudover anses udgifter til dækning af nødvendige sundhedsmæssige ydelser til asylansøgere m.v. efter fast praksis for omfattet af Udlændingestyrelsens underholdsforpligtelse. De nødvendige sundhedsmæssige ydelser, der er omfattet af Udlændingestyrelsens underholdsforpligtelse, er afgrænset i forhold til de sundhedsmæssige ydelser, som asylansøgere m.v. kan modtage fra det almindelige sundhedsvæsen.

Enhver, der har bopæl her i landet, er efter § 1 i lov om offentlig sygesikring og § 5, stk. 1, i lov om sygehusvæsenet omfattet af den offentlige sygesikring og har dermed adgang til vederlagsfri sygehusbehandling. Dette betyder i praksis, at den pågældende skal være registreret i Det Centrale Personregister (CPR). Asylansøgere registreres ikke i CPR og er således ikke omfattet af det almindelige offentlige sygesikringssystem. Asylansøgere har på den baggrund alene i begrænset omfang ret til ydelser efter sygehusloven. Efter § 9, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 299 af 13. maj 2002 om ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v., har asylansøgere m.v. ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. i opholdsamtskommunen i tilfælde af ulykke, pludselig opstået sygdom, fødsel m.v. eller pludselig forværring af kronisk lidelse. I sådanne tilfælde er udgifterne til den givne sundhedsmæssige ydelse ikke omfattet af Udlændingestyrelsens underholdsforpligtelse efter udlændingelovens § 42 a, stk. 1 eller 2.

Det er således alene udgifter til nødvendige sundhedsmæssige ydelser, som ikke vedrører sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. i tilfælde af ulykke, pludselig opstået sygdom, fødsel m.v. eller pludselig forværring af kronisk lidelse, som efter fast praksis er omfattet af Udlændingestyrelsens underholdsforpligtelse.

Efter fast praksis omfatter Udlændingestyrelsens underholdsforpligtelse for så vidt angår nødvendige sundhedsmæssige ydelser asylansøgeres besøg hos alment praktiserende læge/vagtlæge, indledningsvise behandlinger hos psykolog eller psykiater, indledningsvise behandlinger hos visse speciallæger samt mindre tandbehandlinger. Udlændingestyrelsen dækker herudover alene nødvendig, uopsættelig og smertelindrende sundhedsmæssig behandling.

På den baggrund foreslås det, at bestemmelserne i § 42 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., og § 42 a, stk. 2, præciseres, således at det fremgår udtrykkeligt af bestemmelserne, at Udlændingestyrelsen dækker udgifter til nødvendige sundhedsmæssige ydelser.

Til nr. 5-7

Efter de gældende bestemmelser i udlændingelovens § 42 a, stk. 4, 1. og 2. pkt., kan Udlændingestyrelsen bestemme, at en udlænding, der er omfattet af Udlændingestyrelsens underholdsforpligtelse, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 1 og 2, og som har tilstrækkelige midler hertil, ikke skal have dækket sine eller sin husstands udgifter til underhold. Udlændingestyrelsen kan endvidere pålægge en udlænding, der er omfattet af Udlændingestyrelsens underholdsforpligtelse, at betale udgifterne til udlændingens underhold, såfremt udlændingen har tilstrækkelige midler hertil.

For så vidt angår de foreslåede ændringer af § 42 a, stk. 4, 1. og 2. pkt., er der dels tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, dels tale om konsekvensændringer som følge af de ved lovforslagets § 1, nr. 12, foreslåede bestemmelser i § 42 b, stk. 3, 7. og 8. pkt., hvorved begrebet familie defineres i relation til udbetaling af ydelser efter den foreslåede bestemmelse i § 42 b.

Ved den foreslåede bestemmelse i § 42 a, stk. 4, 3. pkt., bemyndiges Udlændingestyrelsen til at fastsætte nærmere regler om, i hvilke tilfælde en udlænding kan anses for at have tilstrækkelige midler til at dække sine eller sin families udgifter til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser og derfor ikke skal have dækket sine eller sin families udgifter hertil, og om, i hvilke tilfælde Udlændingestyrelsen kan pålægge en udlænding, der anses for at have tilstrækkelige midler til at dække sine eller sin families udgifter til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser, at betale udgifterne hertil.

De regler, Udlændingestyrelsen vil fastsætte i medfør af den foreslåede bestemmelse, vil indebære en videreførelse af styrelsens gældende praksis på området. Efter Udlændingestyrelsens gældende praksis bliver asylansøgere, der ved indrejsen eller på et tidspunkt herefter er i besiddelse af økonomiske midler eller værdier, herunder ejendele, der overstiger 2.000 kr., således anmodet om at betale for deres eget underhold og eventuelt deres families underhold, herunder for indkvartering i form af betaling af husleje for en afgrænset periode. Der kan endvidere pålægges en udlænding pligt til at tilbagebetale kontante ydelser efter udlændingelovens § 42 a, stk. 4, 2. pkt., hvis Udlændingestyrelsen fra indkvarteringsoperatørerne eller offentlige myndigheder modtager indberetning om, at den pågældende råder over ejendele, der kan tjene som grundlag for inddrivelse af krav om tilbagebetaling.

Til nr. 8 og 10

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 3 og 4.

Til nr. 9

Den foreslåede bestemmelse i § 42 a, stk. 5, 1. pkt., hvorefter Udlændingestyrelsen tilvejebringer og driver indkvarteringssteder for udlændinge, der er omfattet af Udlændingestyrelsens underholdsforpligtelse, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 1 og 2, svarer til den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 42 a, stk. 5, 1. pkt.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 42 a, stk. 5, 2. pkt., kan Udlændingestyrelsens tilvejebringelse og drift af indkvarteringsstederne ske i samarbejde med private organisationer eller selskaber eller statslige styrelser, som er godkendt hertil af integrationsministeren, eller kommuner (indkvarteringsoperatører).

Bestemmelsen erstatter de gældende bestemmelser i udlændingelovens § 42 a, stk. 5, 2. og 3. pkt., hvorefter Udlændingestyrelsens tilvejebringelse og drift af indkvarteringsstederne kan ske i samarbejde med Dansk Røde Kors eller med andre private organisationer eller selskaber, som er godkendt hertil af integrationsministeren, ligesom Beredskabsstyrelsen eller andre statslige styrelser, som er godkendt hertil af integrationsministeren, eller en kommune efter aftale med Udlændingestyrelsen kan tilvejebringe og drive sådanne indkvarteringssteder.

Den foreslåede bestemmelse er alene udtryk for en teknisk forenkling af bestemmelsens ordlyd, ligesom det findes rettest, at der alene findes én generel definition af indkvarteringsoperatørerne i loven. Der er således ikke ved den foreslåede bestemmelse i § 42 a, stk. 5, 2. pkt., forudsat nogen ændring af gældende praksis efter de gældende bestemmelser i udlændingelovens § 42 a, stk. 5, 2. og 3. pkt.

Den foreslåede bestemmelse i § 42 a, stk. 5, 3. pkt., hvorefter integrationsministeren kan fastsætte regler om nedsættelse af samarbejdsorganer på de enkelte indkvarteringssteder (beboerråd m.v.) samt om disse organers kompetence, svarer til den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 42 d, stk. 5, 3. pkt.

Til nr. 11

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 12.

Til nr. 12

Efter de gældende bestemmelser i udlændingelovens § 42 a, stk. 1 og 2, omfatter Udlændingestyrelsens underholdsforpligtelse asylansøgere og andre udlændinge, der ikke efter udlændingelovens regler har ret til opholde sig her i landet, hvis det er nødvendigt af hensyn til forsørgelsen af udlændingen, jf. undtagelserne i udlændingelovens § 42 a, stk. 3.

I det følgende henvises der alene til asylansøgere, når gruppen af udlændinge, der er omfattet af Udlændingestyrelsens underholdsforpligtelse, omtales.

De gældende bestemmelser i udlændingelovens §§ 42 b-42 e vedrører forholdene for asylansøgere under deres ophold her i landet.

Den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 42 b bemyndiger integrationsministeren til at fastsætte nærmere regler om erstatning for skader, som asylansøgere forvolder på andre eller andres ejendele, og for skader, som påføres de pågældende eller disses ejendele, og regler om forsikring mod sådanne skader.

Den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 42 c vedrører undervisning af asylansøgerbørn i den undervisningspligtige alder og tilbud om undervisning til voksne asylansøgere og indeholder bl.a. en bemyndigelse til integrationsministeren til at fastsætte nærmere regler herom.

De gældende bestemmelser i udlændingelovens § 42 d, stk. 1 og 2, vedrører asylansøgeres pligt til at medvirke til udførelsen af nødvendige opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringssteder for asylansøgere og muligheden for at meddele asylansøgeren pålæg herom. Endvidere giver udlændingelovens § 42 d, stk. 2, 2. pkt., Udlændingestyrelsen mulighed for at bestemme, i hvilket omfang tilsidesættelse af et sådant pålæg skal medføre flytning til et andet indkvarteringssted.

Den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 42 d, stk. 3, vedrører asylansøgeres muligheder for at deltage i anden aktivering i form af udførelse af andre opgaver end de nævnte pligtmæssige i forbindelse med driften af indkvarteringsstederne for asylansøgere og medvirken ved gennemførelsen af undervisningen af asylansøgere, herunder asylansøgerbørn.

Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 42 d, stk. 4, må asylansøgere deltage i ulønnet humanitært arbejde eller andet frivilligt arbejde.

Den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 42 d, stk. 5, bemyndiger integrationsministeren til at fastsætte nærmere regler om udførelsen af de i § 42 d, stk. 1 og 3, nævnte opgaver og om det i § 42 d, stk. 4, nævnte arbejde. Integrationsministeren kan endvidere fastsætte regler om nedsættelse af samarbejdsorganer på de enkelte indkvarteringssteder og om disse organers kompetence.

Den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 42 d, stk. 6, bemyndiger integrationsministeren til at fastsætte regler om betaling for asylansøgeres udførelse af de i § 42 d, stk. 1 og 3, nævnte opgaver og deltagelse i det i § 42 d, stk. 4, nævnte arbejde.

Den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 42 d, stk. 7, bemyndiger integrationsministeren til efter forhandling med socialministeren (nu beskæftigelsesministeren) at fastsætte nærmere bestemmelser om, i hvilket omfang asylansøgere er omfattet af reglerne om arbejdsskadeforsikring.

Endelig giver den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 42 e mulighed for, at visse bestemmelser i lov om planlægning ikke skal finde anvendelse på ejendomme, som Udlændingestyrelsen råder over, og som bl.a. anvendes til modtagecenter for nyankomne asylansøgere.

Det foreslås, at de gældende bestemmelser i udlændingelovens §§ 42 b-42 e ophæves, og der i stedet indsættes et antal nye bestemmelser som §§ 42 b-42 j.

Den foreslåede bestemmelse i § 42 b vedrører udbetalingen af kontante ydelser til asylansøgere. Den foreslåede bestemmelse i § 42 c vedrører udformningen og indgåelsen af kontrakter med asylansøgere om deres udførelse af pligtmæssige opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstederne for asylansøgere og om deres deltagelse i undervisning og aktivering.

Den foreslåede bestemmelse i § 42 d vedrører asylansøgeres pligt til at medvirke til udførelsen af pligtmæssige opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstederne. Bestemmelsen erstatter de gældende bestemmelser i udlændingelovens § 42 d, stk. 1, 2 og 5, 1. pkt., jf. stk. 1. Den foreslåede bestemmelse i § 42 e vedrører anden aktivering, som asylansøgere kan deltage i. Bestemmelsen erstatter de gældende bestemmelser i udlændingelovens § 42 d, stk. 3, 4, 5, 1. pkt., jf. stk. 3, og 5, 2. pkt., jf. stk. 4.

Den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 42 d, stk. 5, 3. pkt., foreslås indsat i den ved lovforslagets § 1, nr. 9, foreslåede bestemmelse i § 42 a, stk. 5.

Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 42 d, stk. 6, 1.-3. pkt., kan integrationsministeren fastsætte regler om, i hvilket omfang asylansøgere, der medvirker til udførelsen af opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet eller deltager i frivilligt arbejde, skal have betaling herfor. Integrationsministeren kan endvidere bestemme, at betalingen træder i stedet for Udlændingestyrelsens dækning af de pågældende asylansøgeres udgifter til underhold. Endelig kan ministeren bestemme, at Udlændingestyrelsen kan fastsætte nærmere retningslinjer for beregningen af betalingen. Det foreslås, at bestemmelserne ophæves. Det bemærkes hertil, at det ved den foreslåede bestemmelse i § 42 b, stk. 11, gøres til en betingelse for udbetaling af tillægsydelse til asylansøgere, at asylansøgere overholder den indgåede kontrakt, jf. den foreslåede bestemmelse i § 42 c.

Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 42 d, stk. 6, 4. pkt., kan ministeren bestemme, at de gældende bestemmelser om aktivering kun skal gælde for visse indkvarteringssteder. Det foreslås, at bestemmelsen ophæves. Det bemærkes hertil, at der ikke ses at være nogen grund til, at asylansøgere ikke skal pålægges at udføre nødvendige opgaver i forbindelse med driften af noget enkelt indkvarteringssted, ligesom gennemførelsen af den ved den foreslåede bestemmelse i § 42 e foreslåede aktivering afhænger af, om den pågældende indkvarteringsoperatør praktisk kan tilrettelægge en sådan aktivering.

Den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 42 d, stk. 7, foreslås overført til den foreslåede bestemmelse i § 42 i, jf. nedenfor.

Den foreslåede bestemmelse i § 42 f vedrører undervisning af voksne asylansøgere, mens den foreslåede bestemmelse i § 42 g vedrører undervisning af asylansøgerbørn i den undervisningspligtige alder. Bestemmelserne erstatter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 42 c.

Den foreslåede bestemmelse i § 42 h vedrører udveksling af oplysninger mellem Udlændingestyrelsen og indkvarteringsoperatørerne til brug for administrationen af indkvarteringen af asylansøgere, udbetalingen af kontante ydelser til asylansøgere og iværksættelse af aktiverings- og undervisningstiltag over for asylansøgere.

Den foreslåede bestemmelse i § 42 i vedrører asylansøgernes forsikringsforhold. Bestemmelsen erstatter de gældende bestemmelser i udlændingelovens §§ 42 b og 42 d, stk. 7.

Endelig vedrører den foreslåede bestemmelse i § 42 j muligheden for at undtage modtagecentre for nyankomne asylansøgere fra lov om planlægning. Bestemmelsen erstatter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 42 e.

Den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 42 a, stk. 1, indebærer, at udlændinge, der opholder sig her i landet som asylansøgere, får udgifterne til underhold dækket af Udlændingestyrelsen, indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse, eller den pågældende udrejser eller udsendes, jf. dog undtagelserne i udlændingelovens § 42 a, stk. 3. Tilsvarende gælder efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 42 a, stk. 2, for andre udlændinge, der ikke efter udlændingelovens regler har ret til at opholde sig her i landet, hvis det er nødvendigt af hensyn til forsørgelsen af udlændingen, jf. dog undtagelserne i udlændingelovens § 42 a, stk. 3.

Når der i det følgende henvises til asylansøgere, indebærer henvisningen tillige en henvisning til den øvrige gruppe af udlændinge, der er omfattet af Udlændingestyrelsens underholdsforpligtelse.

I praksis får asylansøgere udbetalt kontante enkeltydelser i form af kost-, tøj- og lommepenge, medmindre Udlændingestyrelsen konkret træffer anden bestemmelse efter udlændingelovens regler herom. Udbetalingen af kontante enkeltydelser er ikke i dag beskrevet i udlændingeloven. Der henvises herved til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.

Med den foreslåede bestemmelse i § 42 b fremgår principperne for udbetaling af kontante ydelser til udlændinge, der er omfattet af Udlændingestyrelsens underholdsforpligtelse, udtrykkeligt af udlændingeloven.

Af den foreslåede bestemmelse i § 42 b, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at en udlænding, der får udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen efter udlændingelovens § 42 a, stk. 1 eller 2, får udbetalt en grundydelse, medmindre den pågældende er indkvarteret på et indkvarteringssted, hvor der er en vederlagsfri bespisningsordning.

Grundydelsen forudsættes at dække udlændingens udgifter til kost. Der udbetales derfor ikke grundydelse til udlændinge, der er indkvarteret på et indkvarteringssted, hvor der er en vederlagsfri bespisningsordning.

Grundydelsen forudbetales hver 14. dag, jf. den foreslåede bestemmelse i § 42 b, stk. 1, 2. pkt.

Hvis særlige grunde taler derfor, udbetales grundydelsen dog for kortere perioder ad gangen, jf. den foreslåede bestemmelse i § 42 b, stk. 1, 3. pkt. Grundydelsen kan således udbetales for kortere perioder ad gangen end hver 14. dag, hvis Udlændingestyrelsen finder dette hensigtsmæssigt, f.eks. fordi den pågældende står umiddelbart foran at skulle udsendes af landet.

Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 42 b, stk. 2, udgør grundydelsen pr. dag følgende beløb:

Efter den foreslåede bestemmelse i § 42 b, stk. 3, 1. pkt., får en udlænding, der modtager grundydelse, udbetalt et forsørgertillæg, hvis asylansøgeren har forsørgelsespligt over for et barn under 18 år.

Tilsvarende får en udlænding, der ikke modtager grundydelse, fordi den pågældende er indkvarteret på et indkvarteringssted, hvor der er en vederlagsfri bespisningsordning, udbetalt et forsørgertillæg, hvis asylansøgeren har forsørgelsespligt over for et barn under 18 år, jf. den foreslåede bestemmelse i § 42 b, stk. 3, 2. pkt.

Af den foreslåede bestemmelse i § 42 b, stk. 3, 3. pkt., fremgår, at der kun kan udbetales 1 forsørgertillæg pr. barn. Det gælder også i en situation, hvor barnets forældre ikke er samlevende, og hvor barnet bor på skift hos hver af forældrene.

Af den foreslåede bestemmelse i § 42 b, stk. 3, 4. pkt., fremgår, at der højst kan udbetales 2 forsørgertillæg pr. familie.

Af den foreslåede bestemmelse i § 42 b, stk. 3, 5. pkt., fremgår, at en asylansøger får udbetalt et nedsat forsørgertillæg pr. barn udover 2 børn, når asylansøgeren har forsørgelsespligt over for mere end 2 børn under 18 år. Der kan kun udbetales 1 nedsat forsørgertillæg pr. barn, og der kan højst udbetales 2 nedsatte forsørgertillæg pr. familie, jf. den foreslåede bestemmelse i § 42 b, stk. 3, 6. pkt.

Bestemmelserne indebærer, at en asylansøger, som har forsørgelsespligt over for mere end to mindreårige børn, får udbetalt et nedsat forsørgertillæg for det 3. og eventuelt 4. barn. Der kan ikke udbetales hverken forsørgertillæg eller nedsat forsørgertillæg for flere end fire børn pr. familie.

Såfremt der i en familie er mere end to børn, vil forsørgeren af de yngre børn i familien have forrang frem for forsørgeren af de ældre børn i familien, hvad angår retten til forsørgertillæg og dernæst nedsat forsørgertillæg.

Af den foreslåede bestemmelse i § 42 b, stk. 3, 7. pkt., fremgår, at der til en familie medregnes asylansøgeren, dennes ægtefælle eller samlever og dennes eller ægtefællens eller samleverens børn under 18 år. Bestemmelsen indebærer, at en familie i denne henseende afgrænses til at bestå af to samlevende personer og deres fællesbørn og særbørn under 18 år.

Af den foreslåede bestemmelse i § 42 b, stk. 3, 8. pkt., følger, at et barn under 18 år ikke betragtes som hørende til en af eller begge sine forældres familie, når barnet ikke bor sammen med en af eller begge sine forældre, når barnet samlever i ægteskab eller samlivsforhold, eller når barnet selv har forsørgelsespligt over for et barn under 18 år.

Et mindreårigt barn betragtes efter bestemmelsen ikke som hørende til en af eller begge sine forældres familie, såfremt barnet ikke bor sammen med en af eller begge sine forældre, dvs. at den pågældende ikke er indkvarteret på samme indkvarteringssted som en af eller begge sine forældre, eller at det er åbenbart, at den pågældende ikke har fælles husholdning med en af eller begge sine forældre. Endvidere betragtes et mindreårigt barn ikke som hørende til en af eller begge sine forældres familie, når barnet samlever i ægteskab eller samlivsforhold eller selv har forsørgelsespligt over for et mindreårigt barn.

Bestemmelsen indebærer således, at et mindreårigt barn, der bor med sit eget barn hos en af eller begge sine forældre, ikke betragtes som hørende til forældrenes familie. Den pågældende vil således selvstændigt kunne få udbetalt grundydelse efter den foreslåede bestemmelse i § 42 b, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 4.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 42 b, stk. 4, udgør forsørgertillægget pr. dag 64,46 kr. for asylansøgere, der modtager grundydelse, og 23,75 kr. for asylansøgere, der ikke modtager grundydelse, fordi de pågældende er indkvarteret på et indkvarteringssted, hvor der er en vederlagsfri bespisningsordning.

Bestemmelsen vedrører udbetaling af forsørgertillæg til asylansøgere, der er registreret som asylansøgere her i landet, jf. udlændingelovens § 48 e, stk. 1.

Af den foreslåede bestemmelse i 42 b, stk. 5, 1. pkt., følger således, at forsørgertillægget for udlændinge, der ikke er registreret som asylansøgere efter udlændingelovens § 48 e, stk. 1 – og dermed befinder sig i den indledende fase (Dublinfasen) – pr. dag udgør 47,50 kr. for udlændinge, der modtager grundydelse, og 6,79 kr. for udlændinge, der ikke modtager grundydelse, fordi de pågældende er indkvarteret på et indkvarteringssted, hvor der er en vederlagsfri bespisningsordning.

Tilsvarende beløb udbetales til asylansøgere, der er meddelt endeligt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 (asyl) eller har frafaldet en sådan ansøgning, medmindre den pågældende har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b (humanitær opholdstilladelse), og denne ansøgning har opsættende virkning, jf. udlændingelovens § 33, stk. 4, eller den pågældende har indgivet ansøgning om genoptagelse af asylsagen eller sagen om humanitær opholdstilladelse, og denne ansøgning har opsættende virkning, jf. udlændingelovens § 33, stk. 7, jf. den foreslåede bestemmelse i § 42 b, stk. 5, 2. pkt.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 42 b, stk. 6, 1. pkt., udgør nedsat forsørgertillæg pr. dag 33,93 kr. Bestemmelsen vedrører udbetaling af nedsat forsørgertillæg til asylansøgere, uanset om de pågældende er i den indledende fase (Dublinfasen), er registrerede som asylansøgere her i landet, jf. udlændingelovens § 48 e, stk. 1, eller er meddelt endeligt afslag på asyl og er i udsendelsesposition.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 42 b, stk. 6, 2. pkt., udbetales nedsat forsørgertillæg ikke til asylansøgere, der ikke modtager grundydelse, fordi de pågældende er indkvarteret på et indkvarteringssted, hvor der er en vederlagsfri bespisningsordning.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 42 b, stk. 7, 1. pkt., at det er en betingelse for udbetaling af forsørgertillæg og nedsat forsørgertillæg, at det barn, som asylansøgeren har forsørgelsespligt over for, betragtes som hørende til asylansøgerens familie, jf. ovenfor om de foreslåede bestemmelser i § 42 b, stk. 3, 7. og 8. pkt.

Det er en betingelse for udbetaling af forsørgertillæg og nedsat forsørgertillæg, at barnet opholder sig her i landet sammen med en af eller begge sine forældre. Der kan således ikke udbetales tillæg til et barn, som opholder sig i udlandet.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 42 b, stk. 7, 2. pkt., at forsørgertillæg og nedsat forsørgertillæg udbetales til moderen, når barnet bor sammen med begge forældre.

Er forældrene ikke samlevende, og har begge forældre forældremyndighed over barnet, forudsættes det, at forsørgertillægget eller det nedsatte forsørgertillæg udbetales til den af forældrene, som barnet bor hos den største del af tiden, eller, hvis det ikke kan konstateres, hvor barnet bor den største del af tiden, til moderen.

Det fremgår af de foreslåede bestemmelser i § 42 b, stk. 7, 3. og 4. pkt., at forsørgertillæg og nedsat forsørgertillæg forudbetales hver 14. dag, idet tillæggene dog, hvis særlige grunde taler derfor, kan udbetales for kortere perioder ad gangen.

Der henvises til bemærkningerne til de foreslåede bestemmelser i § 42 b, stk. 1, 2. og 3. pkt.

Med den foreslåede bestemmelse i § 42 b, stk. 8, 1. pkt., foreslås det, at en udlænding over 18 år, der får udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen, og som har overholdt sin kontrakt, jf. den foreslåede bestemmelse i § 42 c, får udbetalt en tillægsydelse.

Bestemmelsen indebærer, at en asylansøger over 18 år får udbetalt en tillægsydelse, såfremt den pågældende har overholdt sin kontrakt. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 42 c og bemærkningerne hertil. For så vidt angår de asylansøgere, der ikke overholder kontrakten, henvises til den foreslåede bestemmelse i § 42 b, stk. 11, og bemærkningerne hertil.

Efter de foreslåede bestemmelser i § 42 b, stk. 8, 2. og 3. pkt., bagudbetales tillægsydelsen hver 14. dag, idet tillægsydelsen dog, hvis særlige grunde taler derfor, kan bagudbetales for kortere perioder ad gangen.

Med den foreslåede bestemmelse i § 42 b, stk. 9, 1. pkt., foreslås det, at en uledsaget udlænding under 18 år eller en udlænding under 18 år, som ikke betragtes som hørende til en af eller begge sine forældres familie, og som får udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen, får udbetalt en tillægsydelse.

Bestemmelsen indebærer, at der over for mindreårige asylansøgere, der ikke hører til en af eller begge sine forældres familie, ikke stilles krav om overholdelse af en kontrakt som betingelse for udbetaling af tillægsydelse. Det bemærkes i den forbindelse, at det med den foreslåede bestemmelse i § 42 c ikke foreslås, at der indgås kontrakter med asylansøgere under 18 år.

De foreslåede bestemmelser i § 42 b, stk. 9, 2. og 3. pkt., indebærer, at tillægsydelsen bagudbetales hver 14. dag, idet tillægsydelsen dog, hvis særlige grunde taler derfor, kan bagudbetales for kortere perioder ad gangen.

Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 42 b, stk. 10, 1. pkt., udgør tillægsydelsen pr. dag 23,75 kr.

Bestemmelsen vedrører udbetaling af tillægsydelse til udlændinge, der er registreret som asylansøgere, jf. udlændingelovens § 48 e, stk. 1.

Af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 42 b, stk. 10, 2. pkt., følger således, at tillægsydelsen for udlændinge, der ikke er registreret som asylansøgere efter udlændingelovens § 48 e, stk. 1 – og dermed befinder sig i den indledende fase (Dublinfasen) – udgør 6,79 kr. pr. dag.

Tilsvarende beløb udbetales til asylansøgere, der er meddelt endeligt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 (asyl) eller har frafaldet en sådan ansøgning, medmindre den pågældende har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b (humanitær opholdstilladelse), og denne ansøgning har opsættende virkning, jf. udlændingelovens § 33, stk. 4, eller den pågældende har indgivet ansøgning om genoptagelse af asylsagen eller sagen om humanitær opholdstilladelse, og denne ansøgning har opsættende virkning, jf. udlændingelovens § 33, stk. 7, jf. den foreslåede bestemmelse i § 42 b, stk. 10, 3. pkt.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 42 b, stk. 11, 1. pkt., udbetaler indkvarteringsoperatøren de omhandlede ydelser.

Udbetalingen sker – i overensstemmelse med gældende praksis – efter Udlændingestyrelsens bemyndigelse. Det bemærkes herved, at Udlændingestyrelsen ifølge udlændingelovens § 42 a, stk. 1 og 2, jf. dog stk. 3, har underholdsforpligtelsen over for de pågældende asylansøgere m.v. Det forudsættes i den forbindelse, at Udlændingestyrelsen foretager vurderingen af, om den enkelte asylansøger er omfattet af Udlændingestyrelsens underholdsforpligtelse, og dermed, om – og i givet fald i hvilket omfang – asylansøgeren skal have udbetalt kontante ydelser, jf. dog nedenfor om den foreslåede bestemmelse i § 42 b, stk. 11, 2. pkt.

Af den foreslåede bestemmelse i § 42 b, stk. 11, 2. pkt., fremgår, at indkvarteringsoperatøren, medmindre særlige grunde taler derimod, skal beslutte, at der ikke udbetales tillægsydelse til en asylansøger over 18 år, hvis asylansøgeren ikke har overholdt sin kontrakt efter den foreslåede bestemmelse i § 42 c.

Bestemmelsen indebærer, at indkvarteringsoperatørerne altid skal foretage en vurdering af, om asylansøgeren har overholdt sin kontrakt. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 42 c og bemærkningerne hertil.

Har asylansøgeren ikke overholdt sin kontrakt, skal indkvarteringsoperatøren beslutte ikke at udbetale tillægsydelse, medmindre særlige grunde taler derimod. Særlige grunde vil f.eks. kunne foreligge, når asylansøgeren på grund af egen eller sine børns sygdom eller på grund af barsel ikke har kunnet overholde sin kontrakt.

Manglende deltagelse i de i kontrakten aftalte eller fastsatte elementer, jf. herved de foreslåede bestemmelser i § 42 c, stk. 3, nr. 1-4, som følge af afhøring, mødedeltagelse m.v. i forbindelse med udlændingemyndighedernes behandling af den pågældendes ansøgning om opholdstilladelse eller som led i politiets udsendelsesforanstaltninger anses endvidere ikke for manglende overholdelse af kontrakten.

Det bemærkes, at forvaltningsloven også finder anvendelse i forbindelse med indkvarteringsoperatørens afgørelser efter bestemmelsen, når indkvarteringsoperatøren er en privat organisation eller et privat selskab. Der henvises til den ved lovforslagets § 1, nr. 16, foreslåede bestemmelse i § 46 e, 3. pkt.

Indkvarteringsoperatørens afgørelse om undladelse af udbetaling af tillægsydelse vil kunne påklages til Udlændingestyrelsen, jf. den i lovforslagets § 1, nr. 16, foreslåede bestemmelse i § 46 e.

Af den foreslåede bestemmelse i § 42 b, stk. 11, 3. pkt., følger, at en asylansøger, der ikke har overholdt sin kontrakt en eller flere dage i den periode, der ligger til grund for beregningen af tillægsydelsen, ikke udbetales tillægsydelse for det antal dage, hvor asylansøgeren ikke har overholdt sin kontrakt.

Af den foreslåede bestemmelse i § 42 b, stk. 11, 4. pkt., følger, at en asylansøger, der har overholdt sin kontrakt i mindre end halvdelen af den periode, der ligger til grund for beregningen af tillægsydelsen, ikke udbetales tillægsydelsen. Bestemmelsen indebærer, at manglende overholdelse af kontrakten i mere end halvdelen af den periode, der ligger til grund for beregningen af tillægsydelsen – normalt 14 dage – medfører, at der ikke udbetales tillægsydelse for hele perioden.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 42 b, stk. 12, er de angivne beløbssatser for grundydelse, forsørgertillæg, nedsat forsørgertillæg og tillægsydelse fastsat i 2003-niveau og reguleres fra og med 2004 én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Det foreslås i § 42 c, stk. 1, at indkvarteringsoperatøren udarbejder en kontrakt for udlændinge over 18 år, der er omfattet af udlændingelovens § 42 a, stk. 1 eller 2, jf. stk. 3 (i det følgende asylansøgere).

Bestemmelsen indebærer, at alle udlændinge over 18 år, der er omfattet af Udlændingestyrelsens underholdsforpligtelse, jf. herved udlændingelovens § 42 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 3, skal have udarbejdet en kontrakt. Alle asylansøgere, der er omfattet af Udlændingestyrelsens underholdsforpligtelse, er således omfattet af bestemmelsen, også selv om de pågældende med Udlændingestyrelsens tilladelse i kortere eller længere tid ikke er indkvarteret på et indkvarteringssted for asylansøgere m.v. Indkvarteringsoperatøren for det indkvarteringssted, hvor asylansøgeren er indkvarteret, forestår udarbejdelsen af kontrakten.

Det forudsættes, at der anvendes en standardiseret kontraktform, således at det i tilfælde af asylansøgerens flytning fra en indkvarteringsoperatør til en anden indkvarteringsoperatør er enkelt og overskueligt for den modtagende indkvarteringsoperatør at overtage kontrakten i det omfang, det er praktisk muligt for den pågældende indkvarteringsoperatør at tilbyde de aktiverings- og undervisningstiltag, der måtte være indeholdt i kontrakten, jf. nedenfor.

I den foreslåede bestemmelse i § 42 c, stk. 2, 1. pkt., foreslås det, at kontrakten indgås mellem asylansøgeren og indkvarteringsoperatøren på grundlag af den enkelte asylansøgers individuelle færdigheder og forudsætninger.

Det forudsættes i den forbindelse, at der i tilknytning til modtagelsen af asylansøgeren i et modtagecenter for nyankomne asylansøgere foretages en helt indledende første afklaring af asylansøgeres dokumenterbare kvalifikationer i form af eksamenspapirer m.v. og sprogkundskaber. Endvidere afklares det, om asylansøgeren f.eks. har erfaring med håndværkerarbejde, undervisning eller børnepasning.

På baggrund af den første indledende afklaring indgås der en kontrakt med asylansøgeren, som har karakter af en standardkontrakt i den forstand, at kontrakten ikke er individualiseret i forhold til asylansøgeren ud over, hvad der måtte følge af den helt indledende afklaring.

Kontrakten underskrives af asylansøgeren og indkvarteringsoperatøren.

Det foreslås i § 42 c, stk. 2, 2. pkt., at kontrakten indgås senest en uge efter udlændingens indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7 (asyl).

Da overholdelse af kontrakten foreslås at være en betingelse for, at asylansøgeren kan få udbetalt den foreslåede tillægsydelse, jf. herved den foreslåede bestemmelse i § 42 b, stk. 11, er det nødvendigt, at der hurtigt indgås en kontrakt med asylansøgeren, hvoraf den pågældendes forpligtelser fremgår, jf. nedenfor.

Det forudsættes, at indkvarteringsoperatøren udleverer kontrakten til asylansøgeren umiddelbart efter kontraktens indgåelse.

Det bemærkes, at kontrakten i de tilfælde, hvor der ikke er tale om en asylansøger, men om en anden udlænding, som er omfattet af Udlændingestyrelsens underholdsforpligtelse, jf. herved udlændingelovens § 42 a, stk. 2, jf. stk. 3, udarbejdes hurtigst muligt efter indkvarteringsoperatørens nærmere bestemmelse, da overholdelse af kontrakten også i disse tilfælde vil være en betingelse for, at udlændingen kan få udbetalt den foreslåede tillægsydelse, jf. herved den foreslåede bestemmelse i § 42 b, stk. 11.

Kan der ikke opnås enighed om kontraktens indhold, fastsættes indholdet af indkvarteringsoperatøren, jf. den foreslåede bestemmelse i § 42 c, stk. 2, 3. pkt.

Bestemmelsen indebærer, at en asylansøger ikke kan blokere for indgåelsen af en kontrakt, idet indkvarteringsoperatøren i tilfælde af uenighed med asylansøgeren om kontraktens indhold kan fastsætte dette.

Det bemærkes, at forvaltningsloven også finder anvendelse i forbindelse med indkvarteringsoperatørens afgørelser efter bestemmelsen, når indkvarteringsoperatøren er en privat organisation eller et privat selskab. Der henvises til den ved lovforslagets § 1, nr. 16, foreslåede bestemmelse i § 46 e, 3. pkt.

Indkvarteringsoperatørens afgørelse efter den foreslåede bestemmelse i § 42 c, stk. 2, 3. pkt., kan påklages til Udlændingestyrelsen, jf. den ved lovforslagets § 1, nr. 16, foreslåede bestemmelse i § 46 e.

Kontrakten kan løbende revideres, jf. den foreslåede bestemmelse i § 42 c, stk. 2, 4. pkt.

Som nævnt ovenfor foreslås det, at der i forlængelse af den helt indledende afklaring af asylansøgerens kvalifikationer i tilknytning til asylansøgerens modtagelse i et modtagecenter for nyankomne asylansøgere indgås en kontrakt med asylansøgeren, som har karakter af en standardkontrakt i den forstand, at kontrakten ikke er individualiseret i forhold til asylansøgeren ud over, hvad der måtte følge af den helt indledende afklaring.

Kontrakten vil herefter løbende kunne revideres og eventuelt udbygges med yderligere, individuelle aktiverings- og undervisningstiltag. Det forudsættes i den forbindelse, at indkvarteringsoperatøren løbende er opmærksom på, at asylansøgeren deltager i de for asylansøgeren mest relevante aktiverings- og undervisningstiltag, som den pågældende indkvarteringsoperatør har mulighed for at tilbyde, og at kontrakten revideres i overensstemmelse hermed. De nærmere regler for, hvilke aktiverings- og undervisningstiltag asylansøgere kan eller skal deltage i, fremgår af de foreslåede bestemmelser i §§ 42 d-42 f.

Det forudsættes, at indkvarteringsoperatøren til brug for den eventuelle udbygning af kontrakten med yderligere, individuelle aktiverings- og undervisningstiltag, jf. herved de foreslåede bestemmelser i §§ 42 d-42 f, foretager en udbyggende afklaring af asylansøgerens kvalifikationer, der danner et mere fyldestgørende overblik end den helt indledende afklaring, jf. ovenfor, over asylansøgerens sprogkundskaber, uddannelse og i den forbindelse dokumenterbare kvalifikationer i form af eksamenspapirer m.v., erhvervserfaring og andre kvalifikationer, herunder f.eks. organisationsarbejde m.v.

Det vil særligt kunne være relevant for asylansøgere med særlige kvalifikationer, der kan søge om opholdstilladelse af beskæftigelsesmæssige grunde, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 1 og stk. 3, 2. pkt., samt forarbejderne til disse bestemmelser, der blev indført i udlændingeloven ved lov nr. 365 af 7. juni 2002 om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love (Afskaffelse af de facto-flygtningebegrebet, effektivisering af asylsagsbehandlingen, skærpede betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse og stramning af betingelserne for familiesammenføring m.v.). Der henvises til lovforslag nr. L 152 af 28. februar 2002, s. 63, jf. Folketingstidende 2001/2002, tillæg A, s. 3952, hvoraf det følger, at en asylansøger, der har en arbejdskontrakt eller et arbejdstilbud inden for et fagområde, hvor der er mangel på særlig kvalificeret arbejdskraft, kan indgive ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1, under opholdet her i landet.

Den reviderede kontrakt underskrives af asylansøgeren og indkvarteringsoperatøren.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 42 c, stk. 3, fastlægger kontraktens omfang og indhold af:

Det forudsættes generelt, at omfanget og indholdet af de aktiverings- og undervisningstiltag, som indgår i kontrakten, beskrives på en for asylansøgeren fyldestgørende, forståelig og overskuelig måde, således at asylansøgeren ikke har vanskeligheder ved at udlede sine konkrete forpligtelser af kontrakten. Det bemærkes i den forbindelse, at da overholdelse af kontrakten foreslås at være en betingelse for, at asylansøgere kan få udbetalt den foreslåede tillægsydelse, jf. herved den foreslåede bestemmelse i § 42 b, stk. 11, er det nødvendigt, at asylansøgeren ikke er i tvivl om sine konkrete forpligtelser efter kontrakten.

Det foreslås i den forbindelse i § 42 c, stk. 4, at det skal fremgå af kontrakten, hvilke tiltag der efter lovgivningen kan bringes i anvendelse over for asylansøgeren, hvis asylansøgeren ikke overholder sin kontrakt.

Bestemmelsen indebærer, at det af kontrakten tydeligt skal fremgå, hvilke tiltag der efter lovgivningen kan bringes i anvendelse, hvis asylansøgeren ikke overholder sin kontrakt ved at afvise at deltage i eller ved at udeblive fra et eller flere af de tiltag, der er indeholdt i kontrakten, i en eller flere dage.

Kontrakten vil således skulle indeholde en angivelse af de foreslåede betingelser for udbetaling af tillægsydelsen, herunder at en asylansøger, der ikke har overholdt sin kontrakt en eller flere dage i den periode, der ligger til grund for beregningen af tillægsydelsen – medmindre særlige grunde taler derimod – ikke får udbetalt tillægsydelse for det antal dage, hvor den pågældende ikke har overholdt sin kontrakt, samt at en asylansøger, der ikke har overholdt sin kontrakt i mindre end halvdelen af perioden, slet ikke får udbetalt tillægsydelsen, medmindre særlige grunde taler derimod, jf. den foreslåede bestemmelse i § 42 b, stk. 11.

Endvidere skal det fremgå af kontrakten, at Udlændingestyrelsen og indkvarteringsoperatøren kan meddele asylansøgeren pålæg om at udføre nødvendige opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet, jf. den foreslåede bestemmelse i § 42 d, stk. 2, 1. pkt., og at Udlændingestyrelsen, såfremt asylansøgeren tilsidesætter et meddelt pålæg, kan bestemme, at den pågældende skal tage ophold efter styrelsens nærmere bestemmelse, jf. den foreslåede bestemmelse i § 42 d, stk. 2, 2. pkt., og at den pågældende ikke skal have dækket sine udgifter til underhold bortset fra kost, logi og nødvendige sundhedsmæssige ydelser (madkasseordningen), jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 9, nr. 5. Det skal endvidere fremgå, at asylansøgeren kan pålægges meldepligt, jf. den ved lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede ændring af § 34, stk. 2, nr. 4, frihedsberøves, jf. den ved lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede ændring af § 36, stk. 2, 1. pkt., eller pålægges straf, jf. den ved lovforslagets § 1, nr. 18, foreslåede ændring af § 60, stk. 1, hvis asylansøgeren tilsidesætter Udlændingestyrelsens bestemmelse om at tage ophold efter styrelsens nærmere bestemmelse. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 5.

Endelig skal det fremgå af alle kontrakter, at oplysningerne fra en udlændings kontrakt uden udlændingens samtykke videregives til en anden indkvarteringsoperatør ved udlændingens flytning fra et indkvarteringssted, som drives af en indkvarteringsoperatør til et indkvarteringssted, som drives af en anden indkvarteringsoperatør, jf. den foreslåede bestemmelse i § 42 h, stk. 2, til Udlændingestyrelsen efter anmodning fra styrelsen, jf. den foreslåede bestemmelse i § 42 h, stk. 3, og til kommunalbestyrelsen for en kommune, hvortil udlændingen visiteres i forlængelse af en meddelt opholdstilladelse, jf. den ved lovforslagets § 1, nr. 14, foreslåede bestemmelse i § 44 b, stk. 1.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 42 c, stk. 5, kan integrationsministeren fastsætte nærmere regler om kontraktens indgåelse, indhold og udformning. Bemyndigelsen vil kunne anvendes med henblik på at sikre en ensartet praksis i forbindelse med indkvarteringsoperatørernes administration af reglerne i § 42 c, stk. 1-4. Bemyndigelsen vil således kunne anvendes til at fastsætte nærmere regler om kontraktens indgåelse og revision, om det nærmere omfang og indhold af kontraktens enkelte elementer og om udformningsmæssige krav til kontrakten.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 42 d, stk. 1, har en udlænding, der er indkvarteret på et af de i udlændingelovens § 42 a, stk. 5, 1. pkt., nævnte indkvarteringssteder, pligt til at medvirke til udførelsen af nødvendige opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet.

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 42 d, stk. 1, der blev indført ved lov nr. 290 af 24. april 1996 om ændring af udlændingeloven, lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. og lov om social bistand (Midlertidig opholdstilladelse til personer fra Serbien-Montenegro m.v.). Af forarbejderne fremgår, at bestemmelsen omfatter de opgaver, der er nødvendige for at få indkvarteringsstedet til at fungere. Der henvises til lovforslag nr. L 41 af 11. oktober 1995, s. 13, jf. Folketingstidende 1995-96, tillæg A, s. 1423.

I medfør af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 42 d, stk. 5, er der i bekendtgørelse nr. 550 af 26. juni 1999 om undervisning og aktivering m.v. af asylansøgere m.v. fastsat nærmere regler om udførelse af de i udlændingelovens § 42 d, stk. 1, nævnte opgaver. Af bekendtgørelsens § 32 fremgår således, at de pligtmæssige opgaver bl.a. omfatter madlavning til sig selv og familien eller deltagelse i fælles madlavning på indkvarteringsstedet, rengøring af eget værelse, daglig udvendig og indvendig oprydning og rengøring af fællesområder samt pasning og renholdelse af udenomsarealer.

Den foreslåede bestemmelse forudsættes anvendt i overensstemmelse med gældende praksis.

Bestemmelsen omfatter såvel asylansøgere i den indledende fase (Dublinfasen) og asylansøgere, der er registreret som asylansøgere her i landet, jf. udlændingelovens § 48 e, stk. 1, som asylansøgere, der er meddelt endeligt afslag på asyl og er i udsendelsesposition.

De nødvendige opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet, som asylansøgeren efter den foreslåede bestemmelse i § 42 d, stk. 1, har pligt til at medvirke til udførelsen af, skal anføres i asylansøgerens kontrakt, såfremt asylansøgeren er over 18 år, jf. den foreslåede bestemmelse i § 42 c, stk. 3, nr. 1, jf. stk. 1. Dette kan eventuelt ske i en helt standardiseret form, der som udgangspunkt er ens for alle asylansøgere. Overholder asylansøgeren ikke kontrakten, skal indkvarteringsoperatøren, medmindre særlige grunde taler derimod, beslutte, at asylansøgeren ikke kan få udbetalt tillægsydelse, jf. den foreslåede bestemmelse i § 42 b, stk. 11.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 42 d, stk. 2, 1. pkt., kan Udlændingestyrelsen eller indkvarteringsoperatøren meddele en udlænding pålæg om at udføre de nævnte opgaver.

Efter bestemmelsen kan beboerne på et indkvarteringssted meddeles konkrete pålæg om at udføre nødvendige opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet. Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 42 d, stk. 2, 1. pkt., og forudsættes anvendt i overensstemmelse med gældende praksis.

Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 42 d, stk. 2, 1. pkt., at pålægget kan meddeles af Udlændingestyrelsen eller af den statslige styrelse, private organisation eller kommune, som Udlændingestyrelsen bemyndiger dertil.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 42 d, stk. 2, 1. pkt., bemyndiges indkvarteringsoperatørerne, jf. den i lovforslagets § 1, nr. 9, foreslåede bestemmelse i § 42 a, stk. 5, 2. pkt., udtrykkeligt i lovteksten til – på lige fod med Udlændingestyrelsen – at udstede konkrete pålæg til beboerne om at udføre nødvendige opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet.

Det bemærkes, at forvaltningsloven også finder anvendelse i forbindelse med indkvarteringsoperatørens afgørelser efter bestemmelsen, når indkvarteringsoperatøren er en privat organisation eller et privat selskab. Der henvises til den ved lovforslagets § 1, nr. 16, foreslåede bestemmelse i § 46 e, 3. pkt.

Indkvarteringsoperatørernes afgørelser efter § 42 d, stk. 2, 1. pkt., kan påklages til Udlændingestyrelsen efter den foreslåede bestemmelse i § 46 e, 3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 16.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 42 d, stk. 2, 2. pkt., kan Udlændingestyrelsen bestemme, at en udlænding, der tilsidesætter et meddelt pålæg om at udføre nødvendige opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet, skal tage ophold efter Udlændingestyrelsens nærmere bestemmelse.

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 42 d, stk. 2, 2. pkt., og giver mulighed for, at Udlændingestyrelsen kan reagere over for en udlændings tilsidesættelse af et pålæg om at udføre nødvendige opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet ved at flytte den pågældende til et andet indkvarteringssted.

Det forudsættes, at indkvarteringsoperatørerne – som hidtil – udøver en betydelig indsats for at motivere asylansøgerne til at udføre de nødvendige opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstederne. Kun i de tilfælde, hvor en asylansøger – trods indkvarteringsoperatørernes motiverende indsats – nægter at udføre de nødvendige opgaver, pålægges den pågældende dette. Nægter den pågældende herefter fortsat at udføre de nødvendige opgaver, kan den pågældende pålægges at flytte til et andet indkvarteringssted, hvis dette konkret skønnes nødvendigt. Indkvarteringsoperatørerne forudsættes herefter at søge at motivere den pågældende asylansøger til at efterkomme flytteforbudet.

Den foreslåede bestemmelse i § 42 d, stk. 2, indebærer, at Udlændingestyrelsen eller indkvarteringsoperatøren fortsat – ved siden af muligheden for at undlade at udbetale tillægsydelse, jf. den foreslåede bestemmelse i § 42 b, stk. 11, og bemærkningerne hertil – har mulighed for meddele beboerne på indkvarteringsstedet konkrete pålæg om at udføre nødvendige opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet, og at Udlændingestyrelsen i tilfælde af tilsidesættelse af et meddelt pålæg kan bestemme, at den pågældende skal tage ophold på et andet indkvarteringssted.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 42 d, stk. 3, fastsætter integrationsministeren nærmere regler om udførelsen af de nødvendige opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet, jf. den foreslåede bestemmelse i § 42 d, stk. 1. Bestemmelsen erstatter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 42 d, stk. 5, 1. pkt., jf. stk. 1.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om udførelsen af nødvendige opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet med henblik på at sikre en ensartet praksis hos indkvarteringsoperatørerne.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 42 e, stk. 1, kan en udlænding over 17 år, der er omfattet af udlændingelovens § 42 a, stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, deltage i aktivering i form af udførelse af andre end de nødvendige opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet, jf. den foreslåede bestemmelse i § 42 d, stk. 1, og medvirken til gennemførelsen af den i de foreslåede bestemmelser i §§ 42 f og 42 g nævnte undervisning.

Bestemmelsen indebærer, at alle udlændinge over 17 år, der er omfattet af Udlændingestyrelsens underholdsforpligtelse (i det følgende asylansøgere), har mulighed for at udføre andre end de pligtmæssige, nødvendige opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet og for at medvirke til gennemførelsen af undervisning for børn og voksne på indkvarteringsstedet.

Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 42 d, stk. 3, der blev indsat ved lov nr. 290 af 24. april 1996 om ændring af udlændingeloven, lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. og lov om social bistand (Midlertidig opholdstilladelse til personer fra Serbien-Montenegro m.v.), idet det dog i overensstemmelse med gældende praksis er præciseret, at bestemmelsen omfatter asylansøgere over 17 år.

Af forarbejderne til den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 42 d, stk. 3, fremgår, at bestemmelsen omfatter opgaver som rengøring, madlavning, indvendig og udvendig vedligeholdelse, pasning og renholdelse af udenomsarealer, børnepasning og gennemførelse af sociale og kulturelle aktiviteter. Der henvises til lovforslag nr. L 41 af 11. oktober 1995, s. 13, jf. Folketingstidende 1995-96, tillæg A, s. 1423.

Den foreslåede bestemmelse forudsættes at omfatte tilsvarende opgaver som omfattet af den gældende bestemmelse, idet det dog forudsættes, at indkvarteringsoperatørerne i større omfang end hidtil vil søge at inddrage asylansøgere i løsningen af sådanne opgaver. Det foreslås endvidere, at asylansøgerne også skal kunne udføre yderligere former for opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet, herunder f.eks. administrationsopgaver på indkvarteringsstedet eller instruktion i forbindelse med IT-undervisning, værkstedsarbejde eller intern produktionsvirksomhed, jf. nedenfor.

Indkvarteringsoperatørerne vil i forbindelse med udførelsen af de pågældende opgaver kunne "ansætte" asylansøgere til at udføre bestemte funktioner på indkvarteringsstedet. "Ansættelsen" vil kunne ske efter retningslinjer, der ligner en egentlig jobsøgningssituation, således at funktionen slås op som en stilling på indkvarteringsstedet og besættes på baggrund af indkomne ansøgninger fra asylansøgerne.

Som anført i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 42 c forudsættes det, at der i tilknytning til modtagelsen af asylansøgeren i et modtagecenter for nyankomne asylansøgere foretages en helt indledende første afklaring af asylansøgerens dokumenterbare kvalifikationer i form af eksamenspapirer m.v. og sprogkundskaber. Endvidere afklares det, om asylansøgeren f.eks. har erfaring med håndværkerarbejde, undervisning eller børnepasning.

Den indledende afklaring af asylansøgerens kvalifikationer vil bl.a. kunne anvendes til at aftale med asylansøgeren, at denne skal udføre opgaver som omhandlet i den foreslåede bestemmelse i § 42 e, stk. 1. Fremgår det f.eks. af den indledende afklaring, at asylansøgeren i hjemlandet har arbejdet i en børnehave, vil asylansøgeren kunne medvirke til pasning af børn på indkvarteringsstedet, herunder eventuelt "ansættes" til at bestride en funktion med forbindelse til indkvarteringsstedets børnepasningsordning.

Bestemmelsen omfatter såvel asylansøgere i den indledende fase (Dublinfasen) og asylansøgere, der er registreret som asylansøgere her i landet, jf. udlændingelovens § 48 e, stk. 1, som asylansøgere, der er meddelt endeligt afslag på asyl og er i udsendelsesposition.

I det omfang indkvarteringsoperatøren aftaler med asylansøgeren – eller fastsætter – at denne skal udføre opgaver som omhandlet i den foreslåede bestemmelse i § 42 e, stk. 1, skal disse opgaver anføres i asylansøgerens kontrakt, jf. den foreslåede bestemmelse i § 42 c, stk. 3, nr. 4. Overholder asylansøgeren ikke kontrakten, skal indkvarteringsoperatøren, medmindre særlige grunde taler derimod, beslutte, at asylansøgeren ikke kan få udbetalt tillægsydelse, jf. den foreslåede bestemmelse i § 42 b, stk. 11. Dette gælder dog ikke 17-årige asylansøgere, da der ikke udarbejdes kontrakt for de pågældende, jf. den foreslåede bestemmelse i § 42 c, stk. 1, ligesom kravet om overholdelse af kontrakten som betingelse for udbetaling af tillægsydelse alene gælder for asylansøgere over 18 år, jf. den foreslåede bestemmelse i § 42 b, stk. 8.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 42 e, stk. 2, 1. pkt., kan en 17-årig asylansøger, der er registreret som asylansøger efter udlændingelovens § 48 e, stk. 1, endvidere deltage i aktivering i form af en af indkvarteringsoperatøren tilrettelagt intern produktionsvirksomhed, særligt tilrettelagt praktik af kortere varighed og ulønnet humanitært arbejde eller andet ulønnet frivilligt arbejde.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 42 e, stk. 2, 2. pkt., at aktiveringsadgangen efter den foreslåede bestemmelse i § 42 e, stk. 2, 1. pkt., dog ikke gælder asylansøgere, der er meddelt endeligt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 (asyl) eller har frafaldet asylansøgningen, medmindre den pågældende har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b (humanitær opholdstilladelse), og denne ansøgning har opsættende virkning efter udlændingelovens § 33, stk. 4, eller den pågældende har indgivet ansøgning om genoptagelse af asylsagen eller sagen om humanitær opholdstilladelse, og denne ansøgning har opsættende virkning, jf. udlændingelovens § 33, stk. 7.

Bestemmelsen omfatter således alene asylansøgere, hvis asylansøgning er under behandling her i landet, hvis ansøgning om humanitær opholdstilladelse har opsættende virkning, eller hvis ansøgning om genoptagelse af asylsagen eller sagen om humanitær opholdstilladelse har opsættende virkning.

Bestemmelsen omfatter hermed ikke asylansøgere i den indledende fase (Dublinfasen) og asylansøgere, der er meddelt endeligt afslag på asyl og er i udsendelsesposition.

Asylansøgere, der er registrerede som asylansøgere her i landet, har efter den foreslåede bestemmelse mulighed for at deltage i en af indkvarteringsoperatøren tilrettelagt intern produktionsvirksomhed, særligt tilrettelagt praktik af kortere varighed og ulønnet humanitært arbejde eller andet ulønnet frivilligt arbejde.

For så vidt angår adgangen til deltagelse i intern produktionsvirksomhed bemærkes, at der skal være tale om intern produktionsvirksomhed under den pågældende indkvarteringsoperatør i den forstand, at indkvarteringsoperatøren er ansvarlig for og forestår produktionsvirksomheden, ligesom produktionen foregår på et indkvarteringssted med henblik på aftagning af produkterne inden for indkvarteringssystemet. Der kan f.eks. være tale om produktion af havemøbler til indkvarteringsstederne.

Der må ikke være tale om levering af produkter til eksterne aftagere.

For så vidt angår adgangen til deltagelse i særligt tilrettelagt praktik bemærkes, at sådan praktik vil kunne foregå uden for indkvarteringsstedet, f.eks. på en lokal virksomhed.

Det vil i den forbindelse være en betingelse, at praktikopholdet har et betydeligt læringselement, og at formålet med praktikopholdet er at foretage en afklaring af asylansøgerens kvalifikationer eller en arbejdsprøvning, som kan afklare den pågældendes kvalifikationer. Praktikopholdet vil f.eks. kunne foregå i et laboratorium, hvis der er tale om en asylansøger, der er uddannet som kemiingeniør. Også asylansøgere, der ikke er højt uddannede, vil efter omstændigheder kunne deltage i praktikophold, f.eks. i en restaurant, hvor asylansøgeren kan lære mere om hygiejneforhold, indkøb samt styring af en restaurant i øvrigt. Det afgørende er, at der for den enkelte asylansøger er et betydeligt læringselement i praktikopholdet, og at formålet er enten en afklaring af asylansøgerens kvalifikationer eller en prøvning af asylansøgerens arbejdsmuligheder.

Det bemærkes, at et praktikophold navnlig vil kunne være relevant for asylansøgere med særlige kvalifikationer, som kan indgive ansøgning om opholdstilladelse af beskæftigelsesmæssige grunde under opholdet her i landet, hvis den pågældende kan opnå beskæftigelse inden for et fagområde, hvor der er mangel på særlig kvalificeret arbejdskraft, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 1. Et praktikophold vil for denne gruppe kunne medvirke til en afklaring af den pågældendes kvalifikationer og dermed kunne give en arbejdsgiver mulighed for at vurdere, om der er grundlag for at tilbyde den pågældende en arbejdskontrakt eller et arbejdstilbud, der kan danne grundlag for en ansøgning om opholdstilladelse af beskæftigelsesmæssige grunde.

Praktikopholdet skal være af kortere varighed. Varigheden fastsættes konkret afhængig af indholdet af praktikopholdet. Praktikopholdet vil maksimalt kunne vare 13 uger, når praktikopholdet står alene, og i helt særlige tilfælde 26 uger, hvis der aftales et sammenhængende forløb med flere kombinerede og korterevarende aktiverings- og/eller undervisningsforløb på og uden for indkvarteringsstedet.

Praktikopholdet må ikke på nogen måde udgøre eller virke som egentlig beskæftigelse, og asylansøgeren må ikke modtage løn eller andre ydelser i forbindelse med praktikopholdet.

Det forudsættes, at der indgås en skriftlig aftale vedrørende praktikopholdet mellem indkvarteringsoperatøren, praktikstedet og den enkelte asylansøger. Indkvarteringsoperatøren kan afvise praktikopholdet, såfremt der ikke kan opnås enighed om praktikopholdets indhold og omfang. Den skriftlige aftale vil bl.a. skulle indeholde en angivelse af læringselementet og praktikopholdets formål, omfang og varighed. Endvidere vil aftalen skulle indeholde en beskrivelse af de lovgivningsmæssige konsekvenser ved ulovlig beskæftigelse, herunder risikoen for strafforfølgning efter udlændingelovens § 59, stk. 1, nr. 3, og risikoen for udvisning med indrejseforbud efter udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 1, jf. § 32.

Den foreslåede bestemmelse i § 42 e, stk. 2, giver endelig asylansøgere, der er registrerede som asylansøgere her i landet, adgang til at deltage i ulønnet humanitært arbejde eller andet ulønnet frivilligt arbejde. Adgangen svarer til den adgang til at deltage i ulønnet humanitært arbejde eller andet frivilligt arbejde, der følger af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 42 d, stk. 4, idet det dog er anført, at alene asylansøgere, der er registrerede som asylansøgere her i landet, kan deltage i det nævnte arbejde, ligesom det er præciseret, at deltagelsen i andet frivilligt arbejde forudsætter, at der er tale om andet ulønnet frivilligt arbejde.

Den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 42 d, stk. 4, blev indsat ved lov nr. 290 af 24. april 1996 om ændring af udlændingeloven, lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. og lov om social bistand (Midlertidig opholdstilladelse til personer fra Serbien-Montenegro m.v.). Af forarbejderne til bestemmelsen følger, at bestemmelsen skal give en udlænding mulighed for ulønnet at medvirke i en forenings aktiviteter på lige fod med foreningens danske medlemmer. Der henvises til lovforslag nr. L 41 af 11. oktober 1995, s. 13, jf. Folketingstidende 1995-96, tillæg A, s. 1423.

I det omfang indkvarteringsoperatøren aftaler med asylansøgeren – eller fastsætter – at denne skal deltage i en af indkvarteringsoperatøren tilrettelagt intern produktionsvirksomhed, særligt tilrettelagt praktik af kortere varighed eller ulønnet humanitært arbejde eller andet ulønnet frivilligt arbejde, skal den aftalte eller fastsatte aktivering anføres i asylansøgerens kontrakt, jf. den foreslåede bestemmelse i § 42 c, stk. 3, nr. 4. Overholder asylansøgeren ikke kontrakten, skal indkvarteringsoperatøren, medmindre særlige grunde taler derimod, beslutte, at asylansøgeren ikke kan få udbetalt tillægsydelse, jf. den foreslåede bestemmelse i § 42 b, stk. 11. Dette gælder dog ikke 17-årige asylansøgere, da der ikke udarbejdes kontrakt for de pågældende, jf. den foreslåede bestemmelse i § 42 c, stk. 1, ligesom kravet om overholdelse af kontrakten som betingelse for udbetaling af tillægsydelse alene gælder for asylansøgere over 18 år, jf. den foreslåede bestemmelse i § 42 b, stk. 8.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 42 e, stk. 3, kan en asylansøger over 17 år, hvis ganske særlige grunde taler derfor, deltage i særskilt tilrettelagt aktivering, som ikke er omfattet af de ovenfor beskrevne foreslåede bestemmelser i § 42 e, stk. 1 og 2.

Bestemmelsen omfatter såvel asylansøgere i den indledende fase (Dublinfasen) og asylansøgere, der er registreret som asylansøgere her i landet, jf. udlændingelovens § 48 e, stk. 1, som asylansøgere, der er meddelt endeligt afslag på asyl og er i udsendelsesposition.

Det forudsættes, at bestemmelsen anvendes af indkvarteringsoperatørerne i forhold til asylansøgere over 17 år, som har behov for særlig støtte. Bestemmelsen forudsættes således bl.a. anvendt i forhold til udlændinge, som på grund af alvorlig sygdom, psykiske lidelser, eksempelvis som følge af tortur, stærke krigsoplevelser el. lign., eller høj alder, ikke vil kunne følge de almindelige aktiverings- og undervisningsforløb.

Særskilt tilrettelagt aktivering vil i sådanne situationer skulle planlægges med udgangspunkt i asylansøgerens behov for støtte med henblik på at blive i stand til at tage vare på sin egen tilværelse og at blive selvhjulpen. Særskilt tilrettelagt aktivering vil eksempelvis kunne bestå i deltagelse i behandlingsforløb eller særskilt tilrettelagte interne aktiveringsforløb på indkvarteringsstedet med det formål at hjælpe asylansøgeren til at blive selvhjulpen. Det bemærkes i den forbindelse, at behandlingsforløb – i overensstemmelse med gældende praksis – kun vil kunne iværksættes efter Udlændingestyrelsens forudgående godkendelse.

Særskilt tilrettelagt aktivering vil efter omstændighederne kunne udgøre et supplement til den aktivering, jf. de foreslåede bestemmelser i § 42 e, stk. 1 og 2, og den undervisning, jf. de foreslåede bestemmelser i § 42 f, stk. 1-3, som det er aftalt eller fastsat, at udlændingen skal deltage i. Særskilt tilrettelagt aktivering vil efter omstændighederne også kunne erstatte anden aktivering og undervisning.

Det bemærkes i den forbindelse, at der for asylansøgere med særlige kvalifikationer vil kunne tilrettelægges aktivering, der har til formål at gøre det muligt for den pågældende særligt kvalificerede asylansøger at søge om opholdstilladelse af beskæftigelsesmæssige grunde, jf. herved bemærkningerne til de foreslåede bestemmelser i § 42 c, stk. 2.

Der vil endvidere kunne blive tale om særskilt tilrettelagt aktivering over for gruppen af 17 – 21-årige asylansøgere, der deltager i en indkvarteringsoperatørs tilbud om heltidsundervisning, i hvilken forbindelse kan indgå aktivering. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.

I det omfang indkvarteringsoperatøren aftaler med asylansøgeren – eller fastsætter – at denne skal deltage i særskilt tilrettelagt aktivering, skal den aftalte eller fastsatte aktivering anføres i asylansøgerens kontrakt, jf. den foreslåede bestemmelse i § 42 c, stk. 3, nr. 4. Overholder asylansøgeren ikke kontrakten, skal indkvarteringsoperatøren, medmindre særlige grunde taler derimod, beslutte, at asylansøgeren ikke kan få udbetalt tillægsydelse, jf. den foreslåede bestemmelse i § 42 b, stk. 11. Dette gælder dog ikke 17-årige asylansøgere, da der ikke udarbejdes kontrakt for de pågældende, jf. den foreslåede bestemmelse i § 42 c, stk. 1, ligesom kravet om overholdelse af kontrakten som betingelse for udbetaling af tillægsydelse alene gælder for asylansøgere over 18 år, jf. den foreslåede bestemmelse i § 42 b, stk. 8.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 42 e, stk. 4, bestemmer indkvarteringsoperatøren, om en udlænding skal deltage i aktivering som foreslået i § 42 e, stk. 1-3.

Bestemmelsen indebærer, at indkvarteringsoperatøren i tilfælde af uenighed med asylansøgeren om, hvilken aktivering den pågældende skal deltage i, bestemmer dette.

Det bemærkes, at forvaltningsloven også finder anvendelse i forbindelse med indkvarteringsoperatørens afgørelser efter bestemmelsen, når indkvarteringsoperatøren er en privat organisation eller et privat selskab. Der henvises til den ved lovforslagets § 1, nr. 16, foreslåede bestemmelse i § 46 e, 3. pkt.

Indkvarteringsoperatørens afgørelser herom, kan påklages til Udlændingestyrelsen, jf. den ved lovforslagets § 1, nr. 16, foreslåede bestemmelse i § 46 e.

Med bestemmelsen kan indkvarteringsoperatøren således bestemme, at en asylansøger over 17 år skal deltage i et tilbud om aktivering som omtalt i de foreslåede bestemmelser § 42 e, stk. 1-3. Med bestemmelsen vil indkvarteringsoperatøren endvidere kunne undlade at tilbyde en asylansøger aktivering. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet, når udlændingen må anses for at besidde den viden og de færdigheder, som kan opnås ved deltagelse i aktiveringen, eller når en asylansøger ikke er i stand til at følge aktiveringen på grund af alvorlig sygdom, psykiske lidelser, eksempelvis som følge af tortur, stærke krigsoplevelser el. lign., eller høj alder, eller når en asylansøger mangler kvalifikationer for at kunne deltage i aktiveringen.

Herudover vil indkvarteringsoperatøren kunne bestemme, at asylansøgeren ikke skal tilbydes en eller flere bestemte former for aktivering, såfremt indkvarteringsoperatøren ikke har mulighed for at tilbyde sådan aktivering. Det bemærkes i den forbindelse, at gennemførelsen af den ved de foreslåede bestemmelser i § 42 e, stk. 1-3, foreslåede aktivering generelt afhænger af, om den pågældende indkvarteringsoperatør praktisk kan tilrettelægge en sådan aktivering.

Det bemærkes, at det forhold, at en asylansøger m.v., der er omfattet af Udlændingestyrelsens underholdsforpligtelse, ikke er indkvarteret på et indkvarteringssted for asylansøgere, ikke i sig selv kan indebære, at den pågældende ikke skal deltage i aktivering som omtalt i de foreslåede bestemmelser i § 42 e, stk. 1-3.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 42 e, stk. 5, 1. pkt., kan integrationsministeren fastsætte nærmere regler om indholdet og omfanget af den i de foreslåede bestemmelser i § 42 e, stk. 1-3, nævnte aktivering.

Bestemmelsen erstatter de gældende bestemmelser i udlændingelovens § 42 d, stk. 5, 1. pkt., jf. § 42 d, stk. 3, og § 42 d, stk. 5, 2. pkt.

Bemyndigelsen vil kunne anvendes med henblik på at sikre en ensartet praksis i forbindelse med indkvarteringsoperatørernes administration af reglerne om aktivering, jf. de foreslåede bestemmelser i § 42 e, stk. 1-3. Bemyndigelsen vil således kunne anvendes til at fastsætte nærmere regler om de forskellige former for aktivering, herunder eksempelvis om den særskilt tilrettelagte aktivering, samt generelt om aktiveringens omfang og varighed.

Integrationsministeren kan ved fastsættelsen af reglerne fravige udlændingelovens almindelige kompetence- og klagebestemmelse i § 46, jf. den foreslåede bestemmelse i § 42 e, stk. 5, 2. pkt.

Bemyndigelsen indebærer, at integrationsministeren ved fastsættelsen af reglerne, kan fravige udlændingelovens almindelige kompetenceregler i § 46 – udover fravigelsen ved den ved lovforslagets § 1, nr. 16, foreslåede bestemmelse i § 46 e – f.eks. med henblik på at uddelegere kompetence til private organisationer og selskaber og til institutioner.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 42 f, stk. 1, skal en udlænding over 18 år, der er indkvarteret på et modtagecenter for nyankomne asylansøgere, og som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7 (asyl), medmindre særlige grunde taler derimod, deltage i undervisning, der skal give den pågældende et helt indledende kendskab til dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold (introduktionskursus).

Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 42 c, stk. 2, 1. pkt., kan integrationsministeren bestemme, at der for asylansøgere over den undervisningspligtige alder kan tilrettelægges tilbud om undervisning. Asylansøgere har efter den gældende bestemmelse ikke pligt til at deltage i undervisningen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer en pligt for alle asylansøgere over 18 år, der er indkvarteret på et modtagecenter for nyankomne asylansøgere, til at deltage i et introduktionskursus, medmindre særlige grunde taler derimod.

Særlige grunde vil kunne foreligge, såfremt en asylansøger allerede besidder den viden og de færdigheder, som kan opnås ved deltagelse i introduktionskurset, f.eks. hvis den pågældende forud for asylansøgningen har opholdt sig længere tid her i landet. Særlige grunde vil endvidere kunne foreligge, såfremt en asylansøger ikke er i stand til at følge undervisningen på grund af alvorlig sygdom, psykiske lidelser, eksempelvis som følge af tortur, stærke krigsoplevelser el. lign., eller høj alder.

Introduktionskurset vil skulle give asylansøgeren et helt indledende kendskab til dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold. Introduktionskurset vil således bl.a. skulle indeholde indføring i danske samfundshold, herunder orientering om det danske arbejdsmarked og uddannelsessystem, introduktion til lokalområdet, orientering om asylproceduren og indkvarteringssystemet for asylansøgere m.v. samt en introduktion til dansk sprog.

Det er hensigten, at introduktionskurset skal have en varighed på tre uger og bestå af i alt 30 timers undervisning.

Introduktionskurset afholdes alene på modtagecentre for nyankomne asylansøgere. Flytter en asylansøger fra modtagecentret inden kursets afslutning, afbrydes undervisningen i forbindelse med flytningen. Introduktionskurset forudsættes så vidt muligt tilrettelagt således, at hovedparten af de nyankomne asylansøgere vil kunne afslutte kurset før flytning fra modtagecentret. Det forhold, at en asylansøger ikke har afsluttet introduktionskurset, vil dog ikke skulle tillægges betydning i forbindelse med beslutningen om at flytte asylansøgeren fra modtagecentret til opholdssystemet.

Introduktionskurset skal anføres i asylansøgerens kontrakt, jf. den foreslåede bestemmelse i § 42 c, stk. 3, nr. 2. Dette kan eventuelt ske i en helt standardiseret form, der som udgangspunkt er ens for alle asylansøgere. Overholder asylansøgeren ikke kontrakten, skal indkvarteringsoperatøren, medmindre særlige grunde taler derimod, beslutte, at asylansøgeren ikke kan få udbetalt tillægsydelse, jf. den foreslåede bestemmelse i § 42 b, stk. 11.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 42 f, stk. 2, skal en asylansøger over 18 år, der er er registreret som asylansøger her i landet efter udlændingelovens § 48 e, stk. 1, eller som har opholdt sig her i landet i mere end 3 måneder fra tidspunktet for den pågældendes indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7 (asyl), deltage i undervisning i dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold, medmindre særlige grunde taler derimod.

Som nævnt ovenfor har asylansøgere over den undervisningspligtige alder efter de gældende regler ikke pligt til at deltage i undervisning.

Den foreslåede bestemmelse indebærer en pligt for alle asylansøgere over 18 år, der er registreret som asylansøgere her i landet, eller som har opholdt sig her i landet i over 3 måneder fra tidspunktet for indgivelse af asylansøgningen, til at deltage i undervisning i dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold, medmindre særlige grunde taler derimod.

Også asylansøgere i den indledende fase (Dublinfasen) vil således skulle deltage i undervisningen, når de pågældende har opholdt sig her i landet som asylansøgere i over 3 måneder, uden at der er truffet afgørelse om afvisning, overførsel eller tilbageførsel eller udvisning og i givet fald udsendelse efter udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., og uden at de pågældende er registreret som asylansøgere efter udlændingelovens § 48 e, stk. 1.

Særlige grunde til, at asylansøgeren ikke skal deltage i undervisningen, vil kunne foreligge, såfremt en asylansøger allerede besidder den viden og de færdigheder, som kan opnås ved deltagelse i undervisningen, f.eks. hvis den pågældende forud for asylansøgningen har opholdt sig længere tid her i landet. Særlige grunde vil endvidere kunne foreligge, såfremt en asylansøger ikke er i stand til at følge undervisningen på grund af alvorlig sygdom, psykiske lidelser, eksempelvis som følge af tortur, stærke krigsoplevelser el. lign., eller høj alder.

Undervisningen i dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold vil skulle give asylansøgerne et mere grundigt introduktionsforløb til Danmark og udbygge asylansøgernes sproglige færdigheder. Undervisningen vil således bl.a. skulle indeholde undervisning i dansk kultur, danske normer og traditioner, samfundsforståelse, herunder straffesystemet og det danske arbejdsmarked og uddannelsessystem, oplysninger om lokalområdet, oplysninger om pligter og rettigheder i asylsystemet samt sprogundervisning.

Endvidere vil undervisningen kunne indeholde undervisning om arbejdsmarkedsdeltagelse, herunder om iværksætteri med henblik på at bevare det initiativ og den iværksætterkultur, som mange asylansøgere medbringer fra deres hjemland. Undervisningen kan bl.a. vedrøre mulighederne for at starte selvstændig virksomhed i Danmark og indeholde information om de eksisterende rådgivningsmuligheder. Det forudsættes i så fald, at undervisningen om iværksætteri i så fald sammentænkes med udmøntningen af regeringens kommende handlingsplan på området.

Det er hensigten, at undervisningen skal udbydes på differentierede undervisningshold.

Undervisningen skal anføres i asylansøgerens kontrakt, jf. den foreslåede bestemmelse i § 42 c, stk. 3, nr. 3. Overholder asylansøgeren ikke kontrakten, skal indkvarteringsoperatøren, medmindre særlige grunde taler derimod, beslutte, at asylansøgeren ikke kan få udbetalt tillægsydelse, jf. den foreslåede bestemmelse i § 42 b, stk. 11.

I § 42 f, stk. 3, foreslås det, at en asylansøger over 18 år, der er registreret som asylansøger her i landet efter udlændingelovens § 48 e, stk. 1, kan deltage i undervisning i andre fag, i det omfang en indkvarteringsoperatør tilbyder sådan undervisning.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at asylansøgere, der er registrerede som asylansøgere her i landet, kan deltage i undervisning i andre fag end dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold. Det kan f.eks. dreje sig om undervisning i engelsk eller i IT-relaterede fag.

Indkvarteringsoperatøren for det enkelte indkvarteringssted bestemmer, hvilke supplerende fag der skal tilbydes undervisning i, under hensyntagen til kvalifikationerne hos de indkvarterede asylansøgere og til de praktiske muligheder for så vidt angår undervisere, lokaler m.v.

I det omfang indkvarteringsoperatøren aftaler med asylansøgeren – eller fastsætter – at denne skal deltage i undervisning efter den foreslåede bestemmelse i § 42 f, stk. 3, skal den aftalte eller fastsatte undervisning anføres i asylansøgerens kontrakt, jf. den foreslåede bestemmelse i § 42 c, stk. 3, nr. 3. Overholder asylansøgeren ikke kontrakten, skal indkvarteringsoperatøren, medmindre særlige grunde taler derimod, beslutte, at asylansøgeren ikke kan få udbetalt tillægsydelse, jf. den foreslåede bestemmelse i § 42 b, stk. 11.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 42 f, stk. 4, kan en asylansøger over 18 år, hvis ganske særlige grunde taler derfor, deltage i særskilt tilrettelagt undervisning, som ikke er omfattet af de foreslåede bestemmelser i § 42 f, stk. 1-3.

Bestemmelsen omfatter såvel asylansøgere i den indledende fase (Dublinfasen) som asylansøgere, der er registreret som asylansøgere her i landet, jf. udlændingelovens § 48 e, stk. 1.

Det forudsættes, at bestemmelsen anvendes af indkvarteringsoperatørerne i forhold til asylansøgere over 18 år, som har behov for særlig støtte. Bestemmelsen forudsættes således bl.a. anvendt i forhold til udlændinge, som på grund af alvorlig sygdom, psykiske lidelser, eksempelvis som følge af tortur, stærke krigsoplevelser el. lign., eller høj alder ikke vil kunne følge de almindelige aktiverings- og undervisningsforløb.

Særskilt tilrettelagt undervisning vil i sådanne situationer skulle planlægges med udgangspunkt i asylansøgerens behov for støtte med henblik på at blive i stand til at tage vare på sin egen tilværelse og at blive selvhjulpen. Særskilt tilrettelagt undervisning vil eksempelvis kunne bestå i deltagelse i særskilt tilrettelagte interne undervisningsforløb på indkvarteringsstedet med det formål at hjælpe asylansøgeren til at blive selvhjulpen.

Særskilt tilrettelagt undervisning vil efter omstændighederne kunne udgøre et supplement til den aktivering, jf. de foreslåede bestemmelser i § 42 e, stk. 1 og 2, og den undervisning, jf. de foreslåede bestemmelser i § 42 f, stk. 1-3, som det er aftalt eller fastsat, at udlændingen skal deltage i. Særskilt tilrettelagt undervisning vil efter omstændighederne også kunne erstatte anden aktivering og undervisning.

Det bemærkes i den forbindelse, at der for asylansøgere med særlige kvalifikationer vil kunne tilrettelægges undervisning, der har til formål at gøre det muligt for den pågældende særligt kvalificerede asylansøger at søge om opholdstilladelse af beskæftigelsesmæssige grunde, jf. herved bemærkningerne til de foreslåede bestemmelser i § 42 c, stk. 2.

I det omfang indkvarteringsoperatøren aftaler med asylansøgeren – eller fastsætter – at denne skal deltage i særskilt tilrettelagt undervisning, skal den aftalte eller fastsatte undervisning anføres i asylansøgerens kontrakt, jf. den foreslåede bestemmelse i § 42 c, stk. 3, nr. 3. Overholder asylansøgeren ikke kontrakten, skal indkvarteringsoperatøren, medmindre særlige grunde taler derimod, beslutte, at asylansøgeren ikke kan få udbetalt tillægsydelse, jf. den foreslåede bestemmelse i § 42 b, stk. 11.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 42 f, stk. 5, 1. pkt., kan en 17-årig asylansøger deltage i introduktionskurset, undervisning i dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold og undervisning i andre fag, jf. herved de foreslåede bestemmelser i § 42 f, stk. 1-3.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 42 f, stk. 5, 2. pkt., kan 17-årige asylansøgere deltage i undervisningen m.v. på samme betingelser som udlændinge over 18 år. Bestemmelsen indebærer, at en 17-årig asylansøger kan deltage i et introduktionskursus, hvis den pågældende er indkvarteret på et modtagecenter for nyankomne asylansøgere og har indgivet ansøgning om asyl. En 17-årig asylansøger kan endvidere deltage i undervisning i dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold, hvis den pågældende er registreret som asylansøger her i landet, jf. udlændingelovens § 48 e, stk. 1, eller har opholdt sig her i landet som asylansøger i over 3 måneder, og deltage i undervisning i andre fag, hvis den pågældende er registreret som asylansøger her i landet. Der henvises til bemærkningerne til de foreslåede bestemmelser i § 42 e, stk. 1-3.

Det bemærkes, at der ikke udarbejdes kontrakt for udlændinge under 18 år, jf. den foreslåede bestemmelse i § 42 c, stk. 1, ligesom kravet om overholdelse af kontrakten som betingelse for udbetaling af tillægsydelse alene gælder for asylansøgere over 18 år, jf. den foreslåede bestemmelse i § 42 b, stk. 8.

Den tilbudte undervisning vil kunne indgå i en indkvarteringsoperatørs tilbud om heltidsundervisning for gruppen af 17 – 21-årige asylansøgere. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 42 f, stk. 5, 3. pkt., finder den foreslåede bestemmelse i § 42 f, stk. 4, tilsvarende anvendelse. Det betyder, at også 17-årige asylansøgere kan deltage i særskilt tilrettelagt undervisning. Der henvises til det ovenfor anførte herom.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 42 f, stk. 6, 1. pkt., har en udlænding uanset de foreslåede bestemmelser i § 42 f, stk. 1-5, ikke ret til at modtage undervisning, hvis Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse efter udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., om afvisning, overførsel, tilbageførsel eller udvisning og i givet fald udsendelse.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 42 f, stk. 6, 2. pkt., har en udlænding heller ikke ret til at modtage undervisning, hvis udlændingen er meddelt endeligt afslag på asyl eller har frafaldet en ansøgning herom, medmindre den pågældende har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b (humanitær opholdstilladelse), og denne ansøgning har opsættende virkning efter udlændingelovens § 33, stk. 4, eller den pågældende har indgivet ansøgning om genoptagelse af asylsagen eller sagen om humanitær opholdstilladelse, og denne ansøgning har opsættende virkning, jf. udlændingelovens § 33, stk. 7.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 42 f, stk. 7, bestemmer indkvarteringsoperatøren, om en udlænding skal deltage i undervisning som foreslået i § 42 f, stk. 1-5.

Bestemmelsen indebærer, at indkvarteringsoperatøren i tilfælde af uenighed med asylansøgeren om, hvilken undervisning den pågældende skal deltage i, bestemmer dette.

Det bemærkes, at forvaltningsloven også finder anvendelse i forbindelse med indkvarteringsoperatørens afgørelser efter bestemmelsen, når indkvarteringsoperatøren er en privat organisation eller et privat selskab. Der henvises til den ved lovforslagets § 1, nr. 16, foreslåede bestemmelse i § 46 e, 3. pkt.

Indkvarteringsoperatørens afgørelser herom kan påklages til Udlændingestyrelsen, jf. den ved lovforslagets § 1, nr. 16, foreslåede bestemmelse i § 46 e.

Med bestemmelsen kan indkvarteringsoperatøren således bestemme, at en asylansøger skal deltage i undervisning som omtalt i de foreslåede bestemmelser i § 42 f, stk. 1-5. Med bestemmelsen vil indkvarteringsoperatøren endvidere under de i de foreslåede bestemmelser i § 42 f, stk. 1-5, anførte betingelser kunne undlade at tilbyde en asylansøger undervisning. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet, når udlændingen må anses for at besidde den viden og de færdigheder, som kan opnås ved deltagelse i undervisningen, eller når en asylansøger ikke er i stand til at følge undervisningen på grund af alvorlig sygdom, psykiske lidelser, eksempelvis som følge af tortur, stærke krigsoplevelser el. lign., eller høj alder, eller når en asylansøger mangler kvalifikationer for at kunne deltage i undervisningen.

Herudover vil indkvarteringsoperatøren kunne bestemme, at asylansøgeren ikke skal tilbydes undervisning efter de foreslåede bestemmelser i § 42 f, stk. 3-5, såfremt indkvarteringsoperatøren ikke har mulighed for at tilbyde sådan undervisning. Det bemærkes i den forbindelse, at gennemførelsen af den ved de foreslåede bestemmelser i § 42 e, stk. 3-5, foreslåede undervisning generelt afhænger af, om den pågældende indkvarteringsoperatør praktisk kan tilrettelægge en sådan undervisning.

Det bemærkes, at det forhold, at en asylansøger m.v., der er omfattet af Udlændingestyrelsens underholdsforpligtelse, ikke er indkvarteret på et indkvarteringssted for asylansøgere, ikke i sig selv kan indebære, at den pågældende ikke skal deltage i undervisning som omtalt i de foreslåede bestemmelser i § 42 f, stk. 1-5.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 42 f, stk. 8, 1. pkt., kan integrationsministeren fastsætte nærmere regler om indholdet og omfanget af introduktionskurset og om den i de foreslåede bestemmelser i § 42 f, stk. 2-5, nævnte undervisning. Integrationsministeren kan endvidere bestemme, at undervisningen kan ske i et samarbejde med skoler, uddannelsesinstitutioner og udbydere under Beskæftigelsesministeriet, Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Integrationsministeriet eller kan erstattes af undervisning udbudt af disse, jf. den foreslåede bestemmelse i § 42 f, stk. 8, 2. pkt. Integrationsministeren kan desuden bestemme, i hvilket omfang gennemførelsen af undervisningen vil være afhængig af, at asylansøgere medvirker hertil som undervisere og lignende, jf. den foreslåede bestemmelse i § 42 f, stk. 8, 3. pkt.

Den foreslåede bestemmelse i § 42 f, stk. 8, svarer til den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 42 c, stk. 2, dog med tilføjelse af, at integrationsministeren kan bestemme, at undervisningen også kan ske i et samarbejde med udbydere under Beskæftigelsesministeriet, Kulturministeriet og Undervisningsministeriet eller kan erstattes af undervisning udbudt af disse, og at integrationsministeren kan bestemme, at undervisningen også kan ske i et samarbejde med skoler, uddannelsesinstitutioner og udbydere under Integrationsministeriet eller erstattes af undervisning udbudt af disse.

Bemyndigelsen vil kunne anvendes med henblik på at sikre en ensartet praksis i forbindelse med indkvarteringsoperatørernes administration af reglerne om undervisning efter de foreslåede bestemmelser i § 42 f, stk. 1-5. Bemyndigelsen vil således kunne anvendes til at fastsætte nærmere regler om undervisningens omfang og varighed samt om tilrettelæggelsen og det nærmere indhold af undervisningen.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 42 f, stk. 9, 1. pkt., kan integrationsministeren bestemme, at regler, der fastsættes i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 42 f, stk. 8, kun skal gælde for visse indkvarteringssteder. Integrationsministeren kan ved fastsættelsen af reglerne endvidere fravige udlændingelovens almindelige kompetence- og klagebestemmelse i § 46, jf. den foreslåede bestemmelse i § 42 f, stk. 9, 2. pkt.

Den foreslåede bestemmelse i § 42 f, stk. 9, svarer til den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 42 c, stk. 3, jf. stk. 2. Bemyndigelsen i den foreslåede bestemmelse i § 42 f, stk. 2, indebærer, at integrationsministeren ved fastsættelsen af reglerne kan fravige udlændingelovens almindelige kompetenceregler i § 46 – udover fravigelsen ved den ved lovforslagets § 1, nr. 16, foreslåede bestemmelse i § 46 e – f.eks. med henblik på at uddelegere kompetence til private organisationer og selskaber og til uddannelsesinstitutioner.

De foreslåede bestemmelser i § 42 g, 1. og 2. pkt., svarer til de gældende bestemmelser i udlændingelovens § 42 c, stk. 1, 1. og 2. pkt., og forudsættes anvendt i overensstemmelse med gældende praksis.

De foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 42 g, 3. og 4. pkt., indeholder samme bemyndigelseshjemmel for så vidt angår regler, der udstedes i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 42 g, 2. pkt., som følger af de gældende bestemmelser i udlændingelovens § 42 c, stk. 3, 1. og 2. pkt., for så vidt angår regler, der udstedes i medfør af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 42 c, stk. 1, 2. pkt.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 42 h, stk. 1, kan Udlændingestyrelsen og indkvarteringsoperatørerne uden udlændingens samtykke udveksle de oplysninger vedrørende en udlænding, som er omfattet af Udlændingestyrelsens underholdsforpligtelse (asylansøgere m.v.), herunder oplysninger om udlændingens rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, som er nødvendige for varetagelse af administrationen i forbindelse med driften af indkvarteringssteder, indkvarteringsoperatørernes udbetaling af kontante ydelser, jf. den foreslåede bestemmelse i § 42 b, og varetagelse af administrationen efter de foreslåede bestemmelser i §§ 42 c-42 g.

Efter den foreslåede bestemmelse kan Udlændingestyrelsen udveksle oplysninger med indkvarteringsoperatørerne, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5, 2. pkt., ligesom indkvarteringsoperatørerne kan udveksle oplysningerne indbyrdes.

Udlændingestyrelsen og indkvarteringsoperatørerne kan efter den foreslåede bestemmelse i § 42 h, stk. 1, nr. 1, udveksle oplysninger, herunder oplysninger om udlændingens rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, vedrørende en asylansøger m.v., som er nødvendige for varetagelsen af administrationen i forbindelse med driften af indkvarteringssteder.

Det vil f.eks. dreje sig om stamoplysninger om den enkelte asylansøger, herunder udlændingenummer, bookingløbenummer, navn, fødselsdato, køn, nationalitet, modersmål, etnisk tilhørsforhold, religion, civilstand, antal personer i familien, helbredsforhold m.v. Det vil endvidere dreje sig om oplysninger om indkvarteringen af den enkelte asylansøger, herunder eksempelvis ind- og fraflytningsdato, indkvarteringssted, indkvarteringstype og operatørens navn samt oplysninger i forbindelse med en planlagt flytning og oplysninger om midlertidigt ophold uden for et indkvarteringssted. Derudover vil der kunne udveksles generelle oplysninger om indkvarteringsstederne, herunder eksempelvis indkvarteringstype, kapacitet og aktiviteter.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 42 h, stk. 1, nr. 2, kan Udlændingestyrelsen og indkvarteringsoperatørerne udveksle oplysninger, herunder oplysninger om udlændingens rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, som er nødvendige for indkvarteringsoperatørernes udbetaling af kontante ydelser, jf. den foreslåede bestemmelse i § 42 b. Det vil f.eks. dreje sig om stamoplysninger om den enkelte asylansøger, jf. ovenfor. Det vil derudover dreje sig om sagsbehandlingsrelaterede oplysninger, herunder oplysninger om den dato, hvor den pågældende er registreret som asylansøger her i landet, afgørelsestidspunktet, afgørelsens type, eksempelvis om den pågældende er meddelt opholdstilladelse eller afslag herpå, samt den dato, hvor den pågældende skal overgå fra præasylfasen til integrationsfasen. Endvidere vil det kunne dreje sig om oplysninger vedrørende forhold, der indebærer, at den pågældende ikke skal have udbetalt hele eller dele af sin ydelse, f.eks. fordi den pågældende er omfattet af madkasseordningen, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 9 og 10.

Endelig kan Udlændingestyrelsen og indkvarteringsoperatørerne efter den foreslåede bestemmelse i § 42 h, stk. 1, nr. 3, udveksle oplysninger, herunder oplysninger om udlændingens rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, som er nødvendige for varetagelse af administrationen efter de foreslåede bestemmelser i §§ 42 c-42 g. Det vil f.eks. dreje sig om stamoplysninger om den enkelte asylansøger og sagsbehandlingsrelaterede oplysninger, jf. ovenfor. Det vil derudover kunne dreje sig om oplysninger vedrørende den pågældendes kvalifikationer, herunder uddannelse og sprogkundskaber, samt om helbredsmæssige oplysninger.

Udlændingestyrelsen og indkvarteringsoperatørerne vil således kunne udveksle følsomme oplysninger omfattet af persondatalovens § 7 og andre følsomme oplysninger omfattet af persondatalovens § 8. Udlændingestyrelsens og indkvarteringsoperatørernes udveksling af oplysninger vil kunne ske uden udlændingens samtykke. Det er i den forbindelse vurderingen, at videregivelsen af personoplysningerne sker inden for rammerne af persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4, og § 8, stk. 2 og 5, jf. stk. 6.

Af bemærkningerne til lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger (persondataloven) fremgår det således, at behandling af følsomme oplysninger, såsom helbredsoplysninger og racemæssigt tilhørsforhold, efter § 7, stk. 2, nr. 4, bl.a. kan ske uden samtykke, hvis behandlingen er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares. Det fremgår endvidere, at bestemmelsen blandt andet omfatter offentlige myndigheders behandling af oplysninger i forbindelse med myndighedsudøvelse. Der henvises til lovforslag nr. L 147 af 9. december 1999, jf. Folketingstidende 1999/2000, Tillæg A, s. 3971 ff.

Udvekslingen af oplysninger til og fra indkvarteringsoperatører, der er statslige styrelser eller kommuner, jf. i den forbindelse den ved lovforslagets § 1, nr. 9, foreslåede bestemmelse i § 42 a, stk. 5, skal endvidere vurderes i forhold til forvaltningslovens § 28, hvorefter der – uden samtykke – kan udveksles oplysninger, når udvekslingen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overtiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningerne angår, jf. forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 3. Bestemmelsen forudsætter, at der foretages en konkret vurdering af hver enkelt oplysning for sig.

Udvekslingen af oplysninger til og fra indkvarteringsoperatører, der er private organisationer eller selskaber, jf. i den forbindelse den ved lovforslagets § 1, nr. 9, foreslåede bestemmelse i § 42 a, stk. 5, må vurderes i forhold til forvaltningslovens § 27, stk. 1 og straffelovens § 152. Det må også i den forbindelse antages, at der skal foretages en konkret vurdering af hver enkelt oplysning for sig i relation til, om videregivelsen er berettiget.

Den foreslåede bestemmelse i § 42 h, stk. 1, fraviger bestemmelserne i forvaltningslovens § 27, stk. 1, og § 28, stk. 2, nr. 3, ved, at der foreslås indført adgang til uden udlændingens samtykke og uden, at der foretages en konkret vurdering af hver enkelt oplysning for sig, at udveksle personfølsomme oplysninger fra Udlændingestyrelsen til indkvarteringsoperatørerne og omvendt. Det bemærkes, at formålet med udvekslingen af oplysninger er at sikre korrekt administration på indkvarteringsområdet, herunder udbetaling af kontante ydelser.

I den forbindelse bemærkes det, at indkvarteringsoperatører, der er private organisationer eller selskaber, og deres ansatte ved bestemmelsen i straffelovens § 152 a har tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger, som de bliver bekendt med gennem løsningen af de opgaver med indkvartering af asylansøgere m.v., der udføres efter aftale med Udlændingestyrelsen.

Det forudsættes, at udlændingemyndighederne oplyser udlændinge, der ansøger om asyl her i landet, om de foreslåede bestemmelser i § 42 h, stk. 1, og i øvrigt overholder oplysningspligten overfor de pågældende i medfør af persondatalovens §§ 28 og 29.

Flytter en udlænding, som er omfattet af Udlændingestyrelsens underholdsforpligtelse, fra et indkvarteringssted, som drives af en indkvarteringsoperatør, til et indkvarteringssted, som drives af en anden indkvarteringsoperatør, videregiver indkvarteringsoperatøren for det indkvarteringssted, hvorfra udlændingen flytter, uden udlændingens samtykke oplysningerne fra udlændingens kontrakt til indkvarteringsoperatøren for det indkvarteringssted, hvortil udlændingen flytter, jf. den foreslåede bestemmelse i § 42 h, stk. 2.

Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 42 c og bemærkningerne hertil for en nærmere beskrivelse af forslaget om, at der skal indgås en kontrakt med udlændinge, der er omfattet af Udlændingestyrelsens underholdsforpligtelse (asylansøgere m.v.).

Videregivelsen vil skulle ske i umiddelbar tilknytning til, at udlændingen flytter fra et indkvarteringssted til et andet indkvarteringssted.

Kontrakten vil kunne indeholde følsomme oplysninger omfattet af persondatalovens § 7, eksempelvis oplysninger om helbredsmæssige forhold, og andre følsomme oplysninger omfattet af persondatalovens § 8.

Indkvarteringsoperatørernes videregivelse af oplysninger fra udlændingens kontrakt kan ske uden udlændingens samtykke. Det er i den forbindelse vurderingen, at videregivelsen af personoplysninger fra udlændingens kontrakt sker inden for rammerne af persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4, og § 8, stk. 2 og 5, jf. stk. 6.

Af bemærkningerne til lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger (persondataloven) fremgår det således, at behandling af følsomme oplysninger, såsom helbredsoplysninger og racemæssigt tilhørsforhold, efter § 7, stk. 2, nr. 4, bl.a. kan ske uden samtykke, hvis behandlingen er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares. Det fremgår endvidere, at bestemmelsen blandt andet omfatter offentlige myndigheders behandling af oplysninger i forbindelse med myndighedsudøvelse. Der henvises til lovforslag nr. L 147 af 9. december 1999, jf. Folketingstidende 1999/2000, Tillæg A, s. 3971 ff.

I relation til videregivelsen af oplysninger fra indkvarteringsoperatører, der er statslige styrelser eller kommuner, jf. i den forbindelse den ved lovforslagets § 1, nr. 9, foreslåede bestemmelse i § 42 a, stk. 5, må det antages, at videregivelsen af oplysninger fra udlændingens kontrakt vil kunne indebære en fravigelse af reglerne om videregivelse af fortrolige oplysninger fra en forvaltningsmyndighed til en anden forvaltningsmyndighed i forvaltningslovens § 28 og om videregivelse af fortrolige oplysninger til private organisationer og selskaber i forvaltningslovens § 27.

I relation til indkvarteringsoperatører, der er private organisationer eller selskaber, jf. i den forbindelse den ved lovforslagets § 1, nr. 9, foreslåede bestemmelse i § 42 a, stk. 5, indebærer den foreslåede bestemmelse i § 42 h, stk. 2, en præcisering af, at indkvarteringsoperatørerne er berettiget til at videregive oplysningerne fra kontrakten.

Det bemærkes i den forbindelse, at videregivelse af kontrakten til den nye indkvarteringsoperatør er en forudsætning for, at den nye indkvarteringsoperatør enkelt og overskueligt kan overtage kontrakten i det omfang, det er praktisk muligt, og dermed – i det omfang, det er praktisk muligt – fortsætte den undervisning og aktivering, som er iværksat af den tidligere indkvarteringsoperatør, jf. herved lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 4.

Det forudsættes, at det af alle kontrakter fremgår, at oplysningerne fra kontrakten uden udlændingens samtykke ved udlændingens flytning fra et indkvarteringssted, som drives af en indkvarteringsoperatør, til et indkvarteringssted, som drives af en anden indkvarteringsoperatør, videregives til denne anden indkvarteringsoperatør, og at oplysningspligten i medfør af persondatalovens §§ 28 og 29 overholdes i øvrigt.

Indkvarteringsoperatøren kan efter anmodning fra Udlændingestyrelsen uden udlændingens samtykke videregive oplysningerne fra udlændingens kontrakt til Udlændingestyrelsen, jf. den foreslåede bestemmelse i § 42 h, stk. 3.

Videregivelsen kan alene ske efter Udlændingestyrelsens anmodning. Det kan f.eks. ske i tilfælde, hvor en udlænding har påklaget indkvarteringsoperatørens afgørelse efter en eller flere af de foreslåede bestemmelser i § 42 b, stk. 11, 2. pkt., § 42 c, stk. 2, 3. pkt., § 42 d, stk. 2, 1. pkt., § 42 e, stk. 4, eller § 42 f, stk. 7, til Udlændingestyrelsen. Det vil også kunne ske i tilfælde, hvor en asylansøger på baggrund af sine særlige kvalifikationer har indgivet ansøgning om opholdstilladelse af beskæftigelsesmæssige grunde efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1, og hvor Udlændingestyrelsen i den forbindelse har behov for oplysninger fra udlændingens kontrakt. Endvidere vil Udlændingestyrelsen kunne anmode om oplysningerne fra kontrakten i forbindelse med visitering af en udlænding efter integrationslovens § 10, stk. 1.

Indkvarteringsoperatørens videregivelse af oplysningerne fra udlændingens kontrakt kan ske uden udlændingens samtykke, jf. herved det ovenfor anførte. Det bemærkes i den forbindelse, at formålet med bestemmelsen er at sikre Udlændingestyrelsen det bedst mulige grundlag for administrationen af forholdene for asylansøgere m.v., herunder ved vurderingen af klager over indkvarteringsoperatørernes afgørelser.

Det forudsættes, at det af alle kontrakter fremgår, at oplysningerne fra kontrakten uden udlændingens samtykke kan videregives til Udlændingestyrelsen efter anmodning herom fra styrelsen, og at oplysningspligten i medfør af persondatalovens §§ 28 og 29 i øvrigt overholdes.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 42 h, stk. 4, kan integrationsministeren fastsætte nærmere regler om udvekslingen af oplysninger efter den foreslåede bestemmelse i § 42 h, stk. 1, herunder om udveksling af oplysningerne i elektronisk form.

Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger der kan udveksles efter den foreslåede bestemmelse i § 42 h, stk. 1, samt om, hvorledes udvekslingen af de pågældende oplysninger kan ske, herunder om, at udvekslingen kan ske i elektronisk form.

Det forudsættes, at Udlændingestyrelsen forestår en anmeldelse til Datatilsynet om anvendelsen af den foreslåede bestemmelse i § 42 h, stk. 1, herunder om, hvilke oplysninger vedrørende asylansøgere der kan udveksles, og om formen for udvekslingen af oplysningerne, jf. herved persondatalovens § 46.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse giver mulighed for, at integrationsministeren – i det omfang dette ved siden af anmeldelse til Datatilsynet findes hensigtsmæssigt – kan fastsætte nærmere regler om oplysningernes art og udvekslingens form.

De foreslåede bestemmelser i § 42 i, stk. 1, 1.-3. pkt., svarer til de gældende bestemmelser i udlændingelovens § 42 b.

De foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 42 i, stk. 2, 1. og 2. pkt., svarer til den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 42 d, stk. 7, idet det dog er præciseret, at integrationsministerens udnyttelse af bemyndigelsesadgangen sker efter aftale med beskæftigelsesministeren, som har overtaget ressortansvaret for lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

Den foreslåede bestemmelse i § 42 j svarer den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 42 e.

Til nr. 13

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2-4, 8 og 10. Det bemærkes, at der ikke ved den foreslåede ændring forudsættes nogen ændring af gældende praksis i medfør af bestemmelsen.

Til nr. 14

Efter den foreslåede bestemmelse i § 44 b, stk. 1, videregiver indkvarteringsoperatøren for det indkvarteringssted, hvor udlændingen er indkvarteret, uden udlændingens samtykke til kommunalbestyrelsen for den kommune, hvortil en udlænding, som er omfattet Udlændingestyrelsens underholdsforpligtelse, visiteres, jf. integrationslovens § 10, stk. 1, oplysningerne fra udlændingens kontrakt.

Indkvarteringsoperatøren vil efter den foreslåede bestemmelse skulle videregive oplysningerne fra udlændingens kontrakt til kommunalbestyrelsen for den kommune, hvortil udlændingen visiteres.

Der henvises til den ved lovforslagets § 1, nr. 12, foreslåede bestemmelse i § 42 c og bemærkningerne hertil for en nærmere beskrivelse af forslaget om, at der indgås en kontrakt med udlændinge, der er omfattet af Udlændingestyrelsens underholdsforpligtelse (asylansøgere m.v.).

Videregivelsen vil skulle ske i umiddelbar tilknytning til, at indkvarteringsoperatøren af Udlændingestyrelsen underrettes om, at udlændingen er meddelt opholdstilladelse og i den forbindelse visiteret til en kommune, jf. integrationslovens § 10, stk. 1.

Kontrakten vil kunne indeholde følsomme oplysninger omfattet af persondatalovens § 7, eksempelvis oplysninger om helbredsmæssige forhold, og andre følsomme oplysninger omfattet af persondatalovens § 8.

Indkvarteringsoperatørens videregivelse af oplysninger fra udlændingens kontrakt kan ske uden udlændingens samtykke. Det er i den forbindelse vurderingen, at videregivelsen af personoplysninger fra udlændingens kontrakt sker inden for rammerne af persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4, og § 8, stk. 2 og 5, jf. stk. 6.

Af bemærkningerne til lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger (persondataloven) fremgår det således, at behandling af følsomme oplysninger, såsom helbredsoplysninger og racemæssigt tilhørsforhold, efter § 7, stk. 2, nr. 4, bl.a. kan ske uden samtykke, hvis behandlingen er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares. Det fremgår endvidere, at bestemmelsen blandt andet omfatter offentlige myndigheders behandling af oplysninger i forbindelse med myndighedsudøvelse. Der henvises til lovforslag nr. L 147 af 9. december 1999, jf. Folketingstidende 1999/2000, Tillæg A, s. 3971 ff.

I relation til videregivelsen af oplysninger fra indkvarteringsoperatører, der er statslige styrelser eller kommuner, jf. i den forbindelse den ved lovforslagets § 1, nr. 9, foreslåede bestemmelse i § 42 a, stk. 5, må det antages, at videregivelsen af oplysninger fra udlændingens kontrakt vil kunne indebære en fravigelse af reglerne om videregivelse af fortrolige oplysninger fra en forvaltningsmyndighed til en anden forvaltningsmyndighed i forvaltningslovens § 28.

I relation til indkvarteringsoperatører, der er private organisationer eller selskaber, jf. i den forbindelse den ved lovforslagets § 1, nr. 9, foreslåede bestemmelse i § 42 a, stk. 5, indebærer den foreslåede bestemmelse i § 44 b, stk. 1, en præcisering af, at indkvarteringsoperatørerne er berettiget til at videregive oplysningerne fra kontrakten til kommunalbestyrelsen for den kommune, hvortil udlændingen visiteres.

Det bemærkes i den forbindelse, at en videregivelse af oplysningerne fra kontrakten til en eventuel integrationskommune vil sikre, at den af indkvarteringsoperatørerne foretagne kvalifikationsafklaring, aktivering og undervisning over for den pågældende kan anvendes til at målrette integrationen i den efterfølgende integrationsfase.

Det forudsættes, at det af alle kontrakter fremgår, at oplysningerne fra en udlændings kontrakt uden udlændingens samtykke videregives til kommunalbestyrelsen for en kommune, hvortil udlændingen visiteres i forlængelse af en meddelt opholdstilladelse, såfremt den pågældende meddeles opholdstilladelse her i landet, og at oplysningspligten i medfør af persondatalovens §§ 28 og 29 i øvrigt overholdes.

Integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om videregivelsen af oplysninger efter den foreslåede bestemmelse i § 44 b, stk. 1, jf. den foreslåede bestemmelse i § 44 b, stk. 2.

Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte nærmere regler om videregivelsen af oplysninger efter den foreslåede bestemmelse i § 44 b, stk. 1, i det omfang dette skulle vise sig hensigtsmæssigt eller nødvendigt for anvendelsen af bestemmelsen.

Til nr. 15

Som konsekvens af den foreslåede bestemmelse i § 46 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 16, præciseres det i § 46 stk. 2, at Udlændingestyrelsens afgørelser i klagesager efter § 46 e ikke kan påklages til Integrationsministeriet.

Til nr. 16

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 46 e, 1. pkt., at afgørelser efter de foreslåede bestemmelser i § 42 b, stk. 11, 2. pkt., § 42 c, stk. 2, 3. pkt., § 42 e, stk. 4, og § 42 f, stk. 7, træffes af indkvarteringsoperatøren.

Der henvises til bemærkningerne til de ved lovforslagets § 1, nr. 12, foreslåede bestemmelser i § 42 b, stk. 11, 2. pkt., § 42 c, stk. 2, 3. pkt., § 42 e, stk. 4, og § 42 f, stk. 7.

Af den foreslåede bestemmelse i § 46 e, 2. pkt., fremgår, at afgørelser efter § 42 d, stk. 2, 1. pkt., kan træffes af indkvarteringsoperatøren.

Der henvises til bemærkningerne til den ved lovforslagets § 1, nr. 12, foreslåede bestemmelse i § 42 d, stk. 2, 1. pkt.

Af den foreslåede bestemmelse i § 46 e, 3. pkt., fremgår, at forvaltningsloven også finder anvendelse i forbindelse med indkvarteringsoperatørens afgørelser efter § 46 e, 1. og 2. pkt., når indkvarteringsoperatøren er en privat organisation eller et privat selskab, jf. den ved lovforslagets § 1, nr. 9, foreslåede bestemmelse i § 42 a, stk. 5, 2. pkt. Bestemmelsen indebærer, at indkvarteringsoperatøren under den forudgående behandling og i forbindelse med selve afgørelsen skal overholde forvaltningslovens regler.

De nævnte afgørelser efter § 46 e, 1. og 2. pkt., som træffes af indkvarteringsoperatørerne, kan påklages til Udlændingestyrelsen, jf. den foreslåede bestemmelse i § 46 e, 4. pkt.

Udlændingestyrelsens afgørelser i påklagede sager kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 46 e, 5. pkt.

Til nr. 17

Efter udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 1. pkt., kan Udlændingestyrelsen bestemme, at en udlænding, der er undergivet Udlændingestyrelsens underholdsforpligtelse, skal tage ophold efter Udlændingestyrelsens nærmere bestemmelse, uanset om den pågældende selv har tilstrækkelige midler til sit underhold.

Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 60, stk. 1, at overtrædelse af Udlændingestyrelsens pålæg efter udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 1. pkt., kan straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 4 måneder.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 42 d, stk. 2, 2. pkt., kan Udlændingestyrelsen bestemme, at en udlænding, der tilsidesætter et meddelt pålæg om at udføre de nødvendige opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet, skal tage ophold efter Udlændingestyrelsens nærmere bestemmelse. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12.

Ved den foreslåede ændring af § 60, stk. 1, foreslås det, at overtrædelse af Udlændingestyrelsens pålæg efter den foreslåede bestemmelse i § 42 d, stk. 2, 2. pkt. – ligesom det gælder for overtrædelse af Udlændingestyrelsens pålæg efter udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 1. pkt. – kan straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 4 måneder.

Det forudsættes, at indkvarteringsoperatørerne – som hidtil – i videst muligt omfang søger at motivere asylansøgere til at udføre de nødvendige opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstederne. Kun i de tilfælde, hvor en asylansøger – trods indkvarteringsoperatørernes motiverende indsats – nægter at udføre de nødvendige opgaver, pålægges den pågældende dette. Nægter den pågældende herefter fortsat at udføre de nødvendige opgaver, kan den pågældende pålægges at flytte til et indkvarteringssted, hvis dette konkret skønnes nødvendigt. Indkvarteringsoperatørerne forudsættes herefter at søge at motivere den pågældende asylansøger til at efterkomme flyttepåbudet. Det forudsættes således, at muligheden for anvendelse af straf først overvejes, når det viser sig umuligt at motivere den pågældende til at efterkomme flyttepåbudet ved hjælp af mindre indgribende tiltag, herunder meldepligt og frihedsberøvelse, jf. de ved lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede bestemmelser i § 34, stk. 2, nr. 4, og § 36, stk. 2, 1. pkt.

Det foreslås i § 2, at loven træder i kraft den 1. juli 2003.

De ved lovforslaget foreslåede bestemmelser finder anvendelse fra og med den 1. juli 2003, uanset om udlændingen har indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse eller afslag herpå inden denne dato, og uanset om udlændingen allerede er omfattet af Udlændingestyrelsens underholdsforpligtelse, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 3, inden lovens ikrafttræden.

Det forudsættes således, at udlændinge, der er omfattet af Udlændingestyrelsens underholdsforpligtelse, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 3, fra og med den 1. juli 2003 får udbetalt kontante ydelser efter den ved lovforslagets § 1, nr. 12, foreslåede bestemmelse i § 42 b. Dette gælder, uanset om udlændingen allerede er omfattet af Udlændingestyrelsens underholdsforpligtelse den 1. juli 2003 og dermed frem til den 1. juli 2003 modtager kost-, tøj- og lommepenge efter de gældende principper og satser.

Det vil således fra og med den 1. juli 2003 for udlændinge over 18 år, der er omfattet af Udlændingestyrelsens underholdsforpligtelse, være en betingelse for at få udbetalt tillægsydelse, at udlændingen har overholdt sin kontrakt, jf. den foreslåede bestemmelse i § 42 b, stk. 11. I den forbindelse forudsættes det, at indkvarteringsoperatørerne pr. 1. juli 2003 eller snarest muligt derefter og senest den 1. august 2003 udarbejder og indgår kontrakter med alle udlændinge over 18 år, der er omfattet af Udlændingestyrelsens underholdsforpligtelse, jf. den foreslåede bestemmelse i § 42 c. I det omfang, der ikke måtte være udarbejdet og indgået en kontrakt med en udlænding inden den 1. august 2003, vil den pågældende få udbetalt tillægsydelse i perioden frem til den 1. august 2003, medmindre den pågældende ikke udfører de nødvendige opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet, jf. den foreslåede bestemmelse i § 42 d, stk. 1. Efter den 1. august 2003 skal der være indgået kontrakt med udlændingen, og udbetaling af tillægsydelse til den pågældende vil herefter være betinget af, at udlændingen har overholdt kontrakten.

Det forudsættes endvidere, at udlændinge, der er omfattet af Udlændingestyrelsens underholdsforpligtelse, pr. 1. juli 2003 deltager i den foreslåede aktivering og undervisning, jf. de foreslåede bestemmelser i §§ 42 d – 42 f, i det omfang indkvarteringsoperatørerne har praktisk mulighed for at tilrettelægge dette. Det bemærkes i den forbindelse, at kontrakternes indhold tilsvarende vil afhænge af, i hvilket omfang indkvarteringsoperatørerne har praktisk mulighed for at tilrettelægge den foreslåede aktivering og undervisning, jf. de foreslåede bestemmelser i § 42 c, stk. 3, nr. 1-4.

Det forudsættes herudover, at de foreslåede ændringer af udlændingelovens § 34, stk. 2, nr. 4, og § 36, stk. 2, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, om meldepligt og frihedsberøvelse alene finder anvendelse, såfremt udlændingens manglende efterkommen af Udlændingestyrelsens bestemmelse efter den ved lovforslagets § 1, nr. 12, foreslåede bestemmelse i § 42 d, stk. 2, 2. pkt., om at tage ophold efter styrelsens nærmere bestemmelse finder sted efter lovens ikrafttræden.

Manglende efterkommen af Udlændingestyrelsens bestemmelse efter den ved lovforslagets § 1, nr. 12, foreslåede bestemmelse i § 42 d, stk. 2, 2. pkt., om at tage ophold efter styrelsens nærmere bestemmelse foreslås at kunne medføre straf af bøde, hæfte eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 4 måneder, jf. den ved lovforslagets § 1, nr. 17, foreslåede ændring af § 60, stk. 1. Det bemærkes i den forbindelse, at idømmelse af straf i disse tilfælde – i overensstemmelse med almindelige strafferetlige principper, jf. herved straffelovens § 3 – alene vil kunne ske, hvis den manglende efterkommen af Udlændingestyrelsens bestemmelse finder sted efter lovens ikrafttræden.

Det forudsættes endvidere, at Udlændingestyrelsen og indkvarteringsoperatørerne efter den foreslåede bestemmelse i § 42 h, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 12, kan udveksle oplysninger vedrørende en udlænding, der er omfattet af Udlændingestyrelsens underholdsforpligtelse, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 3, herunder oplysninger om udlændingens rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, fra og med den 1. juli 2003 – uanset om udlændingen har indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse eller afslag herpå inden denne dato.

Det forudsættes endelig, at indkvarteringsoperatørerne efter de foreslåede bestemmelser i § 42 h, stk. 2 og 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 12, og § 44 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, kan videregive oplysninger fra en udlændings kontrakt til en anden indkvarteringsoperatør, Udlændingestyrelsen og en kommune fra og med den 1. juli 2003 – uanset om udlændingen har indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse eller afslag herpå inden denne dato.

Bestemmelsen vedrører lovens ikrafttræden for Færøerne og Grønland.