Til justitsministeren (17/1 03) af:

Line Barfod (EL):

»Vil ministeren oplyse, i hvilke tilfælde en passager kan straffes for, at en bil kører for hurtigt, herunder særligt om en passager kan undgå straf, hvis han har bedt chaufføren om at køre stærkt for at nå frem til et møde?«

Det fremgik af TV2 søndag den 16. februar 2003, at adskillige ministre havde kørt for stærkt i deres ministerbiler. Spørgeren går ud fra, at politiet allerede er i gang med at undersøge disse lovovertrædelser og ønsker derfor at få oplyst nærmere om reglerne for ministrenes medvirkensansvar.

Justitsministeren (Lene Espersen):

Den umiddelbart ansvarlige for en overtrædelse af færdselslovens bestemmelse om hastighedsbegrænsninger vil være føreren af køretøjet (chaufføren).

Der findes ikke i hverken færdselsloven eller straffeloven særlige regler, der fastsætter en pligt for passagerer eller andre til at forhindre, at en chauffør kører for stærkt.

Efter den almindelige bestemmelse om medvirken i straffelovens § 23, stk. 1, 1. pkt., omfatter den for en lovovertrædelse givne straffebestemmelse imidlertid alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til gerningen. Bestemmelsen indebærer, at gerningsindholdet i den relevante straffebestemmelse er udvidet, således at udgangspunktet bliver, at alle, der samvirker om forbrydelsen, pådrager sig strafansvar.

Om en passager i et køretøj, der overtræder hastighedsbegrænsninger, vil kunne straffes for medvirken til lovovertrædelsen, beror på forståelsen af »ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket«.

Af Kommenteret Straffelov, 7. udg., s. 206, fremgår, at den strafferetlige medvirken både omfatter bistand, som skal forøge muligheden for at gennemføre lovovertrædelsen (såkaldt fysisk meddelagtighed), og bistand, som skal øge viljen dertil (såkaldt psykisk meddelagtighed, herunder anstiftelse).

Efter Justitsministeriets opfattelse må det antages, at der vil være grundlag for at straffe eksempelvis en arbejdsgiver, der direkte pålægger sin chauffør at køre for stærkt i forbindelse med en kørsel i tjenesten.

Omvendt kan det ikke antages, at man vil kunne straffe en passager, der har forholdt sig passiv over for chaufføren, mens denne kører for stærkt.

Hvorvidt der i området mellem disse to eksempler vil kunne blive tale om strafansvar for medvirken til en hastighedsovertrædelse vil afhænge af, i hvilket omfang passageren har taget del i den kriminelle aktivitet. Dette vil i givet fald være op til retten at afgøre i konkrete sager.

Det kan tilføjes, at det i praksis formentlig oftest vil være meget vanskeligt for politiet at bevise, at en passager i strafferetlig forstand har medvirket til en hastighedsovertrædelse.