(Kort bemærkning).
Naser Khader (RV):
Jo, selvfølgelig accepterer vi i Det Radikale Venstre
glidebaneargumentet generelt, men i forhold til netop denne
form for stamcelleforskning synes vi ikke, at man kan bruge
det argument.
Generelt kan man sige om glidebaneargumentet, at vores
holdning er, at man må tage stilling til tingene, når de
dukker op. Det med hele tiden at sige, hvad bliver det næste,
er vi forbeholdne over for.
Med hensyn til den italienske læge, der lover et klonet
barn her ved årsskiftet: Jeg bryder mig ikke om det. Jeg er
imod menneskekloning. Jeg håber, at han fupper. Jeg håber
ikke, at det er korrekt.