Forrige

(Kort bemærkning). Birthe Skaarup (DF):
Der er jo netop det hul i lovgivningen, at vi kan importere stamceller og forske i dem, og det er jo også noget af det, det handler om: skal det hul stadig være der, eller skal vi se at få det lukket? Det mener vi, for hvorfor skulle danske forskere ikke have lov til at forske i danske stamceller, og hvorfor skal de importeres fra udlandet? Det er naturligvis noget af det, vi skal se på, det er også noget af det, vi har diskuteret i udvalget, og det er jo også noget af det, vi havde en diskussion om, da vi havde ministeren i samråd.
     Angående de voksne stamceller er det da fuldstændig rigtigt, at det, der sker nu, drejer sig om navlestrengsblod og knoglemarv; at man kan forske på netop de områder. Men det, der er det gode ved fosteranlæg, er jo, at de kan regenerere sig selv.
     Det kan godt være, at der sidder nogle forskere rundtomkring og er uenige; jeg har også læst forskellige tidsskrifter. Men det er jo netop noget af det, vi skal have en debat om, det er derfor, vi siger ja til en høring, for vi ønsker en udvikling på området.

Næste