L 207 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter. (Fastsættelse af en indkomstgrænse for anvendelse af ordningen og ændring af lånenes forrentning.

Fremsat den 1. april 2003 af Morten Homann (SF), Aage Frandsen (SF) og Kristen Touborg (SF)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter

(Fastsættelse af en indkomstgrænse for anvendelse af ordningen og ændring af lånenes forrentning)

§ 1

I lov om lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 20. marts 2003, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 4, nr. 1, affattes således:

»1)   ejeren eller dennes ægtefælle har fast bopæl her i landet og dennes husstand i det kalenderår, i hvilket de pågældende beløb er forfaldne til betaling, har en samlet skattepligtig indkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 225.000 kr. (i 1987-niveau) eller et grundbeløb på 130.000 kr. (i 1987-niveau), såfremt ejeren er den eneste person i husstanden,«

2. § 1, stk. 6, ophæves.

Stk. 7 bliver herefter stk. 6.

3. I § 1, stk. 7, der bliver stk. 6, ændres » 1-6 « til: » 1-5 « .

4. Efter § 1, stk. 7, der bliver stk. 6, indsættes som nyt stykke:

» Stk. 7. Grundbeløbene i stk. 4, nr. 1, reguleres efter personskattelovens § 20. «

5. § 3 affattes således:  

»§ 3. Lånebeløbene forrentes med en årlig rente, der svarer til 67 pct. af mindsterenten den 1. oktober det foregående år, jf. kursgevinstlovens § 38, stk. 1. Renten beregnes fra den sidste rettidige indbetalingsdag for de skatter m.v., til hvis betaling lånebeløbene anvendes. Renten tilskrives lånebeløbet ved årets udgang. «

6. I § 4, stk. 1, og § 5, stk. 2, ændres » § 1, stk. 7 « til: » § 1, stk. 6 « .

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og finder anvendelse på lån, der optages fra og med den 1. januar 2004.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lov om lån til betaling af ejendomsskatter giver i dag mulighed for, at pensionister kan få indefrosset deres ejendomsskat. I praksis fungerer ordningen som en låneforanstaltning for pensionister, fordi denne gruppe kan få lån til særdeles favorable renter.

Dermed gavner loven i høj grad den rige gruppe ældre, der via ordningen har mulighed for at spare op. Vil man satse på fremtiden, mener SF imidlertid, at det er forkert generelt at give ældre denne mulighed. Ældre bør ikke betragtes som en samlet svag gruppe. Der findes fattige ældre, men der findes samtidig en stor gruppe velhavende ældre, der ikke har behov for de skjulte tilskud, som ordningen reelt udgør. De har i forvejen adgang til mange andre favorable lånemuligheder, eksempelvis nedsparingslån. Derfor foreslår SF at afskaffe den nuværende ordning.

Samtidig har mange unge familier langt ringere vilkår end de rige pensionister, og de har dermed i langt højere grad brug for at kunne udskyde betalingen af ejendomsskatter. Derfor foreslår SF en ny ordning, der vil være mere retfærdig, idet den sætter indkomst i stedet for alder som kriterium for at få adgang til at indefryse ejendomsskatten. Det foreslås, at grænsen sættes ved ca. 350.000 kr. i årlig husstandsindkomst (ca. 200.000 kr. for enlige) for at sikre, at adgangen til ordningen forbeholdes personer med et økonomisk behov.

Muligheden for indefrysning af ejendomsskatterne har betydet, at pensionister i de seneste år har lånt over 2 mia. kr. af kommunerne. Det betyder selvsagt et umiddelbart likviditetstab for kommunerne, at man skal stille penge til rådighed for pensionisterne. Derudover medfører låneordningen et direkte rentetab for kommunerne, hvilket i sidste ende er med til at forringe det økonomiske råderum til at servicere borgerne. Det gælder uanset, at kommunerne de seneste år har haft mulighed for at låne til likviditetsbelastningen i ordningen.

SF forslår derfor en renteneutral ordning. Ændringen i loven sikrer, at der ikke bliver tale om en favørrente, som tilfældet er i dag, hvor kommunerne med en forrentning på kun halvdelen af diskontoen reelt sætter penge til på ordningen. I og med at alle, der får adgang til ordningen, skal låne til markedsrenten, bliver kommunerne holdt skadesfri på renten, samtidig med at kun de personer, der har brug for lånet, får adgang til det. Endvidere bliver der alene tale om en udskydelse af ejendomsskatten og altså ikke om, at kommunerne fungerer som bank for velstillede ældre, der kan få lån til langt under markedsrenten.

Ændringen i loven giver en mulighed for alle – herunder også pensionister – der er økonomisk trængt, til at klare sig ud af en svær situation, i stedet for at give en gruppe mennesker mulighed for at spare op blot på grund af deres alder. En indkomstgrænse frem for en aldersgrænse vil give en mere socialt retfærdig lov.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 4

Det foreslås, at bestemmelsen, hvorefter låneadgangen forbeholdes personer, der er fyldt 65 år eller får udbetalt pension efter lov om social pension eller lov om delpension eller modtager efterløn, ophæves. Dermed gøres låneadgangen til en generel mulighed, der gælder for alle boligejere uanset alder.

Til gengæld foreslås der indført en indtægtsgrænse for, hvem der kan benytte sig af ordningen, således at det kun er husstande med en skattepligtig årsindkomst på maksimalt ca. 350.000 kr. i 2003 (svarende til et grundbeløb på 225.000 kr. i 1987-niveau), der får mulighed for at indefryse ejendomsskatterne.

Såfremt boligejeren er den eneste person i husstanden, foreslås indtægtsgrænsen for, hvornår man er omfattet af lånemuligheden, dog sat til ca. 200.000 kr. i 2003 (svarende til et grundbeløb på 130.000 kr. i 1987-niveau).

Det foreslås, at grundbeløbene på henholdsvis ca. 350.000 kr. (i 2003) og ca. 200.000 kr. (i 2003), hvor ejeren er den eneste person i husstanden, på linje med en række øvrige grundbeløb i skattelovgivningen reguleres årligt efter personskattelovens § 20 for at sikre, at ordningen med indefrysning af ejendomsskatterne ikke vil blive udhulet i takt med årslønsudviklingen m.v.

Til nr. 2

Som en konsekvens af, at forslaget indebærer, at ordningen ikke længere skal være forbeholdt personer, der er fyldt 65 år eller får udbetalt pension eller modtager efterløn, foreslås den gældende dispensationsordning fjernet, idet denne med de foreslåede ændringer mister sin betydning.

Til nr. 3 og 6

Der er tale om konsekvensændringer.

Til nr. 5

Det foreslås, at lån til betaling af ejendomsskatter ikke længere forrentes særlig favorabelt, men derimod til mindsterentesatsen for obligationer, som fastsættes i medfør af kursgevinstlovens § 38, stk. 1. På baggrund af, at der ikke ydes rentefradrag vedrørende disse lån, reduceres forrentningen med 33 pct. Det vil sige, at renten udgør 67 pct. af mindsterenten. Dermed vil der ikke længere være tale om et skjult tilskud til en mindre gruppe af befolkningen, men om en ren lånemulighed, der omfatter alle boligejere.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og med virkning for lån, der optages fra og med den 1. januar 2004. Efter den foreslåede bestemmelse videreføres eksisterende lån uændret, også med hensyn til forrentningen af disse. Den i lovforslagets § 1, nr. 5, foreslåede affattelse af lovens § 3 om forrentningen af lånene med 67 pct. af mindsterentesatsen for obligationer kommer dermed alene til at omfatte lån, der optages den 1. januar 2004 eller senere. Herved sikres, at debitorer på allerede eksisterende lån ikke stilles ringere end forudsat ved lånoptagelsen.

Skriftlig fremsættelse

Morten Homann (SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter. (Fastsættelse af en indkomstgrænse for anvendelse af ordningen og ændring af lånenes forretning).

(Lovforslag nr. L 207).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.