L 82 (som fremsat): Forslag til lov om en satsreguleringsprocent.

til

� 1. Som grundlag for en �rlig regulering af overf�rselsindkomster mv. fasts�ttes for hvert finans�r efter reglerne i denne lov en satsreguleringsprocent, en tilpasningsprocent og en satstilpasningsprocent.

Stk. 2. De bel�b, der reguleres med satsreguleringsprocenten mv., er de aktuelle, indtil da g�ldende.

� 2. Satsreguleringsprocenten for et finans�r er 2,0 tillagt satstilpasningsprocenten, jf. � 4.

Tilpasningsprocenten

� 3. Tilpasningsprocenten for et finans�r er den procentvise �ndring i �rsl�nnen i l�n�ret i forhold til �ret forud for l�n�ret fratrukket 2,0. Tilpasningsprocenten opg�res med én decimal.

Stk. 2. L�n�ret er det �r, der ligger to �r forud for finans�ret.

Stk. 3. �rsl�nnen opg�res ved at sammenveje brutto�rsl�nnen for arbejdere og funktion�rer med fradrag for bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger mv. Endvidere foretages i l�n�ret fradrag for l�nmodtagernes arbejdsmarkedsbidrag beregnet med den procentuelle arbejdsmarkedsbidragssats i finans�ret. I �ret forud for l�n�ret foretages fradrag for l�nmodtagernes arbejdsmarkedsbidrag beregnet med den procentuelle arbejdsmarkedsbidragssats i �ret forud for finans�ret. Den i � 17 f i lov om Arbejdsmarkedets Till�gspension fastsatte pensionsopsparing fratr�kkes ikke.

� 4. Satstilpasningsprocenten for et finans�r svarer til tilpasningsprocenten, hvis �ndringen i �rsl�nnen, jf. � 3, er 2,0 pct. eller lavere.

Stk. 2. Er �ndringen i �rsl�nnen h�jere end 2,0 pct., svarer satstilpasningsprocenten til den del af tilpasningsprocenten, der eventuelt overstiger 0,3. Er tilpasningsprocenten 0,0-0,3, er satstilpasningsprocenten 0,0.

� 5. Er �ndringen i �rsl�nnen, jf. � 3, h�jere end 2,0 pct., anvendes et bel�b til en pulje. Puljebel�bet udg�r en procentdel svarende til tilpasningsprocenten, dog h�jst 0,3 procent, af de samlede offentlige udgifter i l�n�ret til indkomstoverf�rsler, der reguleres med satsreguleringsprocenten. Puljebel�bet opg�res i millioner kr. med én decimal.

Stk. 2. Puljebel�bet anvendes til foranstaltninger p� social-, sundheds- og arbejdsmarkedsomr�det med henblik p� forbedring af vilk�rene for overf�rselsindkomstmodtagere og svage grupper. Anvendelsen af puljebel�bet fasts�ttes i finansloven.

� 6. Finansministeren bekendtg�r hvert �r senest i august m�ned st�rrelsen af tilpasningsprocenten, satstilpasningsprocenten og satsreguleringsprocenten samt st�rrelsen af puljebel�bet for det f�lgende finans�r.

Andre bestemmelser

� 7. Finansministeren kan fasts�tte n�rmere regler om beregning af satsreguleringsprocenten mv., herunder regler, der tager h�jde for �ndringer i det statistiske grundlag for beregningen af �rsl�nsudviklingen efter � 3 og �ndringer i arbejdstiden mv.

� 8. Loven tr�der i kraft den 1. januar 2003 og har virkning fra og med fasts�ttelsen af satsreguleringsprocenten mv. for finans�ret 2004. Samtidig oph�ves lov om en satsreguleringsprocent, jf. lovbekendtg�relse nr. 840 af 1. november 1997.

Stk. 2. Administrative forskrifter, der er fastsat i medf�r af den hidtil g�ldende lov om en satsreguleringsprocent, opretholdes, indtil de oph�ves eller afl�ses af forskrifter, der fasts�ttes i medf�r af denne lov.

Den g�ldende satsreguleringsordning blev indf�rt ved lov nr. 385 af 13. juni 1990 om en satsreguleringsprocent (satsreguleringsloven). Loven er siden �ndret fem gange, bl.a. som f�lge af indf�relsen af arbejdsmarkedsbidrag og �ndringer i det statistiske grundlag for beregningen af satsreguleringsprocenten mv. Den g�ldende lov er optaget som bilag 1.

Satsreguleringsordningen indeb�rer, at overf�rselsindkomsterne og visse andre satser, herunder reguleringstallet efter personskattelovens � 20, �rligt reguleres med en satsreguleringsprocent mv., der fasts�ttes p� grundlag af �rsl�nsudviklingen p� arbejdsmarkedet. Samtidig sikres det gennem det puljebel�b, som eventuelt afs�ttes, at der kanaliseres ressourcer til en indsats over for samfundets svage grupper.

Regeringen og Dansk Folkeparti har den 3. november 2002 indg�et aftale om, at satsreguleringsordningen skal videref�res.

Det er p� den baggrund aftalt, at regeringen skal frems�tte forslag til en ny satsreguleringslov, der skal danne grundlag for fordelingen af satspuljen i fremtiden. Partier, der stemmer for lovforslaget, vil fremover indg� i forligskredsen om udm�ntningen af satspuljen.

Det foreliggende lovforslag frems�ttes med henblik p� opfyldelse af den indg�ede aftale.

De foresl�ede bestemmelser indeb�rer ikke �ndringer af satsreguleringsordningens grundprincipper eller �ndringer, der indeb�rer, at st�rrelsen af satsreguleringen vil afvige fra det, der f�lger af den g�ldende lovgivning. L�nudviklingen, der ligger til grund for satsreguleringen, vil s�ledes fortsat blive beregnet efter de principper og p� det statistiske grundlag, som har v�ret anvendt under den g�ldende ordning.

Der er foretaget en gennemskrivning af den g�ldende lov. Forslaget indeb�rer s�ledes en ajourf�ring af lovteksten, der i dag indeholder en r�kke ikke l�ngere aktuelle overgangsbestemmelser, ligesom der er foretaget korrektioner og pr�ciseringer af den g�ldende lovs bestemmelser. Disse tekniske �ndringer, som ikke �ndrer retstilstanden, er beskrevet i bem�rkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser.

Der foretages herudover en pr�cisering i form af en egentlig lovf�stelse af form�let med afs�tningen af puljebel�bet, jf. forslaget til � 5. Form�let med puljebel�bet har ikke tidligere v�ret fastsat i lovteksten. Udm�ntningen af puljebel�bet skal som hidtil ske p� finansloven. Uanset dette foresl�s det, at det udtrykkeligt anf�res i satsreguleringsloven, at puljebel�bet skal anvendes til foranstaltninger p� social-, sundheds- og arbejdsmarkedsomr�det med henblik p� forbedring af vilk�rene for overf�rselsindkomstmodtagere og svage grupper. Det foresl�s i den forbindelse endvidere udtrykkeligt lovf�stet, at anvendelsen af puljebel�bet som n�vnt fasts�ttes i finansloven, s�ledes som det har v�ret tilf�ldet hidtil. Der henvises i �vrigt til bem�rkningerne til � 5.

Endvidere foretages en pr�cisering af den eksisterende bemyndigelse til finansministeren til � inden for satsreguleringslovens rammer � at fasts�tte n�rmere regler om beregning af satsreguleringsprocenten mv., jf. forslaget til � 7. Bemyndigelsen har siden 1997 v�ret udnyttet til udstedelse af de s�kaldte beregningsbekendtg�relser. Den senest udstedte beregningsbekendtg�relse er bekendtg�relse nr. 593 af 4. juli 2002 om beregning af satsreguleringsprocenten m.v. Bekendtg�relsen er optaget som bilag 2. Pr�ciseringen af bemyndigelsesbestemmelsen er n�rmere beskrevet i bem�rkningerne til � 7.

Lovforslaget er ikke foranlediget af den retssag, der i �jeblikket verserer ved �stre Landsret, og som er anlagt af en borger mod Skatteministeriet og Socialministeriet.

Retssagen vedr�rer perioden 1994-98.

Under retssagen, der fortsat er under forberedelse, har den p�g�ldende borger som det centrale fremf�rt f�lgende betragtninger:

Skatteministeriet og Socialministeriet har under sagen nedlagt p�stand om frifindelse. Tidspunktet for domsforhandlingen er endnu ikke fastsat.

Lov nr. 385 af 13. juni 1990 om en satsreguleringsprocent (Folketingstidende 1989-90, FF. sp. 8858, 8915, 9401 og 9749, till�g A sp. 5511, till�g B sp. 1267, till�g C sp. 717), er �ndret ved lov nr. 450 af 30. juni 1993 (Folketingstidende 1992-1993, FF. sp. 9358, 10267, 11529 og 12024, till�g A sp. 10351, till�g B sp. 3131, till�g C sp. 1877), lov nr. 989 af 26. november 1996 (Folketingstidende 1996-97, FF. sp. 1270, 1349, 1478, till�g A sp. 1791, till�g B 65, till�g C sp. 5), � 9 i lov nr. 803 af 24. oktober 1997 (Folketingstidende 1997-98, FF. sp. 269, 298, 352, till�g A sp. 677, till�g B sp. 3, till�g C sp. 4), � 12 i lov nr. 468 af 1. juli 1998 (Folketingstidende 1997-98 (2. samling), FF. sp. 1567, 2339, 2594, till�g A 2700, till�g B sp. 583, till�g C sp. 634), og � 5 i lov nr. 357 af 6. juni 2002 (Folketingstidende 2001-02, FF. sp. 1004, 6416, 7333, till�g A sp. 1089, till�g B sp. 560, till�g C sp. 548).

Forslaget er sendt i h�ring i Besk�ftigelsesministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Integrationsministeriet, Justitsministeriet, Skatteministeriet, Socialministeriet og Statsministeriet.

Lovforslaget har ingen �konomiske og administrative konsekvenser for staten, kommunerne, amtskommunerne, borgerne og erhvervslivet.

Lovforslaget har ikke milj�m�ssige konsekvenser.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bestemmelsen i stk. 1 beskriver, at form�let med fasts�ttelsen af satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten er, at procentsatserne skal danne grundlag for reguleringen af overf�rselsindkomster mv. Ud over overf�rselsindkomster reguleres fx reguleringstallet efter personskattelovens � 20 p� grundlag af bestemmelserne i satsreguleringsloven. Bestemmelsen svarer til den g�ldende lovs � 1, stk. 1, 1. pkt.

Bestemmelsen i stk. 2 fastsl�r, at regulering af overf�rselsindkomster mv. med satsreguleringsprocenten mv. tager udgangspunkt i de p� tidspunktet for reguleringen g�ldende bel�b. Det fremg�r af lovgivningen om de enkelte typer af overf�rselsindkomster mv., hvorledes den n�rmere regulering skal finde sted. Bestemmelsen er fuldst�ndig ligelydende med bestemmelsen i den g�ldende lovs � 2, stk. 2.

Bestemmelsen indeholder reglerne om fasts�ttelsen af satsreguleringsprocenten. Bestemmelsen svarer til den g�ldende � 2, stk. 1, idet der er foretaget en rent sproglig korrektion af bestemmelsens ordlyd og en redaktionel �ndring af henvisningen til lovens � 4.

Bestemmelsen i stk. 1 indeholder reglerne om fasts�ttelsen af tilpasningsprocenten.

I stk. 2 defineres begrebet l�n�ret som det �r, der ligger to �r forud for det finans�r, tilpasningsprocenten skal fasts�ttes for.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 indeb�rer, at satsreguleringsprocenten mv. � som hidtil � skal beregnes p� grundlag af �ndringen i �rsl�nnen i �ret to �r forud for det �r, satsreguleringsprocenten mv. vedr�rer, set i forhold til �ret tre �r forud. Satsreguleringsprocenten mv. for 2004 skal s�ledes fasts�ttes p� grundlag af �ndringen i �rsl�nnen i 2002 i forhold til 2001.

Bestemmelserne svarer til den g�ldende lovs � 3, stk. 1, 1., 3. og 6. pkt.

Den foresl�ede bestemmelse i stk. 3 indeholder de grundl�ggende bestemmelser om beregningen af den �rsl�nsudvikling, der ligger til grund for fasts�ttelsen af satsreguleringsprocenten mv.

Der �ndres ikke p� principperne og grundlaget for beregningen af �ndringen i �rsl�nnen, og lovforslaget vil s�ledes ikke have konsekvenser for st�rrelsen af satsreguleringsprocenten mv.

Beregningen vil som hidtil, og som det har v�ret forudsat i satsreguleringslovens forarbejder, ske p� grundlag af Dansk Arbejdsgiverforenings �rlige l�nstatistik � strukturstatistikken, jf. � 2, stk. 1, i Finansministeriets bekendtg�relse nr. 593 af 4. juli 2002 om beregning af satsreguleringsprocenten m.v., der er optaget som bilag 2 til lovforslaget. Beregningen m� s�ledes som hidtil ske p� grundlag af strukturstatistikken og de data, som Dansk Arbejdsgiverforening indhenter med henblik p� udarbejdelsen heraf.

Det foresl�s i stk. 3, 1. pkt., pr�ciseret, at der i brutto�rsl�nnen skal foretages fradrag for bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. Dette har hidtil v�ret pr�ciseret i beregningsbekendtg�relserne, jf. herved � 2, stk. 4, i bekendtg�relse nr. 593 af 4. juli 2002. Forslaget er s�ledes ikke udtryk for en realitets�ndring, men er udtryk for, at en statistik m� baseres p� de data, som er tilg�ngelige - for s� vidt ang�r l�nudviklingen p� grundlag af Dansk Arbejdsgiverforenings strukturstatistik.

Bestemmelsens 2. og 3. pkt. svarer med rent sproglige korrektioner til den g�ldende lovs � 3, stk. 1, 5. pkt., og � 3, stk. 2.

Bestemmelsen indeholder reglerne om fasts�ttelsen af satstilpasningsprocenten.

Bestemmelsen i stk. 1 svarer til den g�ldende lovs � 4, stk. 1 og 3.

Bestemmelsen i stk. 2 svarer til bestemmelserne om fasts�ttelsen af satstilpasningsprocenten i den g�ldende lovs � 4, stk. 4, idet bestemmelserne om fasts�ttelsen af et eventuelt puljebel�b er udskilt til en selvst�ndig bestemmelse, jf. forslagets � 5.

Satstilpasningsprocenten er 0,0, hvis tilpasningsprocenten er 0,0-0,3. Hvis den procentvise �ndring i �rsl�nnen er mindre end 2,0, vil tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten v�re negative.

Forslagets � 5 indeholder bestemmelser om fasts�ttelsen og anvendelsen af puljebel�bet.

Der foresl�s i stk. 1 foretaget en lovf�stelse af, hvilke kommunale og statslige udgifter der skal danne grundlaget for beregningen af puljebel�bet, dvs. det bel�b, der skal afs�ttes, hvis �rsl�nsudviklingen overstiger 2,0 pct. Beregningsgrundlaget er de samlede offentlige udgifter i l�n�ret til indkomstoverf�rsler, der reguleres af satsreguleringsprocenten. Det drejer sig om udgifter til indkomstoverf�rsler, der udbetales som kompensation for bortfald af arbejdsindt�gter, og som tilskud, der er afh�ngige af familie- og boligforhold. Grundlaget har ikke tidligere v�ret fastsat i lovteksten, men er fremg�et af forarbejderne til satsreguleringsloven og af beregningsbekendtg�relserne, jf. herved � 7 i bekendtg�relse nr. 593 af 4. juli 2002. Det vil som hidtil blive fastsat i beregningsbekendtg�relsen, hvilke n�rmere udgifter der indg�r i beregningsgrundlaget, jf. den foresl�ede � 7 og bem�rkningerne til denne bestemmelse. Udgifterne opg�res p� grundlag af de opgjorte driftsudgifter i det kommunale budget- og regnskabssystem og regnskabstallene i statsregnskabet. Det foresl�s ligeledes udtrykkeligt fastsat, at puljebel�bet som hidtil fasts�ttes i millioner kr. med én decimal, jf. � 7 i bekendtg�relse nr. 593 af 4. juli 2002. Indf�res nye indkomstoverf�rsler, eller afskaffes eksisterende indkomstoverf�rsler, der reguleres med satsreguleringsprocenten, vil dette give anledning til �ndring af den g�ldende beregningsbekendtg�relse.

Udm�ntningen skal som hidtil ske p� finansloven. Uanset dette foresl�s det i stk. 2 som noget nyt direkte lovf�stet, hvilke form�l puljebel�bet skal anvendes til. Forslaget indeb�rer, at puljebel�bet skal anvendes til foranstaltninger p� social-, sundheds- og arbejdsmarkedsomr�det med henblik p� forbedring af vilk�rene for overf�rselsindkomstmodtagere og til forebyggende foranstaltninger mv. over for svage grupper. Der tilstr�bes s�ledes ingen �ndringer i forhold til den hidtidige praksis vedr�rende udm�ntning af satspuljen. Det foresl�s endvidere fastsat, at anvendelsen af puljebel�bet i overensstemmelse med hidtidig praksis fasts�ttes p� finansloven.

I bem�rkningerne til forslaget til den oprindelige satsreguleringslov er det om anvendelsen af puljebel�bet anf�rt: "Regeringen stiller forslag til udm�ntning af et eventuelt puljebel�b inden p�begyndelsen af det finans�r, som puljebel�bet vedr�rer. Ved udm�ntningen er det hensigten, at puljel�bet fordeles forholdsm�ssigt mellem pensionister og �vrige overf�rselsindkomstmodtagere i forhold til deres samlede andel af overf�rslerne.�

Denne hensigtserkl�ring har ikke altid v�ret anvendt krone for krone ved den udm�ntning, som er foretaget af Folketinget ved vedtagelsen af de �rlige finanslove. Dette er udtrykkeligt kommet til udtryk i aftalen mellem satspuljepartierne og den dav�rende regering i april 1997 om regler for udm�ntning af puljen, hvor "fordelingsn�glen" oph�ves. Der tilstr�bes med den nye lov ingen �ndring i forhold hertil.

De samlede disponible midler til udm�ntning for et givent �r ben�vnes satspuljen. Satspuljen opg�res som puljebel�bet tillagt frigivne midler som f�lge af udl�b af satspuljebevillinger og tillagt tilbagef�rte uforbrugte satspuljemidler. De frigjorte midler samt de tilbagef�rte uforbrugte satspuljemidler opreguleres ved genudm�ntning til nutidsv�rdien af de oprindeligt udm�ntede bel�b i overensstemmelse med nuv�rende praksis.

Bestemmelsen i � 6 fasts�tter, at finansministerens bekendtg�relse af tilpasningsprocenten, satstilpasningsprocenten og satsreguleringsprocenten mv. for det f�lgende finans�r skal ske senest i august m�ned. Satsreguleringen for finans�ret 2004 skal s�ledes fasts�ttes p� grundlag af de foresl�ede bestemmelser senest i august 2003.

Bestemmelsen svarer til den g�ldende � 5, 1. pkt.

Forslagets � 7 indeb�rer i lighed med den g�ldende lovs � 5, 2. pkt., at finansministeren fasts�tter n�rmere regler om beregningen af satsreguleringsprocenten mv. Bestemmelsen har v�ret udnyttet til udstedelse af de s�kaldte beregningsbekendtg�relser, senest bekendtg�relse nr. 593 af 4. juli 2002 om beregning af satsreguleringsprocenten m.v., der er optaget som bilag 2. Det foresl�s udtrykkeligt anf�rt, at der herunder kan fasts�ttes regler, der tager h�jde for �ndringer i det statistiske grundlag for beregningen af �rsl�nsudviklingen efter � 3 og �ndringer i arbejdstiden mv. Dette er ikke udtryk for nogen realitets�ndring. Som eksempel p� �ndringer, som det kan v�re n�dvendigt at tage stilling til, kan n�vnes indf�relsen af feriefridag og b�rnefamiliefridage, jf. herved � 2, stk. 5, i bekendtg�relse nr. 593 af 4. juli 2002.

Som anf�rt i bem�rkningerne til � 4 vil det som hidtil blive n�rmere fastsat i beregningsbekendtg�relsen, hvilke udgifter der indg�r i beregningsgrundlaget vedr�rende puljebel�bet.

Det foresl�s i stk. 1, at loven tr�der i kraft den 1. januar 2003 og har virkning fra og med fasts�ttelsen af satsreguleringen for 2004. Samtidig oph�ves den g�ldende satsreguleringslov. Det vil s�ledes v�re de foresl�ede bestemmelser, der skal danne grundlag for udstedelsen af bekendtg�relsen af satsreguleringsprocenten mv. for finans�ret 2004, der if�lge den foresl�ede bestemmelse i � 6 skal ske senest i august 2003.

Forslaget til stk. 2 indeb�rer, at administrative forskrifter, der er udstedt i medf�r af den g�ldende satsreguleringslov, opretholdes, indtil de oph�ves eller afl�ses af forskrifter med hjemmel i denne lov.

De hidtil ved lov og administrative forskrifter fastsatte satsreguleringsprocenter mv., beregningsbekendtg�relser og bel�bsst�rrelser, herunder satsreguleringen for 2003, ber�res s�ledes ikke af forslaget og vil v�re grundlaget for den fremtidige satsregulering.