L 20 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om tjenestemandspension, lov om vederlag og pension m.v. for ministre og lov om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår. (Ændringer som følge af førtidspensionsreformen, ændringer om tillæg til pensionister under 65 år henholdsvis 67 år samt ændringer som følge af indførelse af nye lønsystemer i staten).

til

(Ændringer som følge af førtidspensionsreformen, ændringer om tillæg til pensionister under 65 år hhv. 67 år samt ændringer som følge af indførelse af nye lønsystemer i staten)

I lov om tjenestemandspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 9. september 1993 om tjenestemandspension, som ændret ved lov nr. 316 af 14. maj 1997, § 1 i lov nr. 346 af 2. juni 1999 og lov nr. 333 af 16. maj 2001, foretages følgende ændringer :

1. I § 5, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:

»Tjenestemænd, der aflønnes efter et lønsystem, der ikke er baseret på skalatrin, henføres til pensionsgivende skalatrin efter regler, der fastsættes i henhold til §§ 45-47 i lov om tjenestemænd.«

2. I § 6 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk. 4. Til egenpensionister, der er afskediget på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed, er fratrådt den 1. juli 1999 eller tidligere, har fået tilkendt førtidspension efter lov om social pension før denne dato, og som fylder 65 år i perioden 1. juli 2004 til 30. juni 2006, ydes tillæg i henhold til stk. 3 til det 67. år. Til egenpensionister, der er pensioneret fra en stilling på Færøerne omfattet af denne lov, og som er ansat i denne stilling før den 1. juli 1999, ydes tillæg i henhold til 1. pkt. indtil opnåelse af folkepensionsalderen, dog længst indtil det 67. år.

Stk. 5. Finansministeren fastsætter efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet regler om fastsættelse af det i stk. 4, 1. pkt., nævnte tillæg, med henblik på at foretage tilpasning af tillægget til førtidspensionens grundbeløb, som indtægtsreguleres efter §§ 19, 28 og 31 i lov om social pension som bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 615 af 26. juni 2001, jfr. § 6 i lov nr. 285 af 25. april 2001, samt administrative retningslinier for overgangsordningens gennemførelse.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 6 og 7.

3. § 7 affattes således:

»§ 7. En tjenestemand, der er under 60 år, og hvis erhvervsevne er nedsat til en tredjedel eller derunder, har ved afsked af denne årsag ret til en pension, som fastsættes på grundlag af den pensionsalder, han ville have opnået ved forbliven i tjeneste indtil det tidspunkt, da han skulle have været afskediget fra sin stilling på grund af alder.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis tjenestemanden inden for en periode på 10 år fra ansættelsen afskediges på grund af en lidelse, der var lægeligt konstateret ved ansættelsen. Det samme er tilfældet, hvis afskedigelsen er begrundet i en følgesygdom af en på ansættelsestidspunktet lægeligt konstateret risikofaktor.

Stk. 3. Finansministeren kan, hvor særlige forhold taler derfor, bestemme, at stk. 1 kan finde anvendelse, hvor fratræden sker efter det fyldte 60. år.«

4. § 24, stk. 3, 4. pkt. affattes således:

»Såfremt den pågældendes erhvervsevne er nedsat til halvdelen eller derunder på grund af helbredsmæssige forhold, kan finansministeren dog efter indhentet udtalelse fra Helbredsnævnet bestemme, at pensionen udbetales fra den 1. i måneden efter, at sag herom er rejst over for finansministeren.«

5. I § 24, stk. 5, 2. pkt., ændres »§ 6, stk. 4 og 5« til: »§ 6, stk. 6 og 7«.

6. I § 32 indsættes som nyt stk. 3:

»Stk. 3. Finansministeren fastsætter regler om afholdelse af udgifter til tilvejebringelse af helbredsoplysninger m.v.«

I lov om vederlag og pension m.v. for ministre, jf. lovbekendtgørelse nr. 1019 af 17. november 2000, som ændret ved lov nr. 453 af 7. juni 2001, foretages følgende ændring:

§ 4, stk. 1, affattes således:

»En minister, som har haft mindst 1 års funktionstid som minister, er berettiget til egenpension. Egenpensionen udbetales fra den 1. i måneden efter, at vedkommende er fyldt 60 år. Såfremt den pågældendes erhvervsevne er nedsat til halvdelen eller derunder på grund af helbredsmæssige forhold, kan finansministeren dog efter indhentet udtalelse fra Helbredsnævnet bestemme, at pensionen udbetales fra den 1. i måneden efter, at sag herom er rejst over for finansministeren. Egenpension udbetales dog tidligst fra udløbet af det tidsrum, hvori vedkommende har ret til eftervederlag efter § 3, stk. 1.

I lov om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår, jf. lovbekendtgørelse nr. 680 af 17. september 1998, som ændret ved § 4 i lov nr. 346 af 2. juni 1999, foretages følgende ændring:

I § 7, stk. 3, ændres »§ 6, stk. 4« til: »§ 6, stk. 6«.

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 3, gælder ikke for tjenestemænd, der efter reglerne i lov om social pension er tilkendt førtidspension, invaliditetsydelse eller bistands- og plejetillæg, eller for hvem der er påbegyndt sag herom inden den 1. januar 2003. For disse tjenestemænd gælder de hidtidige regler i § 7 i lov om tjenestemandspension.

Gennem de senere år er der for store grupper af statsansatte, herunder tjenestemænd, aftalt nye lønsystemer til erstatning for det eksisterende lønsystem, der er baseret på et skalatrinsystem omfattende 55 skalatrin. Der stilles forslag om, at den pensionsmæssige henføring til skalatrin for tjenestemænd på nye lønsystemer fastsættes ved aftale mellem Finansministeren og tjenestemændenes centralorganisationer i henhold til tjenestemandslovens regler herom.

Siden 1994 har der til tjenestemandspensionister været ydet et tillæg til pensionen indtil pensionistens 67. år, fra hvilket tidspunkt pensionisten normalt blev berettiget til folkepension.

Ved en lovændring i 1999 nedsattes folkepensionsalderen til 65 år for personer, der er født den 1. juli 1939 og senere. Ved en samtidig ændring af tjenestemandspensionsloven ændredes det nævnte tillæg til tjenestemandspensioner fra at blive ydet indtil det 67. år til at blive ydet indtil det 65. år for tjenestemandspensionister, der er født den 1. juli 1939 eller senere.

I tilknytning til overenskomst- og aftalefornyelserne i staten pr. 1. april 2002 har finansministeren som et resultat af forhandlingerne givet tilsagn om at søge lovhjemmel for enkelte overgangsordninger vedrørende ændringen af tillæggets varighed.

Kvalificeret svagelighedspension, hvorved forstås en svagelighedspension, der beregnes på grundlag af en til den pligtige afgangsalder fremregnet pensionsalder, ydes efter den gældende bestemmelse i tjenestemandspensionslovens § 7 ved afskedigelse på grund af et konstateret erhvervsevnetab på mindst 2/3 og tilkendelse af mellemste eller højeste førtidspension efter lov om social pension.

Førtidspensionsreformen, der træder i kraft den 1. januar 2003, ophæver begreberne mellemste og højeste førtidspension. Mellemste og højeste førtidspension efter den hidtidige lov om social pension tilkendes, hvis erhvervsevnen er nedsat med mindst 2/3. Ved førtidspensionsreformen erstattes erhvervsevnetabskriteriet af et arbejdsevnekriterium.

Førtidspensionsreformen nødvendiggør derfor en ændring af tjenestemandspensionslovens regler om kvalificeret svagelighedspension.

Der stilles forslag om, at kvalificeret svagelighedspension i henhold til tjenestemandspensionslovens § 7 fremover fortsat ydes på grundlag af et erhvervsevnetab på afskedigelsestidspunktet på mindst 2/3, når afskedigelse sker eller er sket af denne grund. Bedømmelsen af erhvervsevnetabet foretages efter forslaget på grundlag af en vurdering i Nævnet for Helbredsbedømmelser i Tjenestemandssager (Helbredsnævnet).

Tjenestemænd har traditionelt været aflønnet efter et skalatrinsystem, der med undtagelse af de højest placerede stillinger er baseret på, at oprykning til højere trin sker på grundlag af erhvervet anciennitet, medmindre der sker et egentligt avancement til højere stilling. Retten til tjenestemandspension er baseret på det samme skalatrinsystem, således at pensionens størrelse udover optjent pensionsalder afledes af det skalatrin, som tjenestemanden lønmæssigt har opnået på pensioneringstidspunktet. Der er således en entydig sammenhæng mellem den opnåede skalatrinsløn og retten til pension.

I de senere år har behovet for en større individualisering af løndannelsen og for i højere grad at kunne tilgodese særlige kvalifikationer, særlig indsats, rekruttering og fastholdelse mv. ført til en udvikling af nye lønsystemer i staten, der ikke er baseret på skalatrin og derfor ikke er baseret på en overvejende anciennitetsmæssig lønudvikling.

De nye lønsystemer aftales for de enkelte større eller mindre grupper af medarbejdere, og den nærmere udformning af lønsystemerne vil derfor afspejle dels de forhandlingsmæssige muligheder, dels de for den enkelte gruppe af medarbejdere gældende særlige forhold.

I forbindelse med overenskomst- og aftalefornyelserne på det statslige arbejdsmarked pr. 1. april 2002 har parterne drøftet en tilpasning af tjenestemandspensionssystemet til de nye lønsystemer, der er nødvendiggjort af, at der ikke længere består den hidtidige entydige sammenhæng mellem lønmæssig placering i skalatrinsystemet og retten til tjenestemandspension.

Der er herunder opnået enighed om et sæt principielle retningslinier for en sådan tilpasning. Retningslinierne tager udgangspunkt i, at tjenestemandspensionsretten fortsat relateres til det skalatrinsystem, der fortsat vil skulle finde anvendelse for tjenestemandsgrupper, der ikke overgår til nye lønsystemer. For de grupper, der overgår til nye lønsystemer, vil der herefter være behov for at træffe bestemmelser om den skalatrinsmæssige udvikling i pensionsretten. Dette kan ske enten ved en videreførelse af et anciennitetsprincip uden tilknytning til en lønmæssigt baseret anciennitetsudvikling eller ved en fastlæggelse af de løndele i det nye lønsystem, der skal indgå i den pensionsgivende løn, der danner grundlag for beregningen af tjenestemandspension. I de principielle retningslinier, hvorom der ved overenskomst- og aftalefornyelsen blev opnået enighed, er den første model valgt for så vidt angår personalegrupper, inden for hvilke der fremover ikke vil ske nyansættelse på tjenestemandsvilkår, mens den anden model er valgt for grupper, inden for hvilke der fortsat vil ske tjenestemandsansættelse.

De nye lønsystemer må forventes i årene fremover at gennemgå en dynamisk udvikling og er som nævnt i høj grad tilpasset de enkelte gruppers særlige forhold.

Der er derfor behov for en fleksibel og smidig procedure for fastlæggelse af regler om, hvordan de enkelte tjenestemænd på nye lønsystemer i pensionsmæssig henseende henføres til det fortsat opretholdte skalatrinsystem.

Det vurderes, at dette mest hensigtsmæssigt kan ske ved, at de nødvendige regler fastlægges i en tæt sammenhæng med fastlæggelsen af lønvilkårene, og der stilles derfor forslag om, at henføringen til skalatrin sker ved aftale i overensstemmelse med reglerne i tjenestemandslovens §§ 45-47, der vedrører indgåelse af aftaler om løn- og andre ansættelsesvilkår for tjenestemænd.

Størrelsen af den pensionsgivende løn på de enkelte skalatrin og den løbende regulering af tjenestemandspensioner vil fortsat skulle fastsættes af finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet.

Ændringen i 1999 af det i tjenestemandspensionslovens § 6, stk. 3, nævnte tillæg til tjenestemandspensionen for pensionister under 67 år, havde sammenhæng med nedsættelsen af folkepensionsalderen fra 67 til 65 år for personer, der er født den 1. juli 1939 og senere. Da folkepensionens grundbeløb overstiger det maksimale tillæg efter § 6, stk. 3, var de samlede ændringer for den altovervejende del af tjenestemandspensionisterne forbundet med en indtægtsfremgang.

Tjenestemandspensionister, der er under 67 år, og som modtager førtidspension efter lov om social pension, uanset efter hvilken sats, oppebærer imidlertid førtidspensionens grundbeløb, der er af samme størrelse som folkepensionens grundbeløb, og som ydes indtil folkepensionsalderen, hvorefter det bortfalder og erstattes af folkepension.

Da opnåelse af folkepension for denne gruppe derfor ikke i sig selv medfører nogen indtægtsfremgang, vil et ophør allerede ved det 65. år af det særlige tillæg til tjenestemandspensionen udgøre et indtægtstab svarende til tillægget i 2 år.

Denne problemstilling har været rejst ved forhandlingerne med CFU om aftale- og overenskomstfornyelsen for statens ansatte pr. 1. april 2002, og der er herunder opnået enighed om, at der søges etableret en overgangsordning for en nærmere afgrænset gruppe af de berørte personer.

I lov om social pension etableredes i forbindelse med nedsættelse af folkepensionsalderen en overgangsordning for personer, der er født den 1. juli 1939 eller senere, og som har fået tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse med virkning fra før den 1. januar 2003, og som umiddelbart inden overgang til folkepension har modtaget førtidsbeløb, invaliditetsbeløb eller erhvervsudygtighedsbeløb. Overgangsordningen indebærer, at de nævnte personer bevarer disse ydelser som 65- og 66-årige.

Den overgangsordning for tjenestemænd, som der er enighed med CFU om at søge etableret, omfatter en snævrere personkreds, idet den er afgrænset til førtidspensionerede tjenestemænd, der

Det foreslåede omfang af overgangsordningen beror bl.a. på en afvejning af de forventninger, en tjenestemand kan have på baggrund af de regler, der gælder på relevante tidspunkter. Dette synspunkt betinger de kriterier, der er anført under 1.-3.

Dernæst beror det på en afvejning af den tid, en person har til at indrette sig på konsekvenserne af en ændret lovgivning. Den nugældende retstilstand har været kendt siden lovændringen i 1999, hvor folkepensionsalderen blev nedsat og har virkning for tjenestemandspensionister, der fylder 65 år den 1. juli 2004 eller senere. Tjenestemandspensionister, der bliver berørt af den omhandlede problemstilling, har således som udgangspunkt haft en periode på mindst 5 år til at indrette sig på de ændrede forhold. Ved den påtænkte ændring forlænges denne periode til mindst 7 år.

Statens tjenestemænd på Færøerne er omfattet af den generelle lov om pension for statens tjenestemænd og dermed af de nævnte regler om ændring af tillægget fra at blive ydet til det 67. år til at blive ydet til det 65. år. Folkepensionsalderen på Færøerne er imidlertid ikke nedsat til 65 år, og spørgsmålet om en overgangsordning for statens tjenestemænd på Færøerne har været inddraget i forhandlingerne mellem finansministeren og CFU om aftale- og overenskomstfornyelsen for statens ansatte pr. 1. april 2002. Der er herved opnået enighed om at søge tilvejebragt lovhjemmel til, at statens tjenestemænd på Færøerne, der er ansat før den 1. juli 1999, bevarer tillægget indtil opnåelse af folkepensionsalderen, dog længst indtil det 67. år.

Kvalificeret svagelighedspension, hvorved forstås en svagelighedspension, der beregnes på grundlag af en til den pligtige afgangsalder fremregnet pensionsalder, ydes efter den gældende bestemmelse i tjenestemandspensionslovens § 7, hvor tjenestemanden

Ved førtidspensionsreformens ikrafttræden den 1. januar 2003 erstattes erhvervsevnetabskriteriet af et arbejdsevnekriterium, og førtidspensionssatserne (almindelig, forhøjet almindelig, mellemste og højeste) erstattes af én sats.

Arbejdsevne defineres som »evnen til at kunne opfylde de krav, der stilles på arbejdsmarkedet for at kunne udføre forskellige konkret specificerede arbejdsopgaver med henblik på at opnå indtægt til selvforsørgelse«.

Førtidspension skal tilkendes, når arbejdsevnen ikke kan gøre en person i stand til at varetage en jobfunktion, der giver pågældende mulighed for helt eller delvis at kunne forsørge sig selv.

Allerede under den nuværende retstilstand gælder det, at behandling af sag om førtidspension ikke kan påbegyndes, før alle aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger har været afprøvet. I vurderingen heraf har lægelige oplysninger i praksis spillet en fremtrædende rolle ved tilkendelse af førtidspension. Ved reformen tilsigtes bl.a., at arbejdsmarkedsforhold, aktiverings- og revalideringsmuligheder m.v. styrkes i vurderingen, således at de lægefaglige forklaringer bliver et delelement blandt en række social- og arbejdsmarkedsfaglige forklaringsfaktorer, når arbejdsevnen skal vurderes.

Det er desuden gjort mere eksplicit, hvordan sagsbehandlingen skal foretages, og hvordan dokumentationsgrundlaget skal udarbejdes.

Med det udgangspunkt, at der fortsat skal være mulighed for en forhøjet tjenestemandspension (kvalificeret svagelighedspension) som følge af et nærmere præciseret erhvervsevnetab eller en manglende arbejdsevne, har det været overvejet, om der fremover fortsat skal være tale om en sammenkobling med førtidspensionssystemet efter lov om social pension, eller om kvalificeret svagelighedspension fortsat skal kunne opnås på grundlag af et erhvervsevnetab på mindst 2/3, men fremover baseret på en selvstændig lægelig vurdering i tjenestemandspensionssystemet.

Spørgsmålet om, hvorvidt ydelse af kvalificeret svagelighedspension til tjenestemænd fortsat skal knyttes til tilkendelse af førtidspension efter lov om social pension, men nu efter det nye arbejdsevnekriterium, har været forhandlet med tjenestemændenes centralorganisationer (CFU) i forbindelse med aftale- og overenskomstfornyelserne i staten pr. 1. april 2002.

CFU har herunder gjort gældende, at en retstilstand, hvorefter ydelse af kvalificeret svagelighedspension til tjenestemænd (fortsat) gøres betinget af tilkendelse af social førtidspension, men nu efter det nye arbejdsevnekriterium, betragtes som en alvorlig forringelse for tjenestemænd.

Der er herved særligt peget på, at der allerede efter den gældende lov kan hengå meget lang tid før tjenestemanden kender sin endelige pensionsretlige stilling efter tjenestemandspensionsloven, og at det efter førtidspensionsreformen kan befrygtes, at dette tidsmæssige problem forstærkes.

Socialministeriet har herom udtalt, at det er særdeles vanskeligt at foretage sammenligninger på tværs af reglerne om førtidspension (før og efter førtidspensionsreformen). Det ændrede tilkendelseskriterium vil iflg. sagens natur have konsekvenser for, hvem der kan tilkendes førtidspension, men efter Socialministeriets opfattelse er der endnu ikke grundlag for at kunne vurdere præcist, hvordan gruppen af kommende førtidspensionister ser ud i forhold til den nuværende gruppe af modtagere af mellemste og højeste førtidspension.

Endvidere indføres der en sagsbehandlingsmetode, som skal anvendes i sager om revalidering, fleksjob og førtidspension (kan desuden anvendes i sager om sygedagpenge, aktivering m.v.). Hensigten hermed er at opnå et mere sammenhængende og målrettet sagsbehandlingsforløb, og det er forventningen, at den samlede sagsbehandlingstid vil blive reduceret, når de nye regler er implementeret. Det er således ikke Socialministeriets forventning, at der gennemsnitligt vil gå længere tid, inden der kan tages stilling til spørgsmålet om tilkendelse af førtidspension.

CFU har endvidere henvist til, at retten til kvalificeret svagelighedspension efter det hidtil gældende erhvervsevnetabskriterium er en integreret del af det samlede sæt af ansættelsesvilkår, der gælder for tjenestemænd, hvad enten disse er fastsat ved lov eller i henhold til indgåede aftaler, og at betingelserne for opnåelse af kvalificeret svagelighedspension ikke bør ændres som følge af ændringer i anden lovgivning, der ikke specielt vedrører tjenestemænd.

Retten til kvalificeret svagelighedspension for tjenestemænd har siden tjenestemandsreformen i 1969 været baseret på konstateringen af et erhvervsevnetab på mindst 2/3. Ved en lovændring i 1994 blev retten formelt gjort betinget af, at den pågældende blev tilkendt mellemste eller højeste sociale førtidspension. Det var ved lovændringen anført, at bedømmelsen af erhvervsevnenedsættelsen hhv. efter den sociale pensionslov og efter den beskrivelse af bedømmelsen af erhvervsevnen for tjenestemænd, der af tjenestemandskommissionen i 1965 blev lagt til grund for tjenestemandsreformen i 1969, stort set var sammenfaldende.

Det forhold, at ydelse af kvalificeret svagelighedspension siden 1994 også formelt har været betinget af tilkendelse af mellemste eller højeste sociale førtidspension, indebærer således principielt ikke nogen ændring af de materielle betingelser, der i 1969 fastlagdes for ydelse af kvalificeret svagelighedspension, men sikrede mod at to offentlige myndigheder på grundlag af oplysninger om tjenestemandens helbredsforhold nåede til forskellige vurderinger af det erhvervsevnetab, der såvel efter tjenestemandspensionsloven som efter lov om social pension er afgørende for den pågældendes pensionsmæssige rettigheder.

Efter tjenestemandspensionslovens regler er det en betingelse for at yde kvalificeret svagelighedspension, at erhvervsevnetabet på mindst 2/3 forelå på afskedstidspunktet, og at afskedigelsen var begrundet med dette erhvervsevnetab.

Hvis mellemste eller højeste førtidspension efter lov om social pension tilkendes efter fratrædelsen, foretager Helbredsnævnet en vurdering af, om disse krav om samtidighed og årsagssammenhæng er opfyldt, og i bekræftende fald ydes kvalificeret svagelighedspension fra samme tidspunkt som førtidspensionen, jfr. tjenestemandspensionslovens § 7, stk. 2.

En fastholden af kravet om, at ydelse af kvalificeret svagelighedspension forudsætter, at betingelserne herfor var opfyldt på fratrædelsestidspunktet, ville ved en fortsat tilknytning til førtidspension efter lov om social pension rejse spørgsmål om, hvordan denne betingelses opfyldelse konstateres.

Helbredsnævnet, hvori primært lægelig sagkundskab er repræsenteret, vil ikke være et egnet organ til denne vurdering af arbejdsevnen, hvori de lægefaglige forklaringer alene bliver et delelement blandt en række social- og arbejdsmarkedsfaglige forklaringsfaktorer.

De bidragsdefinerede arbejdsmarkedspensionsordninger, der bl.a. pensionssikrer det statsansatte personale, der er ansat på overenskomstmæssige vilkår, har også hidtil normalt anvendt et erhvervsevnetab på 2/3 som kriterium for ydelse af invalidepension.

De for Finansministeriet foreliggende oplysninger med hensyn til, hvordan disse ordninger vil drage konsekvensen af den sociale førtidspensionsreform, tyder på, at den altovervejende tendens er, at såvel de privatejede forsikringsselskaber, der også pensionssikrer grupper af statsansatte, og pensionskasser, der pensionssikrer funktionærer, f.eks. akademikere, i hvert fald indtil videre vil fastholde erhvervsevnetabskriteriet og foretage en selvstændig lægelig vurdering af erhvervsevnetabet.

Ud fra en samlet vurdering af de foreliggende hensyn, og de synspunkter, der er gjort gældende, er det fundet rigtigst også på tjenestemandspensionsområdet at fastholde det hidtidige erhvervsevnetabskriterium og basere bedømmelsen heraf på en lægelig vurdering foretaget af Helbredsnævnet.

Med de forskellige kriterier for tilkendelse af hhv. kvalificeret svagelighedspension og social førtidspension vil der ikke være samme betænkelighed ved en selvstændig stillingtagen på dette grundlag i tjenestemandspensionssystemet, som tilfældet er efter de gældende regler om tilkendelse af social førtidspension.

Der vil dog ikke kunne bortses fra, at tidlig tilkendelse af kvalificeret svagelighedspension vil kunne lægge pres på de sociale myndigheder og derved påvirke indkøringen af den sociale pensionsreform.

Det er derfor væsentligt at vurdere, om der herved skabes alvorlige uhensigtsmæssigheder i samspillet mellem tjenestemandspensionslovgivningen og den sociale pensionslovgivning.

I bemærkningerne til lovforslaget om førtidspensionsreformen er anført, at regeringen og forligspartierne er enige om, at gennemførelsen af aftalen om det rummelige arbejdsmarked og førtidspensionsreformen skal følges tæt. Det var ligeledes anført, at såfremt forudsætningerne for aftalen viser sig ikke at holde, har forligspartierne en forpligtelse til at finde en løsning. Endelig var der enighed om, at der skal udarbejdes en redegørelse til Folketinget i folketingsåret 2006/7 om udviklingen på det rummelige arbejdsmarked og på førtidspensionsområdet.

Finansministeriet vil i tilknytning hertil foretage en vurdering af samspillet mellem tjenestemandspensionsloven og førtidspensionsreformen, og vil i relevant omfang overveje eventuel ændring af tjenestemandspensionsloven.

Efter de regler, der gælder for løn- og ansættelsesvilkår ved ansættelse i fleksjob, ydes der normalt løn for fuldtidsbeskæftigelse efter gældende overenskomst for det pågældende job, selv om arbejdsforpligtelsen i fleksjobbet er reduceret.

For tjenestemænd, der modtager svagelighedspension eller anden aktuel pension som følge af afskedigelse af en tjenestemanden utilregnelig årsag, gælder det princip, at pensionen kun inddrages, hvis pensionisten på ny ansættes i en tjenestemandspensionsberettigende stilling. Ved ansættelse i fleksjob oppebæres pensionen således ubeskåret. Der vil herved kunne opstå situationer, hvor tjenestemandspensionister under sådan ansættelse i fleksjob opnår en samlet indkomst direkte eller indirekte fra det offentlige, der - for en reduceret arbejdsbyrde - overstiger den løn, der normalt er knyttet til det pågældende ansættelsesforhold ved fuldtidsbeskæftigelse

Efter nærværende lovforslag vil der ikke længere være en formel sammenknytning mellem betingelserne for tilkendelse af førtidspension efter lov om social pension og kvalificeret svagelighedspension efter tjenestemandspensionsloven. Det vil derfor kunne forekomme, at tjenestemænd, der får kvalificeret svagelighedspension, men som fortsat kan udnytte en resterhvervsevne, ansættes i offentligt støttede fleksjob, hvorved den nævnte mulighed for overkompensation øges.

En afskaffelse eller afdæmpning af denne overkompensation kunne ske ved at ændre det grundlæggende princip om, at tjenestemandspension oppebæres uafhængig af andre indtægtsarter. Nogle arbejdsmarkedspensionsordninger uden for tjenestemandsområdet har således vedtaget regler, hvorefter invalidepension ikke kan ydes til personer, der ansættes i fleksjob.

Der stilles ikke forslag herom i lovforslaget, men Finansministeriet vil iværksætte et udredningsarbejde med henblik på eventuelle tiltag, der skal sikre en rimelig balance mellem den samlede indtægt fra det offentlige og arbejdsforpligtelsen i fleksjob på den ene side og et hensyn til at opretholde et incitament for tjenestemandspensionister til at udnytte en resterhvervsevne på den anden side.

En tjenestemand, der har optjent mindst 3 års pensionsalder, og som fratræder sin stilling uden ret til en aktuelt løbende egenpension, erhverver ret til en opsat pension, der beregnes på grundlag af den på fratrædelsestidspunktet opnåede pensionsalder. Den opsatte pension har efter den hidtil gældende lov kunnet komme til udbetaling før opnåelse af sædvanlig pensioneringsalder, hvis den pågældende blev tilkendt førtidspension efter lov om social pension som følge af nedsat erhvervsevne på grund af helbredsmæssige forhold.

Som en naturlig konsekvens af, at erhvervsevnetabskriteriet fastholdes i relation til kvalificeret svagelighedspension foreslås det, at erhvervsevnetabskriteriet ligeledes fastholdes i relation til aktualisering af den opsatte pension, og således at afgørelsen heraf træffes af finansministeren efter indhentet udtalelse fra Helbredsnævnet. Da den opsatte pension hidtil er blevet aktualiseret, uanset hvilken type førtidspension den pågældende er blevet tilkendt af rent helbredsmæssige årsager, og da førtidspension af denne årsag hidtil har kunnet ydes på grundlag af et erhvervsevnetab på mindst 50 pct., foreslås det, at opsat pension fremtidig skal kunne aktualiseres, hvis den pågældendes erhvervsevne er nedsat til halvdelen eller derunder på grund af helbredsmæssige forhold.

I § 2 stilles forslag om konsekvensændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre svarende til ændringen i tjenestemandspensionsloven som nævnt i § 1, nr. 4. Endvidere stilles i § 3 forslag om ændring af en paragrafangivelse i lov om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår.

På det statslige område vil ændringerne af tjenestemandspensionsloven medføre nedennævnte merudgifter, der vedrører både tjenestemænd i staten og folkekirken, som er omfattet af tjenestemandspensionsloven, og andre grupper med statslig tjenestemandspensionsret, herunder civilarbejdere og tjenestemænd i folkeskolen m.v., jf. finanslovens § 36. Pensionsvæsenet.

Forslaget om at etablere hjemmel til, at en tilpasning af tjenestemandspensionssystemet til nye lønsystemer kan ske ved aftale, er alene en procedureregel og medfører ikke i sig selv mer- eller mindreudgifter.

Forslaget om, at 2 årgange af tjenestemandspensionister med førtidspension efter lov om social pension kan bevare tillæg til tjenestemandspensionen indtil det fyldte 67. år, skønnes at medføre merudgifter på i alt ca. 50 mio. kr. fordelt over årene 2004 – 2008 som nedenfor anført, idet det herved er forudsat, at de i betragtning kommende pensionister aldersmæssigt fordeler sig jævnt over perioden.

Til nr. 1.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2.

Efter lov om social pension indtægtsreguleres førtidspensionens grundbeløb på grundlag af personlig indkomst, herunder pension fra bl.a. tjenestemandspensionsordningen, kapitalindkomst og aktieindkomst. For 2002 gælder, at grundbeløbet reduceres med 60 kr. for hver 100 kr., en gifts pensionists personlige indkomst overstiger 151.400 kr., og grundbeløbet bortfalder helt ved en personlig indkomst på 238.900 kr. og derover. For enlige/samlevende pensionister er fradragsgrænsen 223.200 kr. og bortfaldsgrænsen 310.700 kr.

Sigtet med den foreslåede overgangsordning er, at de førtidspensionister, der ønskes tilgodeset, såvel har fået førtidspension tilkendt, men også faktisk får den udbetalt, idet det til grund for overgangsordningen liggende hensyn ikke er til stede, hvis pensionisten ikke faktisk oppebærer førtidspensionens grundbeløb. Der er derfor behov for mere detaillerede regler om fastsættelse af det tillæg til tjenestemandspensionen, der kan ydes til det 67. år, der dels sikrer, at der tages fornødent hensyn til den nævnte samordning, dels sikrer rimeligt administrerbare regler.

Der er tillige behov for fastsættelse af procedurer for fremfinding af de i betragtning kommende pensionister, idet de ikke i tjenestemandspensionsordningens udbetalingssystemer er registreret som førtidspensionister efter lov om social pension.

Det foreslås, at finansministeren bemyndiges til efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet at fastsætte de her omhandlede regler.

Forslaget vedrørende tjenestemænd på Færøerne indebærer, at tillægget kun kan ydes til det 67. år, når tjenestemandspensionisten ikke er berettiget til folkepension. Tager en af de af forslaget berørte personer bopæl i Danmark og dér er berettiget til folkepension før det 67. år, bortfalder tillægget.

Til nr. 3

Bestemmelsen er affattet som før ændringen i 1994, hvor ydelse af kvalificeret svagelighedspension formelt blev gjort betinget af, at den pågældende blev tilkendt mellemste eller højeste førtidspension efter lov om social pension. Den gældende § 7, stk. 2, om ydelse af kvalificeret svagelighedspension i tilfælde, hvor mellemste eller højeste førtidspension blev tilkendt med virkning fra et tidspunkt, der lå efter afskedigelsen, foreslås at udgå som følge af, at betingelsen om tilkendelse af mellemste eller højeste førtidspension foreslås ophævet.

Under den hidtidige retstilstand har der udviklet sig en praksis, hvorefter grundlaget for afskedigelse, der er begrundet i et stort sygefravær, men hvor Helbredsnævnet ikke har fundet, at der foreligger utjenstdygtighed på grund af sygdom, og hvor afskedigelse derfor er sket på grund af uegnethed, er blevet genoptaget til revurdering, hvis den pågældende efterfølgende er blevet tilkendt mellemste eller højeste førtidspension. I sådanne tilfælde er der efterfølgende blevet ydet kvalificeret svagelighedspension, hvis Helbredsnævnet på det nu foreliggende lægelige grundlag vurderer, at tjenestemandens erhvervsevne allerede på afskedigelsestidspunktet var nedsat med mindst 2/3 på grund af den lidelse, der var årsag til afskedigelsen.

Også efter forslaget vil der kunne opstå tilfælde, typisk hvor der foreligger nye lægelige oplysninger, hvor det vil være relevant at foretage en revurdering af de helbredsmæssige forhold på afskedigelsestidspunktet, og der er med forslaget ikke tilsigtet nogen ændring af den hidtidige praksis for sådan genoptagelse og eventuel efterfølgende omberegning af pensionen.

Efter den gældende praksis vil der, hvis Helbredsnævnet har vurderet, at tjenestemanden er utjenstdygtig, kunne ske afskedigelse, uanset at det fulde grundlag for en endelig lægelig vurdering til brug for fastlæggelse af tjenestemandens pensionsret endnu ikke foreligger. Denne praksis forudsættes opretholdt, således at en afskedigelse, for hvilken grundlaget foreligger konstateret, ikke udstrækkes unødvendigt med øgede lønomkostninger for ansættelsesmyndigheden til følge. Konstateres der efterfølgende et erhvervsevnetab på mindst 2/3, vil pensionen blive omberegnet til kvalificeret svagelighedspension med virkning fra fratrædelsestidspunktet.

I § 7, stk. 3, foreslås en mindre justering af betingelsen for undtagelsesvis at yde kvalificeret svagelighedspension, selv om den pågældende er fyldt 60 år. Det er således fundet bedst stemmende med den praksis, der har udviklet sig, at foreslå bestemmelsen formuleret således, at ordene »ganske« (særlige forhold) og »umiddelbart« (efter det fyldte 60. år) udgår. Undtagelsesbestemmelsen vil typisk finde anvendelse, hvor en i forhold til aldersgrænsen for sen afgørelse skyldes forhold, der ikke kan lægges tjenestemanden til last.

Til nr. 4.

Bestemmelsen vedrører aktualisering af udbetaling af en opsat pension før opnåelse af sædvanlig pensioneringsalder. Der henvises til de almindelige bemærkninger. Hvis den tidligere tjenestemand flere gange forelægger sag for finansministeren om aktualisering af den opsatte pension, udbetales pensionen fra den 1. i måneden efter den forelæggelse, ved hvilken det for udbetalingen nødvendige erhvervsevnetab konstateres

Til nr. 5.

Forslaget er en konsekvensrettelse af stk.-nummereringen, jf. § 1, nr. 4.

Til nr. 6.

Efter gældende regler afholder ansættelsesmyndigheden udgifter til indhentelse af nødvendige helbredsoplysninger, bortset fra en indledende lægeerklæring ved ansøgt afsked, hvortil udgiften afholdes af tjenestemanden selv. I sager, hvor der efter afskedigelsen opstår spørgsmål om ret til kvalificeret svagelighedspension, vil det lægelige grundlag være tilvejebragt i forbindelse med behandling af sagen om førtidspension efter lov om social pension, og der vil kun helt undtagelsesvis være behov for indhentelse af supplerende oplysninger.

Efter lovforslaget må det forventes, at Helbredsnævnet normalt vil skulle tage stilling til helbredsmæssige forhold, før der er tilvejebragt lægeligt grundlag til brug for stillingtagen til eventuel førtidspension efter lov om social pension, hvorfor helbredsoplysningerne i sådanne tilfælde skal tilvejebringes til brug for vurderingen i Helbredsnævnet.

Det foreslås, at finansministeren bemyndiges til at fastsætte regler om afholdelse af udgifter til indhentelse af helbredsoplysninger. Princippet vil fortsat være, at ansættelsesmyndigheden afholder udgifter til helbredsoplysninger, der tilvejebringes i tilknytning til selve afskedigelsesforløbet, hvad enten det sker før eller efter afskedigelsen.

Hvis tjenestemanden på et senere tidspunkt ønsker sin sag genoptaget på grundlag af eventuelle nye helbredsoplysninger, vil princippet være, at tjenestemanden selv afholder udgifter til tilvejebringelse af dokumentationen herfor. Det samme gælder i tilfælde, hvor sag om aktualisering af opsat pension forelægges finansministeren, jfr. § 1, nr. 4.

I henhold til § 4, stk. 1, i lov om vederlag og pension mv. for ministre kan en ministerpension komme til udbetaling før det 60. år, hvis vedkommende får tilkendt social førtidspension som følge af nedsat erhvervsevne på grund af helbredsmæssige forhold. Bestemmelsen foreslås ændret af de samme grunde som er anført ad § 1, nr. 4, jf. de hertil knyttede bemærkninger.

Forslaget er en konsekvens af ændringen af stk.-nummereringen, jfr. § 1, nr. 2.

Ændringen af reglerne om tilkendelse af førtidspension efter lov om social pension, der begrunder lovforslagets § 1, nr. 5, gælder ikke for personer, der er tilkendt førtidspension, invaliditetsydelse eller bistands- og plejetillæg, eller for hvem der er påbegyndt sag herom inden den 1. januar 2003. Lovforslagets § 4, stk. 2, indebærer, at ydelse af kvalificeret svagelighedspension sker efter de hidtidige regler for tjenestemænd, der er tilkendt førtidspension eller for hvem sag herom er rejst før den 1. januar 2003, og der er således sammenhæng mellem ikrafttrædelsesreglerne for førtidspensionsreformen og ændringen af reglerne om ydelse af kvalificeret svagelighedspension til tjenestemænd.