Jann Sjursen (KRF):
På baggrund af den sidste ordførers indlæg kunne man jo
næsten fristes til at ønske regeringen tillykke med i hvert
fald endnu en mulighed for at indgå et meget bredt forlig,
ser det ud til, med Folketingets partier.
Jeg vil også sige, at fru Pernille Rosenkrantz-Theils
ordførerindlæg viser jo i virkeligheden også, hvor uholdbart
det er, når regeringen, som den har gjort i forhold til
satspuljeforliget, blot beslutter sig for, at nu bryder den
forliget for at tilgodese et enkelt parti, der ikke har været
med i forligskredsen, og i virkeligheden for Kristeligt
Folkeparti at se med god grund efter de meldinger, som Dansk
Folkeparti gang på gang er kommet med om den
finansieringsmekanisme, der er baggrunden for, at
satspuljepartierne i forbindelse med de årlige
finanslovforhandlinger kan fordele midler til en række
sociale formål.
I det hele taget vil jeg godt sige, at det brud på
satspuljeforliget, som regeringen har begået, er ganske
usædvanligt også i forhold til det, man måtte forvente fra
regeringens side, nemlig at ønske om at opsige forlig bliver
varslet i god tid før et valg. Det er i hvert fald, hvad
statsministeren hidtil har lagt vægt på i de udmeldinger, han
er kommet med om varigheden af diverse forlig.
Man kan sige, at det, der nu står tilbage også efter
Enhedslistens melding her i dag, bør være, at regeringen
sammenkalder de hidtidige satspuljepartier for at få en
egentlig forhandling om, hvad der skal ske fremover på det
område. Jeg vil godt sige, at vi fra Kristeligt Folkepartis
side egentlig ikke har nogen forhåndsreservationer over for
nogen partier, det være sig Enhedslisten eller Dansk
Folkeparti, men det kræver altså, at man har egentlige
politiske forhandlinger om, hvordan tingene skal foregå. Det
har vi ikke haft, og det var heller ikke det, som
finansministeren lagde op til i forbindelse med det nok så
mange gange omtalte sættemøde, der jo blev afholdt tidligere
i år i forbindelse med finanslovforhandlingerne.
Kristeligt Folkeparti har gennem de år, vi har deltaget
i satspuljeforligskredsen, bakket loyalt op om forliget. Jeg
mener, det er indiskutabelt, at den lov, der blev vedtaget i
1990, og den mekanisme, som har skabt satspuljen, har betydet
en række forbedringer på de socialpolitiske områder, og det
er altså på baggrund af, at man årligt har haft denne
satspulje til rådighed til netop de formål, som den er blevet
brugt til.
Jeg vil godt sige, at i forbindelse med, at regeringen
har brudt satspuljeforliget, har vi i Kristeligt Folkeparti
haft en fornyet diskussion om specielt den
finansieringsmekanisme, der også indgår i lovforslaget her,
og som altså er det, der skaber basis for den årlige
fordeling af satspuljemidlerne. Jeg synes da godt, at man kan
sætte spørgsmålstegn ved, om det er en hensigtsmæssig
mekanisme, at man ikke lader folk på overførselsindkomst få
den fulde efterregulering i forhold til lønudviklingen. Over
for det står selvfølgelig nok det faktum, at det vil være
svært årligt at tilvejebringe en tilsvarende pulje til de
socialpolitiske initiativer, hvis det ikke lige netop var,
fordi man altså har en fastlagt mekanisme, som går tilbage
til 1990. Det må vi også se i øjnene fra Kristeligt
Fokepartis side.
Egentlig er vi af den principielle holdning, at de
socialpolitiske initiativer, der skal tages, egentlig bør
tages og bæres af det store fællesskab som sådan og ikke af
personer på overførselsindkomst, sådan som det er sket med
det bidrag, de har givet på 0,3 pct. i forhold til det, der
ellers skulle være satsreguleringen, hvis den skulle have
fulgt lønudviklingen hundrede procent.
Jeg synes også, at det i den sammenhæng hører med, at
man kan sige, at før 1990 og før den nuværende lov var
personer på overførselsindkomst i en mere usikker situation,
end de er i dag, for da var der slet ikke lagt op til en
sådan stadig regulering, som den nuværende lov om
satsregulering trods alt giver basis for. Så det var
baggrunden for, at vi tilsluttede os i sin tid.
Kl. 18.30
Men det, jeg til sidst vil understrege i min
ordførertale, er, at jeg mener, at regeringen bør indkalde de
nuværende satspuljepartier til forhandlinger om, hvad der
videre skal ske, også fordi man med den sidste melding, der
er kommet fra Enhedslisten, helt åbenbart står med et
lovforslag, som altså ikke er specielt gangbart i forhold til
det, der egentlig har været hensigten.
Det har jo noget at gøre med, at regeringen med
lovforslaget har lagt op til en helt uholdbar forligsmetodik,
nemlig den, at de partier, der stemmer for lovforslaget,
automatisk danner en forligskreds; det er i virkeligheden en
helt mærkelig måde at sætte forligspartier sammen på.
Vi ser frem til forhandlinger både med regeringen og
i forhold til det konkrete lovforslag, som de må udforme sig
i PØ-udvalget, når det kommer dertil.
