Forrige

(Kort bemærkning). Ole Sohn (SF):
Nu er en del af forslagene fremsat, inden jeg kom i Folketinget, så derfor skal jeg ikke hundrede procent kunne sige det. Men jeg forestiller mig, så vidt min historik er up to date, at vi har fremsat forslaget før.
     Når vi gør det nu, så er det, fordi vi kan se, at den måde, som man udvikler satspuljen på, bliver begyndelsen til enden, og derfor vil vi hellere foreslå, at man sikrer, at de dårligst stillede får den fulde regulering.
     Er der ikke flertal for det - og det fornemmer jeg ikke der er - så tror jeg faktisk, at der måske kan skabes et grundlag for, at vi laver en socialt retfærdig fremtidssikring af folkepensionen, som gør, at det bliver de dårligst stillede, der får den største gavn af den, og de mere velstillede pensionister, som har supplerende pensioner ved siden af, ikke får den samme glæde af folkepensionens grundbeløb. Det er sådan en god Robin Hood-politik, som vi har lanceret tidligere, og den mener vi faktisk også bør være gældende.
     Vi tror faktisk også, at når vi kommer i dybden med det og vi præsenterer det på skrift for partierne, vil der være en stigende interesse for at lave den differentierede regulering af satserne, som vi lægger an til.

Næste