L 150 (som vedtaget): Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Digital kommunikation, afgørelseskompetence i visse svigsager m.v.).
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. april 2003
Forslag
til
Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
(Digital kommunikation, afgørelseskompetence i visse svigsager m.v.)
§ 1
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002, som ændret ved § 3 i lov nr. 1032 af 17. december 2002, § 1 i lov nr. 1035 af 17. december 2002 og § 2 i lov nr. 1042 af 17. december 2002 foretages følgende ændringer:
1. I § 84, stk. 11, 2. pkt., ændres »Beskæftigelsesministeren fastsætter« til: »Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter endvidere«.
2. I § 87, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Hvis beløbet, der er udbetalt eller søgt udbetalt med urette, højst svarer til 5 gange dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. § 47, træffer arbejdsløshedskassen dog afgørelse.«
3. I § 87, stk. 1, 2. pkt., der bliver 3. pkt., ændres »direktørens tidligere afgørelse« til: »den første administrative afgørelse i den tidligere sag«.
4. I § 87, stk. 4, 1. pkt., ændres »jf. stk. 1« til: »og er det efter stk. 1, 1. og 3. pkt., direktøren for Arbejdsdirektoratet, der skal træffe afgørelse«.
5. Efter § 100 a indsættes:
»Kapitel 16 b
Digital kommunikation
§ 100 b. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om muligheden for digital kommunikation mellem medlemmet, arbejdsløshedskassen, Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedets Ankenævn.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2003.
Stk. 2. § 1, nr. 2-4, finder anvendelse på sager, hvori der ikke er truffet endelig afgørelse om tilbagebetaling i 1. instans inden lovens ikrafttræden.