L 47 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven. (Lempelse af beskæftigelseskravet, harmonisering af reglerne om kontanthjælp og barseldagpenge, indfasning af bagudbetaling af kontanthjælp m.v.).

til

(Lempelse af beskæftigelseskravet, harmonisering af reglerne om kontanthjælp og barseldagpenge, indfasning af bagudbetaling af kontanthjælp m.v.)

I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 761 af 11. september 2002, foretages følgende ændring:

1. I § 17, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Dog kan der udbetales dagpenge efter dette kapitel fra det tidspunkt, hvor en person efter fraværets begyndelse opfylder det beskæftigelseskrav, der er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 2.«

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2001, som senest ændret ved lov nr. 438 af 10. juni 2002, foretages følgende ændringer:

1. § 13, stk. 3, nr. 4, affattes således:

2. I § 93, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

Nr. 2 – 6 bliver herefter nr. 3 – 7.

3. Overskriften efter § 108 a affattes således:

4. Efter § 109 indsættes:

»§ 109 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for, hvorledes indkomster, som er omfattet af ligningslovens § 33 C, skal indgå i den aktuelle indtægt.«

I lov nr. 438 af 10. juni 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om fleksydelse og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område m.fl. love (Bagudbetaling af kontanthjælp m.v., ændring af reglerne om ledighedsydelse, indførelse af bemyndigelse vedrørende personer fra Færøerne og Grønland på døgninstitutioner m.v., ændring af reglerne om fleksydelse og om lægers honorering i koordinationsudvalg) foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 2, indsættes efter »2003«: », jf. dog stk. 5 og 6«.

2. § 7, stk. 5 og 6, affattes således:

»Stk. 5. § 1, nr. 1-11, 21-23 og 27, samt § 2 gælder ikke for personer, der modtager introduktionsydelse, starthjælp eller kontanthjælp ved lovens ikrafttræden. Disse bevarer retten til hjælp efter de hidtil gældende regler, indtil udbetalingen har været afbrudt i mindst 1 måned. Ønsker disse personer efterfølgende at modtage hjælp som følge af ændring i deres forhold, vil de være omfattet af de ændrede regler.

Stk. 6. Kommunen kan træffe beslutning om, at en person, der har ansøgt om eller får forudbetalt hjælp, overgår fra forudbetalt hjælp til bagudbetalt hjælp, hvis den pågældendes ægtefælle modtager bagudbetalt hjælp. Tilsvarende gælder samlevende, hvis beregningen af kontanthjælp er afhængig af ægtefællens eller samleverens forhold.«

I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 18. september 2002, foretages følgende ændring:

1. § 25, stk. 3, nr. 4, affattes således:

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 1, nr. 1, finder anvendelse i forhold til personer, der den 1. januar 2003 eller senere opfylder det beskæftigelseskrav, der er nævnt i lovens § 4, stk. 1, nr. 2.

Stk. 3. De hidtil gældende regler i lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven gælder fortsat for forældre til børn, jf. § 2, nr. 1, og § 4, nr. 1, der er født inden lovens ikrafttræden, og for forældre til adoptivbørn, jf. § 2, nr. 1, og § 4, nr. 1, der er modtaget her i landet inden lovens ikrafttræden.

Lovforslaget indeholder følgende ændringer i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, i lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven:

Med lovforslaget ønsker regeringen at forbedre mulighederne for barselorlov med barseldagpenge for de uddannelsessøgende, der føder eller adopterer et barn før afslutningen af uddannelsen.

Baggrunden for forslaget er, at personer, der føder eller adopterer, før de har færdiggjort en uddannelse, ikke efter de gældende regler vil være berettiget til barseldagpenge, da de ikke opfylder sygedagpengelovens krav om en tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette skyldes, at det efter sygedagpengeloven er en betingelse for dagpengeretten, at man skal have en vis tilknytning til arbejdsmarkedet – det såkaldte beskæftigelseskrav. Dette krav skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor fraværet starter, og for moderens vedkommende senest på fødselstidspunktet.

Beskæftigelseskravet efter lovens § 4, stk. 1, er opfyldt, når den pågældende har været tilknyttet arbejdsmarkedet i de sidste 13 uger før fraværet og i denne periode har været beskæftiget i mindst 120 timer, eller når den pågældende – hvis uarbejdsdygtigheden på grund af barsel eller adoption ikke var indtrådt – ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller en ydelse, der træder i stedet herfor efter lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik eller lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Beskæftigelseskravet er endvidere opfyldt, når den pågældende inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller er elev i lønnet praktik.

Det foreslås at lempe beskæftigelseskravet ved at indføre ret til orlov med barseldagpenge for de forældre, som opfylder beskæftigelseskravet i lovens § 4, stk. 1, nr. 2, inden for den almindelige barselperiode på i alt 46 uger efter barnets fødsel eller barnets modtagelse, jf. lovens § 13, stk. 1 og 2, og § 14, stk. 1. Det vil sige, at dimittender, som efter arbejdsløshedsforsikringslovens regler ville være berettigede til dagpenge, hvis fraværet på grund af fødslen ikke fandt sted, får ret til barseldagpenge. De pågældende er i øvrigt omfattet af barseldagpengereglerne, herunder reglerne om at forlænge og udskyde.

De ændringer, der i forrige folketingssamling blev gennemført i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption og de samtidige ændringer i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, har vist sig at medføre nogle utilsigtede konsekvenser i relation til ret til fravær i forbindelse med barsel og adoption for kontanthjælpsmodtagere og modtagere af starthjælp. Kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere er bedre stillet under barsel og adoption end lønmodtagere, fordi de har ret til orlov med den medfølgende kontant- eller starthjælp i en længere periode, end der kan ydes barseldagpenge.

Det foreslås, at retten for kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere til ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet i forbindelse med graviditet, barsel og adoption justeres således, at der ikke sker forskelsbehandling. Retten begrænses i forhold til de gældende regler, således at forældrene alene har ret til 32 uger i fællesskab, svarende til den periode lønmodtagere har ret til dagpenge i forbindelse med barsel, og således at der ikke er ret til at forlænge de 32 uger med 8 uger.

Efter de gældende regler har forældre, der modtager dagpenge under barselorloven, mulighed for at forlænge barselperioden på dagpenge ved at gå ned i ydelse. Denne ret foreslås ikke indført for modtagere af kontanthjælp og starthjælp. En nedsat ydelse under barsel vil svare til indførelse af en helt ny ydelse, hvilket vil gøre reglerne om kontanthjælp og starthjælp unødigt komplicerede.

Ved lov nr. 438 af 10. juni 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om fleksydelse og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område m.fl. love (Bagudbetaling af kontanthjælp m.v., ændring af reglerne om ledighedsydelse, indførelse af bemyndigelse vedrørende personer fra Færøerne og Grønland på døgninstitutioner m.v., ændring af reglerne om fleksydelse og om lægers honorering i koordinationsudvalg) indførtes i forlængelse af Kommuneaftalen bagudbetalt kontanthjælp. Bestemmelserne herom træder i kraft 1. januar 2003.

Den praktiske implementering af den mellem de kommunale parter og staten indgåede aftale og lovgivningen herom har været genstand for drøftelser med KL og Kommunedata (KMD), der er mundet ud i, at regeringen efter ønske fra KL søger Folketingets tilslutning til at lade nyordningen indfase over en periode. Forslaget er således teknisk begrundet og fremsættes først og fremmest af hensyn til de kontanthjælpsmodtagere, der er på kontanthjælp ved lovens ikrafttræden, og fordi de nye principper af konterings- og skattemæssige årsager må forventes at give anledning til indkøringsvanskeligheder, der af hensyn til kommunernes administration af systemet vil være mest hensigtsmæssige at løse, før loven træder i kraft.

Forslaget om indfasningen betyder, at de kontanthjælpsmodtagere, der modtog forudbetalt kontanthjælp ved lovens ikrafttræden, fortsætter med at modtage forudbetalt kontanthjælp i 2003. De personer, der indtræder i kontanthjælpssystemet den 1. januar 2003 eller senere, får bagudbetalt kontanthjælp efter de nye principper. Personer, der modtog kontanthjælp den 31. december 2002, og herefter får en periode på en måned eller derover uden kontanthjælp overgår til bagudbetalt kontanthjælp, hvis pågældende igen får brug for hjælp på grund af en ny social begivenhed.

De samme regler vil gælde modtagere af starthjælp og introduktionsydelse.

Forslaget indeholder en bestemmelse om, at kommunen kan træffe beslutning om, at en person, der har ansøgt om eller får forudbetalt hjælp, overgår fra forudbetalt hjælp til bagudbetalt hjælp, hvis den pågældendes ægtefælle modtager bagudbetalt hjælp. Tilsvarende gælder samlevende, hvis beregningen af kontanthjælp er afhængig af ægtefællens eller samleverens forhold. Det forventes at skulle ske i meget få tilfælde.

§§ 93 og 94 i lov om aktiv socialpolitik gør udtømmende op med de tilfælde, hvor kommunen kan vælge at træffe afgørelse om tilbagebetaling af hjælpen. Kommunen beslutter i de enkelte tilfælde, om den vil stille krav om tilbagebetaling, hvilket dog kun kan ske, hvis betingelserne i §§ 93 og 94 er opfyldt.

Tilbagebetaling kan blive aktuel i en række tilfælde, hvor en person kan bebrejdes, at pågældende har opgivet et andet forsørgelsesgrundlag bl.a. ved uforsvarlig økonomi ved at melde sig ud af sin a-kasse, ubegrundet at opgive et job, afvist et rimeligt tilbud om arbejde eller aktivering eller indfri uforfaldne gældsposter kort før ansøgning om hjælp.

Den Sociale Ankestyrelse har i en afgørelse tilkendegivet, at lov om aktiv socialpolitik ikke indeholder den nødvendige hjemmel til at kræve tilbagebetaling af kontanthjælp, hvis modtageren tilsidesætter sin oplysningspligt i et andet system, der har betydning for modtagelsen af anden forsørgelsesydelse end kontanthjælp med den virkning, at den anden ydelse bortfalder. Det kan være personer, der er berettigede til arbejdsløshedsdagpenge. Hvis de fx ikke i tide melder adresseændring til Folkeregisteret, vil de er ikke være berettigede til dagpenge, men derimod til kontanthjælp.

Da bestemmelserne i §§ 93 og 94 er udtømmende, og da det nævnte tilfælde ikke kan omfattes af begrebet uforsvarlig økonomi m.v., foreslås det at indsætte en generel bestemmelse i § 93, stk. 1. Efter forslaget vil enhver manglende, nødvendig oplysning til andre offentlige myndigheder, private m.fl., der har betydning for modtagelsen af en anden offentlig ydelse, aktivering m.v., betyde, at kontanthjælpen kan gøres tilbagebetalingspligtig. Det er fortsat kommunen, der træffer afgørelsen ud fra en konkret individuel vurdering.

Formålet med lovforslaget er at sikre, at personer, der er gift med ansatte på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), og som får behov får hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, får beregnet hjælpen på samme indkomstmæssige grundlag som andre ægtepar, og at personer, som tidligere ansat på skibe registreret i DIS, og som efter et fleksjob modtager ledighedsydelse får beregnet ledighedsydelsen som alle andre. Der henvises til L 6 om Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte, lov om social pension og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, som er fremsat af socialministeren, for så vidt angår sociale ydelser.

Personer, der er ansat på skibe registreret i DIS, er i realiteten fritaget for dansk indkomstbeskatning. Er den pågældende person hjemmehørende i Danmark og dermed fuldt skattepligtig i Danmark, nedsættes vedkommendes skat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på den indkomst, der er erhvervet ved arbejde om bord på DIS-skib (ligningslovens § 33 C). For personer med begrænset skattepligt (hjemmehørende i udlandet) frafaldes beskatningen (kildeskattelovens § 48 D).

Det er en forudsætning for skattefritagelsen, at lønnen for søfolk om bord på DIS-skibe fastsættes på internationalt konkurrencedygtige vilkår, dvs. som en nettoløn, der tager hensyn til skattefritagelsen.

Da den udbetalte løn ikke er en bruttoløn, kan der udbetales højere kontanthjælp til et ægtepar, hvor den ene modtager kontanthjælp, og den anden er ansat på et skib registreret i DIS. Det sker som følge af, at den ansattes nettoindkomst anvendes ved beregning af kontanthjælpen uden hensyntagen til, at der er tale om en skattefri nettoindkomst. Det har aldrig været hensigten med DIS-ordningen, at de ansatte på skibene eller deres ægtefæller skulle have højere ydelser, end de ville have været berettiget til, hvis de havde været aflønnet med en bruttoløn, som var undergivet almindelig beskatning.

Det har tilsvarende heller ikke været tilsigtet, at ledighedsydelse forhøjes eller nedsættes som følge af DIS indkomst.

Forslaget giver beskæftigelsesministeren hjemmel til at fastsætte regler for, hvorledes indkomsten indgår i den aktuelle indtægt. Det er hensigten at fastsætte regler i lighed med de regler, der gælder for fastsættelsen af arbejdsløshedsdagpenge for lønmodtagere, der gør tjeneste på skibe registreret i DIS. Lønnen vil blive reguleret efter fastsatte skalatrin og omregningsfaktorer på grundlag af den månedlige indtjening og den tilsikrede skattefrihed.

Integrationslovens regler om udlændinges ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption svarer til reglerne om ret til fravær i forbindelse med barsel og adoption for kontanthjælpsmodtagere og modtagere af starthjælp i lov om aktiv socialpolitik.

Modtagere af introduktionsydelse bliver i lighed med, hvad der gælder for kontanthjælpsmodtagere og modtagere af starthjælp, efter de gældende regler bedre stillet under barsel og adoption end lønmodtagere. Det foreslås, at retten for modtagere af introduktionsydelse til ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet i forbindelse med graviditet, barsel og adoption ændres på samme måde som for kontanthjælpsmodtagere. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne om kontanthjælpsmodtageres og starthjælpsmodtageres ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption.

For så vidt angår forslaget om at lempe beskæftigelseskravet, er der ifølge SU-styrelsen på årsbasis ca. 5.000 personer under uddannelse, der føder i løbet af et år. Det skønnes, at ca. 500 personer årligt vil blive omfattet af forslaget. Disse personer vil efter forslaget kunne modtage barseldagpenge i gennemsnitlig 5½ måned. Satsen for barseldagpenge svarer til dimittendsatsen for arbejdsløshedsdagpengene, dvs. 10.725 kr. pr. måned.

På grundlag heraf skønnes forslaget at medføre en årlig offentlig merudgift på ca. 30 mill. kr. Der vil imidlertid samtidig være en modgående besparelse på ca. 20 mill. kr., idet det formodes, at ca. 2/3 af personerne i stedet ville have modtaget kontanthjælp eller evt. arbejdsløshedsdagpenge, hvis de melder sig ledige, inden der er gået et år efter fødslen.

Den samlede offentlige årlige merudgift ved forslaget skønnes herefter at udgøre ca. 10 mill. kr.

Ændringerne som følge af ret til fravær for kontanthjælpsmodtagere ved barsel eller adoption, indfasning af bagudbetalingen af kontanthjælpen og af DIS indkomst forventes at have ubetydelige økonomiske konsekvenser.

Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for det offentlige.

Forslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Forslaget har ikke EU-retlige aspekter.

Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer: Justitsministeriet, Finansministeriet, Undervisningsministeriet, Skatteministeriet, Integrationsministeriet, Socialministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, KL, Københavns og Frederiksberg Kommuner, Amtsrådsforeningen, Den Sociale Ankestyrelse, Den Sociale Sikringsstyrelse, Foreningen af Statsamtmænd, Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, De Samvirkende Invalideorganisationer, Det Centrale Handicap Råd, Center for Ligebehandling af Handicappede, Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen for mindre skibe, Bilfærgernes Rederiforening, Rederiforeningen af 1895, Dansk Navigatørforening, Dansk Sø- Restaurationsforening, Forbundet af offentligt ansatte, Funktionærernes & Tjenestemændenes Fællesråd, HK/Service, Horesta, Ledernes Hovedorganisation, Maskinmestrenes Forening, Metal Søfart, Restaurationsbranchens Forbund, Specialarbejderforbundet i Danmark og Sømændenes Forbund i Danmark.

Til nr. 1

Det foreslås at lempe beskæftigelseskravet for at opnå ret til barseldagpenge, således at der indføres ret til orlov med barseldagpenge for de forældre, som først efter fraværets begyndelse - men inden for barselperioden på 46 uger efter barnets fødsel eller barnets modtagelse - opfylder beskæftigelseskravet i lovens § 4, stk. 1, nr. 2. Det vil sige fra det tidspunkt, hvor der ville have været dagpengeret for et medlem af en arbejdsløshedskasse, hvis pågældende ikke havde fået et barn. Forældrene har, hvis de opfylder beskæftigelseskravet inden udløbet af de første 46 uger efter barnets fødsel, de rettigheder, der i øvrigt følger af reglerne om barseldagpenge, herunder retten til at forlænge og udskyde orlov med dagpenge.

Det er en betingelse for at blive dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse, at den pågældende har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed og senest 2 uger efter uddannelsens afslutning melder sig ind i en arbejdsløshedskasse som dimittend. Retten til arbejdsløshedsdagpenge indtræder 1 måned efter uddannelsens afslutning. Til nyuddannede vil barseldagpengene skulle beregnes på grundlag af dimittendsatsen på 82 pct. af højeste arbejdsløshedsdagpenge.

Til nr. 1

Efter de gældende regler har kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere ret til fravær i forbindelse med graviditet, barsel og adoption efter reglerne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov m.v.

En kvindelig lønmodtager har efter ligebehandlingsloven ret til fravær fra arbejdet på grund af graviditet og barsel fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 4 uger til fødslen. Efter fødslen har hun pligt til fravær i 2 uger. Herefter har hun ret til yderligere 12 ugers fravær.

Faderen har ret til fravær i 2 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet i hjemmet eller efter aftale med arbejdsgiveren inden for de første 14 uger efter fødslen. Adoptivforældre har ret til fravær i overensstemmelse med § 14 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Adoptanter har i vidt omfang samme ret som biologiske forældre til kontanthjælp i forbindelse med barsel. Der kan ydes dagpenge i indtil 46 uger efter modtagelsen af barnet.

Efter den 14. uge efter fødslen har hver af forældrene efter ligebehandlingsloven ret til fravær fra arbejdet i 32 uger. Forældrene har ret til i stedet at vælge fravær i 40 uger.

Kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere har ret til kontanthjælp/starthjælp i den nævnte periode og har ikke pligt til at stå til rådighed, jf. § 13, stk. 3, nr. 4.

Samlet har en moder på kontanthjælp og starthjælp således ret til 4+12+2+40 = 58 uger i alt, dvs. 4 uger før fødslen, 14 uger efter fødslen og herefter atter 32 uger, der kan forlænges med 8 uger.

Faderen har ret til 2 ugers orlov i forbindelse med fødslen og ret til fravær (forældreorlov) i 32 uger, der kan forlænges med 8 uger. Det indebærer bl.a., at forældrene kan holde orlov sammen eller i forlængelse af hinanden.

Hvis barnet er indlagt på sygehus, kan retten til fravær efter § 15, stk. 1 og 2, i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel udsættes eller forlænges.

Det foreslås, at personer, der modtager starthjælp eller kontanthjælp, får ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption efter bestemmelserne i § 12, stk. 1 og 2, § 13, stk. 1, 2 og 7, § 14, stk. 1, 2, 3 og 8, og § 15, stk. 1 og 2, i sygedagpengeloven.

Dette betyder, at der gives ret til ydelser (kontant- eller starthjælp) ved barsel i de samme perioder, som gælder for lønmodtagere ved barsel.

Retten til fravær medfører, at de pågældende ikke har pligt til at tage imod et tilbud om beskæftigelse, rimeligt tilbud om aktivering eller andet, der kan forbedre mulighederne for at få et arbejde i følgende perioder:

For moderen gælder, at der er ret til fravær i mindst 4 uger før fødslen, 14 uger efter fødslen og 32 uger umiddelbart herefter, i det omfang denne ret ikke er udnyttet af faderen, jf. sygedagpengelovens §§ 12 og 13

For faderen gælder, at der er ret til 2 sammenhængende uger efter fødslen. Herefter er der ret til 32 uger, i det omfang denne ret ikke er udnyttes af moderen, jf. sygedagpengelovens § 13.

Hvis barnet er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden 32 uger efter fødslen, har moderen ret til kontanthjælp i 14 uger efter barnets død eller bortadoption. Perioden kan forlænges i op til 46 uger efter fødslen. Faderen har ret til kontanthjælp i to sammenhængende uger efter fødsel af et dødfødt barn, jf. sygedagpengelovens § 13, stk. 7.

Hvis barnet er indlagt på sygehus, kan den periode, hvor der er ret til fravær, forlænges eller udsættes efter bestemmelserne i sygedagpengelovens § 15.

Der foreslås endvidere, at der ikke gives kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere samme ret som lønmodtagere til at udskyde retten til fravær og til at forlænge perioden med ret til fravær ved at gå ned i ydelse, da en sådan ret forudsætter, at den pågældende er i beskæftigelse, eller at det er muligt at gå ned i ydelse.

En kontanthjælpsmodtager, der herudover ikke ønsker at stå til rådighed på grund af barsel m.v., kan frasige sig retten til kontanthjælp og vil som følge heraf ikke være omfattet af forpligtelsen til at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Til nr. 2

Bestemmelserne i §§ 93 og 94 om tilbagebetaling af kontanthjælp er udtømmende. Hvis en person på grund af fx en sanktion i arbejdsløshedsforsikringssystemet mister retten til arbejdsløshedsdagpenge, kan den pågældende være berettiget til hjælp i kontanthjælpssystemet. Der er i dag ikke hjemmel til at gøre denne hjælp tilbagebetalingspligtig, fordi forseelsen ikke kan omfattes af begrebet uforsvarlig økonomi m.v.

Efter forslaget vil enhver manglende, nødvendig oplysning til andre offentlige myndigheder, private m.fl., der har betydning for modtagelsen af en anden offentlig ydelse, aktivering m.v., betyde, at kontanthjælpen kan gøres tilbagebetalingspligtig. Det er fortsat kommunen, der træffer afgørelsen ud fra en konkret individuel vurdering.

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Ændringen er redaktionel, idet kapitlet nu ud over regulering af ydelser efter loven også omfatter en bemyndigelse for beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler for beregning af DIS indkomst.

Til nr. 4

Forslaget giver beskæftigelsesministeren hjemmel til at fastsætte regler for, hvorledes indkomsten for en ansat på et skib registreret i DIS indgår i den aktuelle indtægt. Det er hensigten at fastsætte regler i lighed med de regler, der gælder for fastsættelsen af arbejdsløshedsdagpenge for lønmodtagere, der gør tjeneste på skibe registreret i DIS. Lønnen vil blive reguleret efter fastsatte skalatrin og omregningsfaktorer på grundlag af den månedlige indtjening og den tilsikrede skattefrihed.

Der er allerede i dag i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og arbejdsskadesikringsloven hjemmel til at regulere en DIS indkomst.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1 – 4

Forslaget om indfasningen af bagudbetalingen af kontanthjælpen reguleres i ikrafttrædelsesbestemmelsen i lov nr. 438 af 10. juni 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om fleksydelse og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område m.fl. Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.

Til nr. 1

Det foreslås, at personer, der modtager introduktionsydelse, får ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption efter bestemmelserne i § 12, stk. 1 og 2, § 13, stk. 1, 2 og 7, § 14, stk. 1, 2, 3 og 8, og § 15, stk. 1 og 2, i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Dette betyder, at der gives ret til introduktionsydelse ved barsel i de samme perioder, som gælder for lønmodtagere ved barsel.

Retten til fravær medfører, at de pågældende ikke har pligt til at tage imod et tilbud om beskæftigelse, rimeligt tilbud om aktivering eller andet, der kan forbedre mulighederne for at få et arbejde, i følgende perioder:

For moderen gælder, at der er ret til fravær i mindst 4 uger før fødslen, 14 uger efter fødslen og 32 uger umiddelbart herefter, i det omfang denne ret ikke er udnyttet af faderen.

For faderen gælder, at der er ret til 2 sammenhængende uger efter fødslen. Herefter er der ret til 32 uger, i det omfang denne ret ikke er udnyttes af moderen.

Hvis barnet er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden 32 uger efter fødslen, har moderen ret til introduktionsydelse i14 uger efter barnets død eller bortadoption. Perioden kan forlænges i op til 46 uger efter fødslen.

Faderen har ret til introduktionsydelse i to sammenhængende uger efter fødsel af et dødfødt barn.

Det foreslås endvidere, at der ikke gives modtagere af introduktionsydelse samme ret som lønmodtagere til at udskyde retten til fravær og til at forlænge perioden med ret til fravær ved at gå ned i ydelse, da en sådan ret forudsætter, at den pågældende er i beskæftigelse, eller at det er muligt at gå ned i ydelse. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 1, om kontanthjælpsmodtageres og starthjælpsmodtageres ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption.

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2003.

Til stk. 2

Det foreslås, at § 1, nr. 1, finder anvendelse i forhold til personer, der den 1. januar 2003 eller senere, opfylder beskæftigelseskravet i lovens § 4, stk. 1, nr. 2, om at være dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse.

Til stk. 3

Forældre til børn, der er født før 1. januar 2003, og forældre til adoptivbørn, der er modtaget her i landet inden 1. januar 2003, er omfattet af de hidtil gældende regler.